Norskehavet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Norskehavet.

Norskehavet er den del af Atlanterhavet, som ligger mellem Norge, Svalbard og Island. I øst grænser Norskehavet mod Barentshavet, i syd mod Nordsøen, i sydvest mod Atlanterhavet og i vest mod Grønlandshavet. Grænsen mod Barentshavet trækkes langs en linje mellem SydkapSpitsbergen over Bjørneøen til Nordkap. Mod Nordsøen, er 61. breddekreds valgt som afgrænsning; mod Atlanterhavet danner en linje fra lige nord for Shetlandsøerne over Færøerne til vestspidsen af Island grænsen. Herfra trækkes en linje over Jan Mayen til Sydkap som grænsen mod Grønlandshavet. I mange sammenhænge bliver Grønlandshavet imidlertid regnet som en del af Norskehavet.

Norskehavet dækker et areal på 2,6 millioner km² og har et volumen på 4,1 millioner km³, med en gennemsnitlig dybde på 1.600 m.

I den norske olieforvaltning sættes grænsen på soklen mellem Nordsøen og Norskehavet ved 62°N og grænsen mellem Norskehavet og Barentshavet ved 71°N.

Geologi og bundforhold[redigér | redigér wikikode]

Geologisk set er Norskehavet en del af Atlanterhavet, idet den midtatlantiske ryg over Island fortsætter gennem Norskehavet ind i Ishavet. Den midtatlantiske ryg løber fra Island over Jan Mayen og derfra i nordøstlig retning mod Spitsbergen (Mohnryggen), og deler Norskehavet i to dybhavsbassiner, med havdybder på over 3.500 m, Norskehavsbassinet og Grønlandsbassinet.

Grønland-Islandryggen, Færø-Islandryggen og Wyville Thomson-ryggen mellem Færøerne og Skotland udgør Norskehavets afslutning mod Atlanterhavet. Disse rygge ligger på 500-600 meters dybde; Wyville Thomson-ryggen gennemskæres af den 800 m dybe Færøerne. Udfor kysten af Norge er Norskehavet et sokkelhav med dybder ikke over 500 m. Kontinentalskråningen ned mod dybhavsbassinet i det centrale Norskehav er markeret, og kaldes Egga. Sokkelens bredde varierer fra under 10 km udfor Lofoten, Vesterålen og Troms til over 200 km udfor Helgeland.

Vandmasser[redigér | redigér wikikode]

Gennem Færøerne løber en gren af Golfstrømmen ind i Norskehavet. Atlanterhavsvandet er forholdsvis salt (saltholdighed >35 promille) og varmt. Golfstrømmen løber parallelt langs med den norske kyststrøm ind i Barentshavet og langs vestkysten af Spitsbergen. Noget af atlanterhavsvandet afkøles i Norskehavet således at det på grund af sin større saltholdighed og egenvægt synker mod dybet. Dybvandet i Norskehavet har en høj homogen saltholdighed på 34,93 promille, og derfor fortsætter det afkølede atlanterhavsvand helt til bunds. Denne konvektion sker kun i efteråret og vinteren, idet det ved solopvarmning om sommeren danner et stabilt overfladelag, som forhindrer blanding af vandmasserne.

Norskehavet får også tilført vand via Østgrønlandsstrømmen. Dette er koldt, arktisk vand, som til dels er dannet ved issmelting i Ishavet, og derfor kun lidt salt. Mellem Østgrønlandsstrømmen og Atlanterhavsstrømmen foregår en effektiv blanding i det centrale Norskehav.

Overfladevandet i Norskehavet kan inddeles i (fra øst mod vest) norsk kystvand med saltholdighed < 35 promille, atlantisk vand med saltholdighed >35 promille og arktisk vand med saltholdighed < 35 promille.