Spring til indhold

Brødrene Hartmann

Koordinater: 55°46′N 12°31′Ø / 55.77°N 12.51°Ø / 55.77; 12.51
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brødrene Hartmann A/S
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab
NASDAQ OMXHART
Grundlagt30. april 1917 Rediger på Wikidata
EtableringsstedDanmark Rediger på Wikidata
HovedsædeGentofte, Danmark Rediger på Wikidata
Organisation
EjerThornico Rediger på Wikidata
ModerselskabThornico Food & Food Technology Group Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer63049611 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/63049611 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Brødrene Hartmann A/S er en dansk virksomhed, som producerer støbepapemballage til æg. Stadilfamiliens selskab Thornico A/S er hovedaktionær.

Virksomheden blev grundlagt i 1917 af brødrene Louis, Carl og Gunnar Hartmann, som havde arvet faderens papirposefabrik. I 1936 fik selskabet licens til at producere ægemballage i støbepap fra et amerikansk firma, og Carl Hartmann udviklede efter et studieophold i USA en maskine til produktionen heraf. Produktionen blev, i datterselskabet Skandinavisk Emballage A/S, etableret i Kongens Lyngby, og i 1962 etableredes endnu en fabrik i Tønder.

I 1964 blev Brødrene Hartmanns Fond stiftet af Brødrene Hartmann A/S på foranledning af Louis Hartmann, der efter de øvrige brødres død ejede hele aktiekapitalen i selskabet. Fonden overtog aktierne.

I 1978 overtog Hartmann Skjern Papirfabrik A/S, og i 1980 blev Skandinavisk Emballage og Brødrene Hartmann A/S fusioneret med det sidstnævnte som fortsættende.

Produktionen i Lyngby blev i starten af 1980'erne flyttet til Tønder, mens et nyt hovedkontor blev bygget på arealerne i Lyngby, som også kunne rumme BRFkredits nye hovedkontor.

I 1982 blev Brødrene Hartmann A/S børsnoteret på Københavns Fondsbørs, hvor fonden ved aktieklasser med forskellige stemmerettigheder sikrede sig fortsat bestemmende indflydelse.

I 1991 etableredes en fabrik i det tidligere Østtyskland, og i 1992 købtes en fabrik i Ungarn. I 1996 etablerede selskabet en fabrik i Malaysia og købte aktiviteter i Brasilien. I 1998 købtes en støbepapfabrik i Argentina, og i 1999 købte selskabet yderligere fabrikker i Kroatien, Finland og Israel.

I 2002 etablerede Hartmann produktion i Nordamerika ved køb af en støbepapfabrik i Canada, som siden blev solgt og erstattet af en nyopført fabrik i Brantford.

I 2007 afhændedes aktiviteterne i Sydamerika, ligesom en nedlukning af aktiviteterne i Asien blev påbegyndt.

I 2006 blev kontoret i Lyngby solgt, og i 2008 flyttedes til et nyt hovedkontor i Gentofte.

I 2008 blev aktieklasserne lagt sammen til én aktieklasse.

I 2013 blev fabrikken i Finland lukket.

I februar 2018 døde den administrerende direktør Ulrik Kolding Hartvig i en cykelulykke.[1]

Administrerende direktører

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°46′N 12°31′Ø / 55.77°N 12.51°Ø / 55.77; 12.51