HUR Trafik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra HT)
Gå til: navigation, søg
HUR's linje 5A på Amagerbrogade
Dobbeltdækkerbus på linje 250S

HUR Trafik var den division i Hovedstadens Udviklingsråd, der havde ansvaret for planlægning, realisering og styring af busser og lokalbaner i Hovedstadsregionen. HUR Trafik overtog i 2000 dette ansvar fra HTHovedstadsområdets Trafikselskab. Den 1. januar 2007 blev HUR Trafik lagt sammen med Storstrøms Trafikselskab og Vestsjællands Trafikselskab til det nye trafikselskab Movia, der herefter styrer trafikken øst for Storebælt, dog ikke Bornholm.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Københavns Sporvejes busser af serie 1, 2 og 3 udgjorde størstedelen af det nydannede HT's vognpark.
S-bus, 1990'ernes store succes for HT.

HT blev dannet 1. oktober 1974 som en fusion af 12 offentligt ejede eller dominerede trafikselskaber eller disses busaktiviteter:

Senere overtoges desuden:

HT var Danmarks første regionale trafikselskab, og målet var at samordne bus- og privatbanedriften i Hovedstadsregionen mest muligt. HT introducerede bl.a. en entydig nummerering af ruterne på tværs af regionen samt sikrede koordinering af ruter og køreplaner.

Det fælles takstsystem, der tager udgangspunkt i en opdeling af regionen i 95 takstzoner, og som stadig benyttes, trådte i kraft 20. april 1975. I første omgang blev systemet benyttet af HT, de private busselskaber og privatbanerne, mens DSB først deltog fuldt ud fra 197879. Takstsystemet benyttes pr. 2013 stadig af Movia i det en landsdækkende erstatning i form af Rejsekortet endnu kun er slået delvist igennem.

I starten stod HT for driften af de linjer, der var overtaget ved fusionen. Regionens private busselskaber kom fra april 1975 på kontrakt med HT i stedet for de hidtidige koncessioner. Kontrakterne gav de private busselskaber økonomisk sikring, men gav også HT forkøbsret til selskaberne.

I 1989 blev det ved lov pålagt HT at udlicitere dele af kørslen, således at 30% af kørslen pr. 1. april 1992 og 45% pr. 1. april 1994 skulle foretages af andre end HT selv. I 1990 gennemførte HT således sin første udbudsrunde. I den forbindelse blev det bl.a. et krav, at de private busselskaber malede deres busser gule, sådan som HT's egne busser havde været det siden starten af 1980'erne. Senere besluttedes det at udlicitere al kørsel. Udliciteringerne betød store omvæltninger blandt de private busselskaber, og af de selskaber, HT skrev kontrakt med i 1975, har kun De Hvide Busser holdt ved uafbrudt til i dag.

I 1990 blev HT opdelt i to divisioner, der forestod hhv. administration og buskørslen. I 1995 blev sidstnævnte skilt ud som et selvstændigt aktieselskab, Bus Danmark, der i 1999 blev overtaget af Arriva.

HT var oprindeligt underlagt Hovedstadsrådet. Dette blev nedlagt i 1989, hvorefter HT blev et selvstændigt selskab ejet af Københavns og Frederiksberg Kommune og Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. 1. juni 2000 overgik driften af HT-busserne til det nyoprettede Hovedstadens Udviklingsråd i divisionen HUR Trafik. 1. januar 2001 overtog HUR desuden ansvaret for drift og udvikling af regionens fem tidligere privatbaner, hvilket varetages af selskabet datterselskabet Hovedstadens Lokalbaner, og et halvt år senere også for Lille Nord, hvor DSB er operatør.

Som led i Strukturreformen 1. januar 2007 nedlagdes amterne og HUR. Samtidig fusioneredes HUR Trafik med Vestsjællands Trafikselskab og Storstrøms Trafikselskab til det nye trafikselskab Movia. Dog forsætter de tre divisioner indtil rejsekortets indførelse i næsten uændret form.

Design[redigér | redigér wikikode]

Ikke alle HT-busser var gule. Denne bus bevarede således sit gamle design fra Herlev-Ruterne.
Det gule design fra 1984. Bemærk det ændrede logo.

De 12 selskaber, der i 1974 dannede grundstammen i HT, havde malet deres i alt 987 busser i snart sagt alle regnbuens farver og lidt til. Røde, gule, orange, hvide, grå og sølv busser prægede således de nordsjællandske gader og veje. Den størte gruppe udgjorde Københavns Sporvejes (KS) 645 busser malet i gul med hvide vinduespartier og lysegrå tage, og det blev da også denne bemaling alle nyanskaffede busser fik til og med 1983. De overtagne busser fik derimod lov at beholde at deres design, i det mange dog ved opmalinger mistede diverse mavebælter og fartstriber. De private busselskaber fik lov at beholde deres respektive farver.

I 1984 introduceredes en ny solskinsgul farve, der dækkede busserne fra øverst til nederst. Denne farve blev fra 1990 tillige standard for alle busser, der kørte på kontrakt for HT, men helt frem til foråret 1996 kunne man stadig opleve busser i den gamle KS-bemaling. Til gengæld dannede den nye solskinsgule farve hurtigt skole og bredte sig til en række bybussystemer rundt om i landet. Og på "hjemmebanen" i Nordsjælland er den stadig standard, i det såvel HUR Trafik som Movia overtog den. Sidstnævnte har desuden besluttet at udbrede den til de tidligere VT- og STS-områder.

Men alle dage har der været variationer og undtagelser. Indledningsvis i forbindelse med arrangementet "Kunst i Byen" og siden på egen hånd lod man således 1982-1987 6x3 busser opmale af diverse kunstnere i hvilke mere eller mindre opsigtsvækkende design, de måtte ønske.

I sommeren 1990 indførtes mulighed for at lade busser opmale i totalreklame på betingelse af at fronten forblev gul. Med virkning fra 5. udbud, der trådte i kraft 1. juni 1996, blev totalreklame dog atter forbudt.

I 1990 introduceredes S-busserne, der bl.a.a. kendetegnedes ved blå-hvide striber under tagkanten. Da A-busserne introduceredes i 2002 valgte man imidlertid en anden løsning, i det A-busserne fik forreste højre og bagerste venstre hjørne set i køreretningen malet røde. Efterfølgende fik S-busserne tilsvarende blå hjørner. Samtidig fik A- og S-busser tillige skrevet linjenummer og linjeforløb under tagkanten varierende efter hvilken linje, de hører til, i det der på reservebusser dog kun står hhv. A-bus og S-bus.

Logoer[redigér | redigér wikikode]

Ved oprettelsen i 1974 indførtes det første HT-logo i form af en på spidsen stående femkant med sort kant og gul bund og med bogstaverne HT stående midt i. Denne suppleredes senere med en sort firkant uden om femkanten. I foråret 1985 afholdtes imidlertid en konkurrence om et helt nyt logo. 2.222 forslag indkom, og valget faldt på den såkaldte HT-hund, der kan ses på billedet af linje 5A øverst i artiklen. Ved HUR's oprettelse i 2000 blev det umiddelbart overtaget uændret, men i ca. 2003 introduceredes et nyt logo med teksten HUR Trafik stående i en afrundet firkant. Men bortset fra enkelte forsøg kom det dog aldrig i brug på busserne, måske fordi den forestående kommunalreform gjorde HUR's nedlæggelse indenfor få år til en åbenlys mulighed. Følgen blev, at stadig flere busser kom til at køre rundt uden logo, mens andre beholdt HT-hunden helt til det nye trafikselskab Movia introducerede sit nye logo nogle måneder inde i 2007.

Rutetyper[redigér | redigér wikikode]

HT's og HUR's busruter var inddelt i forskellige kategorier med forskellige karakteristika, et system Movia har videreført næsten uændret. Hver kategori har sin egen farvemarkering, der bl.a. benyttes på standerne ved stoppestederne, hvor hver rutes nummer står på sit eget skilt med kategoriens farve som baggrund. Selve standerne er som regel mørkeblå. En undtagelse er på Frederiksberg, hvor byudstyr som lygtepæle, cykelstativer og altså også standere og læskure ved busstoppesteder er mørkegrønne.

De gule busser[redigér | redigér wikikode]

18

De “almindelige” gule busser kører overalt i regionen og standser ved alle stoppesteder. Driftshyppigheden varierer dog stærkt, fra få gange om dagen på de mere landlige eller specielle linjer til 10 minutters drift på linjer i de centrale københavnske bydele.

Nummermæssigt følges det princip, at et- og tocifrede linjenumre primært benyttes i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner, 1xx-numre i det tidligere Københavns Amt, 2xx-numre i det tidligere Roskilde Amt og 3xx-numre i det tidligere Frederiksborg Amt. 4xx-numre benyttes af skolebusser, mens 5xx-, 6xx- 7xx- og 8xx-numre benyttes af bybusser i hhv. Køge, Roskilde, Hillerød og Helsingør. Forskellige bustyper bryder dette mønster.

På stoppestederne er de almindelige linjer markeret med gule skilte.

A-busser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: A-bus
5A

A-busserne betjener København og de nærmeste forstæder. De kører med høj frekvens og standser ved alle stoppesteder. I myldretiden køres uden fast køreplan men blot med angivelse af et forventet interval mellem busserne, der kan være helt ned til 2-3 minutter. A-busserne udgør det såkaldte stambusnet, dvs. et enkelt system med få direkte linjer med høj afgangsfrekvens, og hvor de vigtigere stoppesteder er udstyret med skilte med nedtælling til næste bus. A-busserne fungerer som en slags metro i gadeplan og er Movias mest benyttede ruter.

De to første linjer, 2A og 5A, blev introduceret i oktober 2002 samtidig med åbningen af Metroens første etape. Metroens åbning betød, at der måtte skæres ned på busdriften. HUR valgte at gennemføre en omlægning, hvorved A-busserne blev etableret som et højkvalitetsprodukt, mens der til gengæld blev nedlagt en række andre busruter, således at det samlede linjeudbud blev mindre fintmasket, dvs. at en del fik forøget afstanden til nærmeste stoppested.

Linje 1A og 6A blev introduceret i maj 2003 samtidig med Metroens etape 2A, og endelig havde 3A og 4A premiere i december samme år.

A-busserne markeres ved røde rutenummerskilte. Busserne er som alle HUR's busser gule men med rød bemaling omkring forreste dørparti og på højre del af forenden samt på venstre bagende

A-busserne kører også om natten i Københavnsområdet, samtidig nedlægges nogle af natbusserne som bliver erstattet af A-busserne. Linje 1A, 2A, 3A, 4A, 5A, 6A og 9A kører hver nat alle ugens dage.

S-busser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: S-bus
350S

S-busserne kører med relativt høj frekvens (typisk 10 minutters interval i myldretiden og 20 minutters interval om aftenen) og standser kun ved større stoppesteder. Busserne er tænkt som et supplement til S-tog og regionalbaner. Forklaringen på S'et skal muligvis søges i, at de i planlægningsstadiet oprindeligt blev betegnet “superbusser”, men det kan også tolkes som en henvisning til S-tog. En overgang blev S-busserne markedsført som busser, der typisk kører på tværs af fingrene i S-togsnettet.

De tre første S-busruter så dagens lys i oktober 1990: 300S, 400S og 600S. I starten var busserne relativt luksuriøst indrettet med tonede ruder, gulvtæpper, læselamper mv. En del af denne luksus er i dag afskaffet, samtidig med at komforten i de øvrige busser er steget. S-busserne var fra starten en succes, og passagerudviklingen vendte fra et fald på 2-3% om året til en stigning på 6-7%. Før introduktionen af A-busserne var linje 350S HUR's næstmest benyttede buslinje efter den daværende linje 16.

S-busserne er kendetegnet ved blå rutenummerskilte. Oprindeligt var busserne malet i hvide og blå bolsjestriber langs tagkanten. I dag er striberne erstattet af en bemaling, der minder om A-bussernes, nemlig hvor forreste højre og bagerste venstre hjørne er malet blåt. Rutenumrene er “runde” tal, dvs. tal der slutter på -00 eller -50, hvor -00S benyttes om ringlinjer, der kører rundt om København på tværs af fingrene, mens -50S benyttes om ruter, der kører radialt til og fra centrum af København. Derudover eksisterede fra 1993–95 linje 303S, der supplerede linje 300S, indtil den blev omlagt til linje 174E og senere 330E.

Som led i markedsføringen af S-busserne introducerede man de en ny bred stander, der markerer et stoppested, til erstatning for de gamle, der blot var et metalrør med et gult skilt på toppen og en køreplan monteret midtpå. De nye standere var oprindeligt forbeholdt S-busstoppesteder men benyttes i dag overalt.

I forbindelse med åbningen af metroen og introduktionen af A-busserne 2002-2003 nedlagdes linje 100S og 550S mens 250S, 350S og 650S fik driften betydeligt reduceret.

Ekspresbusser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ekspresbus
174E
Linje 330E på Sorgenfrigårdsvej i Kongens Lyngby

Ekspresbusserne kører typisk kun i myldretiden og standser kun ved større stoppesteder. De fungerer typisk som supplement til almindelige gule busser eller S-busser på særligt trafikerede strækninger.

De første ekspresbuslinjer etableredes ved køreplansskiftet 26. september 1976 i form af linje 75E og 122E.

På stoppestederne er ekspresbusserne markeret med grønne skilte, men modsat A- og S-busserne er ekspresbusserne helt gule. Derudover indgår et E i rutenumrene.

Hurtigbusser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hurtigbus
5H

Hurtigbusserne var hurtigere udgave af normale linjer i myldretiden. For eksempel supplerede linje 5H linje 5 mellem Rådhusstræde og Husum Torv, men hvor linje 5 kørte ad Nørrebrogade med stop ved alle stoppesteder, kørte linje 5H uden stop mellem Nørreport Station og Bellahøj ad Åboulevard – Bispeengbuen – Borups Alle og vandt derved ca. 10 minutter.

Hurtigbusserne introduceredes ved køreplansskiftet 13. april 1974. Med tiden blev forskellen mellem hurtigbusser og ekspresbusser dog temmelig illusorisk, og i to omgange, 23. april og 28. maj 1989 blev hurtigbusserne derfor enten ændret til ekspresbusser eller erstattet af nye ekspresbuslinier eller tog. De overlevende linjer fik med en enkelt undtagelse (4H/4E) samtidig nye linjenumre, så f.eks. linje 10H blev til 15E.

Hurtigbusserne brugte samme grønne farve som ekspresbusserne men benyttede et H i rutenummeret.

Pendulbusser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Pendulbus
591P

Pendulbusserne er en nu til ekspresbusser omdøbt kategori. Linjerne fra denne kategori kører typisk en kort rute mellem en station og et industriområde eller en uddannelsesinstitution. De kører med høj frekvens og med få stop undervejs. Alle linjer kører kun på hverdage, og som regel kun i myldretiderne.

Den første pendulbuslinje var 590P mellem Lyngby Station og Danmarks Tekniske Universitet, der havde premiere 25. september 1994. 11. januar 2009 blev alle de da 13 pendulbuslinjer ændret til ekspresbuslinjer. Derudover har der eksisteret 4 andre pendulbuslinjer.

Pendulbusserne brugte samme grønne farve som ekspresbusserne men benyttede et P i rutenummeret.

Natbusser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Natbusser i København
95N

Natbusserne kører hver nat, når de øvrige buslinjer holder stille. Der er flest afgange natten efter fredag og lørdag.

Udover natbusserne kører Metroen også hver nat, og S-togene og regionaltogene på Kystbanen kører natten efter fredag og lørdag.

Natbusserne er kendetegnet ved en grå farve og et N i rutenummeret. Rutenummeret ligger i intervallet 80N–99N. 80N-85N kører primært i det indre København, mens 90N-99N kører på resten af Sjælland. Før i tiden havde natbusserne rutenumre i 900-tallet og uden efterstillet N. Før 1984 benyttedes bogstaverne B-F for de daværende fem natbuslinjer.

Havnebusser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Havnebus
901

Havnebusserne er “busser til havs”, der sejler i Københavns Havn. Ruten besejles af to små både, Holmen og Bryggen, der lægger til ved særligt anlagte landgangsbroer ved rutens seks stoppesteder. Der er klippekortautomat om bord, og havnebusserne indgår i HUR's normale takstsystem, dog skal man betale et tillæg, hvis man løser enkeltbillet.

Havnebussernes farve er mørkeblå, men på de brede stoppestedsskilte, der normalt står i vejkanten men her står ved kajen, står linjenummeret på gul baggrund. Til gengæld har overgangen mellem den mørkeblå stander og den gule top form som små bølger.

Som noget usædvanligt benyttes to forskellige linjenumre alt efter sejlretningen. Mod Det Kongelige Bibliotek hedder ruten linje 901 og mod Nordre Toldbod linje 902.

Der er også indført en linje 903, som sejler mellem Nyhavn og Operaen. Denne linje benytter en chartret båd.

Servicebusser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Servicebus
831

Servicebusserne er et tilbud til ældre og gangbesværede. Busserne forbinder typisk biblioteker, indkøbscentre, ældreboliger, plejehjem m.v. Køreplanen er lagt, så chaufføren har tid til at hjælpe med udstigning, og busserne er udstyret med ramper til kørestole.

Servicebusserne er kendetegnet ved lysegrønne skilte og 8xx-numre. Før 2002 var skiltene røde, men denne farve blev overtaget af A-busserne.

Telebusser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Telebus
820

Telebusserne betjener yderområderne, hvor der ikke er tilstrækkeligt passagergrundlag til fast rutedrift. I stedet fungerer telebusserne som en taxalignende ordning, hvor man ringer og bestiller bussen, når man skal bruge den.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Movias hjemmeside
  • Myldretid.dk
  • 10 år med HT busser af Kai W. Mosgaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1984.
  • Busdivisionen 1984 – 1995 af Kai W. Mosgaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1996.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]