Livermorium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Livermorium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Lv
Atomnummer 116
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 32, 32, 18, 6 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 32, 18, 6. Klik for større billede.
Gruppe 16 (Formodentlig andre metaller)
Periode 7
Blok p
CAS-nummer 54100-71-9
Atomare egenskaber
Atommasse [293]
Elektronkonfiguration Måske [Rn] 5f14 6d10 7s² 7p4
(Gæt baseret på vismut)
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 32, 32, 18, 6

Livermorium[1] (tidl. også eka-polonium) er det 116. grundstof i det periodiske system, med det kemiske symbol Lv: Dette radioaktive stof findes ikke i naturen, men kan syntetiseres i uhyre beskedne mængder ad gangen i laboratorier. IUPAC har tildelt navnet livermorium for at hædre Lawrence Livermore National Laboratory i Californien.

Egenskaber[redigér | rediger kildetekst]

I skrivende stund har man kun fremstillet ganske få atomer af livermorium, så der venter endnu en del undersøgelser af dette stofs kemiske egenskaber.

Fremstilling af livermorium[redigér | rediger kildetekst]

Som med andre tilsvarende tunge grundstoffer skabes livermorium i en kollision mellem to grundstoffer; ioner af et relativt let grundstof accelereres mod en "skydeskive" af et tungere grundstof: Herved skabes enten direkte en livermorium-atomkerne, eller et andet tungt grundstof som siden kan henfalde til livermorium.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Den 9. juli 2000 lavede forskere fra det Forenede institut for kerneforskning i Dubna i Rusland et kollisionsforsøg med isotoperne 48Ca og 248Cm, hvorved de skabte ét livermorium-atom. De offentliggjorde deres opdagelse i december samme år; de mente oprindeligt at have fremstillet isotopen 292Lv, men det har senere vist sig at der var tale om 293Lv. Ved en senere gentagelse af forsøget i april-maj 2001 lykkedes det at fremstille yderlige to livermorium-atomer.

Isotoper af livermorium[redigér | rediger kildetekst]

Man kender fem isotoper af livermorium, hvoraf 293Lv har den længste halveringstid; blot 61 millisekunder.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]