Rejsekort

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Check ind-kortlæser til Rejsekort, som står på de fleste jernbane- og metrostationer i hele Danmark.
Check ud-kortlæser til Rejsekort.

Rejsekort er et elektronisk billetsystem til offentlige transportmidler i Danmark. Rejsekort har sammen med leverandøren East-West Denmark Aps - der er ejet af Thales (80 %) og Accenture (20 %) - det overordnede ansvar for driften og udviklingen af kortet.

Rejsekortsystem er taget i brug i det meste af Danmark, og i Nordjylland og på Vestsjælland afskaffedes klippekortene i 2013. I Hovedstadsregionen var det oprindelig planen at stoppe salget af klippekort fra sommeren 2013,[1] hvilket dog udsattes til den 1. juni 2014[2] og efterfølgende til den 12. oktober 2014. Senest er udfasningen udskudt til den 9. februar 2015. I september 2014 var der udstedt 900.000 rejsekort i Danmark.[3]

Systemet har været genstand for tiltagende kritik, bl.a. fordi leverandørerne ikke kunne overholde de aftalte tidsfrister og i juli 2008 kun havde indledt mindre dele af de lovede pilotdriftsforsøg. Som følge heraf måtte tidsfristerne genforhandles i en række tillægsaftaler.[4] Den samlede pris for kortet, prisen for brugerne, der ofte overskrider prisen på traditionelle billetter, brugervenligheden, teknologien, pålideligheden, sikkerheden, har været genstand for en del kritik.

Systemet med elektronisk betaling af rejser findes flere steder i verden, og det danske ligner disse ganske meget, da det på samme måde integrerer betaling af flere forskellige typer offentlig transport. I England findes f.eks. Oyster, som er fra 2003 og dækker ca. 34 millioner mennesker.

Taksering[redigér | redigér wikikode]

En af grundtankerne bag rejsekortet var at afskaffe de forskellige amtslige takseringssystemer. De var alle zonetakstsystemer men varierede på prisudregningsmetoden. Samtidigt var der især for DSB et problem med at rejserne ofte begyndte i et amtsligt system og sluttede i et andet. DSB havde derfor sit eget overordnede system, der skulle håndtere rejser mellem amter og samtidigt kunne følge amtslige regler for rejser inden for samme amt. [Kilde mangler]

Den oprindelige grundtanke i rejsekortets takseringssystem var, at det skulle være rent afstandsberegning fra rejsens start til rejsens afslutning, uanset hvor mange og hvilke transportmidler der blev benyttet undervejs. Dette kunne dog hurtigt give problemer pga. af Danmarks geografi, hvor rejser med offentlig transport normalt vil foregå via Fyn og dermed belaste systemet voldsomt, selv om der ville være relativt kort i fugleflugtslinje mellem start og slut destination. Et andet problem var, at man med den konstruktion, kunne opnå en rabat ved at benytte bus i starten og afslutningen af rejsen, hvis disse bragte en nærmere det oprindelige udgangspunkt end togrejsen havde gjort. [Kilde mangler]

En løsning på det geografiske problem var at indføre nogle fikspunkter undervejs på rejsen, således at rejsens pris i større udstrækning afspejler belastningen af transportsystemerne. Et eksempel på et fikspunkt kunne være passage af Storebælt. Løsningen på problemet med busrejserabat, søges løst ved at kræve ind- og udtjekning af rejsen ved skift mellem transportform. Antallet af fikspunker er ikke offentlige for nærværende. [Kilde mangler]

Teknik[redigér | redigér wikikode]

Overordnet[redigér | redigér wikikode]

Rejsekort baserer sig på et trådløst smartcard med terminaludstyr på stationer og i busser, RFID. De kommunikerer regelmæssigt med et centralsystem, hvor udførte transaktioner sendes til afregning og visning på internet over kunder, og internetbetaling, opsætningsdata mv. sendes ud til de decentrale systemer.

Det fysiske rejsekort[redigér | redigér wikikode]

Rejsekort er et trådløst smartcard, som indeholder oplysninger om korttype, indehaver, rejsestatus samt indestående beløb og tidligere foretagne rejser. Grundidéen er, at det er kortet, der er det styrende og at det bærer alt kendt information. Dette muliggør en kontrol af den rejsende til enhver tid ved at aflæse kortet med en håndterminal.

Rejsekortet er krypteret og beskyttet via nogle systemnøgler, der giver adgang til at læse eller skrive på kortet.

Rejsekortet er baseret på Mifare Classic-kort, som er et kort, der er blevet let og hurtigt at bryde krypteringen på[5]. Det er planen, at man i perioden 2013-2016 vil gå over til Mifare Plus-kort, hvor kortsikkerheden er højere[6]. I Holland har der været eksempler på, at sårbarheden på Mifare Classic kunne udnyttes[7], men i det indholdsformat, som det danske rejsekort bruger, er der lagt ekstra sikkerhed på. Det har ikke været eksempler på, at man kan udnytte den svage kryptering i Mifare Classic-kortet i Danmark.

Terminaludstyr[redigér | redigér wikikode]

Kortet arbejder sammen med ind- og udtjekningsterminaler. Disse er placeret ved ind- og udgange på stationer og i busser.

Ved at holde kortet hen til en indtjekningsterminal kan terminalen tjekke, om kortet er gyldigt, og om der er penge på kortet. Hvis dette er tilfældet, vil terminalen foretage et tjek ind og kvittere med et bip. Terminalen er udstyret med et display, der viser supplerende informationer. Kortet vil nu indeholde oplysninger om, at det er tjekket ind, og hvor det er sket, samt at der vil være trukket et beløb fra kortet til dækning af rejsen for det tilfælde, at der ikke tjekkes ud ved afslutningen på rejsen.

Ved indtjekning bliver kortet opdateret på diverse oplysninger som f.eks. automatisk optankning, om kortet er under mininumsgrænsen, opdatering af saldo i forbindelse med optankning via internettet og ændringer af tankop-aftale.

Når kortet holdes op mod en udtjekningsterminal, vil kortet foretage et tjek-ud. Det vil sige at rejsens slutpunkt vil blive registreret. Samtidig vil rejsens pris blive udregnet, og saldoen på kortet bliver justeret, så det samlede beløb, der er trukket for rejsen, svarer til rejsens pris, og kortets status vil blive ændret til tjekket-ud.

Terminaludstyr i busser og på stationer er et standard system, som er let tilpasset til danske formål og indpakket i et nyt design. De kommunikerer med en computer i hver bus eller på stationen, som samler transaktionsdata fra terminaler og har lister over spærrede kort og de opdateringer, som skal lægges på kortet, hvis det kommer forbi denne station eller bus.

Kommer et kort i en lomme utilsigtet for tæt på en terminal, kan det blive aflæst, uden at det var hensigten. Dette kan forhindres ved at anbringe kortet i en metalæske eller tilsvarende metalbeskyttelse, der virker som et Faradays bur, så kortet skal tages ud af æsken for at kunne aflæses og opdateres.

Øvrige udstyr[redigér | redigér wikikode]

Derudover er der automater på stationer mv, samt udstyr på salgssteder som stationer, kiosker og kundecentre.

Det centrale system[redigér | redigér wikikode]

Bag terminaludstyret er der et centralsystem, system - back-office, som bruges til at administrere og styre kortet, samt at yde service overfor kunder via internettet.

Stationerne kommunikere med det centrale system ca. hver 4 time og busserne mindste 1 gang i døgnet, når de står parkeret ved garageanlæg e.lign..

Backofficesystemmet består bl.a. af:

  • håndtering af rejsetransaktioner fra busser og stationer
  • oprettelse af kort, spærring af kort.
  • håndtering af tankop aftaler
  • håndtering af opsætning af takstsystem og takster.
  • afregning af indtægter til trafikselskaberne
  • håndtering af takstsystem, priser, zone mv.
  • internet portal til kundebetjening
  • brugerhåndtering for medarbejder i trafikselskaber mv.
  • regnskab
  • statistisk

Forskelle imellem det danske system og andre systemer[redigér | redigér wikikode]

De forskelle der her[8]:

  • fælles system for hele landet
  • hele rejsen er sammenhænge i hele landet uanset trafikselskaber
  • tankop og tankop aftaler var med fra starten
  • der er fælles system til kundeservice, salg mv.

Det danske system er fælles for alle danske trafikselskaber. Det hollanske system, som kommer fra den leverandør, er det centrale system mindre end i Danmark og mange af funktionerne varetages af de tilsluttet selskaber. Erfaringerne i Holland har været at det har kompliceret forholdet imellem leverandøren og trafikselskaberne, og det ville man i Danmark undgå ved at samle kontakten i mellem leverandøren og trafikselskaberne i et fælles selskab[9]. Man havde håbet på stor genbrug fra Holland, men det meste af back-office-systemet er blevet nyudviklet til det danske rejsekortsystem.

Fremtiden[redigér | redigér wikikode]

Rejsekort A/S følger udviklingen af NFC, som bruges af rejsekort, da teknikken er konvertibel med teknologien i rejsekortet. Dog mangler en infrastruktur til at håndtere det, da der mangler aftaler og organisation på området[10].

Derudover har Rejsekort A/S tanker om at udvikle en app til NFC-mobiltelefoner, der kan bruges til aflæsning af kortet og opladning af rejsekortet[10].

Historie[redigér | redigér wikikode]

  • Idéen til rejsekort opstår i midten af 1990'erne, og var oprindeligt et samarbejde mellem DSB, Ørestadsselskabet (Metroselskabet) og HT (Movia).
  • 2003 stifter trafikselskaberne, amter og kommuner "Rejsekort A/S" der skal stå for udviklingen, udbudshåndteringen og gennemførslen af projektet.
  • 2005 Rejsekort vedtages i Folketinget og indskrives i "Lov om trafikselskaber".[11]
  • 2005 Afgøres udbuddet af rejsekortet med East-West Denmark Aps som vinder[12][13].
  • 2007 Pilottest starter, men i mindre omfang end aftalt. Tidsfrister udskydes[14].
  • 2008 Rejsekort A/S forhandler om den 4. tillægsaftale. Under forhandlingerne truer Movia med at trække sig ud pga. yderligere udskydelse af projektets tidsfrister[15]. Den nye tillægsaftalen indgås i juni 2008[16][17][18]. Den nye aftale medfører at organisationen på begge sidder styrkes – Rejsekort A/S gik fra 11 til 16 medarbejder i slutningen 2008, 31 medarbejdere i 2009 for at få en mere aktiv styring af projektet fra Rejsekort A/S[19]. Det kom en ny tidsplan, hvor projektet blev 3 år forsinket i forhold til de oprindelige planer og direktøren blev udskiftet[20].
  • 2009-10 Installeres der udstyr til Rejsekort på flere større S-togsstationer, bl.a. på Hillerød Station og Københavns Hovedbanegård.
  • efterår 2009 startes ny runde forhandling om version 5 og tillægsaftale 5[21][22]. Det er nødvendig at kigge på økonomien i projektet og det er nødvendig at forsinke projektet endnu et år. Det bliver behandlet i et samråd i trafik udvalget den 30. januar 2010[23][24]. På det tidspunkt regnede de at aftalen vil blive indgået i april måned. Den 11. februar sender Transportministreret et brev den kommende kapitaludvidelse[25].
  • februar 2010 kan man på jernbanestrækningen fra Næstved og til Nakskov bruge rejsekortet i stedet for Boomerangkort[26]. Senere blev området udvidet til Rødby F Station og strækningerne til Ringsted, Køge og Rosilde, samt Østbanen til Rødvig og Faxe Ladeplads.
  • april 2010 udvides driften til hele Nordvestsjælland, og den 6. juni kan man bruge rejsekortet i hele Movia Takstområde Vest.[27]
  • september/oktober 2010 beklager kommuner og regioner over sig over økonomien.[28]. Et notat fra Trafikselskaberne i Danmark angiver det koster 150 mio kr. om året at drive rejsekortsystemet.[29]. Ministeren indkalder hurtig et møde med Trafikselskaberne[30] og det viser sig at notet var lavet til forhandlingerne mellem finansministeren, kommunerne og regionerne. Notat var under det forløb blevet trukket tilbage og var vendt tilbage igen.[31][32]
  • oktober 2010 – pilotprojekt i Nordjylland stoppes – skulle have været i gang den 10. oktober[33]
  • 2. november 2010 – samråd i Trafikudvalget om Rejsekorts økonomi[34]. I den forbindelse har transportsministeren fået udarbejdet af Gartner et notat om status på projektet[35]
  • december 2010 – Efter flere udskydelser får East-West Denmark Aps 14 dage til at undersøge om de er i stand til at være udføre opgaven, ellers ville projektet blive lukket ned[36][37]. De vender tilbage og melder at projektet vil være landsdækkende i 2012 med op til 500.000 kunder. Som resultat af forhandlingerne blev der indgået Tillægsaftale V, hvor der blev sat en ny ramme for samarbejdet imellem Rejsekort A/S og East-West[38]. De skal nu melde tilbage til trafikministeren månedligt, for at rapportere at tidsplanen følges.
  • 1. april 2011 bliver salget af klippekort i Vestsjælland stoppet og købte kort kan bruges indtil 1. oktober[39]. Det er det første område, der går fuld drift.
  • april 2011 – Finansudvalget behandler arkstykke om der skal indskydes mere kapital i Rejsekort A/S[40]. Den nye kapital skal bruges til at dække Rejsekort A/S driftsudgifter indtil 2014, hvor et fastprisprodukt til erstatning for periodekort vil give de nødvendige indtægter. Arkstykket blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 5. maj 2011.
  • 16. maj 2011 startede pilotdrift op i Aalborg området.[41][42]
  • 15. juni 2011. Rigsrevisionen kommer med deres beretning om projektet[43]. Der er specielt kritik af forløbet af styring af projektet indtil 2008 og Statsrevisorerne kritiserer at forsinkelsen nu var kommet op på 4 år[44].
  • 15 august 2011 udvides til regional- og Intercitytog jernbanestationer fra Høje Taastrup Station indtil Østerport Station, samt et par enkelte buslinjer[45].
  • 10. oktober 2011 udvides til Aalborg's metro-, by-, basis-, nat- og lokalbusser, samt jernbanen Hobro-Frederikshavn (herunder Aalborg Nærbane.), samt banerne til Hirtshals og Skagen[46].
  • 24. oktober 2011 tages det i brug i busserne i Sydsjælland og Lolland-Falster og Boomerang-kortet afskaffes.[47]
  • 28. november 2011 udvides til alle jernbanestrækninger i Hovedstadsområdet.[48]
  • Juni 2013 beslutter trafikselskaberne, at klippekortet skal fortsætte endnu et år i hovedstadsområdet, som følge af problemer med bl.a. rejsehistorik og salgssystemer.[49][50]
  • Stop for salg af klippekort i Hovedstadsområdet udsættes til den 12. oktober 2014.
  • Pr. juni 2014 er der udstedt 800.000 rejsekort i Danmark.[51]
  • Den 8. september 2014 meddeler Direktørsamarbejdet (DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen), at salget af klippekort i hovedstadsområdet forlænges til den 9. februar 2015.[52]
  • Primo september 2014 er der udstedt 900.000 rejsekort.[52]

Rejsekort A/S[redigér | redigér wikikode]

Rejsekort A/S ejes af:

East-West Denmark Aps[redigér | redigér wikikode]

Leverandøren af rejsekortets teknik og programmel er East-West Denmark Aps.

Firmaet ejerkreds er:

Hvor Thales står for udvikling af hardware og infrastruktur og Accenture står for drift af systemet. Begge udvikler software.

Accenture har udliciteret driften af det centrale it-system til IBM.

Thales[redigér | redigér wikikode]

Thales er en meget stor fransk baseret international virksomhed med 68.000 ansatte i 50 lande. De udvikler systemer inden for luftfart, rumfart, sikkerhed og forsvar. Rejsekortet udvikles af sikkerhedssektionen, som står for lignende systemer i Holland og en lang række metroer og toglinjer i mange lande.

Accenture[redigér | redigér wikikode]

Accenture Danmark er en del af en global virksomhed med udspring i USA. De leverer konsulenter og komplette løsninger inden for software og tilbyder outsourcing af drift og udvikling. Accenture har i alt 175.000 medarbejdere i 49 lande. Accenture Danmark har 550 medarbejdere.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Rejsekortet og ikke mindst processen med at indføre det har været udsat for megen kritik, heriblandt prisen for systemet, prisen for brugerne, brugervenlighed, kryptering og pålidelighed.[53][54]

Et hyppigt kritikpunkt er, at brugere let glemmer eller ikke har mulighed for at checke ud efter togturen. Dermed pådrager de sig en bøde på 50 kr, og DSB modtager en ekstra indtjening.[55][56]

Undersøgelser har også vist, at rejsekortet ikke har fået flere til at vælge offentlig transport.[57]

Den store kritik samt tekniske problemer særligt med prissætning af billetter fik DSB til at udskyde afskaffelsen af klippekort i Hovedstadsområdet fra 1. juli 2013 til sommeren 2014.[49][58] Dette er efterfølgende udskudt til den 12. oktober 2014. DSB har selv kaldt kortet "Forsinket, for kompliceret og for dyrt".[59][60]

En liste som rejsekortet selv lagde en liste ud med fejl, der var registreret blev heftigt kritiseret af en ekspert på området i september 2013, da den indeholdt store mængder sager som allerede var afsluttet, og derfor ikke gav et retvisende billede af rejsekortets fejl. Listen blev betegnet som et "skønmaleri" af problemerne, da en del problemer slet ikke var inddraget i listen.[61]

I juni 2013 afleverede Venstrepolitiker Kristian Pihl Lorentzen en liste med 85 klager over rejsekortet til transportminister Henrik Dam Kristensen (S. Listen indeholdt bl.a. punkter om, at blinde ikke kunne få oplyst prisen på rejser, leveringstiden af kortet og højere priser end ved brug af traditionelle billetter.[62]

Pris på rejser og takstsystem[redigér | redigér wikikode]

På nogle strækninger er dyrere ved brug af rejsekort end almindelige billetter, hvor DSB's takstsystem bruges parallelt med det takstsystem rejsekortet bruger. DSB's takstsystem har inddeling i strækningsvis, mens rejsekortet er fladedækkende og udregnes efter fugleflugtslinje. De forskelle i principperne i takstsystemerne kan medfører at prisen på almindelig billet kan være mindre end normalpris på samme strækning. For studerende og pensionister, som bruger wildcard eller 65-billetter, gives rabat på billigdage, mens rejsekort bruger på bestemme tidspunkter for start af rejser.[53]

En undersøgelse foretaget af Politiken viste at rejsekortet ofte ikke tager højde for pensionist- og studierabatter.[63][64] På trods af dette meddelte Rejsekortet A/S at man kunne stole på de priser, som rejsekortet oplyser på nettet, selvom en række passagerer har oplyst at disse priser ikke stemmer overens med de faktiske priser.[54][65]

Nogle har fundet, at det på lang rejser bedre kan svare sig at vente med at tjekke ud, og betale gebyret på 50 kr. end at betale for den egentlige rejse.[53][54][66]. Dog er i reglerne for rejsekortet, at ved mistanke om misbrug af det, kan kortet spærres efter 3 manglede tjek ud.

Anden kritik lyder på, at man bliver snydt af rejsekortet, fordi det til tider ikke afregner korrekt i forhold til det antal zoner, som egentligt er kørt.[49][53][67][68] Ligeledes kan rejsende risikere at betale ekstra for deres rejse, hvis der er forsinkelser, hvilket Forbrugerrådet Tænk har kaldt "groteskt" og "fuldstændigt uigennemskueligt".[69]

I november 2010 oplyste transportminister Hans Christian Schmidt at rejsekortet hidtil havde kostet 765 mio. kr. i et svar til Enhedslisten. Dette tal inkluderede dog ikke installation af rejsekortudstyret.[70] DSB har brugt mere end én milliard kroner, på at indføre rejsekortet. Prisen for de Danske Regioner har ifølge et notat fra 2010 været 150 mio. kroner for at indføre og drive rejsekortet.[54][57] Ifølge Ingeniøren har det kostet over to milliarder kroner, at udvikle og indføre kortet.[60]

Teknologi og sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Teknologien og ikke mindst sikkerheden af krypteringen i kortet er blevet kritiseret.[71][72] Dog vil nye kort være af en nyere type, som ikke har de samme sikkerhedsproblemer som det oprindelige.[6]

Det fynske trafikselskab FynBus agter at vente så længe som muligt med at indføre Rejsekortet. FynBus har allerede et elektronisk billetsystem[73], der også kan bruges af pendlere. Rejsekortet vil altså betyde at selskabets pendlere vil skulle gå tilbage til papkort[74]. Det betyder at kortet ikke vil blive landsdækkende, som det ellers er planen i 2012. Region Midtjyllands trafikselskab Midttrafik har længe ønsket ikke at deltage i Rejsekortet af økonomiske årsager, men har i starten af 2013 alligevel valgt at blive en del af rejsekortet.[74]

Teknologien bag rejsekortet er blevet kaldt forældet[75], og flere har påpeget, at man i stedet burde benytte smartphones til det samme.[53] I december 2012 modtog rejsekortet den lidet flatterende pris "Årets Amanda" ved So ein Ding Awards 2012. Prisen går til teknologiske fadæser, og rejsekortet fik prisen, fordi det allerede fra startet var en forældet teknologi, der for længst er overhalet af muligheder med eksempelvis smartphones.[76] Fra april 2014 ophører supporten til Windows XP, som er det styresystem, som standerne bruger. Efter dette vil det ikke være muligt at få flere sikkerhedsopdateringer. I december havde rejsekortet ingen planer om at opdater systemet.[77]

Standerne til ind- og udtjekning og teknologien i dem har fået kritik, idet der ofte går mere end syv dage, fra data sendes fra standeren til det centrale it-system. Problemet blev først opdaget efter længere tid, hvilket i særdeleshed var genstand for kritikken. [78] Problemer med misvisende information fra personale om, hvilke standere der skal bruges til check ind ved skift af transportmiddel fik i november 2013 direktøren for rejsekortet, Bjørn Wahlsten, til at love, at det var valgfrit hvilken af standerne man benyttede. Flere kunder havde fået besked om, at bruge en stander, der var tilknyttet det transportmiddel man skiftede til. Dvs. at et skift fra bus til metro krævede at mellem check-ind på en stander tilknyttet metroservicen.[79]

Chauffører i landets busser har oplevet problemer med kortet, der på dagsbasis fejler. Systemet ikke altid viser, hvilken zone bussen befinder sig i, hvilket betyder at passagerne ikke er sikre på at få den rette billet.[80]

I februar 2014 oplevede rejsekortet et stort nedbrud, hvor standere i hele landet var sat ud af funktion som følge af en forkert softwareopdatering[81], blev passegerer først afkrævet at indløse billet på anden vis. På trods af opfordringer afviste DSB i første omgang at lade passagerne køre gratis.[82] Transportminister Magnus Heunicke tweetede, at nedbruddet brude gøre det gratis for brugere af rejsekortet, at rejse med offentligtranport. Alle landets trafikselskaber meddelte efterfølgende, at passagerne kunne køre gratis under nedbruddet.[83] Nedbruddet og håndteringen af det blev kritiseret af en ekspert i betalingsteknologier, da det viste, at der ikke var klart, hvem der stod med ansvaret og klar kommandogang.[84] Flere passagerer oplevede dog at betale strafgebyr på trods at forsikringer om, at det var gratis at rejse.[85] Nedbruddet kostede 3,5 mio. kr. for trafikselskaberne.[86]

Brugervenlighed[redigér | redigér wikikode]

En undersøgelse fra DTU fra efteråret 2013 gav rejsekortets brugevenlig en score på 57 %. Problemerne, som rapporten inkluderede, talte bl.a. folk der glemte at tjekke ud, skift undervejs på rejsen og flere mennesker, der rejser på samme rejsekort. Problemer med minimumsbeløbet, der skal være tilgængeligt på kortet, for at det kan bruges, blev også nævnt. Med dette fulgte vanskeligheder og ventetid ved optankning. Muligheden for at medbringe hunde og cykler var ligeledes blandt problemerne med kortet, da det blev fundet besværligt at lave såkaldt "multi-check-ind", selv for buschauffører.[87][88]

Systemet er også blevet kritiseret af Forbrugerrådet for at være forvirrende bl.a. pga. standerne til ind- og ud-tjekning ligner hinanden for meget.[53] Flere eksperter, fra bl.a. DTU Institut for Mekanisk Teknologi, har kritiseret systemets brugervenlighed.[1][89] Forbrugerrådet har også kritiseret reklamekampagner, der lokker med 20 % rabat ved brug af rejsekortet, idet det kun gælder uden for myldretiden. Samtidig blev det kritiseret at man kunne opleve at skulle betale mere for sin rejse ved brug af rejsekortet, end ved køb af almindelig billet.[90] I november 2013 kom det frem, at man vil gøre ind- og udtjekningsstanderne hhv. grønne og røde på baggrund af kritikken. Ændringen sker efter, at forsøg havde vist en positiv effekt ved at udstyre standerne med et rød og grønt bælte.[91]

Flere har også kritiseret udtjekning, fordi det er svært at huske. Mere end 200.000 gange har folk fået hævet et gebyr på 50 kr i 2012, fordi de har glemt at tjekke ud.[53] Desuden bliver brugere sat i karantæne, hvis de glemmer at tjekke ud flere gange. Dette er overgået mere end 300 brugere af systemet, og er blevet kritiseret, idet det kan ramme de forkerte, da man kan blive nægtet rejsekortet, hvis man er i karantæne.[53] En psykolog har ligeledes kritiseret udtjekningen, der er et særigt problem for børn at huske.[92] I november 2013 skrev DR at én ud af 50 brugere glemte at tjekke ud med kortet, hvilket havde kostet over 700.000 dummebøder siden 2008. Andelen i København var højere end resten af landet, hvilket blev forklaret med manglende rutine.[58]

Gennemskueligheden i prisen for en rejse og tilgængeligheden af optankning er ligeledes punkter, som er blevet kritiseret flere gange. Det er ikke muligt at vide, hvor meget en rejse koster, inden man påbegynder den, hvilket gør systemet uigennemskueligt.[53] Kortet er vanskeligt at tanke op med kontanter, og optankningen kan også tage flere timer selv med kreditkort, hvis man ikke bruger automatisk optnanking.[53]

Forburgerombudsmanden Henrik Øe har kritiseret det uigennemskuelig takstsystem, da det som bruger er svært at få overblik og priser og takster og navnlig, hvornår man sparer penge.[54][66]

Endvidere har flere erfaret, at når de kommer for tæt på rejsekortets standere, så tjekker rejsekortet selv ind eller ud, selv om rejsekortet ligger i en taske eller jakkelomme. Det skyldes, at standere kan skanne igennem tøj og tasker. Derfor anbefales det at holde afstand til standere, hvis man ikke skal tjekke ind eller ud. I modsat fald kan det ende med en bøde på 750 kr., hvis kortet tjekker sig selv ud, inden rejsen er slut.[53][66][93]

Turister lider ligeledes under kortet indførelse, da de er tvunget til at anskaffe et anonymt rejsekort, der koster 80 kr, eller købe billetter, der koster det dobbelte af klippekort.[53] HORESTA har kritiseret Rejsekortet for at være uhåndterligt for turister; således skal en turist der opholder sig en dag i København og tager en tur ud af Hovedstadsområdet betale 750 kr, restbeløbet kan kun refunderes ved personlig henvendelse til et kontor. [94]

Måden at bestille rejsekortet på er også blevet kritiseret, da det involverer, at man skal oplyse sine kortoplysninger over telefonen, hvilket mange kan være utrygge ved.[68] Forbrugerrådet har også kritiseret, at man skal opgive sit CPR-nummer for at få adgang til rabatordningerne ved rejsekortet.[90]

Ligeledes er det blevet kritiseret, at man ikke modtager en kvittering, når man tjekker ind eller ud, hvilket gør det umuligt at bevise, om man er tjekket korrekt ind eller ud.[67]

Indføringsfasen, hvor rejsekortet kun kunne bruges i nogle regioner, skabte ligeledes forvirring, særligt ved rejser gennem flere regioner. Det fik Forbrugerrådet til at anbefale Movia skulle gå tilbage til klippekortet i de berørte områder, indtil rejsekortet fungerede ordentligt.[54] Forskellige pris- og takstsystemer blev også pointeret som forvirrende og besværlige for brugerne af en trafikforsker fra Aalborg Universitet.[57]

Forbrugerombudsmanden har kritiseret, at det ikke er muligt at se rejser 13 måneder tilbage på hjemmesiden, for at kunne kontrollere misbrug. I øjeblikket er det kun muligt at se de seneste 200 rejser, men Bjørn Wahlsten har udtalt at der vil komme en løsning i 2014. Ligeledes har forbrugerombudsmanden kritiseret, at det var langt mere besværligt at melde sig fra "tank-op-aftale", end at melde sig til, hvilket er blevet imødekommet.[66][95][96] Forbrugerombudmanden kritiserer også, at alternativet er at ringe til selskabet, for at få oplyst sin rejseoplysninger fra de seneste 13 måneder.[66][97]

Et computerproblem i midten af juni 2013, der gjorde det umuligt for kunder at se deres rejsehistorik[98], fik Enhedslisten til at forsøge at finde et flertal for at forlænge brugen af klippekortet til problemet var løst.[99] Dette blev samtidig kaldt ulovligt af forbrugerombudsmanden, da loven dikterer, at man skal kunne tjekke sine rejseudgifter på nettet, når man ikke får en fysisk billet.[100].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 19/2-2013 Glemmer du også at tjekke ud? Rejsekort gav 200.000 dummebøder, version2.dk. Hentet 19/2-2013
  2. DSB: Senere udfasning af klippekort
  3. Rejsekortet kan stadig ikke afløse klippekortet. DR. Hentet 20/10-2014
  4. Nyt stort DSB-projekt vakler efter forsinkelser – Børsen 30. maj 2008
  5. "Krypteringen i Danmarks nye rejsekort er allerede knækket". Ingeniøren. http://ing.dk/artikel/krypteringen-i-danmarks-nye-rejsekort-er-allerede-knaekket-88641. 
  6. 6,0 6,1 Notat til bestyrelsen for Midttrafik - bestyrelsesmøde den 25. januar 2013, punkt 6 bilag 2, fra side 93 til 99
  7. "Dutch RFID transit pass cracked and cloned". boingboing.net. 15. januar 2008. http://boingboing.net/2008/01/15/dutch-rfid-transit-p.html. 
  8. "Status for udrulning af rejsekort i Danmark - Præsentation den 12. april 2011, Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 272". http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/tru/bilag/272/index.htm. 
  9. Beretning til Statsrevisorerne om rejsekortprojektet afsnit 37
  10. 10,0 10,1 "Rejsekort og mobiltelefon, pressemeddelelse og notat". 24. april 2013. http://www.rejsekort.dk/presse/pressemeddelelser/rejsekort-og-mobiltelefon.aspx. Hentet 2013-06-24.  - rejsekort.dk
  11. Rejsekort.dk – Projektforløb
  12. Tre konsortier har budt på elektroniske rejsekort – ingeniøren.dk 5. maj 2004
  13. Rejsekort tættere på leverandør – ingeniøren.dk 13. december 2004
  14. Nyt rejsekort plaget af børnesygdomme – dr.dk 5. december 2007
  15. Fakta: Rejsekort-sagen – Børsen 30. maj 2008
  16. Rejsekort indgår tillægsaftale med leverandøren East-West, pressemeddelelse fra Rejsekort A/S den 26. juni 2008
  17. Tre år forsinket: Leverandør fejlvurderede dansk rejsekort totalt – ingeniøren.dk 27. juni 2008
  18. Movia støtter rejsekort trods forsinkelse – dr.dk den 27. juni 2008
  19. Rigsrevisionens beretning pkt.75
  20. Direktør for forsinkede elektroniske billetter smidt på porten – ing.dk tirsdag den 1. juli 2008
  21. Rejsekort ligner ny IC4-skandale: Nu udskydes projektet igen – ing.dk – mandag den 26. oktober 2009
  22. Rejsekort-direktør: Vi troede, at vi kunne løse alt med et big bang – Interview med Bjørn Wahlsten – ing.dk – tirsdag 27. oktober 2009
  23. Talepapir til brug ved åbent samråd i TRU om rejsekort 28. januar 2010 – TRU Alm. del spørgsmål 814
  24. Rejsekortballaden fortsætter: Nu kommer den femte tillægskontrakt – ing.dk – mandag den 1. februar 2010
  25. Folketinget – 2009-10 – TRU, Alm. del – Bilag 223 – Orientering om rejsekortprojektet – (Trafikudvalget)
  26. Rejsekort på Sydsjælland og Lolland-Falster, pressemeddelelse fra Rejsekort A/S den 2. februar 2010
  27. Rejsekort til hele Vestsjælland – dr.dk/Regioner/Sjælland/Nyheder
  28. Jyske politikere i oprør over Rejsekortet – ing.dk – lørdag den 11. september 2010
  29. Skandalen med Rejsekortet vil give dyrere busbilletter – ing.dk – fredag den 8. oktober 2010
  30. Minister: De skal ikke fedte rejsekort-problemer af på mig – ing.dk – fredag den 8. oktober 2010
  31. Minister: Rejsekort-notat var et stunt for at skaffe kommunerne penge – ing.dk – mandag den 11. oktober 2010
  32. Nyt krisemøde om rejsekort – denne gang med regionerne – ing.dk – tirsdag 12. oktober 2010
  33. Ny forsinkelse: Rejsekort A/S udskyder nordjysk busprojekt – ing.dk – mandag den 11. oktober 2010
  34. Talepapir til brug ved åbent samråd i TRU om rejsekort 2. november 2010 – Folketinget -2010-11 – TRU, Alm. del – Spørgsmål 17 – Spm. om en redegørelse for den ekstraregning, der ifølge Ingeniøren den 8. oktober – (Trafikudvalget)
  35. Folketinget – 2010-11 – TRU, Alm. del – Bilag 44 – Review af rejsekortprojektet – (Trafikudvalget)
  36. Rejsekortet har en frist på 14 dage – dr.dk/Nyheder/Indland den 1. december 2010
  37. >Rejsekort med lang transporttid – Nationalt | www.b.dk den 1. december 2010
  38. Garantier, kontrol og erstatninger skal sikre landsdækkende udrulning af rejsekort – pressemeddelelse fra Rejsekort A/S
  39. Slut med salg af papirklippekort til rejser i Vestsjælland – pressemeddelelse fra Rejsekort A/S
  40. Folketinget – 2010-11 – Aktstk. 105 (oversigt): Tilslutning til at indskyde egenkapital i Rejsekort A/S
  41. Folketinget – 2009-10 – TRU, Alm. del – Bilag 235 – Orientering om rejsekortprojektet – (Trafikudvalget)
  42. Nu kommer rejsekort til Aalborg – pressemeddelelse fra Rejsekort A/S
  43. Resumé – Beretning om rejsekortprojektet – rigsrevisionen.dk – 15. juni 2011
  44. Statsrevisorernes bemærkning til beretning om rejsekortprojektet – rigsrevisionen.dk – 15. juni 2011
  45. Rejsekort tager hul på prøvedrift i København – pressemeddelelse fra Rejsekort A/S den 12. august 2011
  46. Den nye elektroniske billet rammer for alvor Nordjylland – pressemeddelelse fra Rejsekort A/S den 10. oktober 2011
  47. Sydsjælland
  48. Rejsekort i Hovedstadsområdet – Rejsekort
  49. 49,0 49,1 49,2 "Gammeldags klippekort af pap overlever et år mere". Ingeniøren. http://ing.dk/artikel/gammeldags-klippekort-af-pap-overlever-et-aar-mere-159777. Hentet 20/2-2014. 
  50. "Senere udfasning af klippekort". 19. juni 2013. http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/senere-udfasning-af-klippekort/. Hentet 2014-02-20. 
  51. Pressemeddelelse: Solidt resultat i 1. halvår | DSB.dk Den 20. august 2014
  52. 52,0 52,1 Pressemeddelelse: Salget af klippekort i hovedstadsområdet forlænges til februar 2015 | DSB.dk Den 8. september 2014
  53. 53,00 53,01 53,02 53,03 53,04 53,05 53,06 53,07 53,08 53,09 53,10 53,11 OVERBLIK: Her er rejsekortets sygdomme. Dr.dk. Hentet 20/2-2014
  54. 54,0 54,1 54,2 54,3 54,4 54,5 Problemerne går i ring: Her er rejsekortets ømme punkter. Ingeniøren. Hentet 20/2-2014
  55. Politiken 22/12 2011
  56. Politiken 14/3 2014
  57. 57,0 57,1 57,2 Hundedyrt rejsekort får ikke flere til at tage bus og tog. Ingeniøren. hentet 20/2-2014
  58. 58,0 58,1 Rejsekort har udstedt 700.000 glemme-bøder. Dr.dk. Hentet 20/2-2014
  59. DSB efterlyser en stærk mand til at styre rejsekortet. Ingeniøren. Hentet 20/2-2014
  60. 60,0 60,1 Fakta: Dyrt rejsekort med mange problemer. Dr.dk. Hentet 20/2-2014
  61. Er rejsekortets nye fejlliste et skønmaleri?. Ingeniøren. Hentet 20/2-2014
  62. V-politiker afleverer 85 klager over Rejsekortet. Dr.dk. Hentet 20/2-2014
  63. Rejsekortet er dyrt for pensionister og studerende, dr.dk. Hentet 17/6-2013
  64. Rejsekort dyrt for studerende og ældre. DR. Hentet 20/10-2014
  65. 17/6-2013 Rejsekort om forkerte priser: Det løser vi med en softwareopdatering, Henrik Nordstrøm Mortensen, Ingeniøren, hentet 17/6-2013
  66. 66,0 66,1 66,2 66,3 66,4 Ombudsmand slår i bordet: Rejsekort skal rydde op i takster og overholde loven. Ingeniøren. Hentet 20/2-2014
  67. 67,0 67,1 20/2 2013 Chat på dr.dk: Rejsekortsystemet snyder os, dr.dk. Hentet 20/2-2013
  68. 68,0 68,1 20/2-2013 Rejsekortet: Her er de seks største kritikpunkter, dr.dk. Hentet 20/2-2013
  69. Togforsinkelser kan give ekstraregning til Rejsekort-brugere. DR. Hentet 20/10-2014
  70. Rejsekort har hidtil kostet 765 millioner. dr.dk. Hentet 20/2-2014
  71. Eksperter: Skift rejsekortet ud
  72. Dansk teknologi kan redde Rejsekortets sikkerhed
  73. Fynsk Kvikkort overhaler Rejsekortet indenom
  74. 74,0 74,1 Nyt slag mod rejsekort: Fyn og Midtjylland står over
  75. Rejsekort var allerede forældet for to år siden. Ingeniøren. Hentet 20/2-2014
  76. So Ein Ding - Monthly Archives: december 2012 AWARDS-VINDERNE ER …, dr.dk. Hentet 31/3-2013
  77. Pensioneret Windows XP i rejsekort-automater er en sikkerhedsrisiko. Version2. Hentet 20/2-2014
  78. Betalingskortekspert: Overvågning af rejsekort-standere er for lemfældig. Ingeniøren. Hentet 20/2-2014
  79. Rejsekort-direktør: Vælg frit mellem standere til mellem-check ind. 'Ingeniøren. Hentet 2+/2-2014
  80. Buschauffører kæmper også med rejsekort. Dr.dk. Hentet 20/2-2014
  81. Forkert opdatering sendte rejsekort til tælling. Version2. hentet 20/2-2014
  82. Rejsekortet er nede på alle togstationer. Dr.dk. Hentet 20/2-2014
  83. DSB ændrer mening efter minister-tweet: Passagerer kan nu køre gratis. Dr.dk. Hentet 20/2-2014
  84. Ekspert: Nedbrud udstiller rejsekorttomrum - ingen ved, hvem der bestemmer. Version2. Hentet 20/2-2014
  85. Rejsekort-passagerer har betalt strafgebyr trods løfter om gratis rejse. Version2. Hentet 20/2-2014
  86. Trafikselskaber tabte 3,5 millioner på rejsekort-nedbrud. Ingeniøren. Hentet 20/2-2014
  87. Her er Rejsekortets usability-problemer. Version2. Hentet 20/2-2014
  88. To år med rejsekort: Elendig brugervenlighed er kommet for at blive. Version2. Hentet 20/4-2014
  89. 19/2-2013 Rejsekortet er forvirrende: Passagerer glemmer at tjekke ud, dr.dk. Hentet 19/2-2013
  90. 90,0 90,1 8/1-2013 Forbrugerrådet: Urimeligt at lokke passagerer med rejsekort-rabatter, af Andreas Lang Hedegaard Ingeniøren hentet 17/6-2013
  91. Nu bliver rejsekort-standerne røde og grønne. Version2. Hentet 20/2-2014
  92. Psykolog om Rejsekortet: Børn kan ikke huske at checke ud. dr.dk. Hentet 20/2-2014
  93. Hold afstand til rejsekort-standere der kan scanne gennem tøj | Nyheder | DR
  94. Gør Rejsekortet gæstfrit, Horesta 5 juli, 2013.
  95. 25/5-2013 Rejsekort-direktør: Vi har lyttet til kritikken. af Kresten Morten Munksgaard. dr.dk. Hentet 25/5-2013
  96. 24/5-2013 Rejsekortet er på kant med loven, dr.dk. Hentet 25/5-2013
  97. Forbrugerombudsmand: Rejsekortet lever ikke op til loven. Dr.dk. Hentet 20/2-2014
  98. 14/6-2013 Rejsekortet er nok en gang ramt af tekniske problemer, dr.dk. Hentet 17/6-2013
  99. 17/6-2013 EL vil beholde klippekortene, af Mette Gerlach, dr.dk. Hentet 17/6-2013
  100. 17/6-2013 Rejsekort-rod: Kunderne aner ikke, hvor mange penge de har brugt af Theis Holz Hansen, Ingeniøren, hentet 17/6-2013

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]