Grønlands Selvstyre
 |
Sammenskrivningsforslag Artiklen Grønlands Landsstyre er foreslået skrevet ind i denne artikel. (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside. |
Grønlands Selvstyre betegner den grønlandske styreordning, som fungerer inden for rammerne af det danske rigsfællesskab. Grønlands Selvstyre blev indført den 21. juni 2009.
Grønlands Selvstyre er stadfæstet ved "Lov om Grønlands Selvstyre" og afløste Grønlands Hjemmestyre, der havde fungeret i perioden 1. maj 1979 og frem til 21. juni 2009. Med indførelsen af selvstyre anerkendes det grønlandske folk officielt af Danmark side som et eget folk i henhold til Folkeretten. Den folkeretslige status som eget folk er en betingelse i international ret for en eventuel løsrivelse og ny statsdannelse.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Muligheden for hjemtagelse af ansvarsområder
Grønlands Selvstyre har gennem den ny lov fået mulighed for at hjemtage en række områder, herunder retten til forvaltning af undergrunden, hvilket ikke var en mulighed under den tidligere lov om Hjemmestyre. Et bærende princip i den ny selvstyrelov består i at Grønlands Selvstyre selv kan vælge at hjemtage ny ansvarsområder. I modsætning til tidligere følger der ikke økonomiske midler med ved disse overtagelser.
[redigér] Den økonomisk aftale med Danmark, Bloktilskuddet
Under Hjemmestyre-ordningen overtog Grønlands Hjemmestyre en række sagsområder fra den danske stat. Ved indførelsen af Hjemmestyre var områder som kirke, kultur, undervisning og erhverv omfattet, mens områder som sundhed og dele af råstofområdet senere blev hjemtaget. De driftsomkostninger som den danske stat hidtil havde haft fulgte opgaverne, og blev årligt tilført det grønlandske hjemmestyre. Bloktilskuddet var gennem 1980'erne genstand for forhandlinger, men blev senere hen fastsat gennem en aftalt indeksregulering som modsvarede en kombination af danske pris- og de for i staten ansatte lønindeks. Ved indførelsen af selvstyre blev bloktilskuddet fastfrosset til kr. 3.439,6 mio. kr. angivet i pris- og -lønniveau for 2009.
[redigér] Demokratiske principper
Grønlands Selvstyre fungerer efter demokratiske principper, hvor den lovgivende forsamling, kaldet Inatsisartut, vælges for fireårige perioder. Regeringen, kaldet Naalakkersuisut, udpeges af den lovgivende forsamling. Retsvæsenet er som det tredje led i magtens tredeling et område som fortsat varetages af den danske stat.
[redigér] Inatsisartut, den lovgivende forsamling
Det sidste landstingsvalg blev afholdt den 2. juni 2009, hvor 31 medlemmer blev valgt ind for sidste gang til landstinget. Landstingsmedlemmer overgik med indførelsen af Grønlands Selvstyre til at blive de første medlemmer af Inatsisartut (på dansk: "dem som laver lovene").
[redigér] Naalakkersuisut, regeringen
Regeringen i Grønlands Selvstyre benævnes Naalakkersuisut og består af:
- Kuupik Kleist, formand og ansvarlig for udenrigsanliggender, fra partiet Inuit Ataqatigiit
- Jens B. Frederiksen, vicelandsstyreformand og ansvarlig for boliger, infrastruktur og trafik, fra partiet Demokraterne.
- Ane Hansen, ansvarlig for fiskeri, fangst og landbrug, fra partiet Inuit Ataqatigiit.
- Palle Christiansen, ansvarlig for uddannelse, forskning og nordisk samarbejde, fra partiet Demokraterne.
- Ove Karl Berthelsen, ansvarlig for erhverv og råstoffer, fra partiet Inuit Ataqatigiit.
- Mimi Karlsen, ansvarlig for familie, kultur, kirke og ligestilling, fra partiet Inuit Ataqatigiit.
- Agathe Fontain, ansvarlig for sundhed, fra partiet Inuit Ataqatigiit.
- Maliina Abelsen, ansvarlig for finanser og nordisk samarbejde, Inuit Ataqatigiit.
- Anthon Frederiksen, ansvarlig for indenrigsanliggender, natur og miljø, fra partiet Kattusseqatigiit Partiiat.
