Air Greenland
Air Greenland | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
| |||||||
Grundlagt | 1960 (som Grønlandsfly A/S) | ||||||
Hovedkontor | Nuuk, Grønland | ||||||
Hub | Kangerlussuaq | ||||||
Hovedflyvepladser |
| ||||||
Antal fly | 38 | ||||||
Destinationer | 58 | ||||||
Lounge | Novia Business Class Lounge | ||||||
Bonusprogram | ingen (EuroBonus "suspenderet" siden 1. januar 2010) | ||||||
Moderselskab | |||||||
Datterselskab |
| ||||||
Nøglepersoner | Michael Højgaard (CEO) | ||||||
Økonomi | |||||||
Omsætning | DKK 1.220,4 mio. (regnskabsår 2011)[2] | ||||||
Driftsresultat | DKK 75,6 mio. (regnskabsår 2011)[2] | ||||||
Nettoindtægt | DKK 51,3 mio. (regnskabsår 2011)[2] | ||||||
Aktiver | DKK 917,5 mio. (regnskabsår 2011)[2] | ||||||
Egenkapital | DKK 653,4 mio. (regnskabsår 2011)[2] | ||||||
Andet | |||||||
Slogan | 'Pitsaanerpaamik apuussisarpugut.' (Grønlandsk) 'Vi bringer det bedste frem.' (Dansk) 'We bring out the best.' (Engelsk) | ||||||
Cvr-nummer | 35835296 | ||||||
Websted | airgreenland.dk | ||||||
Air Greenland A/S (tidligere Grønlandsfly) er et grønlandsk flyselskab og landets flag carrier. Det ejes af Grønlands Selvstyre med en aktiepost på 37,5 %, SAS Group med aktiepost på 37,5 % og af den danske stat med en aktieandel på 25 %. Selskabet har hovedkvarter i Nuuk[3] og 648 ansatte i hele koncernen pr. december 2013.[1]
Air Greenland har hovedlufthavn i Kangerlussuaq, det tidligere Søndre Strømfjord. Fra lufthavnen flyves indenlands med en civil udgave af Sikorsky S-61 helikopter og STOL flyet Twin Otter.
Air Greenland har en flåde på 37 fly,[4] herunder en Airbus A330-200, der bruges til flyvninger over Atlanterhavet og charteroperationer, 10 fastvingefly, der betjener det grønlandske net og forbindelserne til Island, samt 26 helikoptere, der forbinder passagerer fra de mindre beboede steder med det nationale net af lufthavne.[4] Flyvninger til afsidesliggende bygder drives på en kontrakt med selvstyret i Grønland,[5] idet netværket af destinationer koordineres af departementet for boliger, infrastruktur og transport.[6]
Flyselskabet opererer også charter-, taxi- og specialflyvninger som fx SAR-operationer, luftambulancetjeneste,[7] charterflyvninger til Thule Air Base (nu Pituffik) på kontrakt med U.S. Air Force (USAF) og forsyningsflyvninger til mineområder og forskningstationer på indlandsisen.[1] I 2009 var længden af det regulære net 14.235 km med en gennemsnitlig belægningsprocent på 79,3 %.[1]
Historie
1960'erne
Flyselskabet blev etableret den 7. november 1960, som Grønlandsfly,[8] grundlagt af SAS Group (dengang kendt som Scandinavian Airlines System) og Kryolitselskabet Øresund, et mineselskab med aktiviteter i Ivittuut. I 1962 blev ejerskabskredsen til at omfatte Grønlands Landsråd og Kongelige Grønlandske Handel.[9]
De første flyvninger, der betjente de amerikanske baser i Grønland, blev gennemført med letvægts-DHC-3 Ottere og Sikorsky S-55-helikoptere, som man indchartrede fra Canada.[8] Fra 1962 og frem anvendte Grønlandsfly Catalina-vandflyvere og DHC-6 Twin Ottere på de indenlandske ruter. I 1965 kom en Douglas DC-4 som det første større fly i anvendelse efterfulgt af Sikorsky S-61-helikoptere. S-61'erne har været i brug siden da; fra 2010 betjener de Kujalleq Kommune i det sydlige Grønland året rundt og byer og bygder i Diskobugten om vinteren.[4][10]
1970'erne
I løbet af 1970'erne investerede Grønlandsfly i en udvidelse af helikopterflåden og øgede antallet af Sikorsky S-61'ere fra tre til otte,[11] hvilket i 1972 tillod[11] flyselskabet at udvide dets netværk til at omfatte lokalsamfundene i det østlige Grønland med en helikopterbase i Tasiilaq, dengang kaldet Ammassalik. Senere begyndte flyselskabet også at flyve med Douglas DC-6, en opgradering af den ældre DC-4-model.
Kommerciel minedrift ved Maamorilik på fastlandet nordøst for bygden Ukkusissat i det indre af fjorden fremmede yderligere investeringer i helikopterflåden med de nye Bell 206'ere.[11] Minen lukkede i 1990, men forventes at genåbne i november 2010[12] med forekomster af zink og jernmalm, der ventes at vare i 50 år.[13] Forsyningsflyvningerne til minen drives af Air Greenland med de nyere Bell 212-helikoptere fra Uummannaq Heliport.[14]
Flyselskabet har forsøgt at udvide destinationsnettet flere gange. Den første udenrigsrute blev åbnet i 1979 mellem Nuuk og Iqaluit i Nunavut i Canada, men måtte lukke 13 år senere.[15] Ved udgangen af 1970'erne er var antallet af passagerer pr. år steget til 60.000[11] eller mere end samlede befolkning i Grønland.
1980'erne
I begyndelsen af 1980'erne besluttede det nyoprettede Grønlands Hjemmestyre at investere i det regionale netværk af lufthavne med landingsbaner til korte starter og landinger i Nuuk, Ilulissat og Kulusuk.[15] For at kunne servicere det udvidede netværk, erhvervede Grønlandsfly Dash 7'ere,[15] der var særligt velegnede til de ofte vanskelige vejrforhold i Grønland.[16] Den første Dash 7 blev leveret den 29. september 1979 og flere maskiner fulgte i det følgende årti.[17]
Flere af de lufthavne, der blev bygget på det tidspunkt, har ikke noget afisningsudstyr, hvilket ifølge selskabet er problematisk i den grønlandske vinter med økonomiske tab til følge.[18] Dash-7'erne er fortsat i aktiv tjeneste i Grønland og betjener alle lufthavne med undtagelse af Nerlerit Inaat Lufthavn nær Ittoqqortoormiit,[10] hvor beflyvningen varetages af Air Iceland på kontrakt med selvstyret i Grønland.[19]
I 1981 åbnede Grønlandsfly sin første rute til Island, der forbinder det vigtigste knudepunkt i Kangerlussuaq Lufthavn med Reykjavik Lufthavn via Kulusuk Lufthavn.[15] Mod slutningen af dette årti steg antallet af medarbejdere til 400 og antallet af passagerer til over 100.000 årligt for første gang.[15]
1990'erne
I maj 1998 begyndte Grønlandsfly flyvning med sit første jetfly, en Boeing 757-200. Flyselskabet fortsatte sin tradition med at give sine fly kælenavne og navngav det nye passagerfly Kunuunnguaq (lille Knud) til ære for Knud Rasmussen, opdagelsesrejsende og etnolog, hvis buste pryder terminalen i Kangerlussuaq Lufthavn, flyselskabets vigtigste knudepunkt.[20]
Med dette køb planlagde flyselskabet at bryde SAS' monopol på den rentable rute Kangerlussuaq-København og begyndte flyvningerne umiddelbart efter købet. Netværket af regionale lufthavne blev udvidet i løbet af dette årti med flere nye STOL-lufthavne: Sisimiut Lufthavn, Maniitsoq Lufthavn og Aasiaat Lufthavn i det vestlige Grønland og Qaarsut Lufthavn og Upernavik Lufthavn i det nordvestlige Grønland.[20]
Med erhvervelsen af sit femte Dash 7-fly blev Grønlandsfly for første gang siden sin oprettelse i stand til at beflyve alle større byer i Grønland, idet Uummannaq dog betjenes af Qaarsut Lufthavn via Uummannaq Heliport. I 1999 betjente selskabet 282.000 passagerer, næsten tre gange så mange som ved udgangen af det foregående årti.[20]
2000'erne
I slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne søgte flyselskabet at forny sin aldrende flåde og tog flere af sine S-61- og 206-helikoptere ud for at erstatte sidstnævnte med Bell 212'ere og en Eurocopter AS350.[20] Den 18. april 2002 ændrede Grønlandsfly navn til Air Greenland og indførte den fulddækkende røde bemaling og det ændrede logo.[21]
I 2003 opgav SAS ruten mellem Grønland og København, hvorefter Air Greenland var det eneste luftfartsselskab, der forbandt Grønland med resten af Danmark. Flyselskabet var i stand til at udfylde hullet i driften med den nyindkøbte Airbus A330-200 med tilnavnet Norsaq, det andet store passagerfly i flyselskabets flåde.[21] SAS genoptog kort flyvningen på Grønland i 2008, men opgav det igen i januar 2009.
I 2003 vandt Air Greenland en kontrakt med U.S. Air Force (USAF) på beflyvning af Thule Air Base (en kontrakt, der tidligere blev fløjet af SAS); flyvningerne startede i februar 2004.[22] Kontrakten blev fornyet for en fem-årig periode i 2008.[23]
Den 28. juli 2006 erhvervede Air Grønland selskabet Air Alpha Greenland, et datterselskab af Air Alpha, der har hjemsted i Odense. Det erhvervede selskab driver helikopterflyvninger i Diskobugten og i det østlige Grønland. Siden overtagelsen har selskabet desuden brugt Bell 222'erne til passagertransport mellem Nerlerit Inaat Lufthavn og Ittoqqortoormiit Heliport.[24][25]
Den 13. juni 2007 meddelte SAS Group at have til hensigt at sælge sine aktier i Air Greenland,[26] et træk der senere blev indarbejdet i Core SAS, gruppens omstruktureringsprogram.[27][28] Pr. 2010 har luftfartsselskabet ikke ført beslutningen ud i livet.
Den 1. oktober 2007 indførte flyselskabet et elektronisk reservationssystem.[29] En rute til Baltimore i Maryland i USA blev åbnet i sommeren 2007, men på grund af svigtende billetsalg lukkede selskabet den igen i marts 2008.[29] Air Greenland overvejede at genåbne forbindelsen til Iqaluit i slutningen af 2009, men beslutningen blev udskudt til tidligst 2011.[30] I 2009 transporterede selskabet 399.000 passagerer.[1]
2010'erne
Den 1. januar 2010 suspenderede Air Greenland sin deltagelse i Scandinavian Airlines' EuroBonus-program.[31] Salget af selskabets Boeing 757-200, Kunuunnguaq kom i april. Ruten Narsarsuaq-København beflyves med en Boeing 757-200 leaset hos Air Finland.[32]
I 2010 vil denne beflyvning efter turistsæsonen (maj-september) blive erstattet af en forbindelse fra Narsarsuaq til København med transit i Kangerlussuaq, idet første ben beflyves med selskabets nyindkøbte de Havilland Canada Dash-8 Q200.[33][34]
For at konkurrere med Air Iceland, der beflyver Nuuk, Narsarsuaq, Ilulissat og alle lufthavne på østkysten[35] har Air Greenland åbnet nye forbindelser til Island,[33] idet der som udgangspunkt flyves fra Nuuk og Narsarsuaq til Keflavík International Airport, senere dog blot fra Nuuk.[36] I 2010 vil ruten blive drevet fra maj-september med mulighed for udvidelse til helårsbeflyvning i 2011.[36]
Air Greenland har en facebookside og nåede 31. maj 2012 5.000 fans eller venner.[37]
Air Greenland kan den 9. november 2012 fejre 10-års-jubilæum for indsættelsen af Norsaq, en Airbus A330-200. Årsdagens markeres ved at selskabet udbyder billetter på ruten mellem Søndre Strømfjord og København for under 3.000 kroner.[38]
Destinationer
Air Greenlands netværk af indenrigslufthavne omfatter alle 13 civile lufthavne i Grønland. To internationale lufthavne kan betjene store passagerfly: Kangerlussuaq Lufthavn og Narsarsuaq Lufthavn, der begge tidligere blev brugt af US Air Force som militære baser, men som nu anvendes som udgangspunkt for transatlantiske flyvninger.[10]
Alle andre regionale lufthavne er STOL-lufthavne, der serviceres af Dash 7 og Dash 8, der er fastvingede fly. Udenfor Grønland flyver selskabet en transatlantisk udenrigsflyvningen til Reykjavík, samt to indenrigsflyvninger til hhv. København og Aalborg.[10]
Grønlands bygder betjenes fra lokale helikopterknudepunkter i Upernavik Lufthavn i det nordvestlige Grønland og Uummannaq Heliport i Uummannaq-fjorden i det nordvestlige Grønland, i Ilulissat Lufthavn og Aasiaat Lufthavn i Diskobugten i det vestlige Grønland, i Qaqortoq Heliport og Nanortalik Heliport i det sydlige Grønland samt og i Tasiilaq Heliport i det sydøstlige Grønland.[10] Blandt de 45 steder, der er helikopterbetjente i Grønland, er otte primære (heliporte), mens resten er sekundære (helistop).
Flåde
Fastvinget flåde
De Havilland Canada Dash 7 er Air Greenlands primære fly, der opererer på ruter mellem alle indenlandske lufthavne. Dørene til cockpittet i alle Dash 7-fly er udsmykkede med original grønlandsk kunst. Flyenes pålidelighed er blevet afprøvet under de vanskelige vejrforhold i Grønland;[16] dog kræver de flyvemaskiner med fire motorer, som man erhvervede i 1980'erne, hyppige reparationer og skaber således høje vedligeholdelsesomkostninger.[16] I 2010 erhvervede flyselskabet de første to Dash-8-fly, der har fået navnene Qarsoq og Suloraq.[39][40] De nyere Dash 8-fly med to motorer bliver selskabets primære fly i fremtiden.[33]
Pr. 10. august 2010 er der ingen udestående fly- eller helikopterordrer med luftfartsselskabet, der benytter følgende luftfartøjer:[4]
Flyflåde | Antal | Ordre | Passagerer | Destinationer | Noter | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|
C | Y | ||||||
Airbus A330-200 | 1 | — | 54 | 191 | 245 | København - Kangerlussuaq
Aalborg - Kangerlussuaq |
|
Beechcraft B200 King Air | 1 | — | 0 | 7 | 7 | Ambulance Charter |
|
DHC-6-300 (Twin Otter) | 2 | — | 0 | 14 | 14 | Ambulance Charter |
OY-ATY i retro livery |
Dash 7 | 2 | — | 0 | 50 | 50 | Indenrigs Charter |
Udfases |
Dash 8 Q200 | 5 | [41] | 0 | 37 | 37 | Nuuk – Reykjavík-Keflavík Nuuk - Iqaluit (Sæsonbestemt) Indenrigs Charter |
|
I alt | 13 | 0 |
Helikopterflåde
Bell 212 er den primære helikopter, der anvendes til bygdeflyvninger. De ældre Sikorsky S-61N-maskiner er stationeret i Ilulissat Lufthavn og Qaqortoq Heliport. Med en kapacitet på 25 passagerer[34] bruges S-61'eren i Sydgrønland til transferflyvninger for passagerer, der ankommer fra København til Narsarsuaq Lufthavn. Salget af Boeing 757'eren i april 2010 har bidraget til afviklingen af lufthavnen på lang sigt,[36][42] og flyselskabet overvejer nu at tage den gamle helikopter ud af flåden.[1] Tre af dets Bell 222-helikoptere er taget ud af aktiv tjeneste[17] og er nu stationeret i Kangerlussuaq Lufthavn, idet de har været udbudt til salg.[1]
helikopter | Antal | Ordrer | Passagerer | Destinationer | Noter | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|
C | Y | ||||||
Bell 212 | 8 | — | 0 | 9 | 9 | Indenrigs Charter |
|
Bell 222 | 4 | — | 0 | 8 | 8 | Nerlerit Inaat – Ittoqqortoormiit Charter |
3 lagret Resterende skal sælges |
Eurocopter AS350 | 10 | — | 0 | 5 | 5 | Indenrigs Charter |
|
Eurocopter EC225 Super Puma | — | 2 [43] | 0 | 24 | 24 | ||
Sikorsky S-61N | 2 | — | 0 | 25 | 25 | Indenrigs Charter |
Udfases OY-HAF i retro livery |
I alt | 24 | 2 |
Flåden historisk set
Tidligere benyttede Air Greenland følgende luftfartøjer:[44]
- Aérospatiale Alouette III
- Bell 204
- Bell 206B Jet Ranger
- Boeing 757-200
- Cessna 172
- Cessna 550
- de Havilland Canada DHC-3 Otter
- Douglas DC-3
- Douglas DC-4
- Douglas DC-6
- Eurocopter AS355
- MD-500
- PBY Catalina
- Piper PA-18 Super Cub
- Piper PA-31
- Sikorsky S-55
- Sikorsky S-58
Service
Economy og business
Air Greenland tilbyder fleksibel og begrænset økonomiklasse på alle flyvninger med fastvingede fly med gratis snacks og drinks.[45] På transatlantiske flyvninger til København er der både økonomiklasse- og business class-sæder til rådighed med in-flight-måltider på alle klasser. Air Greenland udsender hvert kvartal Suluk ("vinge" på grønlandsk), et in-flight-magasin[46] med generel information om aktuelle politiske og kulturelle begivenheder i Grønland og med nyheder fra flyselskabet.
Fleksibel business class, der hos Air Greenland går under navnet Nanoq Class efter det grønlandske ord for isbjørn, tilbydes på de transatlantiske flyvninger med selskabets Airbus A330-200 med tilnavnet Norsaq.[47] Servicen indbefatter en individuel videoskærm og strømkilde og andre bekvemmeligheder samt tæpper og et udvalg af aviser.[47][48] Passagerer på denne klasse har adgang til Novia Business Class Lounge i Københavns Lufthavn.[47]
Bygdeflyvninger
Air Greenland opererer helikopterflyvninger til de fleste bygder i Grønland på kontrakt med selvstyret i Grønland.[5] Flyvningerne er klassificeret som bygdeflyvninger[45] (bookingklasse A) og er subsidieret af selvstyret. Bygdeflyvninger figurerer ikke i tidsplanen, men kan forudbestilles.[10]
Afgangstiderne for disse flyvninger som oplyst ved bestillingen er pr. definition omtrentlige, da bygdeservicen søges optimeret afhængig af den lokale efterspørgsel på en given dag. Bygdeflyvningerne i Diskobugt-området gennemføres kun om vinteren og foråret. I løbet af sommeren og efteråret betjenes bygderne trafikalt ad søvejen efter en selvstyrekontrakt med Diskoline, et passager- og godsfærge baseret i Ilulissat.[49]
Datterselskaber
Departementet for Boliger, Infrastruktur og Transport fører tilsyn med udviklingen i transportsektoren i Grønland[6] og har indflydelse på de beslutninger, som helt eller delvist offentlige virksomheder træffer, herunder Grønlands Lufthavnsvæsens lufthavnsskatter, Air Greenlands prispolitik, færgetrafikken, der supplerer netværket af lufthavne og helikopterflyvepladser og udviklingsstrategien for turismen i Grønland.
Arctic Umiaq Line
Med en ejerandel på 50% er Air Greenland medejer af Arctic Umiaq Line, en person- og godstransportfærge, der forbinder kystsamfund fra Ilulissat i nord til Narsaq i syd.[9][50]
Færgen gik ind i en turbulent periode i slutningen af 2000'erne. Det årlige tilskud fra selvstyret udgjorde 5 mio. DKK[51], mens forvaltning af midlerne blev kritiseret og beslutningen at sælge det ene af de to skibe i flåden blev anfægtet.[52] Det har bidraget til truslen om konkurs inden udgangen af 2010.[53] Den 16. marts 2010 bekendtgjorde Air Greenland sine planer om at afhænde sine aktier i rederiet.[54] Denne meddelelse fra luftfartsselskabet gør det sandsynligt, at de forventede konkurs stadig kan indtræffe i 2010; driften er garanteret kun indtil udgangen af året.[53]
Turismeselskaber
Air Greenland er eneejer af Hotel Arctic A/S, et hotel og rejsebureau baseret i Ilulissat, som delvis ejer World of Greenland, et outfitter-selskab der også er baseret i Ilulissat. Flyselskabet ejer også Greenland Travel, et pakketursrejsebureau baseret i København.[1][50]
Ulykker og hændelser
- Den 29. august 1961 styrtede en DHC-3 Otter med registreringsmærke CF-MEX 20 km fra Kangerlussuaq. Flyet var en charterflyvning fra Kangerlussuaq Lufthavn på vej til Aasiaat Lufthavn, da en brændstoflækage forårsagede en brand, mens flyet var i luften. Den ene af piloterne blev dræbt, mens den anden pilot og de fire passagerer overlevede.[55]
- Den 12. maj 1962 styrtede en Catalina med registreringsmærke CF-IHA ned under landing i Nuuk. Ulykken skyldtes en mekanisk fejl i lugerne til næsehjulet, som fik dem til at forblive åbne, mens flyvebåden landede på vandet, hvilket fik flyet til at synke. Under ulykken omkom 15 af de ombordværende 21 mennesker.[56]
- Den 25. oktober 1973 styrtede en Sikorsky S-61 med registreringsmærke OY-HAI "Akigssek" ("Rype") ned ca. 40 km syd for Nuuk. Turen var en ruteflyvning fra Nuuk til Paamiut. Under ulykken omkom alle femten ombordværende, og ulykkens årsag blev aldrig opklaret. Samme helikopter havde to år tidligere nødlandet på Kangerlussuaq Fjord med flameout på begge motorer på grund af is i indsugningen.[57]
Referencer
- ^ a b c d e f g h "Annual Report 2009" (PDF). Air Greenland. Arkiveret fra originalen (PDF) 2010-06-01. Hentet 19. maj 2010.
- ^ a b c d e "Air Greenland Annual Report 2011". airgreenland.com (engelsk). Air Greenland Inc. 12. marts 2012. Arkiveret fra originalen (PDF) 2013-04-07. Hentet 14. januar 2011.
...in million DKK Operating Revenue 2011 1,220.4
{{cite web}}
: Mere end en|arkiv_url=
og|arkivurl=
angivet (hjælp); Tjek datoværdier i:|besøgsdato=
og|dato=
(hjælp) - ^ "Contact". Air Greenland. Hentet 17. maj 2010.
- ^ a b c d "Fleet: Aircraft and Helicopters". Air Greenland. Hentet 16. maj 2010.
- ^ a b "Trafikforhold". Government of Greenland. Hentet 17. maj 2010.
- ^ a b "Ministry of Housing, Infrastructure and Transport". Government of Greenland. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Charter". Air Greenland. Hentet 17. maj 2010.
- ^ a b Air Greenland 50th Anniversary "Grønlandsfly 1960-69". Air Greenland. Hentet 16. maj 2010.
{{cite web}}
: Tjek|url=
(hjælp) - ^ a b "Hotel Arctic". Hotel Arctic. Hentet 16. maj 2010.
- ^ a b c d e f "Booking system". Air Greenland. Hentet 16. maj 2010.
- ^ a b c d Air Greenland 50th Anniversary "Grønlandsfly 1970-79". Air Greenland. Hentet 16. maj 2010.
{{cite web}}
: Tjek|url=
(hjælp) - ^ "Maarmorilik udvides". Kalaallit Nunaata Radioa. 27 april 2010. Hentet 17. maj 2010.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Maarmorilik har zink og jern til 50 år". Kalaallit Nunaata Radioa. 27. april 2010. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Black Angel News, the newsletter about the Black Angel Project in Greenland" (PDF). Angelmining plc. Hentet 19. maj 2010.
- ^ a b c d e Air Greenland 50th Anniversary "Grønlandsfly 1980-89". Air Greenland. Hentet 17. maj 2010.
{{cite web}}
: Tjek|url=
(hjælp) - ^ a b c Michael Binzer (Air Greenland) (2003). Air Greenland Airbus A330-200, Boeing 757-200, Dash 7 & Sikorsky 61 (DVD). Just Planes Videos. ISBN 1-931438-85-4.
- ^ a b "Suluk 2010 No.1" (PDF). Air Greenland. Hentet 7. juni 2010.
- ^ "Defective equipment costs Air Greenland millions". Sermitsiaq. 18. november 2008. Hentet 16. maj 2010.
- ^ a b "Annual Report 2006". Icelandair Group. Hentet 19. maj 2010.
- ^ a b c d Air Greenland 50th Anniversary "Grønlandsfly 1990-99". Air Greenland. Hentet 16. maj 2010.
{{cite web}}
: Tjek|url=
(hjælp) - ^ a b ">Air Greenland 50th Anniversary "Air Greenland 2000-09". Air Greenland. Hentet 16. maj 2010.
{{cite web}}
: Tjek|url=
(hjælp) - ^ "Annual Report 2004" (PDF). Air Greenland. Arkiveret fra originalen (PDF) 2011-07-07. Hentet 16. maj 2010.
- ^ "Air Greenland skal fortsat servicere Thule Air Base". Sermitsiaq. 22. august 2008. Hentet 16. maj 2010.
- ^ "Air Greenlandip Air Alpha Greenland pisiarilerpaa". Kalaallit Nunaata Radioa (grønlandsk). 28. juli 2006. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Air Alphas epoke i Grønland slut". Kalaallit Nunaata Radioa. 28. juli 2006. Hentet 18. maj 2010.
- ^ "New direction will ensure SASs future". SAS Group. 13. juni 2007. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "SAS i krise: SAS-sjefen har stor tro på fremtiden". e24.no (norsk). 3. februar 2009. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "SAS sælger Air Greenland aktier". Sermitsiaq. 3. februar 2009. Hentet 17. maj 2010.
- ^ a b "Annual Report 2008" (PDF). Air Greenland. Arkiveret fra originalen (PDF) 2010-05-24. Hentet 19. maj 2010.
- ^ "Iqaluit rute udsat". Sermitsiaq. 18. september 2009. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Air Greenland dropper Eurobonus". Sermitsiaq. 21. oktober 2009. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Farvel til Kunuunnguaq". Sermitsiaq. 26. april 2010. Hentet 17. maj 2010.
- ^ a b c "Stor interesse for debat med Binzer". Sermitsiaq. 18. november 2009. Hentet 17. maj 2010.
- ^ a b "Fleet: Aircraft and Helicopters: Dash-8-200". Air Greenland. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Air Iceland's Destinations". Air Iceland. Arkiveret fra originalen 2006-06-05. Hentet 19. maj 2010.
- ^ a b c "Erhvervsliv raser mod Air Greenland". Sermitsiaq. 14 april 2010. Hentet 17. maj 2010.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "5.000 facebook-venner". facebook.com. 31. maj 2012. Hentet 3. september 2012.
- ^ "Til Grønland for under 3.000 kroner". www.check-in.dk. 31. august 2012. Hentet 3. september 2012.
- ^ "Første Dash-8 lander i Nuuk". Sermitsiaq. 30. april 2010. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Air Greenland viser de nye DASH-8". 28. juli 2010. Hentet 29. juli 2010.
- ^ Facebook.com/airgreenland: The third Dash-8, which must be called OY-GRI is now under inspection and modification by Voyager Airways - in their maintenance organization (MRO) in North Bay
- ^ "Sermitsiaq mener: Farvel til atlantruten". Sermitsiaq. 3. maj 2010. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Air Greenland orders two EC225 helicopters for use in all-weather missions, including search and rescue". Eurocopter. Hentet september 12, 2011.
{{cite web}}
: Teksten "0" ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Overview of historical fleet with photographs, Air Greenland, hentet 17. maj 2010
- ^ a b "Our travel products". Air Greenland. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Suluk, our In-flight magazine". Air Greenland. Hentet 19. maj 2010.
- ^ a b c "Business Class". Air Greenland. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Suluk 2009 No.4" (PDF). Air Greenland. Arkiveret fra originalen (PDF) 2011-10-05. Hentet 19. maj 2010.
- ^ "Timetable". Diskoline. Hentet 17. maj 2010.
- ^ a b "Subsidiary Companies". Air Greenland. Hentet 16. maj 2010.
- ^ "Uvis skæbne for kystsejlads". Sermitsiaq. 27. januar 2010. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Tidligere AUL-direktør stævnet for 15,5 millioner kroner". Sermitsiaq. 10. september 2009. Hentet 17. maj 2010.
- ^ a b "Vil undgå at AUL begynder at afvikle". Sermitsiaq. 27. november 2009. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "Kystsejladsen stopper måske". Sermitsiaq. 16. marts 2010. Hentet 17. maj 2010.
- ^ "29 Aug 1961". Aviation Safety Network. Hentet 24. maj 2010.
- ^ "12 May 1962". Aviation Safety Network. Hentet 24. maj 2010.
- ^ Politirapport vedr. eftersøgning og bjergning af en af Grønlandsflys helikoptere OY-HAI, der forsvandt 25. oktober 1973 under flyvning fra Nuuk til Paamiut.
Eksterne henvisninger
- Officiel hjemmeside (Mobil)
- Air Greenland Moderselskab
- Air Greenland Årsrapport
- Air Greenland Nyheder
- Air Greenland 50-års Jubilæum
- Air Greenland Fragt
- Air Greenland Charter