Nordossetien
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Republikken Nordossetien-Alania (Dansk) Республика Северная Осетия-Алания (Russisk) Цӕгат Ирыстоны Аланийы Республикӕ (Ossetisk) |
|
|---|---|
 Nordossetiens placering i Rusland |
|
| Våbenskjold | Flag |
 Våbenskjold |
 Flag |
| Nationalsang: Republikken Nordossetien-Alanias nationalsang | |
| Hovedstad | Vladikavkaz |
| Grundlagt | 7. juli 1924 |
| Politisk status Føderale distrikter Økonomisk region |
Republik Sydlige Nordkaukasiske |
| Kode | 15 |
| Tidszone | UTC+3 (sommertid: UTC+4) |
| Areal | |
| Areal - Placering |
8.000 km² 81. |
| Befolkning (2002 befolkningsoptælling) | |
| Befolkning - Placering - Befolkningstæthed - By - Land |
710.275 indbyggere 68. 88,8 inhab. / km² 65,5% 34,5% |
| Officielt sprog | Russisk, Ossetisk |
| Regering | |
| Præsident | Tajmuraz Mamsurov |
| Statsminister | Nikolaj Khlyntsov |
| Lovgivende magt | Parlament |
| Forfatning | Republikken Nordossetien-Alanias forfatning |
| Officiel hjemmeside | |
| http://www.rso-a.ru/ | |
Nordossetien (Republikken Nord-Ossetia-Alania) er en føderativ republik i Rusland i det nordlige Kaukasus. Befolkningen er overvejende kristen med et muslimsk mindretal. Der tales ossetisk og russisk.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Fakta om Nordossetien
- Officielt navn: Republikken Nordossetien-Alania
- Areal: 8.000 km² (hvoraf 4.000 km² er bjerge)
- Grænser:
- Interne: Kabardino-Balkaria (vest), Ingusjetien (øst), Tjetjenien (nordøst), Stavropol kraj (nord)
- Internationale: Georgien (syd)
- Distance nord-syd: Maks. 130 km
- Distance øst-vest: Maks. 120 km
- Indbyggere: 678.600, heraf 456.900 i byerne (2001). Cirka 70 procent er ossetere.
- Byer: Vladikavkaz (hovedstad), Mozdok, Beslan, Alagir, Ardon, Digora.
- Floder: Hovedfloden er Terek som udmunder i det Kaspiske Hav. Alle andre vandløb løber ind i denne.
- Højeste punkt: Bjerget Dzhimara, 4.780 m
[redigér] Distrikter
Nordossetien er inddelt i følgende regioner (Raion)
- Alagirskij (Алагирский)
- Ardonskij (Ардонский)
- Digorskij (Дигорский)
- rafskij (Ирафский)
- Kirovskij (Кировский)
- Mozdokskij (Моздокский)
- Pravoberezjnyj (Правобережный)
- Prigorodnyj (Пригородный)
[redigér] Byer
Næsten halvdelen af Nordossetiens indbyggere bor i hovedstaden Vladikavkaz. De syv største byer i Nordossetien er:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
[redigér] Navn
I Sovjetunionens sidste år blomstrede lokalnationalismen i alle de nordkaukasiske republikker. Mange ossetier talte varmt for genoptagelse af navnet Alania, som før var navnet på et selvstændigt kongerige der eksisterede i området i Middelalderen indtil det blev ødelagt under mongolernes invasion i 1238-1239. Alania var alanerneS rige og alanerneer er forfædre for de nuværende ossetiere. Navnet "Alania" blev hurtigt populært i Ossetien, først som brug i diverse private selskaber, medieforetagender, forlagshuse, fodboldhold (Alania Vladikavkaz), etc og i november 1994 blev det så inkorporeret i det officielle navn på republikken (Republikken Nord-Ossetia-Alania)[1].
[redigér] Historie
De ossetiske områder var blandt de første områder i det nordlige Kaukasus som kom under russisk styre, begyndende i 1774, og hovedstaden, Vladikavkaz, var den første russiske militære forpost i regionen. I 1806 var de helt under russisk kontrol. I sovjettiden blev områdernes status ændret flere gange (i 1921, 1924 og 1936), men de havde nogen grad af selvstyre.
Opløsningen af Sovjetunionen bød på særlige problemer for den ossestiske befolkning som var delt i Nordossetien som var en del af den russiske sovjetrepublik, og Sydossetien som tilhørte den georgiske sovjetrepublik. Da Georgien opnåede selvstændighed i 1991 ophævede det selvstyret i Sydossetien, og en stor del af befolkningen flygtede over grænsen til Nordossetien. Omkring 100.000 sydossetiere blev genbosat i Nordossetien hvilket førte til sammenstød med den overvejende ingusjetiske befolkning i Prigorodny-distriktet.
Historisk tilhørte den del af Prigorodny-distriktet som ligger på Terek-flodens højre bred, Ingusjetien, men området blev givet til Nordossetien efter at Stalin i 1944 havde deporteret ingusjeterne til Centralasien. Selvom de efter en tid fik lov til at vende tilbage, blev territoriet aldrig givet tilbage til Ingusjetien, hvilke har ført til betragtelige spændinger i regionen. Den massive tilgang af ossetiske flygtinge fra Sydossetien fik den gamle konflikt med ingusjeterne til at blusse op, og mange ingusjetere flygtede til Ingusetien. Konflikten mellem de to republikker er stadig uløst.
Nordossetien er i dag en af de republikker i Rusland med den største andel internt fordrevne. [2].
Nordossetien har også flygtninge fra en anden naborepublik, Tjetjenien, og konflikten der har også lejlighedsvist haft udløbere til Nordossetien. Det blodigste tilfælde var i september 2004 da i hundredvis af skolebørn og andre blev dræbt ved en gidseltagning på en skole i Beslan.
[redigér] Kultur
Den ossetiske forfatter, Arsen Kotsojev er født den 15. januar 1872 i Gisel, som ligger i Nordossetien. Han regnes blandt de skribenter, der har skabt den skrevne, ossetiske litteratur fra bunden, og hans produktion (journalistik, essays, noveller og digte) har været normsættende for yngre forfattere.
[redigér] Økonomi
På trods af de økonimiske byrder som et betragteligt antal flygtninge uundgåeligt medfører, er Nordossetien den mest velstående republik i Nordkaukasus. Det er den mest urbaniserede og industrialiserede, med fabrikker som producerer metaller (bly, zink, wolfram og andre), elektronik, kemikalier og fødevarer.
De naturlige resurser omfatter mineraler, tømmer, vandkraft, olie og naturgas.
Det lokale landbrug er hovedsageligt husdyrbrug, særligt får og geder, og dyrkning af korn, frugt og bomuld.
[redigér] Referencer
- ↑ (Engelsk) Shnirelman, Victor (2006). The Politics of a Name: Between Consolidation and Separation in the Northern Caucasus. Acta Slavica Iaponica 23, ss. 37-49. (PDF)
- ↑ (Engelsk) UNHCR background note fra maj 2003, Refugees in North Ossetia-Alania (PDF)
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
