Sanglærke
| Sanglærke | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1][2] | |
 Ikke truet (DKRL) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
| Familie | Alaudidae (Lærker) |
| Slægt | Alauda |
| Art | A. arvensis |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Alauda arvensis Linnaeus 1758 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Sanglærken (Alauda arvensis) er en spurvefugl på cirka 18 centimeter, der forekommer spontant i Europa, Nordafrika og dele af Asien og desuden er introduceret til andre verdensdele. Lærken er en af Danmarks almindeligste fugle, hvor den som oprindelig græssteppefugl har formået at tilpasse sig det åbne kulturlandskab.
Udseende og stemme
Sanglærken er på oversiden brunt stribet med lyse fjerkanter. Halsen og brystet er gråbrune med tætte mørkebrune pletter, der fortsætter langs bugens sider. Resten af undersiden er gråhvid. Oversiden af svingfjerene er mørkebrune med lysebrune kanter og oversiden af vingen har en hvidlig bagkant, mens undersiden af vingen er gråhvid. Halen er trefarvet: de yderste fjer er i forskellig grad hvide, så følger nogle rent mørkebrune fjer, mens de midterste fjerpar har gråbrune bræmmer. Det gråbrune næb er svagt nedadbuet. Fødderne er lysebrune med en lang, lige bagklo.[3]
Han og hun er ens. Dog er hannen lidt større end hunnen. Lærken måler omkring 18 centimeter i længden, har et vingefang på 30-36 centimeter og vejer 33-45 gram.
Stemme
Sangen foredrages hovedsageligt af hanner i sangflugt, som regel mindre end 100 meter over jorden. Sjældnere synges direkte fra jorden og i så fald i kortere tid. Sangen er lang og varieret, idet den oftest varer i flere minutter og består af en hurtig, uafbrudt række af afvekslende motiver, fine triller og kvidrende toner, hvor der indimellem indflettes imitationer af andre fugle.[4] Hannen synger fra midten af januar til slutningen af november måned, dog sjældnere i august/september, hvor fuglen fælder. Den synger fra morgen til aften (og nat [5]), men mest vedvarende om morgenen. Der er registreret hanner som kunne synge uafbrudt i over en time.[3] Hunnen synger også, dog svagere og fra jorden.
Udbredelse
_-_Alauda_arvensis_(026b).jpg)
Sanglærken findes over næsten hele Palæarktis. Den er formentligt oprindeligt tilknyttet græsstepper i det sydøstlige Europa og Asien, men har siden bredt sig spontant sammen med agerbrugskulturen.[6] Udbredelsesområdet rækker fra Irland og Portugal i vest til Kamtjatka og Japan i øst. I nord-sydlig retning rækker arealet fra nordspidsen af Norge til Nordafrika, Italiens sydspids (inklusiv Sicilien) og det nordlige Grækenland; længere mod øst dækker området fra cirka 69 °N til det sydøstlige Tyrkiet, med isolerede forekomster indtil Centralasiens bjerge, Tian Shan, Mongoliet og Nordkorea.
Introducerede bestande
Arten er introduceret til blandt andet New Zealand, det sydøstlige Australien (inklusiv Tasmanien), Canada og USA (Hawaii).[7]
Sanglærken i Danmark
I Danmark er sanglærken karakterfugl i det åbne opdyrkede landskab. Den kan desuden yngle på åbne heder, strandfælleder og sparsomt bevoksede klitter. Den forekommer i hele landet, også på mindre øer.[3] Bestanden er dog mere end halveret i de tre årtier, der er gået siden 1976. Siden dette år er arten blevet fulgt nøje af Dansk Ornitologisk Forening. Årsagen menes at være den ændrede landbrugsdrift, der har fjernet en del af sanglærkens fødegrundlag på grund af bl.a. pesticider.[8]
Træk
Sanglærken er en vejrfugl, der først trækker bort, når vejret er dårligt. Vinterkvarteret er Vest- og Sydvesteuropa. En del af bestanden er standfugle.[5] Der er desuden et stort gennemtræk af fugle fra den skandinaviske halvø og Finland, især i månederne marts og oktober.[9]
Føde
Føden består både af animalske og vegetabilske bestanddele. Om sommeren ædes især insekter, men også andre hvirvelløse dyr som spindlere, små snegle og regnorme. Om vinteren ernærer sanglærken sig overvejende vegetabilsk af frø og grønne blade.[3]
Ynglebiologi
Sanglærken bygger sin rede af græs på jorden, oftest så langt væk fra buske og træer som muligt, fordi disse bruges som udkigsposter af rovfugle og kragefugle. Hunnen lægger 3-6 æg. I Danmark er fire æg det mest normale i første kuld, mens det er fem æg i andet kuld. Æggene har en hvidgrå til grågrøn bundfarve og er dækket af brune pletter. Hunnen ruger æggene alene i 11 dage. Ungerne forlader reden efter cirka 8 dage, endnu inden de kan flyve. De fodres stadig udenfor reden indtil de er omkring en måned gamle. Sanglærken lægger sædvanligvis to kuld om året. Et kuld lægges hurtigt om, hvis det bliver taget af en af sanglærkens fjender, f.eks. krage, skade, rørhøg, tårnfalk, ræv, lækat eller huskat.[3]
Tidligere officiel nationalfugl
Undervisningsministeriet udnævnte sanglærken til nationalfugl i 1960, men Danmarks Radio kårede i 1984 ved en seerafstemning knopsvanen.[10]
Galleri
-
En sanglærke set forfra -
Lærkerede med æg -
En cirka 10 dage gammel lærkeunge
Se også
- Jeg ved en lærkerede, børnesang
Noter
- ^ "Alauda arvensis". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-20.
- ^ "Sanglærke". Dansk Rødliste. 10.04.2015. Hentet 2015-05-20.
{{cite news}}: Tjek datoværdier i:|date=(hjælp) - ^ a b c d e Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 47-59. ISBN 87-423-0076-2.
- ^ Roger Peterson m.fl. Europas Fugle, 7. udgave, Gads Forlag 1985. ISBN 87-12-23403-6.
- ^ a b Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
- ^ Bernt Løppenthin: Danske ynglefugle i fortid og nutid, side 382-383. Odense 1967
- ^ BirdLife International (2014) Species factsheet: Alauda arvensis. Hentet 8. februar 2014.
- ^ Jan Skriver (2005): Himlens sanger kom ned på jorden. Hentet 8. februar 2014
- ^ Tommy Dybbro, Oversigt over Danmarks fugle 1978, Dansk Ornithologisk Forening, 1978. ISBN 87-87604-02-7.
- ^ Knud Flensted: Knopsvanen - Danmarks nationalfugl. Dansk Ornitologisk Forening. Hentet 8. februar 2014.
Kilder/Eksterne henvisninger
- Om Sanglærken på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside
 | Spire Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |