Transkønnethed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Transseksualitet)
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Et symbol for transkønnethed

Transkønnet eller transperson er betegnelser om personer, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det biologiske køn, de blev registreret med ved fødslen og eventuelt har et ønske om at skifte køn.[1]

Begreber[redigér | redigér wikikode]

Undertiden bliver også transmand og transkvinde brugt om hhv. transkønnede mænd og transkønnede kvinder. Transkønnethed i sig selv er dog ikke en kønsidentitet, så en transkvinde f.eks. er transkønnet i tilføjelse til at være kvinde. Der findes også transkønnede, som hverken er kvinder eller mænd eller både og.

Til forskel fra begrebet transseksualitet, som bruges til at beskrive en undergruppe af transkønnede, er begrebet transkønnet bredere, da det bl.a. også dækker over personer med en ikke-binær kønsidentitet. I Danmark foretrækkes brugen af transkønnet frem for transseksuel generelt for at undgå misforståelser, og gøre det klart, at der er tale om kønsidentitet og ikke om seksualitet.

En transkønnet person kan have karaktertræk, der almindeligvis associeres med et af de traditionelle køn - mand og kvinde, en blanding af karaktertræk mellem disse to, eller karaktertræk udenfor det gængse spektrum, og kan bl.a. identificere sig som intetkønnet, kønsneutral, genderqueer, ikke-binær, tredje køn, etc. Transkønnede kan også identificere sig som bi-kønnede, pan-kønnede, eller langs flere punkter på enten det traditionelle transkønnede kontinuum eller de mere omfattende kontinuummer, der er blevet udviklet som svar på nylige og betydeligt mere detaljerede studier.[2]

Transition[redigér | redigér wikikode]

Transition er betegnelsen for den proces, som nogle transkønnede gennemgår, hvor de forsøger at blive accepteret som, opfattet som eller fremstå mere i overensstemmelse med de forventninger, samfundet eller de selv har til medlemmer af deres køn. Dette kan involvere juridiske tiltag som (juridisk) kønsskifte, navneændring og/eller at få et kryds i passet, hormonelle indgreb som at tage hormontilskud og/eller hormon-blockere med det formål at ændre på temperament og/eller at opnå eller forhindre udvikling af sekundære kønstræk, kirurgiske indgreb som kønskorrigerende operation, brystimplantater eller fjernelse af brystvæv, eller udskiftning af tøj, frisure, smykker, makeup-vaner, brug af specialiseret tøj som binders og packers, mm. for at opnå en bestemt fremtoning. Det er ikke alle transkønnede, hvis transition indebærer alle disse ting, og nogen transkønnede gennemgår intet af ovenstående, men nøjes med at forklare deres omgangskreds, hvilket køn de har, selvom deres navn eller udseende ikke stemmer overens med normerne for dette køn.[Kilde mangler]

Juridisk kønsskifte[redigér | redigér wikikode]

I mange lande bliver indbyggerne ved registrering tildelt status som enten juridisk mand eller juridisk kvinde enten i landets personregister eller i kraft af en fødselsattest. Juridisk kønsskifte er den process, man gennemgår, når man ændrer status fra juridisk mand til juridisk kvinde eller omvendt. I nogen lande er det også muligt at få tildelt et helt tredje juridisk køn. I de fleste lande er dette ikke muligt at få juridisk kønsskifte overhovedet, I nogen lande kan det opnås med godkendelse fra en læge eller psykiater, I nogen lande kræves der forudgående kirurgiske indgreb som sterilisation, kastration eller kønskorrigerende operation, og i Argentina[3] og Danmark er det muligt at opnå juridisk kønsskifte uden andre krav en skriftlig bekræftelse fra personen selv, såfremt denne er myndig.

Man kan i dag søge hos Det Centrale Personregister om at få ændret sit personnummer, såfremt man mener, at kønnet man blev tildelt ved fødslen, ikke stemmer overens med ens egentlige køn. Der kræves blot, at man underskriver en erklæring om, at man ønsker det juridiske kønsskifte og efter en 6 måneders venteperiode bekræfter, at man stadigvæk ønsker det. Det er også et krav, at man er fyldt 18 år ved ansøgningstidspunktet.[4]

Et juridisk kønsskifte påvirker bl.a. hvilke fornavne man efter navneloven kan tage, og kan derfor være nødvendigt for nogle transkønnede, førend de kan få deres ønskede navn godkendt juridisk. Der kan dog også gives dispensation for navneloven af Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, hvis personen er transkønnet med diagnosen transseksualisme eller hvis personen er ligestillet dermed, men dette kræver en langvarig og ofte uønsket udredning, der ofte er længere end venteperioden ved juridisk kønsskifte.[5]

Medicinsk behandling af transkønnede[redigér | redigér wikikode]

Ofte – men ikke altid – søger transkønnede hjælp fra læger og lægemidler for at få lavet ændringer i deres kroppe. Dette sker mest anmindeligt i medicinsk regi ved brug af hormonerstattende behandling, kønskorrigerende operation, fjernelse af brystvæv, brystimplantater, feminiserende plastikkirurgi i ansigtet eller fjernelse af uønsket hårvækst.[Kilde mangler]

Hormonerstattende behandling består oftest af lægemidler, der blokerer kønshormoner med en uønsket effekt og lægemidler, der tilføjer kønshormoner med en ønsket effekt. Hvis en person starter i den korrekte hormonerstattende behandling tidligt i sit liv – dvs. før eller tidligt i puberteten, kan uønskede sekundære kønstræk fuldstændigt undgås, men også personer som starter behandlingen sent i livet kan opnå store forandringer, omend hormonerne generelt har mere succes des yngre man er. Der er dog mange transkønnede, der når at udvikle f.eks. bryster eller skægvækst og mange andre ting, som ikke kan fjernes ved hormonerstattende behandling alene. Fordi det ikke kun er transkønnede, der kan have usædvanligheder i kønshormon-sammensætningen og/eller oplever at have uønskede sekundære kønstræk, findes der mange behandlingsmuligheder oprindeligt udviklet til ciskønnede, som også transkønnede kan drage nytte af.[Kilde mangler]

Muligheder for kønskorrigerende operation findes også, og der tilbydes både metoder, hvormed man kan danne en ny vagina eller en ny penis til personer, som ikke har eller har haft de respektive kønsorganer før. Ligeledes findes metoder til at rette på eller genoprette kønsorganer, som er beskadigede, underudviklede eller tvetydige. Disse metoder er dog mindre mangfoldige og mindre udviklede end andre medicinske indgreb, der hyppigt søges af transkønnede, da disse metoder hovedsageligt er udviklet til transkønnede eller intersex personer, og derfor har mindre efterspørgsel.[Kilde mangler]

Medicinsk behandling af transkønnede i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har Sexologisk Klinik på Rigshospitalet monopol på udredning og behandling af transkønnede.[6][7] Monopolet fratager transkønnede retten til selv at træffe beslutninger om egen kønsidentitet og sætter transkønnede i en situation med lange ventetider.[7] Ønsker man at gennemgå hormonerstattende behandling, kønskorrigerende operation, fjernelse af brystvæv eller lignende indgreb, er man sålededes tvunget til at gennemgå en psykiatrisk udredning hos Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, førend man kan modtage medicinsk behandling. Det er udelukkende op til klinikken at vurdere, om man kan blive videresendt til Gynækologisk Ambulatorium eller Klinikken for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet for at få behandling der. Diagnosen kan ikke stilles af andre end Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, også selvom der findes andre sexologiske klinikker i landet, og forudsætter desuden en konference med Sundhedsstyrelsen, som skal godkende hver enkelt sag.[Kilde mangler] Sexologisk Klinik fik monopol på behandling af transkønnede i 2012,[8] og monopolet indebærer, at det er ulovligt for andre end Sexologisk Klinik at godkende hormonbehandling til transkønnede.[7] Nogle af de transkønnede, der på det tidspunkt allerede var i behandling hos læger udenfor Rigshospitalet kan ifølge Sundhedsstyrelsen fortsat gå i behandling der, men nye henvendelser skal rettes mod Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København.[9] Den psykiatriske udredning hos Sexologisk Klinik er langtrukken, kan tage flere år og er for mange transkønnede uønsket, da de ikke opfatter sig som psykisk syge ved at være transkønnede. Behandlingsforløbet, som transkønnede skal igennem på Rigshospitalets Sexologiske klinik for at få adgang til hormonbehandling og operationer, beskrives af Amnesty International som ydmygende udredninger og langvarige behandlingsforløb.[7] Desuden er det ikke alle, der kan få stillet diagnosen transseksualisme. Af disse grunde søger mange danske transkønnede til udlandet for at få medicinsk behandling. Reglerne er f.eks. anderledes i Tyskland, så dette er et populært sted at få lavet fjernelse af brystvæv blandt transkønnede mænd. Også i USA og Thailand er det nemmere at blive godkendt til kønskorrigerende operation, og disse to lande især er på grund af deres kirurgers gode omdømme populære blandt de transkønnede kvinder, som ønsker denne operation. Man skal dog selv betale for at blive opereret i udlandet, medmindre man er blevet udredt hos Sexologisk Klinik og har fået godkendelse til operationen derfra, og det kan hurtigt blive meget dyrt.[Kilde mangler]

Transkønnede børn og unge[redigér | redigér wikikode]

Transkønnede børn og unge identificerer sig ikke med det køn, som de blev tildelt ved fødslen. En transdreng identificerer sig som dreng, men blev tildelt et kvindeligt køn ved fødslen. En transpige identificerer sig som pige, men blev tildelt et maskulint køn ved fødslen. I Danmark er det eneste tilbud til transkønnede børn og unge på Sexologisk Klinik, der siden 2012 har haft monopol på behandlingen af transkønnede.[8]

Tilbuddet til børn og unge blev oprettet i januar 2016. Der forventes at være 120-130 børn og unge om året, der henvender sig til Sexologisk Klinik.[10]

Muligheder for hormoner[redigér | redigér wikikode]

Siden januar 2016 har det været muligt for transkønnede børn og unge at få stophormoner, der kan udskyde puberteten, samt krydshormoner fra 16 års alderen.[11]

Stop-hormoner[redigér | redigér wikikode]

Fra 12 årsalderen kan børn og unge få pubertetsbremsende behandling (stop-hormon), hvis puberteten er startet. Behandlingen er velkendt gennem flere årtier til behandling af for tidlig pubertet hos børn og tåles overordnet set godt. Behandlingen sætter puberteten på pause. Hvis behandlingen standses, kan kroppen vende tilbage til pubertetens oprindelige udvikling. De fysiske tegn på pubertet (vækst af testikler, vækst af bryster) udvikles ikke yderligere, og vækstspurten standses. Hos unge, som henvender sig senere, typisk i 15-17 årsalderen, er puberteten ofte allerede overstået, og her ses ingen effekt på højden og kun små fysiske effekter, hvis overhovedet.[11][12]

Krydshormoner[redigér | redigér wikikode]

Fra 16 årsalderen kan unge få krydshormoner, dvs. østrogen til transpiger og testosteron til transdrenge. Krydshormonbehandling er velkendt og velafprøvet gennem årtier hos unge med forsinket pubertet mm. Hos unge, som endnu ikke har gennemgået en fuld pubertet, trappes behandlingen gradvist op til voksendosis for at fremme en harmonisk fysisk og psykisk modning. Hos unge med fuld pubertetsudvikling og afsluttet vækst, kan dosis tilpasses voksne forhold fra starten. Hvis dosis svarer til almindelig hormonerstatning, er risiko for bivirkninger på kort og lang sigt beskeden. Da hormonniveauerne er meget forskellige mellem raske individer, laves løbende kontrol af lever- og nyretal, vitaminer, mineraler, sukker, blodtryk mv.. Desuden spørges til psykiske bivirkninger og rådgives om sund livsstil. De fysiske ændringer af denne behandling er ikke reversible ved ophør. Der er risiko for, at mange års krydshormonbehandling kan skade fertiliteten.[11] Unge skal have været tilknyttet Sexologisk Klinik mindst 1 år for at få hormoner.[13]

Processen[redigér | redigér wikikode]

Transkønnede børn og unge skal visiteres af egen læge til Sexologisk Klinik. Der skal man have 5 samtaler, hvorefter man sendes videre til Bispebjerg Hospital, der er en afdeling under Børne-Ungepsykiatrien i Region Hovedstaden. På Bispebjerg skal børn og unge have foretaget intelligenstest, fremvise en skoleudtalelse, udfylde spørgeskemaer og udredes for en række psykiatriske diagnoser (skizofreni, autisme m.v.). Det er ikke sammenhæng mellem diagnoserne og transkønnethed. Sideløbende med udredningen på Bispebjerg skal man fortsat deltage i samtaler på Sexologisk Klinik. Efter Bispebjergs udredning drøftes den enkeltes sag på en fælles konference for Sexologisk Klinik og Bispebjerg. Hvis barnet/den unge godkendes på konferencen, så gives hormonerne hos "Vækst og Reproduktionen".[14]

Unge skal have været tilknyttet Sexologisk Klinik mindst 1 år for at få hormoner.[13]

Processen i forhold til stop-hormoner kan også tage over 1 år på grund af:

  • ventetid til at komme igang på Sexologisk Klinik, hvor samtale-forløbet kan tage tid
  • ventetid til at komme videre til Bispebjerg, hvor udredningen kan tage tid
  • konferencer, kan blive aflyst pga. sygdom eller måske har Bispebjerg alligevel ikke alle oplysninger, så må man vente en måned til næste konference
  • ventetid til Vækst og Reproduktion.

Der er mangel på forståelse for, hvor vigtigt det er med en hurtig udredning, fordi børn og unges kroppe udvikler sig hurtigt, og at puberteten giver irrevesible ændringer.[Kilde mangler]

Skolefravær - særligt for unge i provinsen[redigér | redigér wikikode]

Samtalerne på Sexologisk Klinik og Bispebjerg medfører at transkønnede børn og unge får fravær i forhold til skole og uddannelse. Det gælder i særdeleshed for børn og unge i provinsen, da Sexologisk Klinik er det eneste tilbud i landet.[15] For børn og unge i provinsen tager hver samtale en skole- eller arbejdsdag. En proces med ca. 1 samtale om måneden i 1 år giver således 12 fraværsdage. Det kan være problematisk for unge på en ungdomsuddannelse.

Juridisk kønsskifte[redigér | redigér wikikode]

I Norge er det muligt for børn fra 6 år at foretage et juridisk kønsskifte. Det er ikke muligt i Danmark for børn og unge under 18 år. Det betyder at børn og unge officielt stadig har det køn, som de ikke identificerer sig med. Det bliver børnene konfronteret med fx i lufthavnen, hvor deres pas angiver et køn, der ikke svarer til deres udseende.[16][17]

Navneskifte[redigér | redigér wikikode]

Det kan være af stor betydning for transkønnede børn og unge, at have et navn, der svarer til det køn, som man identificerer sig med. Da de godkendte navne hænger sammen med det juridiske køn (som man skal være over 18 år for at ændre), så kan man ikke vælge et navn, der svarer til det køn, som man identificerer sig med. Men der er mulighed for at finde et navn, der er kønsneutralt eller et uni-sexnavn, der forbindes med det køn, som man identificerer sig med.

Foreninger og organisationer[redigér | redigér wikikode]

Der er oprettet en forening til støtte for transkønnede børn. Foreningen arbejder for at forbedre vilkårene for transkønnede børn og unge og arrangerer bl.a netværksmøder.[18]

Transkønnedes rettigheder og politiske bevægelser i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Demonstration "for transkønnedes ret til egen krop" på Christiansborg Slotsplads 23. oktober 2014.

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Juridisk Kønsskifte)[redigér | redigér wikikode]

Den 11. juni 2014 blev L 182 – Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister vedtaget af Folketinget, hvor Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for.[19] Da forslaget den 1. september 2014 trådte i kraft, blev juridisk kønsskifte i Danmark mere tilgængeligt end før. Før den nye lov trådte i kraft 1. september 2014, blev det for at opnå juridisk kønsskifte i Danmark krævet, at den transkønnede havde fået stillet diagnosen transseksualisme og at denne desuden som minimum havde gennemgået kastration eller kønskorrigerende operation. Forslaget har gjort, at man efter en venteperiode på 6 måneder kan få sit CPR-nummer ændret, således at man bliver betragtet juridisk som det køn, det sidste ciffer i CPR-nummeret afspejler. Der findes indtil videre kun to juridiske køn i Danmark: Mand og Kvinde – i modsætning til i f.eks. Thailand, hvor man også kan blive anerkendt juridisk som tilhørende det tredje køn.[20]

Til kamp for informeret samtykke[redigér | redigér wikikode]

I september 2014 opstod et politisk initiativ kaldet Til kamp for informeret samtykke som reaktion på et udkast fra Sundhedsstyrelsen til stramninger på transkønnedes medicinske behandlingsmuligheder. Indflydelse fra Sundhedsstyrelsen gjorde bl.a., at gynækologen Peter Bagger, som i 20 år havde behandlet transkønnede, sagde farvel og tak til sine transkønnede patienter,[21] og dette har formentligt været en af de begivenheder, der har sat skub i initiativet. Initiativets indflydelse blev alvor, da et cirkulære med opbakning fra Transpolitisk Front, LGBT Danmark, LGBT Ungdom, Stop Overformynderiet af Transkønnede, Transpolitisk Forum, Stop Had, Øjne i Natten og Queer gruppen i Internationalt Forum blev delt på en række nyhedssider og opfordrede til deltagelse i en underskriftsindsamling imod Sundhedsstyrelsens kommende vejledning og for en behandlingsmodel, der bygger på informeret samtykke – en model, hvor det kun er den transkønnede selv, der afgør, om denne er transkønnet eller ej, og hvor behandling forudsætter, at denne har fået viden om og overblik over behandlingens konsekvenser, men uden at forudsætte en psykiaters erklæring derudover.[22][23][24][25][26]

Udkastet fra sundhedsstyrelsen skulle senere trods bred kritik[27][28][29][30], underskriftindsamlingen, og en demonstration på Christiansborg Slotsplads[31] blive til den endelige Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, offentliggjort den 23. december 2014 og senere gjort offentligt tilgængelig på Retsinformation den 7. januar 2015.[32] Sammen med kritikken af Sundhedsstyrelsens udkast og endelige udgave af vejledningen følger også en mangeårig kritik af den Sexologiske Klinik ved Psykiatrisk Center København, som transkønnede under den nye vejledning tvinges til at lade sig udredes psykiatrisk hos og blive godkendt af, inden de kan komme i hormonbehandling eller modtage andre medicinske indgreb.[33][34][35]

Udover cirkulæret, underskriftsindsamlingen, demonstrationen på Christiansborg Slotsplads den 23. oktober 2014 og diverse medieoptrædender har initiativet også affødt en kampagne kaldet Post til ministeren – Min krop mit valg, hvor støtter af projektet opfordres til at tage et billede af sig selv sammen med teksten "Min krop mit valg" eller "Til Kamp for Informeret Samtykke" og sende det til sundhedsministeren.[31]

Den kontroversielle behandlingsvejledning er fortsat gældende.

Sygdomsklassifikation[redigér | redigér wikikode]

Diagnosen der kan gives til personer, der i psykiatrien vurderes til at være transkønnede, er transseksualisme. Selvom der i den i skrivende stund gældende vejledning om udredning og behandling af transkønnede står, at diagnosen ikke er udtryk for en somatisk eller psykiatrisk sygdomstilstand,[36] er diagnosen (DF64.0) klassificeret under Kap. V: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. I vejledningen bliver den desuden omtalt som diagnosen transseksualitet, men navnet på diagnosen er i klassifikationssystemet fortsat transseksualisme[37]. Diagnosen Kønsidentitetsforstyrrelse UNS (DF64.9) gives også ved den psykiatriske udredning af transkønnede.

Et beslutningsforslag om at fjerne transseksualisme fra sygdomslisten blev i Folketinget fremsat i april 2013[38] og i februar 2015.[39] Sidstenævnte resulterede i en lovning fra Sundheds- og Ældreministeren samt en beretning fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om, at diagnosen transseksualisme vil blive flyttet fra afsnittet med psykiske sygdomme til et "ikke-stigmatiserende" afsnit i den danske sygdomsklassifikation ved starten af 2017, såfremt WHO ikke allerede har gjort dette i deres klassifikation til den tid.[40] Transkønnede kommentatorer og rettighedsforkæmpere har kaldt dette symbolpolitik, som ikke forbedrer transkønnedes vilkår, medmindre den følges op af krav om reform i sundhedsvæsenets tilgang til udredning og behandling af transkønnede.[41][42]

Kendte transpersoner[redigér | redigér wikikode]

Danske[redigér | redigér wikikode]

Øvrige[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

LGBT-ordbogen og Amnesty International Danmark benytter begrebet "tildelt" køn.[43][44]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ transkønnet — Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hentet 18. februar 2017. 
  2. ^ "Layton, Lynne. In Defense of Gender Ambiguity: Jessica Benjamin. Gender & Psychoanalysis. I, 1996. Pp. 27–43". (Engelsk)
  3. ^ http://www.tgeu.org/Argentina_Gender_Identity_Law (Engelsk)
  4. ^ L 182 – Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
  5. ^ Vidensbanken om kønsidentitet - Konsekvensvejledning ved juridisk kønsskifte
  6. ^ Sundhedsministeren ignorerer transpersoners kritik | peculiar.dk
  7. ^ a b c d Transrettigheder
  8. ^ a b Årelang ventetid sætter transkønnede under ekstremt pres | Videnskab.dk
  9. ^ Sundhedsstyrelsen - Behandling af transseksuelle (bemærkning per november 2012)
  10. ^ Over 100 drenge og piger vil skifte køn i Danmark i 2016 | Indland/Fyn | Fyens.dk
  11. ^ a b c Error
  12. ^ Pjece om behandling af for tidlig pubertet: https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-14369/behandling-af-for-tidlig-pubertet.pdf
  13. ^ a b 80 børn og unge er på vej til at skifte køn | Information
  14. ^ Pjece fra Region Hovedstadens Psykiatri: https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-15407/transkoennethed-og-koensidentitet.pdf
  15. ^ Transkønnede i Jylland diskrimineres med ny vejledning
  16. ^ Unge under 18 skal kunne få juridisk kønsskifte – LGBT Danmark
  17. ^ Jacobs 12-årige datter er transkønnet - men hun må ikke ændre køn for staten - TV 2
  18. ^ Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn | FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
  19. ^ L 182 – Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (afstemning)
  20. ^ DR Nyheder - Thailand får officielt et 'tredje køn'
  21. ^ TransFAQ - Til kamp for informeret samtykke!
  22. ^ LGBT Danmark - Til kamp for informeret samtykke
  23. ^ Modkraft - Til kamp for informeret samtykke
  24. ^ Peculiar - Til kamp for informeret samtykke
  25. ^ Vidensbanken om kønsidentitet - Til kamp for informeret samtykke. Protest- og bønskrivelse af 24. september 2014
  26. ^ Almindelig.com - Til kamp for informeret samtykke
  27. ^ Vidensbanken om kønsidentitet - LGBT Danmarks høringssvar af 8. august 2014 om SST’s udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  28. ^ Etisk Råd - Vedrørende høring vedr. udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  29. ^ Alternativet - Forringet livskvalitet for transkønnede
  30. ^ Berlinske - Transkønnede i Jylland diskrimineres med ny vejledning
  31. ^ a b F-Frekvensen - Når man ikke høres, må man ses
  32. ^ Vidensbanken om kønsidentitet - Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. VEJ nr. 10353 af 19. december 2014.
  33. ^ Modkraft - Stormløb mod Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for transkønnede
  34. ^ Sex og Samfund - Ophæv Sexologisk Kliniks monopol på kønsskiftevurderinger
  35. ^ Information - Hvor tilfreds er du med din klitoris?
  36. ^ Retsinformationen - Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  37. ^ SKS-Browseren - DF64.0
  38. ^ B 116 - Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transkønnede fra sygdomslisten over psykiske lidelser
  39. ^ B 69 - Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomslister
  40. ^ B 7 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.
  41. ^ Intet fremskridt for transkønnede
  42. ^ Sådan har LGBT Danmark svigtet de transkønnede
  43. ^ Ved fødslen tildelte køn. LGBT Danmark. 14. april 2016. Hentet 18. februar 2017. "Det køn – dreng eller pige – et nyfødt barn bliver tildelt ved fødslen på baggrund af udseendet af de primære kønskarakterer – de ydre kønsorganer." 
  44. ^ Amnesty International Danmarks Ordbog om Transrettigheder. Amnesty International. Hentet 18. februar 2017. "Tildelt køn: Refererer til en persons fysiologiske køn givet ved fødslen. Dette afgøres på baggrund af barnets genitalier. Enkelte børn fødes med både mandlige og kvindelige kønsdele, f.eks. intersex"