Transkønnethed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Transseksualitet)
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Fotocollage af flere kendte transkønnede personer. Fre venstre-til-højre og oppefra-og-ned: Lili Elbe, Laverne Cox, Thomas Beatie, Chaz Bono, Balian Buschbaum og Lynn Conway.

Transkønnethed er en betegnelse for personer, der har en kønsidentitet eller et kønsudtryk, der adskiller sig fra deres fødselskøn.[1][2][3] Nogle transkønnede, som ønsker medicinsk hjælp til at overgå fra et køn til et andet, identificerer sig som transseksuelle.[4][5] Transkønnet, ofte forkortet til blot trans, er også et paraplybegreb: Udover at omfatte personer, hvis kønsidentitet er det modsatte af deres fødselskøn (dvs. transmænd og transkvinder), kan det også anvendes om personer, hvis kønsudtryk ikke er eksklusivt maskulint eller feminint (personer, som er ikke-binære eller genderqueer, heriblandt bikønnede, pankønnede, genderfluid og akønnede).[2][6][7] Blandt andre definitioner af transkønnet er også at inkludere personer, der tilhører et tredje køn, eller konceptualisere transkønnede som et tredje køn.[8][9] Begrebet transkønnet kan defineres meget bredt til også at inkludere transvestisme eller ligefrem crossdressing generelt.[10]

At være transkønnet er uafhængigt af seksuel orientering.[11] Transkønnede personer kan identificere sig som heteroseksuelle, homoseksuelle, biseksuelle, aseksuelle eller helt nægte at sætte en betegnelse på deres seksuelle orientering. Begrebet transgender skelnes også fra intersex, da sidstnævnte betegner personer, der er født med fysiske kønskarakteristika "der ikke passer ind i typiske binære forståelser af hankønnede eller hunkønnede kroppe".[12] Det modsatte af transkønnethed er ciskønnethed, der beskriver personer hvis kønsidentitet eller kønsudtryk stemmer overens med deres fødselskøn.[13]

Graden hvortil personer kan føle sig autentiske og tilpas med deres ydre udseende og acceptere deres reelle identitet er blevet kaldt transkønnethedskongruens.[14] Mange transkønnede oplever kønsdysfori, og nogle søger medicinsk behandling såsom hormonterapi, kønsskifteoperation eller psykoterapi.[15] Ikke alle transkønnede ønsker disse behandlinger, og nogle kan slet ikke modtage dem af økonomiske eller medicinske grunde.[15][16]

På verdensplan oplever mange transkønnede diskrimination på arbejdspladsen[17] og i offentlige rum[18] og sundhedssystemet.[19] Mange steder er transkønnede ikke juridisk beskyttede mod diskrimination.[20]

Terminologi[redigér | redigér wikikode]

En transkønnet kvinde

Psykiateren John F. Oliven fra Columbia University var den første til at anvende begrebet transgender i sit opslagsværk Sexual Hygiene and Pathology (1965),[21] hvori han skrev at det begreb der tidligere var blevet anvendt, transseksualisme, "er vildledende; faktisk menes 'transkønnethed' (engelsk: transgenderism), da seksualitet ikke er en større faktor i primær transvestisme."[22][23] Begrebet transgender blev derefter populariseret med forskellige forskellige definitioner fra forskellige transkønnede, transseksuelle og transvistitiske personer, heriblandt Virginia Prince,[4] som anvendte det i december 1969 i månedens udgave af Transvestia, et amerikansk nationalt magasin for crossdressers som hun grundlagde.[24] Ved midten af 1970'erne blev både trans-gender ("transkønnet") og trans people ("transpersoner") anvendt som paraplybegreber,[note 1] og transgenderist blev brugt til at henvise til personer, der ønskede at leve som det modstillede køn uden brug af kønsskifteoperationer.[25] I 1976 blev transgenderist forkortet TG i oplysningsmaterialer.[26]

I 1984 havde idéen om et "transkønnet fællesskab" udviklet sig, og her blev transkønnet anvendt som et paraplybegreb.[27] I 1985 etablerede Richard Elkins "Trans-Gender Archive" ved Ulster Universitet.[24] I 1992 definerede International Conference on Transgender Law and Employment Policy transkønnethed (engelsk: transgender) som et større paraplybegreb, der inkluderede "transseksuelle, transgenderists, cross dressers" og enhver der er i transition.[28] Leslie Feinberg's pamflet, "Transgender Liberation: A Movement Whose Time has Come", i cirkulation i 1992, identificerede transgender som en betegnelse, som skulle forene alle former for nonkonformitet indenfor køn; på denne måde er transgender blevet synonymt med queer.[29]

Mellem midt-1990'erne og de tidlige 2000'ere var de primære betegnelser under transkønnethedsparaplyen "female to male" (FtM, dansk: hun til han) for mænd, som gennemgik transition fra hunkøn til hankøn, og "male to female" (MtF, dansk: han til hun) for kvinder, som gennemgik transition fra hankøn til hunkøn. Disse betegnelser er siden blevet erstattet af hhv. begreberne "transmand" og "transkvinde", og betegnelserne "transmaskulin" eller "transfeminin" er også begyndt at finde anvendelse.[30] Dette skift i præference fra begreber, der lagde vægt på biologisk køn ("transseksuel" og sidenhen "FtM") til begreber, der lægger vægt på kønsidentitet og udtryk ("transkønnet", "transkvinde") er udtryk for et bredere skifte i forståelsen af transkønnede personers selvfølelse, og den voksende anerkendelse af de, som afviser medicinske indgreb, som værende en del af transkønnedes fællesskab.[30]

Sundhedsfaglige manualer, professionelle journalistiske stilmanualer og LGBT-grupper anbefaler at andre i deres interaktioner med en transkønnet person anvender det navn og de stedord som den pågældende person selv identificerer sig med, heriblandt nutidige henvisninger til transpersonens fortid.[31][32] Mange bemærker også at transkønnet (engelsk: transgender) bør anvendes som et tillægsord, ikke et navneord (for eksempel, "Max er transkønnet" eller "Max er en transkønnet mand", ikke "Max er en transkønnet").[33][34]engelsk anbefales ligeledes at man betegner folk som transgender og ikke transgendered.[35]

Transkønnethed står generelt i kontrast til ciskønnethed, hvilket betegner personer, hvis følelse af personlig identitet stemmer overens med det køn de blev tildelt ved fødslen – dvs. personer, som hverken er transkønnede eller ikke-binære/genderqueer.[36]

Præfikserne trans- og cis- stammer fra latin, og betyder oprindeligt hhv. "på den anden side af" og "på denne side af".[37][38]

Transseksualitet og dets forhold til transkønnethed[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Transseksualitet

Den tyske sexolog Magnus Hirschfeld introducerede i 1923 betegnelsen Transsexualismus, som David Oliver Cauldwell i 1949 oversatte til det engelske transsexual, hvilket efterfølgende blev populariseret af Harry Benjamin i 1966, omkring den samme tid som ordet transgender vandt indpas.[4] Siden 1990'erne er transsexual (normalt oversat til transseksuel og transseksualitet på dansk) generelt blevet anvendt til at beskrive en undergruppe af transkønnede personer,[4][39][40] som ønsker at overgå permanent til det køn, som de identificerer sig med, og som søger medicinsk hjælp (eksempelvis kønsskifteoperationer) til at opnå dette.

Skelnen mellem transkønnet/transgender og transseksuel/transsexual baseres ofte på skelnen mellem socialt og biologisk køn, hvor førstnævnte på engelsk betegnes gender og sidstnævnte sex. [41][42] På denne måde kan transseksualitet siges primært at omhandle de fysiske aspekter af en persons biologiske køn, mens transkønnethedsrelaterede overvejelser primært omhandler ens psykologiske og sociale kønsdisposition eller prædisposition såvel som de relaterede samfundsmæssige forventninger, der kan følge med en given kønsrolle.[43] Mange transkønnede personer afviser at betegne sig selv som transseksuelle.[5][44][45] Christine Jorgensen afviste offentligt ordet transsexual i 1979 og identificerede sig i stedet i nyhedsartikler som trans-gender, og skrev "køn (engelsk: gender) har ikke noget at gøre med sengepartnere, det har at gøre med identitet."[46][47] Dette henviser til en bekymring om at ordet transseksualitet antyder at der er tale om seksualitet, i stedet for om kønsidentitet.[48][note 2] Nogle transseksuelle personer ønsker omvendt ikke at transseksuelle bliver inkluderet under paraplybetegnelsen transkønnethed.[49][50][51][52]

I sin bog Transgender, an Ethnography of a Category (2007) beskriver antropologen David Valentine at ordet "transkønnet" (engelsk: transgender) blev opfundet og anvendt af aktivister til at inkludere mange personer, der ikke nødvendigvis selv identificerer sig med begrebet, og skriver ydermere at personer, som ikke identificerer sig som transkønnede ikke bør inkluderes i transkønnethedsspektrummet.[49] Leslie Feinberg har ligeledes udtalt at "transkønnet" (engelsk: transgender) ikke er et selvidentificerende begreb (for nogle personer) men derimod en kategori, man bliver pålagt af iagttagere for at kunne forstå andre mennesker.[50] Transgender Health Program (THP) ved Fenway Health i Boston i USA skriver at der ikke findes nogen universelt-accepterede definitioner, og at terminologiforvirringen er udbredt fordi flere af de begreber, der var populære ved århundredeskiftet nu anses som værende anstødelige. THP anbefaler at læger spørger deres klienter hvilken terminologi de foretrækker, og undgår begrebet "transseksuel" medmindre de er sikre på at en klient er komfortabel med det.[48]

Harry Benjamin opfandt et klassifikationssystem for transseksuelle og transvestiter kaldet Sex Orientation Scale (SOS), hvori han tildelte transseksuelle og transvestiter en af seks kategorier baseret på deres grund til at crossdresse, og hvor påtrængende nødvendigt (hvis overhovedet) de fandt deres behov for kønsskifteoperationer.[53] Benjamin mente at en "sand transseksuel" ved moderat intensitet hverken behøvede østrogen eller testosteron som en erstatning for, eller før, kirurgiske indgreb.[53]

Andre kategorier[redigér | redigér wikikode]

Ikke-binær, heriblandt androgyn og bikønnet[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: ikke-binær kønsidentitet og androgyni

Genderqueer eller ikke-binære kønsidentiteter er ikke specifikt maskuline eller feminine. De kan være akønnede, androgyne, bikønnede, pankønnede eller genderfluid,[54] og eksistere udenfor normal cisnormativitet.[55][56] "Bikønnet" og "androgyn" er overlappende kategorier; bikønnede individer kan identificere sig som vekslende mellem maskuline og feminine roller (genderfluid) eller som værende både maskuline og feminine på samme tid (androgyne), og androgyne personer kan ligeledes identificere sig som værende kønsløse (postkønnede eller akønnede), mellem køn (interkønnede), vekslende mellem kønnene (genderfluid) eller på samme tid udvise flere køn (pankønnede). "Androgyn" anvendes også somme tider som et medicinsk synonym for en intersex-person.[57]

Transvestit og crossdresser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: transvestisme

En transvestit er en person, som crossdresser, dvs. regelmæssigt klæder sig i tøj der typisk associeres med det modsatte køn af det de blev tildelt ved fødslen.[58][59] Begrebet "transvestit" anvendes ofte som synonym for ordet "crossdresser",[60][61] selvom "crossdresser" generelt foretrækkes.[61][62] Begrebet "crossdresser" defineres ikke præcist i relevant litteratur. Michael A. Gilbert, professor ved Department of Philosophy på York University i Toronto, Canada, giver denne definition: "[En crossdresser] er en person, som har en tilsyneladende kønsidentifikation med et køn (engelsk: sex), og som er og med sikkerhed er blevet fødselsdesigneret som tilhørende [det] køn, men som bærer det modsatte køns tøj, fordi det er det modsatte køns tøj."[63] Denne definition ekskluderer personer "som bærer det modsatte køns tøj af andre grunde," såsom "de kvindeefterlignere som kun ser på beklædning som forbundet til deres levebrød, skuespillere der påtager sig roller, individuelle mænd og kvinder (engelsk: males and females) som nyder et maskebal, osv. Disse individer crossdresser, men er ikke crossdressers."[64] Crossdressers identificerer sig ikke nødvendigvis med det modsatte køn, eller ønsker at være det eller antage dets adfærd eller skikke, og ønsker generelt ikke at ændre deres kroppe medicinsk eller kirurgisk. Størstedelen af alle crossdressers identificerer sig som heteroseksuelle.[65]

Begrebet "transvestit" og det associerede ord "transvestisme" er konceptuelt anderledes end begrebet transvestitisk fetichisme, da sidstnævnte henviser til personer, der af og til anvender det modsatte køns tøj af fetichistiske årsager.[66][67] I medicinsk terminologi differentieres transvestitisk fetichisme fra crossdressing ved brug af de separate koder 302.3[67] i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) og F65.1[66] i ICD.

Transition[redigér | redigér wikikode]

Transition er betegnelsen for den proces, som nogle transkønnede gennemgår, hvor de forsøger at blive accepteret som, opfattet som eller fremstå mere i overensstemmelse med de forventninger, samfundet eller de selv har til medlemmer af deres køn. Dette kan involvere juridiske tiltag som (juridisk) kønsskifte, navneændring og/eller at få et kryds i passet, administration af hormontilskud og/eller antihormon med det formål at ændre på temperament og/eller at opnå eller forhindre udvikling af sekundære kønstræk, kirurgiske indgreb som kønskorrigerende operation, brystimplantater eller fjernelse af brystvæv, eller udskiftning af tøj, frisure, smykker, makeup-vaner, brug af specialiseret tøj som binders og packers, mm. for at opnå en bestemt fremtoning. Det er ikke alle transkønnede, hvis transition indebærer alle disse ting, og nogle transkønnede gennemgår intet af ovenstående men nøjes med at forklare deres omgangskreds, hvilket køn de har, selvom deres navn eller udseende ikke stemmer overens med normerne for dette køn.[kilde mangler]

Juridisk kønsskifte[redigér | redigér wikikode]

I mange lande bliver indbyggerne ved registrering tildelt status som enten juridisk mand eller juridisk kvinde enten i landets personregister eller i kraft af en fødselsattest. Juridisk kønsskifte er den process, man gennemgår, når man ændrer status fra juridisk mand til juridisk kvinde eller omvendt. I nogle lande er det også muligt at få tildelt et helt tredje juridisk køn. I de fleste lande er det ikke muligt at få juridisk kønsskifte overhovedet, og i nogle lande kan det kun opnås med godkendelse fra en læge eller psykiater. Der kræves nogle steder forudgående kirurgiske indgreb som sterilisation, kastration eller kønskorrigerende operation, mens man Argentina[68] og Danmark kan opnå juridisk kønsskifte uden andre krav en skriftlig bekræftelse fra personen selv, såfremt denne er myndig.

Transkønnedes rettigheder og politiske bevægelser i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Demonstration "for transkønnedes ret til egen krop" på Christiansborg Slotsplads 23. oktober 2014.

Jura[redigér | redigér wikikode]

Man kan i dag søge hos Det Centrale Personregister om at få ændret sit personnummer, såfremt man mener, at ens biologiske køn ikke stemmer overens med det køn, man føler, at man har. Der kræves blot, at man underskriver en erklæring om, at man ønsker det juridiske kønsskifte og efter en 6 måneders venteperiode bekræfter, at man stadigvæk ønsker det. Det er også et krav, at man er fyldt 18 år ved ansøgningstidspunktet.[69]

Et juridisk kønsskifte påvirker bl.a. hvilke fornavne, man efter navneloven kan tage og kan derfor være nødvendigt for nogle transkønnede, førend de kan få deres ønskede navn godkendt juridisk. Der kan dog også gives dispensation for navneloven af Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, hvis personen er transkønnet med diagnosen transseksualisme eller en tilstand, der kan ligestilles dermed, men dette kræver en langvarig og ofte uønsket udredning, der ofte er længere end venteperioden ved juridisk kønsskifte.[70]

Den 11. juni 2014 blev L 182 – Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister vedtaget af Folketinget, hvor Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for.[71] Da loven den 1. september 2014 trådte i kraft, blev juridisk kønsskifte i Danmark mere tilgængeligt end før. Før den nye lov trådte i kraft 1. september 2014, blev det for at opnå juridisk kønsskifte i Danmark krævet, at den transkønnede havde fået stillet diagnosen transseksualisme, og at denne desuden som minimum havde gennemgået kastration eller kønskorrigerende operation. Loven har gjort, at man efter en venteperiode på 6 måneder kan få sit CPR-nummer ændret, således at man bliver betragtet juridisk som det køn, det sidste ciffer i CPR-nummeret afspejler. Der findes indtil videre kun to juridiske køn i Danmark: Mand og Kvinde – i modsætning til i f.eks. Thailand, hvor man også kan blive anerkendt juridisk som tilhørende det tredje køn.[72]

Medicinske tilbud[redigér | redigér wikikode]

Rammerne for behandling i Danmark er beskrevet af Sundhedsstyrelsen i ”Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold”.

Til kamp for informeret samtykke[redigér | redigér wikikode]

I september 2014 opstod et politisk initiativ kaldet Til kamp for informeret samtykke som reaktion på et udkast fra Sundhedsstyrelsen til stramninger på transkønnedes medicinske behandlingsmuligheder. Indflydelse fra Sundhedsstyrelsen gjorde bl.a., at gynækologen Peter Bagger, som i 20 år havde behandlet transkønnede, sagde farvel og tak til sine transkønnede patienter,[73] og dette har formentligt været en af de begivenheder, der har sat skub i initiativet. Initiativets indflydelse blev alvor, da et cirkulære med opbakning fra Transpolitisk Front, LGBT Danmark, LGBT Ungdom, Stop Overformynderiet af Transkønnede, Transpolitisk Forum, Stop Had, Øjne i Natten og Queer gruppen i Internationalt Forum blev delt på en række nyhedssider og opfordrede til deltagelse i en underskriftsindsamling imod Sundhedsstyrelsens kommende vejledning og for en behandlingsmodel, der bygger på informeret samtykke – en model, hvor det kun er den transkønnede selv, der afgør, om denne er transkønnet eller ej, og hvor behandling forudsætter, at denne har fået viden om og overblik over behandlingens konsekvenser men uden at forudsætte en psykiaters erklæring derudover.[74][75][76][77][78]

Udkastet fra sundhedsstyrelsen skulle senere trods bred kritik[79][80][81][82], underskriftindsamlingen, og en demonstration på Christiansborg Slotsplads[83] blive til den endelige Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, offentliggjort den 23. december 2014 og senere gjort offentligt tilgængelig på Retsinformation den 7. januar 2015.[84] Sammen med kritikken af Sundhedsstyrelsens udkast og endelige udgave af vejledningen følger også en mangeårig kritik af den Sexologiske Klinik ved Psykiatrisk Center København, som transkønnede under den nye vejledning tvinges til at lade sig udredes psykiatrisk hos og blive godkendt af, inden de kan komme i hormonbehandling eller modtage andre medicinske indgreb.[85][86][87]

Udover cirkulæret, underskriftsindsamlingen, demonstrationen på Christiansborg Slotsplads den 23. oktober 2014 og diverse medieoptrædener har initiativet også affødt en kampagne kaldet Post til ministeren – Min krop mit valg, hvor støtter af projektet opfordres til at tage et billede af sig selv sammen med teksten "Min krop mit valg" eller "Til Kamp for Informeret Samtykke" og sende det til sundhedsministeren.[83]

Den kontroversielle behandlingsvejledning er fortsat gældende.

Sygdomsklassifikation[redigér | redigér wikikode]

Diagnosen der kan gives til personer, der i psykiatrien vurderes til at være transkønnede, er transseksualisme. Selvom der i den i skrivende stund gældende vejledning om udredning og behandling af transkønnede står, at diagnosen ikke er udtryk for en somatisk eller psykiatrisk sygdomstilstand,[88] er diagnosen (DF64.0) klassificeret under Kap. V: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. I vejledningen bliver den desuden omtalt som diagnosen transseksualitet, men navnet på diagnosen er i klassifikationssystemet fortsat transseksualisme[89]. Diagnosen Kønsidentitetsforstyrrelse UNS (DF64.9) gives også ved den psykiatriske udredning af transkønnede.

Et beslutningsforslag om at fjerne transseksualisme fra sygdomslisten blev i Folketinget fremsat i april 2013[90] og i februar 2015.[91] Sidstnævnte resulterede i et løfte fra Sundheds- og Ældreministeren samt en beretning fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om, at diagnosen transseksualisme vil blive flyttet fra afsnittet med psykiske sygdomme til et "ikke-stigmatiserende" afsnit i den danske sygdomsklassifikation ved starten af 2017, såfremt WHO ikke allerede har gjort dette i deres klassifikation til den tid.[92] Transkønnede kommentatorer og rettighedsforkæmpere har kaldt dette symbolpolitik, som ikke forbedrer transkønnedes vilkår, medmindre den følges op af krav om reform i sundhedsvæsenets tilgang til udredning og behandling af transkønnede.[93][94]

Hvorvidt diagnoseplaceringens ændring har en reel effekt på de transkønnedes stigmatisering er endnu ikke bevist. Ifølge direktøren for Sundhedsstyrelsen og speciallæge i gynækologi, Søren Brostrøm, er det dog ikke diagnoseplaceringen som beskriver i hvilken grad der er tale om en lidelse, men rettere lægehjælpens beskrivelse af diagnosen.[95]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Trods transkønnedes forbedrede rettigheder og den relaterede sygdoms frigørelse fra listen over psykiske lidelser, bliver disses udredning samt behandling tilstadighed økonomisk støttet af den danske stat. Støttepuljen for dette udgør fra 2016 3,3 millioner kroner årligt.[96]

Transkønnede børn og unge[redigér | redigér wikikode]

Transkønnede børn og unge identificerer sig ikke med det køn, som de blev tildelt ved fødslen. En transdreng identificerer sig som dreng men blev tildelt et feminint køn ved fødslen. En transpige identificerer sig som pige men blev tildelt et maskulint køn ved fødslen. I Danmark er det eneste tilbud til transkønnede børn og unge på Sexologisk Klinik, der siden 2012 har haft monopol på behandlingen af transkønnede.[97]

Tilbuddet til børn og unge blev oprettet i januar 2016. Der forventes at være 120-130 børn og unge om året, der henvender sig til Sexologisk Klinik.[98]

Muligheder for hormoner[redigér | redigér wikikode]

Siden januar 2016 har det været muligt for transkønnede børn og unge at få stophormoner, der kan udskyde puberteten, samt krydshormoner.[99]

Stop-hormoner[redigér | redigér wikikode]

Børn og unge kan få pubertetsbremsende medicin ("stop-hormon"), hvis puberteten er indledt (fra Tanner stadie 2)[100]. Metoden er velkendt gennem flere årtier til behandling af for tidlig pubertet hos børn og tåles overordnet set godt. Stophormonet sætter puberteten på pause. Hvis behandlingen standses, kan kroppen vende tilbage til pubertetens oprindelige udvikling. De fysiske tegn på pubertet (vækst af testikler, vækst af bryster) udvikles ikke yderligere, og vækstspurten standses. Hos unge, som henvender sig i 15-17 årsalderen, er puberteten ofte allerede overstået, og her ses ingen effekt på højden og kun små fysiske effekter, hvis overhovedet.[99][101]

Krydshormoner[redigér | redigér wikikode]

Det er muligt for unge at blive behandlet med krydshormoner, dvs. østrogen til transpiger og testosteron til transdrenge. Behandling af krydshormoner kan kun ske efter en grundig udredning og vurdering af den unge samt efter en periode med behandling af stop-hormoner, hvor effekten er vurderet[100]. Krydshormonbehandling er velkendt og velafprøvet gennem årtier hos unge med forsinket pubertet mm. Hos unge, som endnu ikke har gennemgået en fuld pubertet, trappes behandlingen gradvist op til voksendosis for at fremme en harmonisk fysisk og psykisk modning. Hos unge med fuld pubertetsudvikling og afsluttet vækst kan dosis tilpasses voksne forhold fra starten. Hvis dosis svarer til almindelig hormonerstatning er risiko for bivirkninger på kort og lang sigt beskeden. Da hormonniveauerne er meget forskellige mellem raske individer, laves løbende kontrol af lever- og nyretal, vitaminer, mineraler, sukker, blodtryk mv.. Desuden spørges til psykiske bivirkninger og rådgives om sund livsstil. De fysiske ændringer af denne påvirkning er ikke reversible ved ophør. Mange års krydshormonbehandling kan muligvis skade fertiliteten.[99]

Processen[redigér | redigér wikikode]

Transkønnede børn og unge skal visiteres af egen læge til Sexologisk Klinik. Der skal man have 5 samtaler, hvorefter man sendes videre til Bispebjerg Hospital, der er en afdeling under Børne-Unge-psykiatrien i Region Hovedstaden. På Bispebjerg skal børn og unge have foretaget intelligenstest, fremvise en skoleudtalelse, udfylde spørgeskemaer og udredes for en række psykiatriske diagnoser (skizofreni, autisme m.v.). Der er ikke sammenhæng mellem diagnoserne og transkønnethed. Sideløbende med udredningen på Bispebjerg skal man fortsat deltage i samtaler på Sexologisk Klinik. Efter Bispebjergs udredning drøftes den enkeltes sag på en fælles konference for Sexologisk Klinik og Bispebjerg. Hvis barnet/den unge godkendes på konferencen, så gives hormonerne hos "Vækst og Reproduktionen".[102]

Unge skal have været tilknyttet Sexologisk Klinik mindst 1 år for at få hormoner.[103]

Processen i forhold til stop-hormoner kan også tage over 1 år på grund af:

  • ventetid til at komme i gang på Sexologisk Klinik, hvor samtale-forløbet kan tage tid
  • ventetid til at komme videre til Bispebjerg, hvor udredningen kan tage tid
  • konferencer kan blive aflyst pga. sygdom, eller måske har Bispebjerg alligevel ikke alle oplysninger, så må man vente en måned til næste konference
  • ventetid til Vækst og Reproduktion.

Der opleves mangel på forståelse for, hvor vigtigt det er med en hurtig udredning, fordi børn og unges kroppe udvikler sig hurtigt, og fordi puberteten giver irreversible ændringer.[kilde mangler]

Skolefravær - særligt for unge i provinsen[redigér | redigér wikikode]

Samtalerne på Sexologisk Klinik og Bispebjerg medfører, at transkønnede børn og unge får fravær i forhold til skole og uddannelse. Det gælder i særdeleshed for børn og unge i provinsen, da Sexologisk Klinik er det eneste tilbud i landet.[104] For børn og unge i provinsen tager hver samtale en skole- eller arbejdsdag. En proces med ca. 1 samtale om måneden i 1 år giver således 12 fraværsdage. Det kan være problematisk for unge på en ungdomsuddannelse.

Juridisk kønsskifte[redigér | redigér wikikode]

I Norge er det muligt for børn fra 6 år at foretage et juridisk kønsskifte. Det er ikke muligt i Danmark for børn og unge under 18 år. Det betyder, at børn og unge officielt stadig har det køn, som de ikke identificerer sig med. Det bliver børnene konfronteret med fx i lufthavnen, hvor deres pas angiver et køn, der ikke svarer til deres udseende.[105][106]

Navneskifte[redigér | redigér wikikode]

Det kan være af stor betydning for transkønnede børn og unge at have et navn, der svarer til deres kønsidentitet. Da de godkendte navne hænger sammen med det juridiske køn (som man skal være over 18 år for at ændre), kan man ikke vælge et navn, der svarer til det køn, man identificerer sig med. Men der er mulighed for at finde et navn, der er kønsneutralt eller et uni-sexnavn.

Foreninger og organisationer[redigér | redigér wikikode]

Der er oprettet en forening til støtte for transkønnede børn. Foreningen arbejder for at forbedre vilkårene for transkønnede børn og unge og arrangerer bl.a netværksmøder.[107]

Kendte transpersoner[redigér | redigér wikikode]

Danske[redigér | redigér wikikode]

Øvrige[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

LGBT-ordbogen og Amnesty International Danmark benytter begrebet "tildelt" køn.[108][109]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ *I april 1970 udgav TV Guide en artikel, som henviste til en post-operativ transseksuel filmfigur som "transkønnet" (engelsk: transgendered). ("Sunday Highlights". TV Guide. April 26, 1970. Arkiveret fra originalen 4 June 2012. Hentet 28 May 2012. [R]aquel Welch (left), moviedom's sex queen soon to be seen as the heroine/hero of Gore Vidal's transgendered "Myra Breckinridge"... )
    • 1974-udgaven af Clinical Sexuality: A Manual for the Physician and the Professions blev transgender anvendt som et paraplybegreb og konferencerapporten fra "National TV.TS Conference" i 1974 i Leeds, West Yorkshire i Storbritannien anvendte "trans-gender" og "trans-people" som paraplybegreber.(Oliven, John F. (1974). Clinical sexuality: A Manual for the Physician and the Professions (3rd udgave). University of Michigan (digitized Aug 2008): Lippincott. s. 110, 484-487. ISBN 978-0-397-50329-2. Arkiveret fra originalen 2015-12-05. "Transgender deviance" p 110, "Transgender research" p 484, "transgender deviates" p 485, Transvestites not welcome at "Transgender Center" p 487 ), (2006). The Transgender Phenomenon (Elkins, Richard; King, Dave (2006). The Transgender Phenomenon. Sage. s. 13. ISBN 978-0-7619-7163-4. Arkiveret fra originalen 2015-09-26. )
    • A Practical Handbook of Psychiatry (1974) beskriver dog "transkønnethedskirurgi" (engelsk: transgender surgery) med bemærkningen: "Transvestitten søger sjældent transkønnethedskirurgi, siden kernen i hans perversion er et forsøg på at realisere fantasien om en fallisk kvinde."(Novello, Joseph R. (1974). A Practical Handbook of Psychiatry. University of Michigan, digitized August 2008: C. C. Thomas. s. 176. ISBN 978-0-398-02868-8. Arkiveret fra originalen 2015-09-19. )
  2. ^ The recurring concern that transsexual implies sexuality stems from the tendency of many informal speakers to ignore the sex and gender distinction and use gender for any male/female difference and sex for sexual activity. (Liberman, Mark. "Single-X Education". Language Log. Arkiveret fra originalen 15 April 2012. Hentet 28 June 2012. )

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Altilio, Terry; Otis-Green, Shirley (2011). Oxford Textbook of Palliative Social Work. Oxford University Press. s. 380. ISBN 978-0199838271. Arkiveret fra originalen December 1, 2016. Hentet April 12, 2016. Transgender is an umbrella term for people whose gender identity and/or gender expression differs from the sex they were assigned at birth (Gay and Lesbian Alliance Against Defamation [GLAAD], 2007). 
  2. ^ a b Forsyth, Craig J.; Copes, Heith (2014). Encyclopedia of Social Deviance. Sage Publications. s. 740. ISBN 978-1483364698. Arkiveret fra originalen December 1, 2016. Hentet April 12, 2016. Transgender is an umbrella term for people whose gender identities, gender expressions, and/or behaviors are different from those culturally associated with the sex to which they were assigned at birth. 
  3. ^ Berg-Weger, Marla (2016). Social Work and Social Welfare: An Invitation. Routledge. s. 229. ISBN 978-1317592020. Arkiveret fra originalen December 1, 2016. Hentet April 12, 2016. Transgender: An umbrella term that describes people whose gender identity or gender expression differs from expectations associated with the sex assigned to them at birth. 
  4. ^ a b c d Thomas E. Bevan, The Psychobiology of Transsexualism and Transgenderism (2014, ISBN 1-4408-3127-0), page 42: "The term transsexual was introduced by Cauldwell (1949) and popularized by Harry Benjamin (1966) [...]. The term transgender was coined by John Oliven (1965) and popularized by various transgender people who pioneered the concept and practice of transgenderism. It is sometimes said that Virginia Prince (1976) popularized the term, but history shows that many transgender people advocated the use of this term much more than Prince."
  5. ^ a b R Polly, J Nicole, Understanding the transsexual patient: culturally sensitive care in emergency nursing practice, in the Advanced Emergency Nursing Journal (2011): "The use of terminology by transsexual individuals to self-identify varies. As aforementioned, many transsexual individuals prefer the term transgender, or simply trans, as it is more inclusive and carries fewer stigmas. There are some transsexual individuals [,] however, who reject the term transgender; these individuals view transsexualism as a treatable congenital condition. Following medical and/or surgical transition, they live within the binary as either a man or a woman and may not disclose their transition history."
  6. ^ Gay and Lesbian Alliance Against Defamation. "GLAAD Media Reference Guide – Transgender glossary of terms" Arkiveret 2012-06-03 hos WebCite, "GLAAD", USA, May 2010. Retrieved 2011-02-24. "An umbrella term for people whose gender identity and/or gender expression differs from what is typically associated with the sex they were assigned at birth."
  7. ^ Bilodeau, Brent (2005). "Beyond the Gender Binary: A Case Study of Two Transgender Students at a Midwestern Research University". Journal of Gay & Lesbian Issues in Education. 3 (1): 29-44. doi:10.1300/J367v03n01_05.  "Yet Jordan and Nick represent a segment of transgender communities that have largely been overlooked in transgender and student development research – individuals who express a non-binary construction of gender[.]"
  8. ^ Susan Stryker, Stephen Whittle, The Transgender Studies Reader (ISBN 1-135-39884-4), page 666: "The authors note that, increasingly, in social science literature, the term "third gender" is being replaced by or conflated with the newer term "transgender."
  9. ^ Joan C. Chrisler, Donald R. McCreary, Handbook of Gender Research in Psychology, volume 1 (2010, ISBN 1-4419-1465-X), page 486: "Transgender is a broad term characterized by a challenge of traditional gender roles and gender identity[. ...] For example, some cultures classify transgender individuals as a third gender, thereby treating this phenomenon as normative."
  10. ^ Reisner, Sari L; Conron, Kerith; Scout, Nfn; Mimiaga, Matthew J; Haneuse, Sebastien; Austin, S. Bryn (2014). "Comparing In-Person and Online Survey Respondents in the U.S. National Transgender Discrimination Survey: Implications for Transgender Health Research". LGBT Health. 1 (2): 98-106. PMID 26789619. doi:10.1089/lgbt.2013.0018. Transgender was defined broadly to cover those who transition from one gender to another as well as those who may not choose to socially, medically, or legally fully transition, including cross-dressers, people who consider themselves to be genderqueer, androgynous, and… 
  11. ^ "Sexual orientation, homosexuality and bisexuality". American Psychological Association. Arkiveret fra originalen August 8, 2013. Hentet August 10, 2013. 
  12. ^ "Free & Equal Campaign Fact Sheet: Intersex" (PDF). United Nations Office of the High Commissioner for Human Rights. 2015. Arkiveret (PDF) fra originalen March 4, 2016. Hentet March 28, 2016. 
  13. ^ "Definition of CISGENDER". www.merriam-webster.com (engelsk). Arkiveret fra originalen 2019-03-26. Hentet 2019-03-26. 
  14. ^ Kozee, H. B.; Tylka, T. L.; Bauerband, L. A. (2012). "Measuring transgender individuals' comfort with gender identity and appearance: Development and validation of the Transgender Congruence Scale". Psychology of Women Quarterly. 36 (2): 179-196. doi:10.1177/0361684312442161. 
  15. ^ a b Victoria Maizes, Integrative Women's Health (2015, ISBN 0190214805), page 745: "Many transgender people experience gender dysphoria—distress that results from the discordance of biological sex and experienced gender (American Psychiatric Association, 2013). Treatment for gender dysphoria, considered to be highly effective, includes physical, medical, and/or surgical treatments [...] some [transgender people] may not choose to transition at all."
  16. ^ "Understanding Transgender People FAQ". National Center for Transgender Equality. 1 May 2009. Arkiveret fra originalen 22 April 2016. Hentet 20 April 2016. 
  17. ^ Lombardi, Emilia L.; Anne Wilchins, Riki; Priesing, Dana; Malouf, Diana (October 2008). "Gender Violence: Transgender Experiences with Violence and Discrimination". Journal of Homosexuality. 42 (1): 89-101. PMID 11991568. doi:10.1300/J082v42n01_05. 
  18. ^ Gay and Lesbian Alliance Against Defamation. "Groundbreaking Report Reflects Persistent Discrimination Against Transgender Community" Arkiveret 2011-08-03 hos Wayback Machine., GLAAD, USA, February 4, 2011. Retrieved 2011-02-24.
  19. ^ Bradford, Judith; Reisner, Sari L.; Honnold, Julie A.; Xavier, Jessica (2013). "Experiences of Transgender-Related Discrimination and Implications for Health: Results From the Virginia Transgender Health Initiative Study". American Journal of Public Health. 103 (10): 1820-1829. PMC 3780721free to read. PMID 23153142. doi:10.2105/AJPH.2012.300796. 
  20. ^ Whittle, Stephen. "Respect and Equality: Transsexual and Transgender Rights." Routledge-Cavendish, 2002.
  21. ^ Oliven, John F. (1965). Sexual hygiene and pathology: a manual for the physician and the professions (engelsk). Lippincott. 
  22. ^ Oliven, John F. (1965). "Sexual Hygiene and Pathology". The American Journal of the Medical Sciences. 250 (2): 235. doi:10.1097/00000441-196508000-00054. : "Where the compulsive urge reaches beyond female vestments, and becomes an urge for gender ("sex") change, transvestism becomes "transsexualism." The term is misleading; actually, "transgenderism" is what is meant, because sexuality is not a major factor in primary transvestism. Psychologically, the transsexual often differs from the simple cross-dresser; he is conscious at all times of a strong desire to be a woman, and the urge can be truly consuming.", p. 514
  23. ^ Rawson, K. J.; Williams, Cristan (2014). "Transgender: The Rhetorical Landscape of a term". Present Tense: A Journal of Rhetoric in Society. 3 (2). Arkiveret fra originalen 2017-05-15. Hentet 2017-05-18. 
  24. ^ a b Elkins, Richard; King, Dave (2006). The Transgender Phenomenon. Sage. s. 13-14. ISBN 978-0-7619-7163-4. Arkiveret fra originalen 2015-09-26. 
  25. ^ Stryker, S. (2004), "... lived full-time in a social role not typically associated with their natal sex, but who did not resort to genital surgery as a means of supporting their gender presentation ..." i Transgender Arkiveret 2006-03-21 hos Wayback Machine. from the GLBTQ: an encyclopedia of gay, lesbian, bisexual, transgender and queer culture. Retrieved 2007-04-10.
  26. ^ The Radio Times (1979: 2. juni)
  27. ^ Peo, TV-TS Tapestry Board of Advisors, Roger E. (1984). "The 'Origins' and 'Cures' for Transgender Behavior". The TV-TS Tapestry (2). Arkiveret fra originalen 7 April 2012. Hentet 28 May 2012. 
  28. ^ "First International Conference on Transgender Law and Employment Policy (1992)". organizational pamphlet. ICTLEP/. 1992. Arkiveret fra originalen 30 March 2012. Hentet 28 May 2012. Transgendered persons include transsexuals, transgenderists, and other crossdressers of both sexes, transitioning in either direction (male to female or female to male), of any sexual orientation, and of all races, creeds, religions, ages, and degrees of physical impediment. 
  29. ^ Stryker, Susan. "Transgender History, Homonormativity, and Disciplinarity". Radical History Review, Vol. 2008, No. 100. (Winter 2008), pp. 145–157
  30. ^ a b Myers, Alex (14 May 2018). "Trans Terminology Seems Like It's Changing All the Time. And That's a Good Thing.". Slate Magazine (engelsk). Arkiveret fra originalen 15 May 2018. Hentet 15 May 2018. 
  31. ^ Glicksman, Eve (April 2013). "Transgender terminology: It's complicated". Vol 44, No. 4: American Psychological Association. s. 39. Arkiveret fra originalen 2013-09-25. Hentet 2013-09-17. Use whatever name and gender pronoun the person prefers 
  32. ^ "Meeting the Health Care Needs of Lesbian, Gay, Bisexual, and Transgender (LGBT) People: The End to LGBT Invisibility" (PowerPoint Presentation). The Fenway Institute. s. 24. Arkiveret fra originalen 2013-10-20. Hentet 2013-09-17. Use the pronoun that matches the person's gender identity 
  33. ^ Dan Savage, Savage Love: Gayed, Blacked, Transgendered (Creative Loafing, 11 January 2014) Arkiveret 25 January 2016 hos Wayback Machine.
  34. ^ Guardian and Observer style guide Arkiveret 2017-07-09 hos Wayback Machine.: use transgender [...] only as an adjective: transgender person, trans person; never "transgendered person" or "a transgender"
  35. ^ Gay and Lesbian Alliance Against Defamation. "GLAAD's Transgender Resource Page" Arkiveret 2012-10-06 hos Wayback Machine., "GLAAD", USA. Retrieved 2011-02-24. "Problematic: "transgendered". Preferred: transgender. The adjective transgender should never have an extraneous "-ed" tacked onto the end. An "-ed" suffix adds unnecessary length to the word and can cause tense confusion and grammatical errors. It also brings transgender into alignment with lesbian, gay, and bisexual. You would not say that Elton John is "gayed" or Ellen DeGeneres is "lesbianed," therefore you would not say Chaz Bono is "transgendered."
  36. ^ Martin, Katherine. "New words notes June 2015". Oxford English Dictionary. Oxford University Press. Arkiveret fra originalen 14 August 2015. Hentet 2 August 2015. 
  37. ^ "trans-" i Den Danske Ordbog
  38. ^ https://www.merriam-webster.com/dictionary/cis
  39. ^ Transgender Rights (2006, ISBN 0-8166-4312-1), edited by Paisley Currah, Richard M. Juang, Shannon Minter
  40. ^ A. C. Alegria, Transgender identity and health care: Implications for psychosocial and physical evaluation, in the Journal of the American Academy of Nurse Practitioners, volume 23, issue 4 (2011), pages 175–182: "Transgender, Umbrella term for persons who do not conform to gender norms in their identity and/or behavior (Meyerowitz, 2002). Transsexual, Subset of transgenderism; persons who feel discordance between natal sex and identity (Meyerowitz, 2002)."
  41. ^ For eksempel anvendte Virginia Prince transgender til at skelne crossdressers fra folk der var transsexual ("glbtq > social sciences >> Prince, Virginia Charles". glbtq.com. Arkiveret fra originalen 2015-02-11. ), og skrev i Men Who Choose to Be Women (i Sexology, februar 1969) "I, at least, know the difference between sex and gender and have simply elected to change the latter and not the former."
  42. ^ "Sex -- Medical Definition". medilexicon.com. Arkiveret fra originalen 2014-02-22. : definerer sex som en biologisk eller fysiologisk kvalitet, mens gender er en (psykologisk) "kategori hvortil et individ er fastsat af sig selv eller andre...".
  43. ^ UNCW: Developing and Implementing a Scale to Assess Attitudes Regarding Transsexuality Arkiveret 2014-02-21 hos Wayback Machine.
  44. ^ A Swenson, Medical Care of the Transgender Patient, in Family Medicine (2014): "While some transsexual people still prefer to use the term to describe themselves, many transgender people prefer the term transgender to transsexual."
  45. ^ "GLAAD Media Reference Guide". 2011-09-09. Arkiveret fra originalen 2012-06-03. Hentet 2013-12-27. 
  46. ^ Parker, Jerry (October 18, 1979). "Christine Recalls Life as Boy from the Bronx". Newsday/Winnipeg Free Press. Arkiveret fra originalen 25 April 2012. Hentet 28 May 2012. If you understand trans-genders," she says, (the word she prefers to transsexuals), "then you understand that gender doesn’t have to do with bed partners, it has to do with identity. 
  47. ^ "News From California: 'Transgender'". Appeal-Democrat/Associate Press. May 11, 1982. s. A-10. Arkiveret fra originalen 12 April 2012. Hentet 28 May 2012. she describes people who have had such operations’ "transgender" rather than transsexual. "Sexuality is who you sleep with, but gender is who you are," she explained 
  48. ^ a b "Fenway Health Glossary of Gender and Transgender Terms" (PDF). January 2010. Arkiveret fra originalen (PDF) 2013-10-19. Hentet 2013-12-27. 
  49. ^ a b Valentine, David. Imagining Transgender: An Ethnography of a Category, Duke University, 2007
  50. ^ a b Stryker, Susan. Introduction. In Stryker and S. Whittle (Eds.), The Transgender Studies Reader, New York: Routledge, 2006. 1–17
  51. ^ Kelley Winters, "Gender Madness in American Psychiatry, essays from the struggle for dignity, 2008, p. 198. "Some Transsexual individuals also identify with the broader transgender community; others do not."
  52. ^ Boyd, Hellen (2008-07-27). "The Umbrella". enGender. Arkiveret fra originalen 22 July 2012. Hentet 28 June 2012. the only part of the gender binary we *necessarily* challenge is the notion that people are always assigned to the right side of the binary at birth, and don’t need sympathy or help if the assignment goes wrong. 
  53. ^ a b Benjamin, H. (1966). The transsexual phenomenon. New York: Julian Press, page 23.
  54. ^ Amy McCrea, Under the Transgender Umbrella: Improving ENDA's Protections, in the Georgetown Journal of Gender and the Law (2013): "This article will begin by providing a background on transgender people, highlighting the experience of a subset of non-binary individuals, bigender people, ..."
  55. ^ Wilchins, Riki Anne (2002) 'It's Your Gender, Stupid’, pp.23–32 in Joan Nestle, Clare Howell and Riki Wilchins (eds.) Genderqueer: Voices from Beyond the Sexual Binary. Los Angeles:Alyson Publications, 2002.
  56. ^ Nestle, J. (2002) "...pluralistic challenges to the male/female, woman/man, gay/straight, butch/femme constructions and identities..." from Genders on My Mind, pp.3–10 in Genderqueer: Voices from Beyond the Sexual Binary, edited by Joan Nestle, Clare Howell and Riki Wilchins, published by Los Angeles:Alyson Publications, 2002:9. Retrieved 2007-04-07.
  57. ^ Skabelon:Cite dictionary
  58. ^ E. D. Hirsch, Jr., E.D., Kett, J.F., Trefil, J. (2002) "Transvestite: Someone who dresses in the clothes usually worn by the opposite sex." i Definition of the word "transvestite" Arkiveret 2007-10-12 hos Wayback Machine. fra The New Dictionary of Cultural Literacy, Third Edition Arkiveret August 18, 2007, hos Wayback Machine.. Hentet 2007-08-13.
  59. ^ Diverse (2006) "trans·ves·tite... (plural trans·ves·tites), noun. Definition: somebody who dresses like opposite sex:" i Definition of the word "transvestite" Arkiveret 2007-11-09 hos Wayback Machine. fra Encarta World English Dictionary (North American Edition) Arkiveret 2009-10-31 hos WebCite. Retrieved 2007-08-13.
  60. ^ Raj, R (2002) "transvestite (TV): n. Synonym: crossdresser (CD):" i Towards a Transpositive Therapeutic Model: Developing Clinical Sensitivity and Cultural Competence in the Effective Support of Transsexual and Transgendered Clients from the International Journal of Transgenderism 6,2. Retrieved 2007-08-13. Arkiveret September 27, 2007, hos Wayback Machine.
  61. ^ a b Hall, B. et al. (2007) "...Many say this term (crossdresser) is preferable to transvestite, which means the same thing..." and "...transvestite (TV) – same as cross-dresser. Most feel cross-dresser is the preferred term..." in Discussion Paper: Toward a Commission Policy on Gender Identity Arkiveret 2007-09-27 hos Wayback Machine. fra Ontario Human Rights Commission Arkiveret 2007-08-13 hos Wayback Machine.. Hentet 2007-08-13.
  62. ^ Green, E., Peterson, E.N. (2006) "...The preferred term is 'cross-dresser', but the term 'transvestite' is still used in a positive sense in England..." in LGBTTSQI Terminology Arkiveret 2013-09-05 hos Wayback Machine. from Trans-Academics.org Arkiveret 2007-04-24 hos Wayback Machine.. Hentet 2007-08-13.
  63. ^ Gilbert, Michael A. (2000). "The Transgendered Philosopher". International Journal of Transgenderism. Arkiveret fra originalen January 26, 2016. Hentet December 16, 2015. 
  64. ^ Gilbert, Michael ‘Miqqi Alicia’ (2000) "The Transgendered Philosopher" i Special Issue on What is Transgender? Arkiveret 2007-10-11 hos Wayback Machine. from The International Journal of Transgenderism, Special Issue July 2000 Arkiveret 2007-10-11 hos Wayback Machine.. Retrieved 2007-10-09.
  65. ^ Docter, Richard F.; Prince, Virginia (1997). "Transvestism: A survey of 1032 cross-dressers". Archives of Sexual Behavior. 26 (6): 589-605. PMID 9415796. doi:10.1023/a:1024572209266. 
  66. ^ a b World Health Organisation (1992) "...Fetishistic transvestism is distinguished from transsexual transvestism by its clear association with sexual arousal and the strong desire to remove the clothing once orgasm occurs and sexual arousal declines...." i ICD-10, Gender Identity Disorder, category F65.1 Arkiveret 2009-04-22 hos Wayback Machine. udgivet af World Health Organisation Arkiveret 2016-07-05 hos Wayback Machine.. Retrieved 2007-08-13.
  67. ^ a b APA task force (1994) "...The paraphiliac focus of Transvestic Fetishism involves cross-dressing. Usually the male with Transvestic Fetishism keeps a collection of female clothes that he intermittently uses to cross-dress. While cross dressed, he usually masturbates..." in DSM-IV: Sections 302.3 Arkiveret 2007-02-11 hos Wayback Machine. published by the American Psychiatric Association. Retrieved 2007-08-13.
  68. ^ http://www.tgeu.org/Argentina_Gender_Identity_Law (engelsk)
  69. ^ L 182 – Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
  70. ^ Vidensbanken om kønsidentitet - Konsekvensvejledning ved juridisk kønsskifte
  71. ^ L 182 – Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (afstemning)
  72. ^ DR Nyheder - Thailand får officielt et 'tredje køn'
  73. ^ TransFAQ - Til kamp for informeret samtykke!
  74. ^ LGBT Danmark - Til kamp for informeret samtykke
  75. ^ Modkraft - Til kamp for informeret samtykke
  76. ^ Peculiar - Til kamp for informeret samtykke
  77. ^ Vidensbanken om kønsidentitet - Til kamp for informeret samtykke. Protest- og bønskrivelse af 24. september 2014
  78. ^ Almindelig.com - Til kamp for informeret samtykke
  79. ^ Vidensbanken om kønsidentitet - LGBT Danmarks høringssvar af 8. august 2014 om SST’s udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  80. ^ Etisk Råd - Vedrørende høring vedr. udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  81. ^ Alternativet - Forringet livskvalitet for transkønnede
  82. ^ Berlinske - Transkønnede i Jylland diskrimineres med ny vejledning
  83. ^ a b F-Frekvensen - Når man ikke høres, må man ses
  84. ^ Vidensbanken om kønsidentitet - Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. VEJ nr. 10353 af 19. december 2014.
  85. ^ Modkraft - Stormløb mod Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for transkønnede
  86. ^ Sex og Samfund - Ophæv Sexologisk Kliniks monopol på kønsskiftevurderinger
  87. ^ Information - Hvor tilfreds er du med din klitoris?
  88. ^ Retsinformationen - Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  89. ^ SKS-Browseren - DF64.0
  90. ^ B 116 - Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transkønnede fra sygdomslisten over psykiske lidelser
  91. ^ B 69 - Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomslister
  92. ^ B 7 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.
  93. ^ Intet fremskridt for transkønnede
  94. ^ Sådan har LGBT Danmark svigtet de transkønnede
  95. ^ Rasmussen, Lars Igum (2015-05-12). "Sundhedsstyrelsen: Transkønnede er ikke psykisk syge, men de har brug for en diagnose". Politiken. Hentet 2019-01-05. Søren Brostrøm opfordrer derfor danskerne - transkønnnede eller folk med andre lidelser, der går meget op i, hvor præcis deres diagnosekode er placeret - til at se på lægehjælpen, fremfor kodernes placering 
  96. ^ "Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2016". Finansministeriet: 99. ISBN 978-87-87353-75-5. Hentet 2019-01-05. 
  97. ^ Årelang ventetid sætter transkønnede under ekstremt pres | Videnskab.dk
  98. ^ Over 100 drenge og piger vil skifte køn i Danmark i 2016 | Indland/Fyn | Fyens.dk
  99. ^ a b c Error
  100. ^ a b "Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold". retsinformation.dk. 22. september 2017. Hentet 2017-09-30. 
  101. ^ Pjece om behandling af for tidlig pubertet: https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-14369/behandling-af-for-tidlig-pubertet.pdf
  102. ^ Pjece fra Region Hovedstadens Psykiatri: https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-15407/transkoennethed-og-koensidentitet.pdf
  103. ^ 80 børn og unge er på vej til at skifte køn | Information
  104. ^ Transkønnede i Jylland diskrimineres med ny vejledning
  105. ^ Unge under 18 skal kunne få juridisk kønsskifte – LGBT Danmark
  106. ^ Jacobs 12-årige datter er transkønnet - men hun må ikke ændre køn for staten - TV 2
  107. ^ Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn | FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
  108. ^ "Ved fødslen tildelte køn". LGBT Danmark. 14. april 2016. Hentet 18. februar 2017. Det køn – dreng eller pige – et nyfødt barn bliver tildelt ved fødslen på baggrund af udseendet af de primære kønskarakterer – de ydre kønsorganer. 
  109. ^ "Amnesty International Danmarks Ordbog om Transrettigheder" (PDF). Amnesty International. Hentet 18. februar 2017. Tildelt køn: Refererer til en persons fysiologiske køn givet ved fødslen. Dette afgøres på baggrund af barnets genitalier. Enkelte børn fødes med både mandlige og kvindelige kønsdele, f.eks. intersex