VM i håndbold 1968 (kvinder)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Verdensmesterskabet i håndbold for damer i 1968 skulle have været det fjerde indendørs VM i håndbold for kvinder, og slutrunden skulle have været afholdt i Sovjetunionen i perioden 16.24. november 1968.

Kvalifikationen til slutrunden blev afviklet efter planen, men slutrunden blev aflyst på grund af Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968.

Kvalifikation[redigér | rediger kildetekst]

Slutrunden skulle have deltagelse af ni hold. To hold var direkte kvalificeret: værtslandet Sovjetunionen og de forsvarende mestre fra Ungarn. De øvrige syv pladser blev der spillet om i kvalifikationsturneringen. I Europa spillede 11 hold om seks ledige pladser, mens Japan var eneste tilmeldte hold fra Asien og dermed gik direkte videre til slutrunden.

I Europa skulle elleve hold spille om seks ledige pladser ved slutrunden. Efter lodtrækning gik Vesttyskland direkte videre til slutrunden, mens de øvrige ti hold blev parret i fem playoff-opgør, hvorfra vinderne gik videre til slutrunden.

Dato Hjemmehold
i 1. kamp
Hjemmehold
i 2. kamp
Resultat
1.kamp 2.kamp Samlet 1.kamp 2.kamp
17.1. 18.2. Norge Norge Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet 18–27 8-12 10-15
25.2. 20.3. DDR Østtyskland Bulgarien Bulgarien 38–10 26-2 12-8
10.3. 16.3. Holland Holland Jugoslavien Jugoslavien 21–44 10-21 11-23
20.3. 23.3. Polen Polen Danmark Danmark 19–20 11-8 8-12
14.1. 18.2. Sverige Sverige Rumænien Rumænien 17-26 9-10 8-16

Slutrunde[redigér | rediger kildetekst]

Slutrunden skulle have deltagelse af ni hold. To hold var direkte kvalificeret: værtslandet Sovjetunionen og de forsvarende mestre fra Ungarn. De øvrige syv hold kom fra kvalifikationsturneringen. Fra Europas kvalifikation gik Vesttyskland, Tjekkoslovakiet, DDR, Jugoslavien, Danmark og Rumænien videre til slutrunden, mens Japan repræsenterede Asien.

Lodtrækningen til gruppeinddelingen i den indledende runde havde givet følgende resultat:

Gruppe A
Jugoslavien Jugoslavien
Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet
Sovjetunionen Sovjetunionen
Gruppe B
Ungarn Ungarn
Rumænien Rumænien
DDR DDR
Gruppe C
Vesttyskland Vesttyskland
Danmark Danmark
Japan Japan

Aflysning[redigér | rediger kildetekst]

IHF's kongres i Amsterdam den 30. august 1968 blev det med 13 stemmer mod 12 vedtaget at aflyse VM-slutrunden i Sovjetunionen på grund af den spændte situation i Østeuropa efter Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet ni dage tidligere. De sovjetiske repræsentanter ønskede ikke VM aflyst med den begrundelse, at idræt og politik ikke burde blandes sammen. Men deres argument klingede i manges ører hult, fordi Sovjetunionen selv var udeblevet fra det foregående VM, fordi mesterskabet bl.a. skulle afvikles i Vestberlin.[1]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Totalt sammenbrud for alt håndboldspil, Politiken, 31. august 1968, s. 10.