Republikken Nordossetien–Alania

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nordossetien)
Gå til: navigation, søg
Republikken Nordossetien-Alania
Республика Северная Осетия-Алания
Цӕгат Ирыстоны Аланийы Республикӕ
Republik
Flag of North Ossetia.svg
Coat of Arms of North Ossetia-Alania.png
Nationalsang: Republikken Nordossetien-Alanias nationalsang
Land Rusland Rusland
Føderalt distrikt Nordkaukasiske
Økonomisk region Nordkaukasiske
Officielle sprog Russisk, Ossetisk
Hovedstad Vladikavkaz
Areal 8.000 km² (nr. 81.)
Indbyggertal 712.980 (nr. 68.)
Grundlagt 7. juli 1924
Lovgivende forsaml. Parlament
 - Præsident Tajmuraz Mamsurov
 - Statsminister Nikolaj Khlyntsov
Tidszone UTC+4
Nordossetiens placering i Rusland
Nordossetiens placering i Rusland
Hjemmeside: http://www.rso-a.ru/
Kort over Nordossetien.

Republikken Nordossetien–Alania (russisk: Республика Северная Осетия — Алания, ossetisk: Республикæ Цæгат Ирыстон — Алани også kendt som Nordossetien) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation beliggende i det nordlige Kaukasus med 712.980(2010) indbyggere. Republikken Nordossetien–Alanias hovedstad er Vladikavkaz. Befolkningen er overvejende kristene med et muslimsk mindretal. Der tales ossetisk og russisk.

Navn[redigér | redigér wikikode]

I Sovjetunionens sidste år blomstrede lokalnationalismen i alle de nordkaukasiske republikker. Mange ossetier talte varmt for genoptagelse af navnet Alania, som før var navnet på et selvstændigt kongerige, der eksisterede i området i Middelalderen indtil det blev ødelagt under mongolernes invasion i 1238-1239. Alania var alanernes rige, der er forfædre til de nuværende ossetere. Navnet "Alania" blev hurtigt populært i Ossetien, først som brug i diverse private selskaber, medieforetagender, forlagshuse, fodboldhold (Alania Vladikavkaz), etc og i november 1994 blev det en del af det officielle navn: Republikken Nord-Ossetia-Alania.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

De ossetiske områder var blandt de første områder i det nordlige Kaukasus, der kom under russisk styre i 1774, og hovedstaden, Vladikavkaz, var den første russiske militære forpost i regionen. I 1806 var området helt under russisk kontrol. I sovjettiden blev områdets status ændret flere gange (i 1921, 1924 og 1936), men de havde nogen grad af selvstyre.

Opløsningen af Sovjetunionen bød på særlige problemer for den ossestiske befolkning, der var delt i Nordossetien som var en del af den russiske sovjetrepublik, og Sydossetien, der var en del af den georgiske sovjetrepublik. Da Georgien opnåede selvstændighed i 1991 ophævedes selvstyret i Sydossetien, og en stor del af befolkningen flygtede over grænsen til Nordossetien. Omkring 100.000 sydossetere blev genbosat i Nordossetien hvilket førte til sammenstød med den overvejende ingusjetiske befolkning i Prigorodny-distriktet.

Historisk tilhørte den del af Prigorodny-distriktet, der ligger på Terek-flodens højre bred, Ingusjetien, men området blev givet til Nordossetien efter at Stalin i 1944 havde deporteret ingusjeterne til Centralasien. Selvom de efter en tid fik lov til at vende tilbage, blev territoriet aldrig givet tilbage til Ingusjetien, hvilke har ført til betragtelige spændinger i regionen. Den massive tilgang af ossetiske flygtinge fra Sydossetien fik den gamle konflikt med ingusjeterne til at blusse op, og mange ingusjetere flygtede til Ingusetien. Konflikten mellem de to republikker er stadig uløst.

Nordossetien er i dag en af de republikker i Rusland med den største andel internt fordrevne.[2].

Nordossetien har også flygtninge fra en anden naborepublik, Tjetjenien, og konflikten der har også lejlighedsvist haft udløbere til Nordossetien. Det blodigste tilfælde var i september 2004 da i hundredvis af skolebørn og andre blev dræbt ved en gidseltagning på en skole i Beslan.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Nordossetien-Alania ligger umiddelbart nord for store Kaukasus. Det spænder fra bjergene i Kaukasus' hovedkæde til lavlandet omkring Terek, der er den største flod i landet. Ardon, en biflod til Terek, har sit fulde løb i republikken. Terek udspringer på skråningerne af bjerget Kazbek, der ligger i det sydøstlige hjørne af Nordossetien på grænsen til Georgien. Republikken grænser op til Kabardino-Balkaria (i vest), Stavropol kraj (i nord), samt Ingusjetien og Tjetjenien (i øst). I syd er republikken adskilt fra nabolandet Georgien og udbryderregionen Sydossetien af Kaukasus' vigtigste højderyg. Nordossetiens samlede areal er på 7.987 km2 hvoraf ca. 4.000 km2 er bjerge.

Ardondalen

Floder[redigér | redigér wikikode]

Alle republikkens floder er en del af ​​Tereks afvandingsområde. Større floder er bl.a.:

Bjerge[redigér | redigér wikikode]

Alle bjergene i republikken er en del af Kaukasus. Kazbek er med sine 5.033 m det højeste og Dzhimara på 4.780 m det næsthøjeste.

Vegetation og dyreliv[redigér | redigér wikikode]

De sydlige dele af landet er præget af Store Kaukasus hvis skråninger er domineret af alpine sten og gletsjerområder med alpine enge og bjergskove længere nede. I den nordlige del af landet ligger den frugtbare stepperegion i lavlandet omkring Terek, hvor landbruget dominerer. Blandt de store dyr, i den sydlige del af landet i det centrale Kaukasus, kan nævnes gemser og stenbukke. I skovene lever kronhjort, rådyr og vildsvin.[3] De store rovdyr i Kaukasus-regionen er ulve, brun bjørne og losser. Der ud over strejfer enkelte leoparder om i regionen.[4] Severo-Osetinsky naturreservatet findes en lille population af visenten, der er blevet genudsat.

Naturressourcer[redigér | redigér wikikode]

Nordossetien naturressourcer omfatter bl.a. mineralerne: kobber, sølv og zink, tømmer, vandkraft og uudnyttede reserver af olie og gas.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet er moderat kontinentalt. Den gennemsnitlige temperatur i januar er -5 °C, i juli +24 °C. Den gennemsnitlig årlig nedbør er 400-700 mm i lavlandet og over 1.000 mm i bjergene.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Nordossetien er inddelt i følgende regioner (russisk: районов, tr. rajoner):

Byer[redigér | redigér wikikode]

Næsten halvdelen af Nordossetiens indbyggere bor i hovedstaden Vladikavkaz.

Udsigt over Vladikavkaz

Kommuner med over 10.000 indbyggere[redigér | redigér wikikode]

# Dansk navn Russisk navn Ossetisk navn Befolkning (2013) Rajon
1 Vladikavkaz Владикавказ Дзæуджыхъæу 308.285 Vladikavkaz
2 Mozdok Моздок Мæздæг 39.232 Mozdokskij
3 Beslan Беслан Беслæн 37.037 Pravoberezjnyj
4 Alagir Алагир Алагир 20.575 Alagirskij
5 Ardon Ардон Æрыдон 19.095 Ardonskij
6 Zavodskoj Заводской Заводской 16.717 Vladikavkaz
7 Elchotovo Эльхотово Елхот 12.575 Kirovskij
8 Sunzja Сунжа Сунжæ 11.807 Prigorodnyj
9 Nogir Ногир Ногир 11.658 Prígorodnyj
10 Kizljar Кизляр Хъызлар 11.137 Mozdokskij
11 Digora Дигора Дигорæ 10.462 Digorskij
12 Oktjabrskoje Октябрьское Октябрыхъæу 10.202 Prígorodnyj

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

På trods af de økonimiske byrder som et betragteligt antal flygtninge uundgåeligt medfører, er Nordossetien den mest velstående republik i Nordkaukasus. Det er den mest urbaniserede og industrialiserede, med fabrikker som producerer metaller (bly, zink, wolfram, mm.), elektronik, kemikalier og fødevarer.

De naturresurser omfatter mineraler, tømmer, vandkraft, olie og naturgas.

Det lokale landbrug er hovedsageligt husdyrbrug, særligt får og geder, og dyrkning af korn, frugt og bomuld.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af befolkningen betragter sig selv som ossetere. De fremherskende sprog er ossetisk og russisk. De består af to forskellige grupper, det muslimske mindretal og det kristne flertal. Russere og ingusjetere er betydelige minoriteter. Armenere, georgere og Kumyks er mindre etniske grupper. Antallet af slaver, tyskere og grækere er faldende - mens etniske grupper fra det nordlige Kaukasus er fortsat generelt omkring ligeligt repræsenteret.

Ifølge en folketælling i 2010, udgør ossetere 65,1% af republikkens befolkning. Andre grupper indbefatter russere (20,8%), ingusjetere (4,0%), armenere (2,3%), kumykere (2,3%), georgere (1,3%), ukrainere (0,4%), tjetjenere (0,3%).[5]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Religiøst tilhørsforhold i Ossetia-Alania 2012[6]
Russisk-ortodokse
  
49.2%
Nyhedenskab
  
29%
Uoplyst kristene
  
10%
Muslimer
  
4%
Ateister eller areligiøse
  
3%
Andre ortodokse
  
2%
Protestanter
  
1%
Åndelige, men ikke religiøs
  
1%
Andet og uoplyst
  
0.8%

Ifølge en officiel undersøgelse i 2012 bekender 49,2% af befolkningen i Nordossetien-Alania sig til den russisk-ortodokse kirke, 10% erklærer at være kristne (ekskl. katolske og protestantiske), 2% følger andre ortodokse kirker. Den næststørste religion er nyhedenskab (ossetisk hedenskab) omfattende 29% af befolkningen. Muslimer udgør 4% af befolkningen, og protestanter 1%. Desuden erklærer 1% af befolkningen at være "åndelig, men ikke religiøs" og 3% for at være ateist.[6]


Kultur[redigér | redigér wikikode]

Den ossetiske forfatter, Arsen Kotsojev er født den 15. januar 1872 i Gisel, der ligger i Nordossetien. Han regnes blandt de skribenter, der har skabt den skrevne, ossetiske litteratur fra bunden, og hans produktion (journalistik, essays, noveller og digte) har været normsættende for yngre forfattere.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Engelsk) Shnirelman, Victor (2006). The Politics of a Name: Between Consolidation and Separation in the Northern Caucasus. Acta Slavica Iaponica 23, ss. 37-49. (PDF)
  2. (Engelsk) UNHCR background note fra maj 2003, Refugees in North Ossetia-Alania (PDF)
  3. V. G. Heptner: Mammals of the Sowjet Union Vol. I Ungulates. Leiden, New York, 1989, ISBN 90-04-08874-1.
  4. WWF: Kaukasus-Leopard (Panthera pardus saxicolor), Januar, 2007, PDF
  5. [http://www.ethno-kavkaz.narod.ru/rnnossetia.html Befolknings sammensætning 1926-2010 i Republikken Nordossetien-Alanien efter nationalitet (ru sprog)
  6. 6,0 6,1 Arena - Atlas of Religions and Nationalities in Russia. Sreda.org

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Våbenskjold Byer i den autonome Republik Nordossetien-Alania i Den Russiske Føderation Flag
Hovedstad: Vladikavkaz

Alagir | Ardon | Beslan | Digora | Mozdok

Koordinater: 42° 57′ 52″ N, 44° 7′ 15″ Ø