Bakkehusmuseet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bakkehusmuseet
Bakkehusmuseet.jpg
Bakkehuset
Generelle informationer
Navn Bakkehusmuseet
Type Kulturhistorie
Adresse Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg C
Grundlagt 1925
Direktør Gertrud With
Links
Hjemmeside Bakkehusmuseet
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bakkehusmuseet er et litterært og kulturhistorisk museum, som ligger på Rahbeks Allé på Frederiksberg. Museet er indrettet i den lejlighed, hvor ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek boede fra 1798 til de døde i henholdsvis 1829 og 1830. Museet giver et levende indtryk af det privathjem, som mange af guldaldertidens store forfattere, kunstnere og videnskabsmænd færdedes i.

Huset blev åbnet som museum i 1925 og rummer ikke alene Kamma og Knud Lyne Rahbeks rekonstruerede lejlighed, men også udstillinger af andre forfattere som Adam Oehlenschläger og Johannes Ewald.

Bakkehusets ældste dele stammer fra sidste halvdel af 1600-tallet, og bygningerne betragtes i dag som Frederiksbergs ældste. Bakkehuset var oprindeligt en firlænget gård, som igennem tiden har haft forskellige funktioner: privat bolig, landevejskro, åndssvageanstalt (åndssvageanstalten Gamle Bakkehus, hvis beboerne i 1890 blev flyttet til den nyindkøbte Ebberødgård),[1] børneasyl og funktionærbolig. Husets navn refererer til beliggenheden på Valby Bakke.

Museet kaldtes tidligere de Rahbekske Mindestuer efter oplysningsmanden og forfatteren Knud Lyne Rahbek Han boede først som fast lejer i Bakkehuset i perioden fra 1787 til 1802, hvorefter han købte stedet. I Bakkehuset holdt hans hustru, Kamma Rahbek, salon for tidens digtere og forfattere.

Efter Rahbeks død i 1830 blev huset solgt, men her kom siden til at bo andre forfattere, heriblandt Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg, Troels Troels-Lund og N.F.S. Grundtvig.

I sidste del af 1800-tallet blev både den vestlige og den nordlige af husets fire fløje revet ned på grund af forfald, men de to fløje, som oprindeligt var centrum for Knud Lyne og Kamma Rahbeks salon, står endnu tilbage.

Bakkehusets gæstebolig[redigér | redigér wikikode]

I Bakkehuset indgik også en gæstebolig på 1. sal, som blev tildelt en forfatter eller videnskabelig skribent for to år. I 1988 ændredes statuterne for boligen, så man ikke længere kunne bo i den livsvarigt men at man skulle søge om boligen som et legat, der tildels for en to-årig periode - med mulighed for forlængelse.[2] Gæsteboligen var fribolig fra 1953 til 2016, hvor museet inddrog lejligheden til udstillingslokaler.

Beboere[redigér | redigér wikikode]

1925 - 1951 Louis Bobé, kgl. ordenshistoriograf.
1952     ingen
1953 - 1957 Bjørn Kornerup, historiker
1958 - 1986 Hans Hartvig Seedorff
1986 - 1989 ingen
1990 - 1992 Leif Ludwig Albertsen, professor
1992 - 1994 Søren Ulrik Thomsen
1994 - 1997 Solvej Balle
1997 - 2002 Peter Poulsen
2006 - 2007 Charlotte Weitze
2007 - 2012 Morten Søndergaard og Merete Pryds Helle
2012 - 2016 Pia Juul

Billedgalleri[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ E.V. Rolsted, Aandsvageanstalten paa Gamle Bakkehus 1855-1905 – Et tilbageblik, Nielsen & Lydiche, 1905.
  2. ^ Ugeavisen.dk - Forside

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hans Kyrre, Knud Lyne Rahbek, Kamma Rahbek og Livet paa Bakkehuset, H. Hagerups Forlag, 1929.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Bakkehuset

Koordinater: 55°40′6″N 12°31′54.5″E / 55.66833°N 12.531806°Ø / 55.66833; 12.531806