Ecuador

Koordinater: 1°S 78°V / 1°S 78°V / -1; -78
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. apr. 2015, 13:21 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Fix stednavnlink - indsæt statsnavn mv. i parentes)
Kvinde fra Quito på vej til marked
República del Ecuador
Ecuadors nationalvåben
Nationalvåben
MottoDios, patria y libertad
(Spansk: Gud, fædreland og frihed)
Ecuadors placering
Hovedstad Quito
00°13′S 78°31′V / 0.217°S 78.517°V / -0.217; -78.517
Største by Guayaquil
Officielle sprog Spansk
Regeringsform Republik
Uafhængighed
Areal
• Total
283.560 km2  (nr. 71
• Vand (%)
8,8
Befolkning
• Anslået 2005
13.363.593 (nr. 64)
• Tæthed
47,1/km2  (nr. 124)
Valuta US dollar (USD)
Tidszone UTC-5 til -6
UTC-5 til -6
Kendings-
bogstaver (bil)
EC
Luftfartøjs-
registreringskode
HC
Internetdomæne .ec
Telefonkode +593
ISO 3166-kode EC, ECU, 218

Ecuador er et land i den nordvestlige del af Sydamerika. Ecuador ligger ud til Stillehavet og grænser til Colombia mod nord og Peru mod syd. Ecuador er opkaldt efter ækvator, som løber igennem landet. Hovedstaden hedder Quito. Indbyggerne i landet taler spansk og oprindelige sprog, bl.a. quichua, en dialekt af quechua. Ecuadors officielle navn er República del Ecuador. Der er 13.379.087 indbyggere (juli 2005), og der bor 47 indbyggere pr. km2. Ecuadorianerne nedstammer overvejende fra quechua-folket, der før den spanske invasion blev ledet fra kongedømmet i Quito. Befolkningen er desuden præget af blandingen med spanierne og afrikanske slaver. Der eksisterer ni oprindelige folk: Huaorani, Shuar, Achar, Siona-Secoya, Cofan, Quechua, Tsachila og Chachi. Quechua-folket i højlandet tæller 1,5 million mennesker.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Ecuadors historie

De ældste bopladser i landet er fundet nær Quito og anslås at være ca. 10.000 år gamle. På kysten har man fundet spor af kulturel aktivitet med specialiseret produktion og arbejdsdeling, som er ca. 5.500 år gamle.

Den første statsdannelse i området blev etableret i 1300-tallet i Quito-området. En af de nyere kulturer, som voksede frem i begyndelsen 1400-tallet i højlandet, var cañarikulturen.

Ecuador bliver regnet som en del af Inkariget, da dette var størst, men kun Sierra-regionen var fuldt integreret, og der var stadige nye oprør frem til spaniernes invasion. Inkaernes brutale erobring af Ecuador startede omkring år 1455 og varede i omtrent 50 år. Cañari-folket var de stærkeste modstandere for inkaerne. Inkariget medbragte bl.a. sproget quechua, nye dyrkningsmetoder, vejbygning og lamaer som pakdyr. Ingapirca er i dag det vigtigste bygningsmonument i Ecuador fra inkatiden.

Efter at spanske conquistadorer havde erobret den sydlige del af Inkariget, satte de ind med et erobringstogt mod Ecuador med assistance af cañari-styrker, og Quito faldt i 1534. Området kom derefter ind under vicekongedømmet Peru. I 1600-tallet oplevede økonomien i landet fremgang ved at bruge de indfødte som arbejdskraft i tekstilindustrien.

I 1822 blev Ecuador frigjort fra Spanien. Det kom derefter ind i føderationen Stor-Colombia, men denne holdt kun indtil 1830. Derefter blev Ecuador selvstændigt.

I 1941 besatte Peru store dele af Oriente-området, og Ecuador måtte afstå 137.000 km2 supplerende land for opnå fred. En endelig fredsaftale kom først i stand i 1998.

Fra 1948 kom en opgangstid med «bananboomet». Den medførte en øget grad af stabilitet frem til omkring 1960.

Geografi

Ecuador kan inddeles i tre naturlige regioner: kysten, højlandet og amazonasområdet. Over halvdelen af befolkningen bor i kystområdet, hvor det økonomiske liv er domineret af produktionen af eksportafgrøderne bananer, kakao, ris og kaffe. Højlandet ligger mellem de to højderygge, der indgår i Andesbjergkæden og er præget af subsistenslandbrug. Ecuadors højeste bjerg er vulkanen Chimborazo (6.384 m.o.h), og yderligere findes vulkanen Cotopaxi (5.897 m.o.h), som er en af verdens højeste aktive vulkaner. Til landet hører Galápagosøerne, som er kendt for deres unikke dyreliv med bl.a. Galapagos-landskildpadder og en mængde endemiske fuglearter. I amazonasområdet udvindes olie, der skaffer udenlandsk valuta til landet, men som også har ført til forurening. I kystområdet er 95 % af de oprindelige skove fældet, og jorderosionen er de senere år taget til.

Byer

Ecuadors største byer 2003[1]

Provinser

Kort over Ecuadors provinser

Ecuador er opdelt i 24 provinser (provincias), hver med egen provinshovedstad:

Nummer Provins Provinshovedstad
1 Azuay Cuenca
2 Bolívar Guaranda
3 Cañar Azogues
4 Carchi Tulcán
5 Chimborazo Riobamba
6 Cotopaxi Latacunga
7 El Oro Machala
8 Esmeraldas Esmeraldas
9 Galápagos Puerto Baquerizo Moreno
10 Guayas Guayaquil
11 Imbabura Ibarra
12 Loja Loja
13 Los Ríos Babahoyo
14 Manabí Portoviejo
15 Morona-Santiago Macas
16 Napo Tena
17 Orellana Puerto Francisco de Orellana
18 Pastaza Puyo
19 Pichincha Quito
20 Santa Elena Santa Elena
21 Santo Domingo de los Tsáchilas Santo Domingo de los Colorados
22 Sucumbíos Nueva Loja
23 Tungurahua Ambato
24 Zamora-Chinchipe Zamora
Kort over Ecuador

Se også

Ekstern henvisning

Referencer


Sydamerikansk geografiSpire
Denne artikel om sydamerikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

1°S 78°V / 1°S 78°V / -1; -78