Brødrene Hartmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Brødrene Hartmann AS)
Brødrene Hartmann A/S
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
NASDAQ OMXHART
Grundlagt 30. april 1917 Rediger på Wikidata
Etableringssted Danmark Rediger på Wikidata
Hovedsæde Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
Organisation
Ejer Thornico Rediger på Wikidata
Moderselskab Thornico Food & Food Technology Group Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 63049611 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/63049611 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Brødrene Hartmann A/S er en dansk virksomhed, som producerer støbepapemballage til æg. Stadilfamiliens selskab Thornico A/S er hovedaktionær.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Virksomheden blev grundlagt i 1917 af brødrene Louis, Carl og Gunnar Hartmann, som havde arvet faderens papirposefabrik. I 1936 fik selskabet licens til at producere ægemballage i støbepap fra et amerikansk firma, og Carl Hartmann udviklede efter et studieophold i USA en maskine til produktionen heraf. Produktionen blev, i datterselskabet Skandinavisk Emballage A/S, etableret i Kongens Lyngby, og i 1962 etableredes endnu en fabrik i Tønder.

I 1964 blev Brødrene Hartmanns Fond stiftet af Brødrene Hartmann A/S på foranledning af Louis Hartmann, der efter de øvrige brødres død ejede hele aktiekapitalen i selskabet. Fonden overtog aktierne.

I 1978 overtog Hartmann Skjern Papirfabrik A/S, og i 1980 blev Skandinavisk Emballage og Brødrene Hartmann A/S fusioneret med det sidstnævnte som fortsættende.

Produktionen i Lyngby blev i starten af 1980'erne flyttet til Tønder, mens et nyt hovedkontor blev bygget på arealerne i Lyngby, som også kunne rumme BRFkredits nye hovedkontor.

I 1982 blev Brødrene Hartmann A/S børsnoteret på Københavns Fondsbørs, hvor fonden ved aktieklasser med forskellige stemmerettigheder sikrede sig fortsat bestemmende indflydelse.

I 1991 etableredes en fabrik i det tidligere Østtyskland, og i 1992 købtes en fabrik i Ungarn. I 1996 etablerede selskabet en fabrik i Malaysia og købte aktiviteter i Brasilien. I 1998 købtes en støbepapfabrik i Argentina, og i 1999 købte selskabet yderligere fabrikker i Kroatien, Finland og Israel.

I 2002 etablerede Hartmann produktion i Nordamerika ved køb af en støbepapfabrik i Canada, som siden blev solgt og erstattet af en nyopført fabrik i Brantford.

I 2007 afhændedes aktiviteterne i Sydamerika, ligesom en nedlukning af aktiviteterne i Asien blev påbegyndt.

I 2006 blev kontoret i Lyngby solgt, og i 2008 flyttedes til et nyt hovedkontor i Gentofte.

I 2008 blev aktieklasserne lagt sammen til én aktieklasse.

I 2013 blev fabrikken i Finland lukket.

I februar 2018 døde den administrerende direktør Ulrik Kolding Hartvig i en cykelulykke.[1]

Administrerende direktører[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

DanskSpire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 55°46′N 12°31′Ø / 55.77°N 12.51°Ø / 55.77; 12.51