Antarktis
Kort med alle koordinater: OSM
Antarktis er et kontinent og kaldes også for Sydpolsegnene, da Antarktis midte er den geografiske sydpol. Ligesom Arktis har Antarktis lave temperaturer året rundt, især i vinterperioden omkring juni måned, hvor der er mørkt døgnet rundt. Om sommeren omkring december måned er der lyst døgnet rundt. Antarktis blev opdaget i slutningen af januar 1820. Der er diskussion om, hvem der var først: englænderen Edward Bransfield, russeren Fabian von Bellingshausen eller amerikaneren Nathaniel Palmer. Nordmanden Roald Amundsen nåede Sydpolen den 14. december 1911 efter et kapløb med en britisk ekspedition ledet af Robert F. Scott.
Etymologi
Antarktis kommer fra græsk: Ant-Arktikos som betyder 'modsat bjørnen'. De gamle grækere kunne se stjernebilledet Lille Bjørn med Nordstjernen mod nord og kaldte det område der måtte være mod nord for Arktikos (Arktis). Græskkyndige har i nyere tid defineret navnene som betegnelser for Nord- og Sydpolen.
Geografi
Asymmetrisk centreret omkring sydpolen og hovedsageligt syd for den sydpolarcirklen er Antarktis det sydligste kontinent i verden. Den 84. sydlige breddekreds og breddekredsene 85, 86, 87, 88, 89 ligger alle på Antarktis. Det er helt omgivet af Sydpolarhavet, der dog hænger sammen med det sydlige Atlanterhav, Stillehav og indiske Ocean. Kontinentet dækker mere end 14 millioner km², hvilket gør det til det 5. største kontinent i verden. Kystlinjen strækker sig over 17.968 kilometer og er næsten helt isdækket, denne tabel viser fordelingen i procent::
| Type | Udbredelse |
|---|---|
| Isbræmme (flydende isfront) | 44% |
| Isvægge (ligger på fast grund) | 38% |
| Isstrømme/gletsjer (isfront eller isvæg) | 13% |
| Klippe | 5% |
| Total | 100% |
Det Antarktiske kontinent er delt af de Transantarktiske bjerge nær de landområder, der deler Rosshavet og Weddellhavet. Området vest for Weddell og øst for Ross kaldes Vest-Antarktis, mens den resterende del kaldes Øst-Antarktis, da de næsten korresponderer med den Østlige og Vestlige Halvkugle i forhold til meridianen ved Greenwich.
Omkring 98% af kontinentet er dækket af indlandsis, og den gennemsnitlige tykkelse af denne kappe er mere end 1,6 kilometer; hvilket udgør 90% af den samlede mængde af is på Jorden og 70 % af ferskvandet. Hvis alt dette smeltede og løb i ud i havet, ville havoverfladen stige med mindst 60 meter. [1] I størstedelen af de indre regioner af kontinentet er nedbørsmængden relativt lav, helt ned til 20 mm om året, hvilket betyder at området reelt er en ørken.
Antarktis' iskappe dannelse startede mellem Eocæn og Oligocæn, da atmosfærens CO2 indhold faldt drastisk, hvilket bl.a. forårsagede at temperaturen faldt. [2]
Vinson Massif er det højeste punkt i Antarktis på 4.892 meter og befinder sig i Ellsworth-bjergkæden. Selvom kontinentet er hjemsted for flere vulkaner, er det Mount Erebus, der med sikkerhed er aktiv, og med sin placering på Ross Island, er den sydligste aktive vulkan på Jorden. Andre slumrende vulkaner kan dog potentielt også være aktive, i 1970 var der et udbrud på Deception Island, mens mindre udbrud og lavastrømme er blevet observeret i de senere år. [3] I 2004 blev en undersøisk vulkan opdaget udfor den Antarktiske halvø, senere undersøgelser tyder på at den kan være aktiv. [4]
Der kendes desuden mere end 70 søer med flydende vand, som ofte ligger flere tusind meter under isens overflade. Fx blev den største kendte sø, Vostoksøen, opdaget i 1996 under den russiske Vostok Station. Det formodes, at søen blev forseglet af ismasserne for omkring 500.000 år siden. En boring gennem isen ned til en position ca. 400 m over søens overflade viste tegn på, at søen med stor sandsynlighed husede liv i form af mikroorganismer. Hvis det viste sig, at den totalt forseglede sø, uden kontakt til atmosfæren, indeholdt levende organismer, kunne det styrke teorierne om muligheden for liv på Jupiters måne Europa, da dens frosne overflade har flere lighedspunkter med isoverfladen over Vostok. [5][6] Den 17. februar 2008 påbegyndte NASA en mission til Lake Untersee, en anden forseglet sø, som skulle søge efter en formodet forekomst af mikroorganismer i det stærkt alkaliske vand. Hvis denne mission lykkedes, kunne det også øge sandsynligheden for liv i kolde og metan-rige miljøer på andre planeter. [7]
Antarktiske øer
I havet omkring kontinentet befinder der sig desuden en række øer. Klimaet på dem påvirkes stærkt af kulden fra fastlandet og de meget kolde havstrømme rundt om hele kontinentet; de præges derfor af en fugtig vestenvind og en sparsom plantevækst. Alt land, herunder også øer, der befinder sig syd for 60°S, omfattes af Antarktistraktaten, og der anerkendes ikke noget lands overhøjhed over dem. De største øer syd for sydpolarcirklen er:
Dyre- og planteliv
Af større dyr er der:
- Smådyr
- Planter
- Alge – for eksempel på undersiden af havisen – mange smådyr (eksempelvis lyskrebs) græsser alger herfra
- Tang
- Deschampsia antarctica (en græsart i slægten Bunke)
- Colobanthus quitensis (en art i Nellike-familien)
De to sidste planter findes på Sydorkneyøerne, Sydshetlandsøerne og langs den vestlige, antarktiske halvø. Den nylige opvarmning af Antarktis har betydet, at større områder er afsmeltede i tilstrækkeligt lang tid til, at frøene kan spire. Derfor breder begge arter sig sydpå.
Liv under isen
Isoleret 800 m under isens overflade i Lake Whillans er fundet et mikrobiom på næsten 4000 arter mikroorganismer.[8]
Politik
Antarktis har ingen regering og tilhører ikke nogen stat; flere stater gør ikke desto mindre krav på dele af kontinentet, hvoraf nogle indbyrdes har anerkendt deres respektive territorialkrav. [9] Ingen andre lande i verden anerkender disse krav. Området mellem 90° W og 150° W er den eneste del af Antarktis som ingen stat gør krav på, tilmed som det eneste stykke landjord på Jorden. [10]
Siden 1959 har alle territorialkrav i Antarktis været suspenderet og kontinentet har internationalt været betragtet som politisk neutralt. Denne status blev sikret ved indgåelsen af Antarktistraktaten. Aftalen blev oprindeligt underskrevet af tolv lande, heriblandt Sovjetunionen (Rusland), Storbritannien, Argentina og USA, og den definerede Antarktis som et videnskabeligt reservat, hvor militære aktiviteter ikke er tilladt.
Antarktiske territorier
| Dato | Land | Navn | Udstrækning |
|---|---|---|---|
| 1908 | .svg){kind=small} Storbritannien
|
Britisk Antarktis | |
| 1923 |  New Zealand
|
Ross Dependency | |
| 1924 |  Frankrig
|
Adélie Land | |
| 1929 |  Norge
|
Peter I's ø | 68°50′S 90°35′V / 68.833°S 90.583°V |
| 1933 |  Australien
|
Australian Antarctic Territory | |
| 1939 | Norge
|
Dronning Maud Land | |
| 1940 |  Chile
|
Antártica Chilena | |
| 1943 |  Argentina
|
Argentinsk Antarktisk | |
| Ingenmandsland |
De argentinske, britiske og chilenske krav er overlappende. Australien har det største krav af alle. USA og Rusland forbeholder sig ret til senere at fremføre deres egne krav.
Tyskland gjorde tidligere, mellem 1939 og 1945, krav på det område, de selv døbte Neu Schwaben. Det omfattede et område , der overlappede Norges krav. Det blev imidlertid frafaldet efter Nazi-Tysklands kapitulation i 1945.
Galleri
-
Kort over Antarktis, ca. 1:40,000,000, 1912 -
Naturbillede fra Antarktis -
Naturvidenskabelig station -
Bræen på den Antarktiske Halvø -
Turistbane
Se også
Referencer
- ^ "How Stuff Works: polar ice caps". howstuffworks.com. Hentet 2006-02-12.
- ^ Purdue University (2011, December 1). Drop in carbon dioxide levels led to polar ice sheet, study finds. ScienceDaily Citat: "...For 100 million years prior to the cooling, which occurred at the end of the Eocene epoch, Earth was warm and wet...Then, over a span of about 100,000 years, temperatures fell dramatically, many species of animals became extinct, ice covered Antarctica and sea levels fell as the Oligocene epoch began...What drove the rise and fall in carbon dioxide levels during the Eocene and Oligocene is not known..."
- ^ "Volcanoes". British Antarctic Survey. Hentet 2006-02-13.
- ^ "Scientists Discover Undersea Volcano Off Antarctica". United States National Science Foundation. Hentet 2006-02-13.
- ^ "Lake Vostok". United States National Science Foundation. Hentet 2006-02-13.
- ^ "Lake Vostok may teach us about Europa". NASA. Hentet 2006-02-04.
- ^ "Extremophile Hunt Begins". NASA. Hentet 2008-02-08.
- ^ Cold, Dark and Alive! Life Discovered in Buried Antarctic Lake. Livescience, august 2014
- ^ Rogan-Finnemore, Michelle (2005), "What Bioprospecting Means for Antarctica and the Southern Ocean", i Von Tigerstrom, Barbara (red.), International Law Issues in the South Pacific, Ashgate Publishing, s. 204, ISBN 0754644197 "Australia, New Zealand, France, Norway and the United Kingdom reciprocally recognize the validity of each other's claims."
- ^ "Antarctica - The World Factbook". United States Central Intelligence Agency. 2007-03-08. Hentet 2007-03-14.
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Australian Antarctic Division – Station Webcams and weather f.eks. davis, mawson
- Iceberg images from Antarctica (billeder af isbjerge)
- Planetary Visions: The Geography of the Poles Se 2D og 3D videofilm.
|
