Folketingsvalget 2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Folketingsvalg 2011)
Gå til: navigation, søg
Folketingsvalget 2011
Danmark
2007 ←
medlemmer		 15. september 2011
Folketingsmedlemmer valgt i 2011		 → Senest 2015
Der stemmes om 179 pladser i Folketinget.
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.
90 mandater for et flertal
  Største parti Næststørste parti Tredjestørste parti
  Lars Løkke Rasmussen Helle Thorning-Schmidt PiaKjaersgaard 2x3.jpg
Leder Lars Løkke Rasmussen Helle Thorning-Schmidt Pia Kjærsgaard
Parti Venstre Socialdemokraterne Dansk Folkeparti
Alliance VOCIK ABFØ VOCIK
Mandater vundet 47 44 22
Mandatændring +1 -1 -3
Procent 26,7 % 24,8 % 12,3%
  Fjerdestørste parti Femtestørste parti Sjettestørste parti
  Margrethe Vestager 2.jpg Villy Søvndal.jpg Dnk party ø.svg
Leder Margrethe Vestager Villy Søvndal Kollektiv ledelse
Parti Radikale Venstre SF Enhedslisten
Alliance ABFØ ABFØ ABFØ
Mandater vundet 17 16 12
Mandatændring +8 -7 +8
Stemmer 336.698 326.192 236.860
Procent 9,5% 9,2% 6,7%
  Syvendestørste parti Ottendestørste parti Niendestørste parti
  Anders Samuelsen 2x3.jpg Lars Barfoed-2011-09-03.jpg.jpg Image of none.svg
Leder Anders Samuelsen Lars Barfoed Bjarne Hartung Kirkegaard
Parti Liberal Alliance Konservative Folkeparti Kristendemokraterne
Alliance VOCIK VOCIK VOCIK
Mandater vundet 9 8 0
Mandatændring +4 -10 ±0
Stemmer 176.585 175.047 28.070
Procent 5,0% 4,9% 0,8%
Siddende Statsminister

Lars Løkke Rasmussen
Venstre

 Valgt Statsminister

Helle Thorning-Schmidt
Socialdemokraterne

Folketingsvalget i 2011, der blev det 67., fandt sted torsdag den 15. september 2011 – næsten fire år efter det seneste folketingsvalg, der blev afholdt d. 13. november 2007. Ved valget skulle der vælges 179 medlemmer til Folketinget.

Traditionen tro var der forud gået flere måneder med valgrygter. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtalte ganske vist til P1 i juli 2010, at han ikke planlagde at udskrive valg før efteråret 2011.[1] Siden denne udtalelse var der dog flere gange i medierne været spekulationer om et valg før tid: i januar 2011 efter statsministerens nytårstale,[2] ved forhandlingerne om 2020-planen i maj 2011,[3] samt i august 2011 før fremlæggelsen af finansloven,[4] men først 26. august 2011 offentliggjorde statsministeren på et pressemøde ved Marienborg udskrivelsen af valget.[5]

Indholdsfortegnelse

Overblik over valgkampen [redigér]

Første uge [redigér]

Valgplakater fra folketingsvalget i 2011.
  • 26. august klokken 11.05 udskriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) valget fra Marienborg. Det skal afholdes den 15. september.[6]
  • 29. august lægger Konservative Folkeparti og Radikale Venstre op til et tættere samarbejde over midten.[7] Dansk Folkeparti truer med at trække støtten til tilbagetrækningsreformen tilbage, hvis Konservative samarbejder med Radikale Venstre om udlændingepolitikken.[8] Samme dag udgiver DF-kandidaten Alex Ahrendtsens sin valgvideo. Videoen får blandet modtagelse og bliver af nogle kaldt racistisk.[9]
  • 30. august overfaldes Kamal Qureshi, kandidat for Socialistisk Folkeparti, under en Eid-fest.[10]
  • 31. august offentliggøres væksttal for dansk BNP som viser en vækst på 1,0%.[11] Helle Thorning-Schmidt (S) fastholder, at hvis Danmark havde en anden regering, ville tallene se bedre ud.[12] Villy Søvndal (SF) forsøger samme dag at forklare forskellen på Socialdemokraterne og SF i en blog på Politikens hjemmeside.[13] Det sker i lyset af dårlige meningsmålinger for SF. Desuden meddeler Pia Christmas-Møller, at hun igen er konservativ og vil stille op for dem til valget.[14]
  • 1. september er der om aftenen debat på TV 2 mellem repræsentanter for de 9 opstillingsberettigede partier. Debatten havde karakter af en håndboldkamp, og det endte med en sejr for rød blok på 36-35. Mette Frederiksen (S), Ellen Trane Nørby (V), politiske kommentatorer og nogle seere kritiserer bagefter debatten for at være for useriøs. Lene Espersen (K) kommer dog med positive udtalelser.[15]
  • Den 2. september kommer det frem, at Pia Christmas-Møller (K) alligevel ikke stiller op på grund af interne fejl i den konservative lokalforening.[16]

Anden uge [redigér]

  • 3. september udtaler Danske Bank, at S-SF-planen for dansk økonomi ikke vil medføre rentestigninger og er lige så god som regeringens plan.[17] Senere retter Danske Bank udtalelserne til, at den blå plan er bedre på lang sigt.[18] Finansministeren udtaler, at Danske Bank tager fejl.[19] Samme dag udtaler S-SF, at de vil hæve ventetidsgarantien fra 1 måned til 2 måneder på visse sygdomme for at muliggøre hurtigere behandling på andre.[20]
  • 4. september siger De Radikale, at de ikke vil forlænge dagpengeperioden. S-SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti går dog ind for en midlertidig forlængelse.[21]
  • Natten mellem 4. og 5. september bliver Nordfyns Kommunes rådhus i Søndersø hærget af en påsat brand, hvorved 121 brevstemmer går tabt.[22] Det lykkes efterfølgende at få alle berørte vælgere til at stemme igen.
  • 5. september fremlægger S-SF-R et fælles udenrigspolitisk udspil, hvor bl.a. forhøjelse af ulandsbistanden til 1% af BNI er på dagsordenen. I planen nævnes dog ikke en dato for, hvornår dette skal ske, og det får nogle fra partiernes bagland til at kritisere udspillet.[23] Udviklingsminister Søren Pind kritiserer også udspillet og siger, at Danmark aldrig har givet så meget i ulandsbistand som i dag.[24] DF har ellers tidligere foreslået at skære i ulandsbistanden.[25] Senere på dagen bekendtgør S-SF, at hvis de kommer til magten, vil regeringens pointsystem for familiesammenføringer afskaffes – også selvom der ikke er flertal for at indføre S-SF's udgave.[26]
  • 8. september anklager BT Helle Thorning-Schmidt for uretmæssigt at have modtaget sin mands skattefradrag i 6 år. BT skulle efter sigende have fået indsigt i fortrolige dokumenter, men alligevel vælger Thorning at pure afvise, at hun har gjort noget galt. Andre politikere fra den blå blok kritiserer BT for at bruge ulovlige metoder. Skatteministeriet har politianmeldt sagen for at afklare, hvem der har lækket oplysningerne.[27]

Tredje uge [redigér]

  • 9. september kommer det frem, at Ole Krarup (EL) under en paneldebat slog Thomas Horn (S) i ansigtet.[28] Enhedslisten beklager senere episoden og Krarups familie begrunder hændelsen med mén som følge af et traume, han pådrog sig ved en trafikulykke 6 år tidligere i Strasbourg.[29] Krarup undskylder efterfølgende, og Thomas Horn anmelder ikke tilfældet til politiet,
  • 11. september kalder Lars Løkke Rasmussen (V) Venstre for "det moderne arbejderparti".[30] Samme dag fremlægger Socialdemokraterne en plan for de første 100 dage som regering, hvis valget muliggør dannelsen af denne.[31]
  • 14. september, 1 dag før valget, er der duel mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen på DR1 og en afslutningsdebat på TV 2.
  • 15. september afholdes folketingsvalget i hele kongeriget (Danmark, Færøerne og Grønland).

Meningsmålinger [redigér]

Meningsmåling Dato Kilde Venstre (V) Socialdemokraterne (A) Dansk Folkeparti (O) Socialistisk Folkeparti (F) Konservative Folkeparti (C) Radikale Venstre (B) Liberal Alliance (I) Enhedslisten (Ø) Kristendemokraterne (K) Regeringen Oppositionen
Valget 2007 13. November 2007 26.2% 25.5% 13.9% 13.0% 10.4% 5.1% 2.8% 2.2% 0.9% 53.3% 46.7%
Capacent 26. Februar 2010 [32] 22.1% 26.3% 14.5% 18.1% 11.6% 4.4% 0.7% 2.0% 0.3% 48.9% 50.8%
Capacent 31. Marts 2010 [32] 23.7% 26.7% 13.8% 17.2% 10.9% 4.6% 0.5% 2.2% 0.3% 48.9% 50.7%
Greens 7. Januar 2011 [33] 21.6% 29.2% 14.6% 13.0% 4.5% 7.5% 5.8% 3.2% 0.4% 46.5% 52.9%
Gallup 7. Januar 2011 [34] 24.3% 31.3% 12.2% 12.7% 6.0% 5.5% 4.3% 2.9% 0.8% 46.8% 52.4%
YouGov Zapera 12. Januar 2011 [35] 21.8% 26.4% 13.5% 15.2% 4.4% 6.2% 8.3% 4.0% 0.3% 48.0% 51.8%
Capacent 12. Januar 2011 [36] 23.1% 29.9% 13.0% 13.0% 5.9% 5.5% 4.3% 4.8% 0.3% 46.3% 53.2%
Gallup 14. Januar 2011 [37] 24.6% 28.6% 13.0% 14.9% 5.7% 5.8% 4.0% 2.9% 0.5% 47.3% 52.2%
Voxmeter 16. Januar 2011 [37] 22.9% 31.1% 11.8% 12.3% 5.7% 5.6% 6.3% 3.7% 0.0% 46.6% 52.7%
Greens 21 Januar 2011 [38] 22.6% 29.5% 11.6% 14.2% 6.5% 6.5% 5.4% 2.7% 0.4% 46.1% 52.9%
Gallup 24. Januar 2011 [37] 23.9% 27.6% 14.0% 13.8% 4.9% 7.3% 4.7% 2.7% 0.8% 47.5% 51.4%
Greens 4. Februar 2011 [39] 21.3% 31.2% 12.3% 15.6% 5.4% 5.6% 4.4% 3.3% 0.6% 43.4% 55.7%
Berlingske 10. September 2011 [40] 23.6% 25.5% 12.4% 11.1% 5.9% 9.3% 5.1% 6.4% 0.8% 47.8% 52.3%
Berlingske 10. September 2011 [41] 23.0% 25.0% 13.6% 9.8% 5.0% 10.0% 5.4% 7.2% 0.9% 47.9% 52.0%
Berlingske 12. September 2011 [42] 23.8% 25.3% 12.3% 10.7% 5.8% 9.5% 5.2% 6.5% 0.8% 47.9% 52.0%

Valgaftenen [redigér]

På valgaftenen søgte de fleste partier væk fra Christiansborg. En tradition som Anders Fogh Rasmussen startede ved Folketingsvalget 2001 da han rykkede Venstre til Færgen Sjælland.[43][44][45]

På valgaftenen fordelte de sig således:

Liste Parti Forsamlingssted
A Socialdemokratiet Vega
B Radikale Venstre Christiansborg / Idealbar (i Vega)
C Det Konservative Folkeparti Hotel Marriott
F SF – Socialistisk Folkeparti TAP2 (i Carlsberg Byen)
I Liberal Alliance Axelborg
K Kristendemokraterne Christiansborg
O Dansk Folkeparti Christiansborg
V Venstre, Danmarks Liberale Parti Mogens Dahl Koncertsal
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne Pumpehuset

Valgresultatet [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Folketingsvalg (afsnit: Berettigelse til opstilling).

Følgende partier var opstillingsberettigede og deltog i valget i henholdsvis Danmark, på Færøerne og Grønland:

Liste Parti Leder Stemmer Mandater
Antal Procent Ændring Antal Ændring
Danmark
V Venstre, Danmarks Liberale Parti Lars Løkke Rasmussen 947.726
26,70
+0,4% 47 +1
A Socialdemokratiet Helle Thorning-Schmidt 879.615
024,80
-0,5% 0 44 -1
O Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard 436.726
12,30
-1,5% 22 -3
B Det Radikale Venstre Margrethe Vestager 336.698
9,50
+4,4% 17 +8
F Socialistisk Folkeparti Villy Søvndal 326.192
9,20
-3,8% 16 -7
Ø Enhedslisten Kollektiv ledelse 236.860
6,70
+4,5% 12 +8
I Liberal Alliance Anders Samuelsen 176.585
5,00
+2,2% 9 +4
C Konservative Folkeparti Lars Barfoed 175.047
4,90
-5,5% 8 -10
K Kristendemokraterne Bjarne Hartung Kirkegaard 28.070
0,80
-0,1% 0 0
– Uden for partierne 1.850
0,10
0 0 0
Gyldige stemmer 3.545.368 175 –
Blanke og andre ugyldige 034.307
Afgivne stemmer 3.579.675 Deltagelse: 87,74% – stemmeberettigede: 4.079.910
Færøerne
B Sambandsflokkurin Kaj Leo Johannesen 6.361
30,80
+7,3% 1 0
C Javnaðarflokkurin Aksel Johannesen 4.328
021,00
+0,6% 0 1 +1
E Tjóðveldi Høgni Hoydal 3.998
19,40
-6,0% 0 -1
A Fólkaflokkurin Jørgen Niclasen 3.932
190
-1,5% 0 0
H Miðflokkurin Jenis av Rana 872
4,20
-2,6% 0 0
X Uden for partierne 672
3,30
– 0 0
D Sjálvstýrisflokkurin Kári á Rógvu 481
2,30
-1,2% 0 0
Gyldige stemmer 20.644 2 –
Blanke og andre ugyldige 0301
Afgivne stemmer 20.945 Deltagelse: 58,9% – stemmeberettigede: 35.044
Grønland
– Inuit Ataqatigiit Kuupik Kleist 9.780
42,70
+9,2% 1 0
– Siumut Aleqa Hammond 8.499
37,10
+5,7% 1 0
– Demokraatit Jenns. B. Frederiksen 2.882
12,60
-3,6% 0 0
– Atassut Finn Karlsen 1.728
7,60
-11,3% 0 0
– Uden for partierne 24
0,10
– 0 0
Gyldige stemmer 22.301 2 –
Blanke og andre ugyldige 0301
Afgivne stemmer 22.913 Deltagelse: 57,4% – stemmeberettigede: 40.932
Samlet resultat
 Rød blok (A, B, F, Ø, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Javnaðarflokkurin) –
92 0
–
 Blå blok (V, O, I, C, K, Sambandsflokkurin) –
87 0
–
Gyldige stemmer 3.588.313
Afgivne stemmer 3.623.533 Deltagelse: 87,2% – stemmeberettigede: 4.156.735

Kilde: Fintællingsresultat fra Danmarks Statistik[46]

Personlige stemmer (top 10) [redigér]

Kilder: Danmarks Statistik [47] (stemmetallet fra folketingsvalget i 2007 i parentes)[48][49][50][51][52]

Efter valget [redigér]

     Socialdemokraterne      Det Radikale Venstre     SF - Socialistisk Folkeparti      Enhedslisten      Færøske og grønlandske mandater      Venstre      Dansk Folkeparti      Liberal Alliance      Konservative Folkeparti

Valgets forholdsvis største vinder blev Enhedslisten, der tredoblede sit mandattal til 12, det største siden partiet i 1994 kom i Folketinget. Det Radikale Venstre genvandt tabet fra sidste valg og blev næsten fordoblet til 17 mandater. Liberal Alliance, der stillede op for anden gang og i den forgangne valgperiode var blevet svækket af udmeldelser, nød også stor fremgang og fik 9 mandater. Venstre gik et enkelt mandat frem til 47 og forblev derved Folketingets største parti.

Den store taber blev Det Konservative Folkeparti, der blev mere end halveret og måtte tage til takke med 8 mandater, det laveste nogensinde i partiets 86-årige historie. Også SF blev mødt af mærkbar tilbagegang og fik 16 mandater. Dansk Folkeparti gik for første gang siden sin stiftelse i 1995 lidt tilbage og fik 22 mandater. Socialdemokraterne gik et enkelt mandat tilbage til 44 på baggrund af en stemmeandel ikke set lavere siden 1905.

Kristendemokraterne klarede ikke spærregrænsen.

På Færøerne gik det ene mandat til Sambandsflokkurin, mens Javnaðarflokkurin vandt det andet fra Tjóðveldi. På Grønland fastholdt Siumut og Inuit Ataqatigiit deres respektive mandater.

Regeringsdannelsen [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Regeringen Helle Thorning-Schmidt.

Sammenlagt fik partierne der støttede Helle Thorning-Schmidt (S, RV, SF og Ø) 89 mandater i selve Danmark, hvortil kommer en færing og begge grønlændere. Partierne der støttede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V, KF, DF, LA og KD) fik sammenlagt 86 mandater, hvortil kommer en færing. På denne baggrund valgte statsministeren at indgive regeringens afskedsbegæring til Dronning Margrethe 2. dagen efter valget, hvor Regeringen Lars Løkke Rasmussen dog fortsatte som forretningsministerium. Ved den efterfølgende dronningerunde pegede et flertal på Thorning-Schmidt som forhandlingsleder. Forhandlingerne afsluttedes den 2. oktober 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt hos dronningen blev udpeget som designeret statsminister, og dagen efter, den 3. oktober 2011, udpegede hun Regeringen Helle Thorning-Schmidt.

Kandidatstatistik [redigér]

I Danmark var der opstillet 804 kandidater. De 784 fordelte sig på 9 forskellige partier, mens 20 (2,5 %) opstillede udenfor partierne. Af de 804 kandidater var 537 mænd (66,8 %) og 267 kvinder (33,2 %). 347 kandidater (43,2 %) havde stillet op før, mens 457 (56,8 %) var nyopstillede. 22 kandidater (2,7 %) var indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Gennemsnitsalderen var 45,2 år.[53]

Medlemmer, der ikke genopstillede [redigér]

Følgende havde på forhånd meddelt, at de ikke genopstillede og udtrådte derfor af Folketinget ved valget.[54]

Medlemmer, der allerede var udtrådt [redigér]

Ved Folketingsvalget 2007 fik partiet Venstre to på top-ti listen over kandidater med flest personlige stemmer, Anders Fogh Rasmussen og Søren Gade.[55] Ingen af disse to stillede op i 2011. Rasmussen blev generalsekretær i Nato, mens Søren Gade forlod politik i forlængelse af sagen omkring udgivelsen af bogen Jæger – i krig med eliten.

Medlemmer, der var afgået ved døden [redigér]

Referencer [redigér]

Fodnoter [redigér]

Kilder [redigér]

  1. ↑ Løkke: Valg sidst i 2011 dr.dk 3. juli 2010
  2. ↑ BT: Valgrygterne buldrer på Christiansborg
  3. ↑ BT: Christiansborg summer af valgrygter
  4. ↑ B.dk: Ny næring til valgrygter
  5. ↑ Løkke: Vi skal have valg 15. september – Politiken.dk, 26. august 2011
  6. ↑ TV 2: Løkke har udskrevet valget
  7. ↑ DR: Konservative og Radikale indgår alliance
  8. ↑ DR: DF truer med at bryde efterlønsforlig
  9. ↑ BT: Vollsmose-pensionist rullet i DF-valgvideo
  10. ↑ Børsen: Kamal Quershi overfaldet under fest i Valby-hallen
  11. ↑ TV 2 Finans: Danmark fri af recession
  12. ↑ Børsen: Thorning: Dansk økonomi stadig i slæbegear
  13. ↑ Villy Søvndal i blog: Hvorfor skal man stemme på SF?
  14. ↑ Politiken: Pia Christmas-Møller stiller igen op for de konservative
  15. ↑ Politiken: Politikere: TV 2-debat endte i råbekamp og pop-show
  16. ↑ BT: Pia Christmas-Møller stiller alligevel ikke op
  17. ↑ TV 2: Bank: Rødt eller blåt er lige godt
  18. ↑ TV 2: Danske Bank: Blå økonomi er alligevel bedre
  19. ↑ TV 2: Hjort: Danske Bank tager fejl
  20. ↑ TV 2: S og SF vil lade syge vente
  21. ↑ TV 2: Radikale står fast på dagpenge i kun to år
  22. ↑ Politiken: 121 brevstemmer gik op i røg på Fyn
  23. ↑ TV 2: Rød ulandsbistand møder kritik
  24. ↑ TV 2: Pind: Mageløst hykleri fra oppositionen
  25. ↑ TV 2: DF vil skære i ulandsbistanden
  26. ↑ TV 2: S er parat til at droppe pointsystemet
  27. ↑ Eksperter: Thornings skattesag er død
  28. ↑ TV 2: Krarup smækkede S-kandidat en flad
  29. ↑ Ritzau. "Ole Krarup amok i byrådssal", B.T., 9. september 2011.
  30. ↑ TV 2: Løkke: Venstre er et arbejderparti
  31. ↑ TV 2: Thorning fremlægger 100-dages-plan
  32. ↑ 32,0 32,1 "Fortsat flertal til Thorning - dr.dk/Nyheder/Politik". Dr.dk. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/04/02/083616.htm. Hentet 8 August 2011. 
  33. ↑ MortenStryhn. "Konservative i historisk nedsmeltning". Borsen.dk. http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/198818/konservative_i_historisk_nedsmeltning.html. Hentet 8 August 2011. 
  34. ↑ "Se Gallup-målingen her - Politiko | www.b.dk". Berlingske.dk. http://www.berlingske.dk/politik/se-gallup-maalingen-her. Hentet 8 August 2011. 
  35. ↑ Thomas Ambrosius. "De Konservative er spillet af brættet – metroXpress". Metroxpress.dk. http://www.metroxpress.dk/dk/article/2011/01/11/21/5627-90/index.xml. Hentet 8 August 2011. 
  36. ↑ "Blokke står uændret efter efterlønsdebat - dr.dk/Nyheder/Politik". Dr.dk. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/01/12/135542.htm. Hentet 8 August 2011. 
  37. ↑ 37,0 37,1 37,2 "Seneste nyt om politik - politiken.dk Læs seneste nyt om dansk politik og EU på politiken.dk. Nyheder fra Christiansborg, kommuner, regioner og Bruxelles" (på dansk). Politiken.dk. http://politiken.dk/politik/meningsmaaleren/. Hentet 8 August 2011. 
  38. ↑ "Vælgerne straffer Pia Kjærsgaard". Borsen.dk. 21 January 2011. http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/199773/vaelgerne_straffer_pia_kjaersgaard.html. Hentet 16 September 2011. 
  39. ↑ "Thorning sender blå blok til tælling". Borsen.dk. http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/200751/thorning_sender_blaa_blok_til_taelling.html. Hentet 16 September 2011. 
  40. ↑ "Meningsmåling, politik, partier - Berlingske Barometer". www.b.dk. http://www.b.dk/berlingskebarometer. Hentet 16 September 2011. 
  41. ↑ http://www.b.dk/ /
  42. ↑ "Meningsmåling, politik, partier - Berlingske Barometer". www.b.dk. http://www.b.dk/berlingskebarometer. Hentet 16 September 2011. 
  43. ↑ Her går partierne i byen på valgaftenen, bt,dk
  44. ↑ Radikale Venstre meddeler at de fortsætter på Idealbar
  45. ↑ Billeder fra valgaftenen
  46. ↑ Fintællingsresultat, Danmarks Statistik (Sidst opdateret: 19-09-2011 17:57:56)
  47. ↑ Valgte kandidater og stedfortrædere – dst.dk
  48. ↑ "Folketingsvalg torsdag 15. september 2011". dst.dk. Statistics Denmark. http://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopg.htm. Hentet 16 September 2011. 
  49. ↑ "Kringvarp.fo - Valúrslit". kringvarp.fo. Kringvarp Føroya. http://www.kringvarp.fo/tidindi/folkatingsval/valurslit. Hentet 16 September 2011. 
  50. ↑ "Letter to Statistics Denmark regarding the Faroese election results". dst.dk. Statistics Denmark. http://www.dst.dk/valg/Valg1204271/other/Folketingsvalget_Faeroerne.pdf. Hentet 16 September 2011. 
  51. ↑ "Folketingimut qinersineq 2011-mi inernerit". knr.gl. KNR. http://knr.gl/kl/qinersineq/fq11/inernerit. Hentet 16 September 2011. 
  52. ↑ "Letter to Statistics Denmark regarding the Greenlandic election results". dst.dk. Statistics Denmark. http://www.dst.dk/valg/Valg1204271/other/Folketingsvalget_Groenland.pdf. Hentet 16 September 2011. 
  53. ↑ Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Valget til folketinget den 15. september 2011 – Kandidatstatistik
  54. ↑ V-mandater ryger på stribe Altinget.dk 5. december 2010
  55. ↑ Lars Sejr. "De blev topscorere ved sidste valg", JP, 8. september 2011.

Eksterne henvisninger [redigér]

s·d·r
Danmarks politik
Denne artikel er en del af: politik og regering i Danmark.
Flag of Denmark.svg National Coat of arms of Denmark.svg
s·d·r
Folketingsvalg
Folketingsvalg efter 1849-grundloven
1849 • 1852 • februar 1853 • maj 1853 • 1854 • 1855 • 1858 • 1861 • 1864 •1865  • juni 1866
 Danmarks rigsvåben
Folketingsvalg efter 1866-grundloven
oktober 1866 • 1869 • 1872 • 1873 • 1876 • 1879 • maj 1881 • juli 1881 • 1884 • 1887 • 1890 • 1892 • 1895 • 1898 • 1901 • 1903 • 1906 • 1909 • 1910 • 1913 • 1915
Folketingsvalg efter 1915-grundloven
1918 • april 1920 • juli 1920 • september 1920 • 1924 • 1926 • 1929 • 1932 • 1935 • 1939 • 1943 • 1945 • 1947 • 1950 • april 1953
Folketingsvalg efter 1953-grundloven
september 1953 • 1957 • 1960 • 1964 • 1966 • 1968 • 1971 • 1973 • 1975 • 1977 • 1979 • 1981 • 1984 • 1987 • 1988 • 1990 • 1994 • 1998 • 2001 • 2005 • 2007 • 2011
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Folketingsvalget_2011&oldid=6927459"