Augustenborg Slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Augustenborg Slot
Augustenborg Slot
Arkitektonisk Stil Rokoko
Klassifikation Fredet
Adresse: Danmark Augustenborg, Danmark
Design og konstruktion
Ejer Staten
Arkitekt Johann Gottfried Rosenberg
Augustenborg Slot (Syddanmark)
Augustenborg Slot
Augustenborg Slot
Augustenborg Slots beliggenhed

Augustenborg Slot er et slotsanlæg i AugustenborgAls i Sønderborg Kommune. Slottet og byen er opkaldt efter hertuginde Augusta, og slottet gav navn til hertugslægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, der ejede området i flere hundrede år. Slottet tilhører den danske stat og blev anvendt som psykiatrisk hospital fra 1932 til 2015. 2016 opretter NaturErhvervstyrelsen en afdeling på slottet.

Slottets historie[redigér | redigér wikikode]

Augustenborg Slots historie begynder med Hans den Yngres fem arveberettigede sønner ved hans død i 1622 hver arvede et lille hertugdømme. Hans søn Alexander fik området omkring Sønderborg.[1] Efter hertug Alexanders død 1627 var det af landsregeringen udskilte lille fyrstedømme Slesvig-Holsten-Sønderborg ikke mere til at dele. Af de seks sønner arvede fem af dem den hertugelige titel, men måtte selv sørge for driften af deres godser. Alexanders tredje ældste søn Ernst Günther erhvervede flere godser og bondegårde på øerne Ærø og Als, og blev den første hertug af linjen Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.

1651 solgte kong Frederik 3. Stavnsbøl Birk til hertug Ernst Günther (1609-1689), som samme år giftede sig med sin kusine prinsesse Augusta. Parret slog sig ned i Sønderborg. I 1660 blev den bedste gård i det gamle Stavnsbøl nedlagt for at give plads til et nyt herresæde opkaldt efter hertuginden. Siden forsvandt resten af Stavnsbøl for at give plads for en ny avlsgård m.m. Ved opkøb udvidede Ernst Günther godset på Als ganske betydeligt.

Det første slot i Augustenborg var en stor bindingsværksbygning[2] som blev opkaldt efter hertug Ernst Günthers hustru, Augusta. Disse bygninger forgængeren for det nuværende slotsanlæg. Efter at de forskellige Sønderborg linier havde betegnet sig som "hertuger af Sønderborg" eller også som slesvigske hertuger hertuger af Slesvig-Holsten, betegnede de forskellige familie-linjer indtil midten af det 18. århundrede sig som hertugerne af Augustenborg.

Slottet blev stamsæde for hertugslægten, som i den anden halvdel af det 17. århundrede erhvervede sig flere besiddelser og dermed udbygge deres godsbesiddelser. Da slottet blev umoderne, blev det revet ned under hertug Frederik Christian 1.. Det gav plads til det nuværende anlæg i senbarok-stil. Byggearbejderne stod på i årene 1770-1776. Til slottet byggedes i 1829 et stutteri.

Den sidste af slægten på slottet var hertug Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Han tog aktiv del i Treårskrigen mod Danmark. Slottet blev i 1850 beslaglagt af den danske hær, som frem til 1864 anvendte det som lazaret og kaserne. Efter 1864 (den 2. Slesvigske Krig 1863-1864) kom Sønderjylland under tysk herredømme, og Augustenborg blev lagt under den preussiske stat, der indrettede det til kvindeseminarium. I 1885 blev det givet tilbage til hertugslægten, men Ernst Günther 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg foretrak at blive boende på Gråsten Slot, og seminariet blev på Augustenborg.

Efter Ernst Günthers død i 1921 blev hans fætter Albert John af Augustenborg (1869–1931) den sidste titulære hertug af Augustenborg. Fra 1931 er hertugerne af Glücksborg de eneste sønderborgske hertuger, der er tilbage.

Efter Genforeningen i 1920 solgte hertugfamilien, der i 1884 havde få et overdraget ejendomsretten, i 1921 slottet til den danske stat. 1929 vedtog Rigsdagen at indrette slottet til et psykiatrisk sygehus med plads til 500 patienter. 1976 blev det overtaget af Sønderjyllands Amt, fra 2007 Region Syddanmarks almenpsykiatriske hospital. Det psykiatriske hospital blev indviet i april 1932 og nedlagt i september 2015.

Slottet i dag[redigér | redigér wikikode]

Slottet er ikke tilgængeligt for offentligheden. Dog er der adgang til slotsparken, gårdspladsen, Augustenborg Slotskirke, der siden 1874 er sognekirke for Augustenborg, og et lille museum, der i tekst og billeder fortæller slottets og stedets historie.

1. maj 2016 opretter NaturErhvervstyrelsen en ny afdeling på Augustenborg Slot med cirka 60 medarbejdere. Dermed er flytningen af 390 arbejdspladser fra styrelsens afdeling i København til Augustenborg Slot på vej.

Ejere af Augustenborg Slot[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • H.P. Clausen & Jørgen Paulsen, Augustenborgerne – slægt – slotte – skæbne, Augustenborgerne – slægt – slotte – skæbne, 1980. ISBN 87-87153-04-1.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Rasmussen, Imberger, Lohmeier, Mommsen: Die Fürsten des Landes – Herzöge und Grafen von Schleswig-Holstein und Lauenburg, Seite 230
  2. ^ Peter Hirschfeld: Herrenhäuser und Schlösser in Schleswig-Holstein,, Seite 104

Koordinater: 54° 56′ 40″ N, 9° 51′ 58,9″ Ø