Hov (helligsted)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hov.

Hov el. hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom. I vikingetiden og måske før var et hov en stor hal bygget i forbindelse med en stormand eller fyrstes gård,[1] der blev brugt i religiøse sammenhænge som fællesmåltider i forbindelse med blótgilder.[2] Sandsynligvis var hovene, der omtales i kilderne, særlige bygninger, der var rejst til religiøse formål af social og kollektiv art.[3]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Sprogligt har ordet hov/hof samme rod som det tyske Hof, der betyder fyrstehus og gård. Ordet optræder i mange islandske og norske stednavne, mens det i Danmark og Sverige er mindre udbredt.[4]

Thorolfs hov[redigér | redigér wikikode]

Hovbygninger omtales i flere islandske tekster. En af de bedst kendte er beskrivelsen af Torólfr Mostarskeggs hov i Island fra Eyrbyggjasaga. Den er fra landnámstiden og følger nogle af de første bosættere. Det fremgår, at opførelsen af et helligdom var af stor betydning, når man bosatte sig et ny sted.[5] Sagaen fortæller at Torólfr, der var gode og Thordyrker, var kommet i konflikt med den norske konge Harald Hårfager og derfor havde spurgt guden til råds. Thor havde rådet ham til at emigrere, og Torólfr samlede sine folk og tog sit hov ned. Højsædestøtterne tog han med i sit skib. Da han nærmede sig land, kastede han dem overbord. Der hvor de drev i land, slog Torólfr sig ned og byggede et nyt hov. Stedet kaldte han Torsnéss.

Sagaen fortæller, at der midt på gulvet stod en søjle, som et alter, og at der lå en ring på den. På den blev alle eder aflagt, og præsten bar den på sin arm i forbindelse med alle lovforsamlinger. På søjlen stod der også en offerskål, der ved ofringer blev fyldt med blodet fra offerdyrene; det blev kaldt hlaut. I skålen lå nogle særlige kviste, der blev brugt til at stænke blodet med. Teksten stammer fra 13. århundrede, hvor den før-kristne religion næsten var uddød i Island. Beskrivelsen af et hedensk helligsted kan derfor være stærkt påvirket af en kristen kirke.[6] Men mange af de omtalte elementer fx medbringelse af højsædestøtter og den jord, den havde stået i, støttes af andre kilder.[5]

Tempel eller?[redigér | redigér wikikode]

I forskningen har det længe været diskuteret grundigt, om et hov var en selvstændig helligdom opført specifikt til rituelle formål som den kristne kirke. Eller om det var en del af et beboelseshus. I den ældre litteratur var det mest udbredte synspunkt, at et hov var en tempelbygning udelukkende opført til religiøse formål. I forlængelse deraf måtte de første kirker i Norden være opført direkte oven på et ældre hov.[4] Den teori dominerede, til den danske arkæolog Olaf Olsen i 1966 offentliggjorde resultaterne af et omfattende studium af en lang række af de ældste danske kirker. Han kunne ikke påvise hedenske forløber for kirkerne nogetsteds og konkluderede, at et hov ikke kunne være en selvstændig bygning. Han foreslog i stedet, at hov snarere var en betegnelse for storgården i landsbyen.[7]. Arkæologiske fund fra den sidste del af 20. århundrede afdækkede imidlertid bygninger flere steder i Norden, der har fungeret som rene kulthuse. Nogle af dem som hallen ved Tissø har været forbundet med aristokratiet, mens andre som Uppåkra i Skåne har fungeret som et almineligt samlingssted. De arkæologiske fund er sammenlignet med litterære skildringer af festsale og bl.a. skildringen af kong Hrodgars hal, Heorot, i Beowulfkvadet har store ligheder med det, der er blevet fundet.[8] Den norske religionshistoriker Gro Steinsland mener, at det har været et spørgsmål om lokale traditioner og økonomiske ressourcer, der afgjorde udformningen af hovet. I de rigeste egne er der opført egentlige templer, mens der i fattige egne blot er benyttet de rum, de nu engang havde.[5]

Hovet ved Tissø[redigér | redigér wikikode]

I 1990'erne har danske arkæologer udgravet en stormandsgård ved bredden af Tissø i Vestsjælland bl.a. med resterne af en stor halbygning, der var i brug mellem 6. og 11. århundrede e.Kr.. Stolpehullerne viser, at taget blev båret af få, men kraftige bærepiller, og at bygningen var højloftet, muligvis med to etager. Den indeholdt et stort centralt rum, hvor der blev fundet mængder af dyreknogler, glasskår fra frankiske drikkebægre og et stykke af et strengeinstrument.[9] Disse fund viser med stor sandsynlighed, at rummet blev brugt til festbanketter.[10] Derudover er der i området fundet store mængder af ofrede genstande, bl.a. en kæmpe guldring, dyreknogler og amuletter med mytologiske motiver. Alle disse fund peger på, at hele komplekset har været et vigtigt religiøst center.[11]

Andre fund af fx våben og smykker i området viser, at stedet var knyttet til de højeste cirkler i samfundet, evt. kongeslægten. Hele komplekset, der også omfattede værksteder og en handelsplads, har muligvis fungeret som hof for kongen, når han med mellemrum rejste rundt i sit land. Undersøgelser har vist, at komplekset kun har været i brug i korte perioder ad gangen. Kongen fungerede også som religiøs leder, og hovet var ramme om de fester og religiøse offerfester, der blev afholdt, når han var til stede. Lignende bygningskomplekser kendes fra andre steder i Sydskandinavien: bl.a. Järrestad i Skåne, Lisbjerg i Jylland og Toftegård på Sjælland. Disse kongsgårde lignede måske de frankiske og tyske kejseres pfalzgårde. De indeholdt også en kombination af religiøse bygninger, handelspladser og værksteder, der hovedsageligt var i brug, når kejseren og hans følge var på stedet.[12]

Toponymer[redigér | redigér wikikode]

Flere stednavne i Norden med en overvægt i det vestnordiske område indeholder enten hov/hof som led eller udgør hele navnet. Nedenfor nævnes nogle enkelte:

I nogle stednavne indgår sandsynligvis navnet på den gud, hovet var viet til:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Nationalmuseet: Vikingetiden
  2. Kofod & Warmind (1989) pp. 38
  3. Brink (1999) s. 32
  4. 4,0 4,1 Steinsland (2005) s. 284
  5. 5,0 5,1 5,2 Steinsland (2005) s. 289
  6. Graham-Campbell (red.) (1994) s. 114-115
  7. Olsen (1966)
  8. Jørgensen (2004) s. 117
  9. Nationalmuseet
  10. Jørgensen (2005) pp. 136-137
  11. Jørgensen (2004) s. 139
  12. Nationalmuseet

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Brink, Stefan (1999); Fornskandinavisk religion – förhistorisk samhälle; i Schjødt (red.); Religion och samhälle i det förkristna Norden. ISBN 87-7838-458-3
  • Graham-Cambell, James (red.); Batey, Colleen; Clarke, Helen; Page, R. I. & Price, Neil S. (1994); Cultural Atlas of the Viking World ISBN 0-8160-3004-9
  • Jørgensen, Lars (2004); Hov og hørg ved Tissø, i Capelle et.al. Ragnarok
  • Kofoed, Aase & Warmind, Morten; Old var Årle, 1989 ISBN 87-13-03545-2
  • Olsen, Olaf (1966); Hørg, hov og kirke, historiske og arkæologiske vikingetidsstudier.
  • Steinsland, Gro (2005); Norrøn religion ISBN 82-530-2607-2