Alkoholisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Alkoholmisbrug)
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Alkoholisme
Klassifikation
King Alcohol and his Prime Minister.jpg
"King Alcohol and his Prime Minister" (ca. 1820)
Information
Navn Alkoholisme
Synonym med Alkoholafhængighedssyndrom[1]
Alkoholbrugsforstyrrelse/alcohol use disorder (AUD)[2][3]
Medicinsk fagområde Psykiatri, toksikologi, afhængighedsmedicin
Symptom(er) Indtagelse af store mængder alkohol over en længere periode
Problemer med at nedtrappe alkoholindtag
Stort tidsforbrug dedikeret til at anskaffe og drikke alkohol
Alkoholforbrug resulterer i problemer
Abstinenser ved stop for alkoholindtag[4]
Komplikationer Mental sygdom
Delirium tremens
Wernicke–Korsakoff-syndrom
Uregelmæssig hjerterytme
Skrumpelever
Kræft
Føtalt alkoholsyndrom
Selvmord[5][6][7][8]
Varighed Langvarigt[4]
Årsag Miljømæssige og genetiske faktorer[6]
Risikofaktorer Stress, angst, let adgang til billig alkohol[6][9]
Diagnosticering Spørgeskemaer, blodprøver[6]
Behandling Alkoholafgiftning typisk med benzodiazepiner, rådgivning, acamprosat, disulfiram, naltrexon[10][11][12]
Hyppighed 208 millioner / 4,1% af alle voksne (2010)[13][14]
Dødsfald 3,3 millioner / 5,9%[15]
SKS DF10 Rediger på Wikidata
ICD-10 F10 Rediger på Wikidata
ICD-9 303 Rediger på Wikidata
OMIM 103780 Rediger på Wikidata
DiseasesDB alcoholism Rediger på Wikidata
MedlinePlus 000944 Rediger på Wikidata
MeSH D000437 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
William Hogarth: Gin Lane

Alkoholisme er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO en sygdom, der er kendetegnet ved afhængighed af alkohol.[16] Alkoholisme er karakteristisk ved et stærkt og ofte tvangspræget behov for at drikke alkohol, tab af kontrol over drikkevaner samt udviklingen af en stærk fysisk og psykisk afhængighed af alkohol. Derudover udvikler alkoholikeren eller alkoholmisbrugeren hurtigt en høj tolerance overfor alkohol, hvilket gør det nødvendigt konstant at øge alkoholforbruget for at opnå samme rus. Fortsætter alkoholismen ubehandlet, kan det blive svært overhovedet at opnå en rus.

I følge den danske Sundhedsstyrelse er intet alkoholforbrug risikofrit for helbredet og anbefaler at man ikke drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed og maksimalt 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd.[17] En genstand svarer til indholdet af én almindelig dansk øl, dvs. 0,33 liter med et alkoholindhold på 4,6%. Alkoholisme defineres imidlertid ved de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, alkoholismen medfører, og ikke antallet af genstande (se nedenfor).

Alkoholforgiftning med akut dødelig udgang er relativt sjælden, men forekommer. Blandes alkohol imidlertid med selv små mængder medicin eller narkotika, er risikoen dog betydelig. Det er desuden vigtigt at understrege at alkohol er et organisk opløsningmiddel, og at alkoholisme medfører andre, ofte fatale sygdomme. Derfor er alkoholisme ikke alene en svært invaliderende sygdom i sig selv, men desuden meget ofte dræbende pga. disse følgesygdomme.

Årsagen til alkoholisme findes nok i en kombination af den enkeltes psykologiske, sociale og ikke mindst genetiske forhold. Næsten alle, som udvikler sygdommen, er genetisk disponeret for det. Dispositionen for alkoholisme er medfødt.

Alkoholisme betegnes som en sygdom, dog ikke en egentlig sindslidelse. Det er en sygdom, der angriber både krop og sind, men skyldes ikke en karakterbrist, manglende modstandskraft eller vilje etc. hos patienten. Én af alkoholismens skadevirkninger er nedbrydelsen af patientens mentale overskud. Alkohol kan medføre ansvarsløshed, upassende eller voldeligt adfærd (også hos dem, der ikke lider af egentlig alkoholisme). Det giver næring til den vedholdende fordom om, at en alkoholiker er karakterløs og i en slags "moralsk fordærv". Sådanne problemer har blandt andet været en væsentlig del af drivkraften bag afholdsbevægelsen, der var særligt fremtrædende i USA i 1800-tallet.

Amerikanske studier har gennem 1990'erne vist at alkoholisme og andre former for afhængighed i høj grad er genetisk bestemte. Den forskning er bekræftet i 1998 af en publikation fra Rigshospitalets center for afhængighedsforskning: Ved alkoholisme påvises en defekt i leverens evne til at bearbejde alkohol. Nogle påstår at en alkoholiker udvikler det heroinlignende stof THIQ, der resulterer i udvikling af flere receptorer i de enkelte hjerneceller -- denne påstand er løst baseret på et forskningsresultat fra 1970 af Virginia Davis, der foretog obduktioner på rotter, men forsøget har vist sig vanskeligt at replikere.[18]

Kriterier for alkoholisme
  • Prioriterer at drikke frem for andre aktiviteter
  • Tolerance over for alkohols effekt
  • Gentaget forekommende afraværsabstinenser
  • Lindring af abstinenser ved indtagelse af alkohol
  • Et subjektivt tvingende behov for at drikke
  • Tilbagevenden til at drikke alkohol, selv efter afholdenhed

Ved afholdenhed i længere tid lukkes disse receptorer, men ved selv kortvarig tilbagevenden til indtagelse af alkohol i ganske små mængder, åbner hjernen for hele registeret af receptorer, og alkoholikerens trang til alkohol vender tilbage med samme styrke og med samme behov for store mængder. Iflg. tilhængere af Minnesota-modellen og dermed dennes definition af sygdommen lider alkoholikeren således af en medfødt overfølsomhed over alkohol, der gør fuldstændig og livslang afholdenhed nødvendig idet brug af alkohol ikke er forenelig med vedkommendes genetiske disposition. Der foreligger dog forskningsresultater der strider mod denne overbevisning.[19]

Nogle undersøgelser viser at så meget som 30% af alle mennesker er genetisk disponeret for sygdommen, selvom ikke alle udvikler den. Alkoholisme er meget udbredt over hele verden og det globale forbrug af alkohol er steget meget gennem tiden. Især i den vestlige verden siden år 1900. Omkring 14 millioner amerikanere har alkoholproblemer; 43% af alle amerikanske familier har et familiemedlem der lider af sygdommen. [20].

Problemer som følge af alkohol[redigér | redigér wikikode]

Sociale[redigér | redigér wikikode]

De sociale problemer kan være

Fysiske[21][redigér | redigér wikikode]

  • Angst er almindelig hos alkoholikere og forårsages af alkohols virkning på hjernefunktionen.
  • Depression er almindelig hos alkoholikere og forårsages dels af alkohols direkte skadelige virkning på hjernen og dels som følge af de sociale problemer, som alkoholismen forårsager. Derfor er andelen af selvmord og selvmordsforsøg høj.
  • Hukommelsestab (blackout).
  • Fejlernæring og vitaminmangel med de deraf følgende problemer – herunder især Korsakoffs syndrom, der er en blivende hukommelsesdefekt forårsaget af tiamin-mangel.
  • Nervebetændelse i benene.
  • Forværring af hudsygdomme, f.eks. psoriasis.
  • Sukkersyge og bugspytkirtelbetændelse.
  • Skrumpelever.
  • Ved brat ophør med alkoholbrug kan der foruden alkoholabstinens optræde delirium og kramper.
  • Demens.
  • Adfærdsforstyrrelse som resultat af slag til hovedet, blodansamling ved hjernen, diffus hjerneskade eller for lavt blodsukker).

Da alkohol med blodet overføres til fostret frarådes det gravide at drikke alkohol. Alkoholskader på fosteret er uoprettelige og værre end narkotikapåførte fosterskader.

Abstinenssymptomer[redigér | redigér wikikode]

Abstinenssymptomer hos alkoholikere starter tidligt, og de alvorlige symptomer fremkommer ca. to dage efter indtag af alkohol. Symptomerne er rysten, svedproduktion, anspændthed og psykose med både høre- og syns-hallucinationer. I sværere tilfælde kan døden indtræffe.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Som ved alle misbrugsformer er det lettere at forebygge end at helbrede, hvorfor der tilrådes en behersket tilgang til alkohol. Behandling kan være medicinsk eller psykologisk.

Terapi[redigér | redigér wikikode]

Behandlingscentre for misbrugere tilbyder behandling af de afhængige.

Kommunale og regionale alkoholbehandlingsinstitutioner tilbyder gratis alkoholbehandling til alle borgere.

Nogle alkoholbehandlinger tilbyder også rådgivning, støtte eller behandling til pårørende. I familieorienteret alkoholbehandling behandles alkoholafhængigheden og de belastninger, den har påført relationerne mellem familiemedlemmerne.

Antabus[redigér | redigér wikikode]

Antabus gives i form af brusetabeletter hvor det aktive stof er Disulfiram. Antabus giver stærkt ubehag, når patienten indtager alkohol. Dette ubehag skal afskrække fra at drikke alkohol.

Minnesotamodellen[redigér | redigér wikikode]

Minnesotamodellen bygger på Anonyme Alkoholikere. Der er tale om en behandlingsform, Anonyme Alkoholikeres 12-trins program er styringsinstrumentet. En Minnesotabehandling er rammen om en behandling af afhængighed, der anvender en række forskellige terapeutiske teknikker. Minnesotamodellen er en pragmatisk, handlings-og resultatorienteret behandlingsform. Et vigtigt element er identifikation: Det er alkoholikere, der behandler alkoholikere. I en moderne professionel Minnesotabehandling er det imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at være ædru alkoholiker for at kunne arbejde inden for misbrugsbehandling. Det kræver en faglig, terapeutisk uddannelse for at kunne bestride alkoholrådgivning og behandling.

Der findes i Danmark en række behandlingscentre, der anvender Minnesotamodellen som behandlingsfilosofi. Behandlingscenter Tjele er det ældste og største af sin art.

Anonyme Alkoholikere[redigér | redigér wikikode]

Anonyme Alkoholikere kaldes også AA og er et tilbud til alkoholikere mange steder i verden.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Alkohol, overforbrug". sundhed.dk. 15. marts 2018. Hentet 27. august 2020. 
  2. ^ "Alcoholism MeSH Descriptor Data 2020". meshb.nlm.nih.gov. Hentet 9 May 2020. 
  3. ^ "Behandlingsmetoder". alkopedia. Hentet 27. august 2020. 
  4. ^ a b "Alcohol Use Disorder: A Comparison Between DSM–IV and DSM–5". November 2013. Arkiveret fra originalen 18 May 2015. Hentet 9 May 2015. 
  5. ^ "Fetal Alcohol Exposure". 14 September 2011. Arkiveret fra originalen 4 April 2015. Hentet 9 May 2015. 
  6. ^ a b c d American Psychiatric Association (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders : DSM-5 (5 udgave). Washington, DC: American Psychiatric Association. s. 490–97. ISBN 978-0-89042-554-1. 
  7. ^ "Alcohol's Effects on the Body". 14 September 2011. Arkiveret fra originalen 3 June 2015. Hentet 9 May 2015. 
  8. ^ Borges, G; Bagge, CL; Cherpitel, CJ; Conner, KR; Orozco, R; Rossow, I (April 2017). "A meta-analysis of acute use of alcohol and the risk of suicide attempt.". Psychological Medicine. 47 (5): 949-957. PMC 5340592free to read. PMID 27928972. doi:10.1017/S0033291716002841. 
  9. ^ Moonat S, Pandey SC (2012). "Stress, epigenetics, and alcoholism". Alcohol Research. 34 (4): 495-505. PMC 3860391free to read. PMID 23584115. 
  10. ^ Morgan-Lopez AA, Fals-Stewart W (May 2006). "Analytic complexities associated with group therapy in substance abuse treatment research: problems, recommendations, and future directions". Experimental and Clinical Psychopharmacology. 14 (2): 265-73. PMC 4631029free to read. PMID 16756430. doi:10.1037/1064-1297.14.2.265. 
  11. ^ Blondell RD (February 2005). "Ambulatory detoxification of patients with alcohol dependence". American Family Physician. 71 (3): 495-502. PMID 15712624. 
  12. ^ Testino G, Leone S, Borro P (December 2014). "Treatment of alcohol dependence: recent progress and reduction of consumption". Minerva Medica. 105 (6): 447-66. PMID 25392958. 
  13. ^ Global status report on alcohol and health 2014 (PDF). World Health Organization. 2014. s. 8, 51. ISBN 978-92-4-069276-3. Arkiveret (PDF) fra originalen 13 April 2015. 
  14. ^ "Global Population Estimates by Age, 1950–2050". 30 January 2014. Arkiveret fra originalen 10 May 2015. Hentet 10 May 2015. 
  15. ^ "Alcohol Facts and Statistics". Arkiveret fra originalen 18 May 2015. Hentet 9 May 2015. 
  16. ^ Worlds Health Organisation (WHO) ICD-11: Klassifikation af alkoholisme som en sygdom
  17. ^ "Alkohol". www.sst.dk. Sundhedsstyrelsen. Hentet 6. februar 2019. 
  18. ^ Myths From The Drug And Alcoholism Treatment Industry
  19. ^ Alcoholism and Treatment | RAND
  20. ^ "At leve med alkoholisme: Nogle forslag for kristne". carelinks.net. Arkiveret fra originalen 20. juli 2008. 
  21. ^ "Alkoholproblemer". Sundhed.dk. 5. juli 2018. Hentet 6. februar 2019. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]