Konsekvensetik

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Konsekvens etik Citat fra utilitarismens skaber Jeremy Bentham (1748-1832): En handling kan da siges at være i overensstemmelse med nytteprincippet eller for kortheds skyld med nytten (i betydningen samfundets nytte som helhed), når den tendens, den har til at øge samfundets lykke, er større end enhver anden tendens, den har til at mindske den.

Utilitarisme (Utilitarisme = nyttefilosofi, altså et finere ord for konsekvens etik) er altså, hvor man ser om de konsekvenser, en handling får, vil give mest smerte eller nydelse for den største gruppe af mennesker. Man kan kun bedømme om handlingen er rigtig eller forkert ud fra, om konsekvensen af handlingen er rigtig eller forkert. Dvs. hvis konsekvenserne er gode, så er handlingen også god, fordi den har medført mere godt end dårligt. Så på denne måde kan man som regel regne ud, om ens handling er god eller dårlig. Man tænker sig om, og bruger sine erfaringer, og ud fra sine egne erfaringer forstiller man sig så, hvad konsekvensen af ens handlinger vil være. Når man så har forstillet sig, hvordan konsekvensen ville se ud, laver man en lykkekalkyle. Man kan lave den meget hurtig inde i hovedet, eller meget grundigt og præcist på et stykke papir, alt afhængende af konteksten. Man siger simpelthen, hvis handlingen får den her konsekvens, ville den så være god for flest mennesker eller dårlig for flest mennesker? Så tæller man alle plusserne ved konsekvensen og alle minusserne, og finder så frem til, hvor vidt handlingen ville være rigtig at udfører eller ej. Men da ens egne erfaringer ikke altid stemmer overens med den virkelige konsekvens, kan man først være sikker på sit resultat, når handlingen er fuldført. Lad mig komme med et eksempel på en situation, hvor man handler efter Jeremy Bentham's utilitarisme.

Du står på en togstation. Der ligger fire mennesker bundet til skinnerne 200m fra togstationen. Ved siden af dig, står en meget stor og tyk mand. Han er faktisk så stor, så hvis du skubber ham ud på skinnerne, ville toget kører ham over, men så stoppe i tids nok til at redde de 4 andre. I denne situation ville du skubbe ham ud over skinnerne, hvis du handlede 100 % efter Jeremy Bentham's utilitarisme. Det vil du gøre, da det ville gavne samfundet mere, at der var en mand som døde, end fire personer som døde. Ifølge din moral ville handlingen være forkert. Men konsekvens etik er ikke opbygget af ens morale, for i sidste ende, ville handlingen jo blive rigtig, hvis konsekvensen også var rigtig.

Stub Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.