Feminisme
Feminismen er en intellektuel og politisk bevægelse, der kæmper for kvinders økonomiske, sociale og politiske ligestilling med mænd.
Bevægelsen kan spores tilbage til 1700-tallet, og feminismen har siden eksisteret i en lang række former. Ordet feminist var oprindelig et nedsættende udtryk om kvinder, der ikke tilpassede sig de gældende kønsnormer[1]. Navnet blev brugt af kvindebevægelsen ved den internationale kvindekonference i Paris i 1892[2]. Siden oplysningstidens frihedstanker og den franske revolution er feminismen vokset til en betydningsfuld intellektuel og politisk kraft.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Feminister opererer med tre bølger (waves):
- Den første betegner perioden fra 1800 til første del af det tyvende århundrede og er især rodfæstet i USA og i Storbrittanien. Bevægelsen arbejdede især for stemmeret til kvinder, kvinders adgang til ejendomsret og til kontraktuel, individuel frihed, når de indgik ægteskab. Således at de to parter i et ægteskab havde lige rettigheder og kvinden ikke juridisk var mandens ejendom.
- Den anden fra først i 1960'erne til ca. 1990. Til forskel fra første bølge, der er meget politisk og juridisk orienteret, inddrager den anden i højere grad sociale og kulturelle uligheder. En af hovedfigurerne Carol Hanisch lancerede sloganet "Det personlige er politisk", som anden bølges teori om, at der ikke kan skelnes skarpt mellem den enkeltes privatliv og de generelle politiske rettigheder.
- Tredje bølge fra først i 1980'erne og overlapper den anden. Tredje bølge udfordrer den "essentielle" entydige og universelle definition på det kvindelige, som de beskylder tidligere feminister for at have. Den lægger vægt på at inddrage aspekter som klasse, social status og magtrelationer. Nogle af de mest kendte er forfatterne Jennifer Baumgardner og Amy Richards, der sammen har udformet Manifesta et skrift der definerer tredje bølge ideologisk.
[redigér] Postfeminisme
Postfeminismen er en reaktion mod nogle af de fejltagelser og udeladelser yngre feminister i 1980'erne mente at feministerne i 1970'erne havde gjort sig skyldige i. Termen er tvetydig og dækker over en række divergerende teorier og synspunkter.
[redigér] To former for feminisme
Radikal feminisme: troen på kønslig undertrykkelse ses i samfundet. Fallokrati menes at være skyld i denne undertrykkelse, måden at stoppe denne undertrykkelse må ske via revolution, da mænd naturlig er dominerende. For at kvinder kan opnå frihed må de derfor løsrive sig fra mændene, der er organiseret i den militante maskulinisme, der opstod i Oregon.
Liberal feminisme: ligestilling mellem kønnene, dog skal forskellen mellem kvinder og mænd anerkendes, men de samme rettigheder skal gælde for både mænd og kvinder .
[redigér] Berømte feministiske forfattere
- Mary Wollstonecraft (1759-1797), forfatter af bogen "A Vindication of the Rights of Woman".
- John Stuart Mill, forfatter af "The Subjection of Women" (1869).
- Margaret Mead, antropolog og forfatter af "Sex and Temperament in Three Primitive Societies" (1935).
- Clara Zetkin (1857-1933) Tysk socialist og forkæmper for kvinders rettigheder.
- Simone de Beauvoir, forfatter af bøgerne "Le Deuxième Sexe" 1-3 (1949).
- Valerie Solanas, forfatter til "SCUM manifest", (1967)
- Judith Butler (1956- )- poststrukturalistisk filosof og en af de mest fremtrædende queer-teoretikere
[redigér] Note
- ↑ # Svenska Akademiens Ordlista, ord: feminism
- ↑ # Ordet "feminism" i den svenske Nationalencyklopedin Multimedia 2000 plus på DVD, april 2000. ISBN 91-7133-749-0.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Feminisme
- Feminisme på Leksikon.org
| Stub Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |