Grønlands Landsting

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grønlands Landsting
Inatsisartut
Type
Type Etkammersystem
Historie
Grundlagt 1. maj 1979
Forudgået af Grønlands Landsråd
Ledelse
Formand Lars Emil Johansen, Siumut
siden 28. november 2014
Struktur
Pladser 31
Politiske Grupper

5

     Siumut (11)
     Inuit Ataqatigiit (11)
     Demokraatit (4)
     Partii Naleraq (3)
     Atassut (2)
Valg
Sidste valg 28. november 2014
Mødested
Inatsisartut, Nuuk
Hjemmeside
http://www.inatsisartut.gl

Grønlands Landsting (grønlandsk: Inatsisartut) er Grønlands parlamentariske kammer. Det har sæde i den grønlandske hovedstad Nuuk. Landstinget blev grundlagt i forbindelse med loven om Hjemmestyre 1. maj 1979, og erstattede Grønlands Landsråd.[1] Landstinget er et etkammersystem, der består af 31 folkevalgte medlemmer. Ligesom i Danmark vælges medlemmerne for en fireårig periode, selvom det dog er muligt for Landsstyreformanden og for tinget selv at udskrive valg i utide.

Man har valgret til det Grønlandske Landsting, hvis man er dansk statsborger, har boet i Grønland i de foregående 6 måneder, og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort.[2] For at være valgbar til Landstinget, må man ikke have begået en kriminel handling, der i almindeligt omdømme gør personen uværdig til at være medlem.[2]

Landstingets arbejde[redigér | redigér wikikode]

Landstinget vælger og udpeger Landsstyret (grønlandsk: Naalakkersuisut), der er landets regering. Landstinget vedtager landets love. Ingen udgift kan afholdes og ingen skatter og afgifter opkræves uden Landstingets godkendelse. Udgifter og indtægter fremgår af Finansloven, som fastsætter rammerne for Grønlands Hjemmestyres udgifter og indtægter.

Landstingsåret indledes den anden fredag i september og varer til samme fredag det følgende år. Landstinget samles mindst to gange i landstingsåret til ordinære samlinger, forår og efterår. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan Landstinget desuden indkaldes ekstraordinært. Landstingets stående udvalg arbejder også uden for samlingerne.

Landstingets sammensætning 2014 - 2018[redigér | redigér wikikode]

Ved landstingsvalget den 28. november 2014 blev fem partier valgt ind i Inatsisartut (Landstinget). Siumut mistede tre mandater og fik 11 mandater, IA beholdt sine 11 mandater, Demokraterne fordoblede deres to til fire mandater, Hans Enoksens nye parti Partii Naleraq fik tre mandater, Atassut beholdt sine to mandater, mens Partii Inuit mistede begge mandater, som de havde før valget og er ikke repræsenteret i Landstinget.[3][4] Den 10. december 2014 dannedes Regeringen Kim Kielsen, som er en koalition mellem Siumut, Demokraatit og Atassut.

Mandatfordelingen 2014 - 2018[redigér | redigér wikikode]

Liste Parti Mandater Partiformand
S Siumut 11  Kim Kielsen[5]
D Demokraatit Andreas Uldum
A Atassut Knud Kristiansen[6]
IA Inuit Ataqatigiit 11  Sara Olsvig
PN Partii Naleraq Hans Enoksen

Landstingets sammensætning 2013 - 2014[redigér | redigér wikikode]

Landstinget bestod af 31 medlemmer, som var valgt ind fra landstingsvalget 12. marts 2013 til landstingsvalget 28. november 2014.

Mandatfordelingen 2013 - 2014[redigér | redigér wikikode]

Nedenfor er gengivet Landstingets sammensætning af partier, sorteret efter faldende antal mandater (faldende stemmetal ved mandatlighed).

Liste Parti Mandater Partiformand
S Siumut 14  Aleqa Hammond[5]
IA Inuit Ataqatigiit 11  Sara Olsvig
A Atassut Gerhardt Petersen[6]
PI Partii Inuit Nikku Olsen
D Demokraatit Anda Uldum

Medlemmer af Landstinget 2013[redigér | redigér wikikode]

De valgte medlemmer til Landstinget afgjorde ved en afstemning under den parlamentariske forsamlings konstituerende møde den 5. april 2013, at formanden for Partii Inuit, Nikku Olsen, ikke kan findes værdig til at sidde i Landstinget, da han har en voldelig fortid bag sig, meddeler KNR (Grønlands Radio). Hans mandat overtages af suppleanten Lars P. Mathæussen.[7]

Inuit Ataqatigiit

Demokraatit

Begge har efterfølgende nedlagt deres hverv, og de er blevet erstattede af:

Atassut

Siumut

I januar 2014 brød Hans Enoksen ud af Siumut og stiftede et nyt politisk parti: Partii Naleraq.

Partii Inuit

Lars P. Mathæussen skiftede i 2013 dog til Siumut.

Kilder: [7][8][9]
Bemærkning: Fem af de nyudnævnte Landsstyre-medlemmer opnåede også valg til Landstinget, og har med undtagelse af Landsstyreformand Aleqa Hammond søgt orlov fra Landstinget. Deres mandater erstattes med suppleanter, som angivet ovenfor.

Landstingets formand[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Landstingsformand (Grønland)

Siden 1988 har Landstinget haft et formandskab, der svarer til Folketingets Præsidium, bestående af fire medlemmer af Landstinget samt landstingsformanden, der forestår møderne i Landstinget. Lars Emil Johansen (Siumut) blev valgt til formand for Inatsisartut.[10] og får dermed ansvaret for administrationen af Grønlands parlamentariske deltagelse i Nordisk Råd, deltagelse i Vestnordisk Råd og forbindelsen til andre parlamenter, herunder det danske Folketing.

Landstingets ombudsmand[redigér | redigér wikikode]

Den 8. april 2013 blev Vera Leth genvalgt som Landstingets ombudsmand, en post hun har bestridt siden 1. februar 1997.[11]

Regeringsdannelse[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Regeringen Aleqa Hammond

Aleqa Hammond kunne den 26. marts 2013 meddele,at hun var klar til at danne ny regering. Formelt blev Landsstyret først indsat den 5. april, efter Landstinget havde afholdt sit konstituerende møde.[12]

Landstingsvalg 1979-2014[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Landstingsvalg (Grønland)
Partistillingen i Inatsisartut (Grønlands Landsting) siden 1979. Kilde: Grønlands Statistik
     Inuit Ataqatigiit (IA) Socialisterne      Siumut (S) Socialdemokraterne      Akulliit Partiiat (AP) Centerpartiet      Demokraatit (D) Socialliberale      Atassut (A) Liberale      Issittup Partiia (IP) Polarpartiet      Kattusseqatigiit (K) Kandidatforbundet      Kisimiilluni (and.) Enkeltkandidater

Andre valg[redigér | redigér wikikode]

Udvalg[redigér | redigér wikikode]

Landstinget nedsætter en række udvalg, der er lovpligtige i henhold til Landstingslov om Landstinget og landsstyret. Udvalgsstrukturen blev ændret i 2011, så antallet af stående udvalg blev reduceret fra 11 til fire, mens antallet faste udvalg er på seks. Hvert udvalg har syv medlemmer.[13] De lovpligtige udvalg er:

  • Finans- og skatteudvalget, der behandler det årlige forslag til finanslov. Desuden behandles Landsstyrets ansøgninger om bevillinger, der ikke kunne forudses ved vedtagelsen af finansloven. Desuden fører udvalget løbende kontrol med den af Landsstyret førte politik, herunder den generelle økonomiske politik. Finans- og Skatteudvalget betragtes normalt som det vigtigste og det primære af Landstingets udvalg.
  • Udvalget til revision af landskassens regnskaber' bedømmer, om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med de bevillinger, der er givet, om hjemmestyrets værdier forvaltes økonomisk forsvarligt og afgiver indstilling til Landstinget om godkendelse af landskassens regnskab.
  • Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg gennemgår redegørelser og oplysninger fra landsstyret om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Grønlands to medlemmer af Folketinget, der efter folketingsvalget den 15. september 2011 er Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit og Doris Jakobsen fra Siumut, deltager som tilforordnede i udvalget.
  • Lovudvalget, der særligt følger ombudsmandens arbejde. Lovudvalget indbefatter efter sammenlægningerne det tidligere indenlandsudvalg og fredningsudvalg.[13]

Ud over de ovennævnte udvalg er der for tiden følgende udvalg:

  • Udvalget for kultur, uddannelse, forskning og kirke
  • Anlægs- og miljøudvalget (omfatter det tidligere familie- og sundhedsudvalg samt infrastruktur- og boligudvalget og miljøudvalget)[13]
  • Ressourceudvalget (omfatter det tidligere erhvervsudvalg, fiskeri-, fangst og landsbrugsudvalget, råstofudvalget og det midlertidige udvalg vedrørende en aluminiumssmelter i Grønland)[13]
  • Udvalget til valgs prøvelse
  • Skatte- og revisionsudvalgene (tidligere to selvstændige udvalg)[13]

Med virkning fra Landstingets forårssamling 1997 ændredes Landstingets arbejdsform væsentligt på en række punkter. Den helt afgørende ændring var, at Landstingets Bureau nu varetager sekretariatsbetjeningen af Landstingets medlemmer og udvalg. Landstinget og Landstingets medlemmer blev tidligere serviceret af Landsstyrets Sekretariat.

Landstinget udpeger efter nyvalg desuden en ombudsmand, der har til opgave at føre kontrol med forvaltningens anliggender og behandle klagesager fra borgerne. Ombudsmandsinstitutionen er opbygget efter samme model, som kendes fra de skandinaviske lande.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Lov nr. 56 af 21. februar 1979 om Grønlands Hjemmestyre
  2. 2,0 2,1 Vejledning om valg til Inatsisartut 12. marts 2013 http://dk.nanoq.gl (Hentet 12-03-2013)
  3. valg.gl
  4. b.dk - »Man kan på en måde sige, at det kun er en delvis sejr for Siumut og Kim Kielsen« Hentet den 4. december 2014
  5. 5,0 5,1 siumut.gl Hovedbestyrelse
  6. 6,0 6,1 atassut.gl Hovedbestyrelse
  7. 7,0 7,1 KNR.gl/Nyheder, 5. april 2013 Nikku Olsen kendt uværdig til at være medlem af Inatsisartut Hentet 5. april 2013.
  8. qinersineq.gl: Valgte kandidater og stedfortrædere Hentet 26. marts 2013.
  9. KNR.gl/Nyheder 5.april. 2013: Medlemmerne af Naalakkersuisut tager orlov Hentet 5. april 2013.
  10. KNR.gl/Nyheder, 5. april 2013: Lars Emil Johansen formand for Inatsisartut Hentet 5. april 2013.
  11. sermitsiaq (avis)/Nyheder, 9. april 2013: Vera Leth genvalgt som ombudsmand Hentet 10.april 2013.
  12. sermitsiaq.ag, Officielt: Her er det nye Naalakkersuisut Hentet 26. marts 2013.
  13. 13,0 13,1 13,2 13,3 13,4 "Færre udvalg i Inatsisartut". 5. juni 2011. http://knr.gl/da/nyheder/f%C3%A6rre-udvalg-i-inatsisartut. Hentet 11. november 2011. 


Koordinater: 64° 10′ 41,5″ N, 51° 44′ 28,2″ V