Hero

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den græske hero Akilles.

En hero (af græsk ἥρως héros [1]) er i græsk mytologi en halvgud - den ene forælder er gud, den anden menneske. Ordet betyder "helt" eller "herre" på græsk og er ofte mytiske mennesker, der ved deres heltemodige handlinger, tragiske liv eller på anden vis væsentlige skæbne, dyrkedes i såkaldte herokulter i antikken. Heroer kunne også være familiemedlemmer, men begrebet brugtes når det gjaldt nyligt afdøde, oftest om helte i samfundet som krigshelte eller lignende. Man mener også at guddomme, der på grund af en svækkelse af deres kult regnedes for mindre end de øvrige guder, blev degraderet til hero.

Således dækker begrebet flere forskellige typer af heroer. Gamle svækkede guddomme, mytiske konger og andre, der sås som stamfædre til de græske bystater, fremtrædende borgere hvis liv eller død man forbandt noget heroisk ved, og almindelig familiekult. Selve dyrkelsen var ens for dem alle, nemlig ofringer ved gravene. Det sted hvor en hero var død, var således af betydning for hvor han dyrkedes.

Den hedenske dyrkelse af heroerne smeltede senere sammen med den kristne ærbødighed for martyrerne. [2]

[redigér] Henvisninger

  1. http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=heros&search=S%C3%B8g
  2. Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie (s. 64), forlaget ANIS, Frederiksberg 1997, ISBN 87-7457-202-4
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog