Linje C
Linje C er en s-togs-linje, som kører mellem Frederikssund Station og Klampenborg Station via København H. Mandag-fredag er der 10 minutters drift i dagtimerne, idet der dog stoppes skiftevis i Vinge og Kildedal. Desuden køres uden stop Husum - Vanløse og Flintholm - Valby. Om aftenen er der 20 minutters drift med stop ved alle stationer. I weekenden er der 10 minutters drift i dagtimerne og 20 minutters drift om aftenen med stop ved alle stationer hele dagen. Nat efter fredag og lørdag køres halve time men uden stop ved Vinge og Kildedal. Linjen oprettedes 14. maj 1950.[1] Fra 1966 suppleres linjen i myldretiden af linje Cx, der med variationer fortsatte frem til 1993. Fra 1979 til 1989 suppleredes yderligere i dagtimerne med linje Cc. Linje C selv var oprindeligt rød på linjekortet, men blev i 1979 ændret til den nuværende orange farve. Stationer[redigér | redigér wikikode]Linje C har følgende stationer på linjen, taget i rækkefølgen fra Klampenborg Station til Frederikssund Station. Langgade, Peter Bangs Vej, Jyllingevej og Islev betjenes ikke i dagtimerne mandag-fredag. Kildedal og Vinge betjenes ikke, når der køres nat efter fredag og lørdag.
Historie[redigér | redigér wikikode]![]() 4. generations S-tog i nyt design på linje C på Svanemøllen Station. 16. maj 1949 blev den hidtidige linje mellem Holte og Vanløse forlænget til Ballerup, da S-banen blev forlænget dertil. Imidlertid var der dårlige forbindelser i Vanløse til Frederiksberg-linjen (den nuværende linje F), og derfor valgte man at dele linjen mellem Holte og Ballerup i to 14. maj 1950. Ved samme lejlighed indførtes linjebogstaver, så den gamle linje nu blev til linje B mellem København H og Holte, mens den nye linje C kom til at gå mellem Ballerup og Hellerup.[1] Ballerup på Frederikssundsbanen har efterfølgende været fast endestation for linje C for enten alle eller visse tog. Forbindelserne i Vanløse blev sikret ved, at linje C indtil 1972 havde et tre minutters stop i begge retninger på samme tid og samtidig med, at togene på linje F holdt på stationen for at skifte retning. I den anden af linjen vekslede forholdene noget. Fra starten fortsattes ad Nordbanen til Holte i myldretiden som forstærkning af linje B, men på søndage kørtes ofte i stedet til Klampenborg som forstærkning af linje A, når der var mange passagerer til f.eks. Dyrehaven, Bakken og Bellevue Strand. Med tiden ændrede forholdene sig dog på Nordbanen. Fra 4. oktober 1953 kørtes uden stop mellem Hellerup og Lyngby, idet der i stedet kom ekstrakørsel i myldretiden her i form af den senere linje Bx.[1] Fra 26. maj 1963 kørtes også til Holte i dagtimerne og fra 31. maj 1964 hele dagen, idet der dog på søndage stadig endtes i Hellerup med mulighed for forlængelse til Klampenborg.[2] I 1972 skete der større reform af linjenettet, der bl.a. medførte at linje C fik selskab på Frederikssundsbanen af en ny linje H, mens linje C selv nu kørte uden stop mellem Herlev og Vanløse. Året efter kom en energikrise, der fik betydelige virkninger for linje C, som om aftenen på hverdage og hele søndagen nu kun kørte mellem Vanløse og Hellerup. Det holdt til næste reform af linjenettet i 1979, hvor linje H nedlagdes, mens linje C nu atter kørte til Ballerup i hele driftstiden og med stop ved alle stationer. I den modsatte ende omlagdes og forlængedes linjen samtidig i hele driftstiden til Klampenborg, som den har betjent lige siden. Samtidig fik den selskab på Frederikssundsbanen af en ny linje Cc, der dog nedlagdes i 1989 og erstattedes af en i 1987 oprettet ny linje H. Fra starten havde linje C 20 minutters drift i dagtimerne, men det blev der lavet om på med en endnu en reform af linjenettet i 2007. Her fik linjen 10 minutters drift i dagtimerne og forlængedes samtidig til Frederikssund på hver anden afgang i dagtimerne, begge dele til erstatning for linje H+, der nedlagdes. I 2012 ændredes køreplanen nok engang, så der nu køres til Frederikssund på alle afgange i weekenden i stedet for linje H, der indstilles netop i weekenderne. Fra køreplansskiftet 30. januar 2017 blev linje H også indstillet om aftenen på hverdage, hvor linje C så til gengæld også forlænges til Frederikssund.[3][4] Ved køreplansskiftet 14. december 2020 byttede linje C og H funktion som henholdsvis stoptog og hurtigtog i dagtimerne på hverdage. Linje C kom til at køre til Frederikssund på alle afgange men uden stop Valby - Flintholm og Vanløse - Husum. De mellemliggende stationer betjenes i stedet af linje H, der afkortedes til Ballerup. Tanken var at det ville give en mere jævn fordeling i kørslen på Frederikssundsbanen, i stedet for at Frederikssund skiftevis betjentes af tog med og uden stop undervejs. Desuden åbnede den nye Vinge Station dagen før køreplansskiftet. I dagtimerne på hverdage stopper hver anden linje C der og hver anden på Kildedal Station. Om aftenen og i weekenden kører alle tog på linje C til Frederikssund med stop ved alle stationer undervejs.[5] Kronologisk oversigt[redigér | redigér wikikode]
Cc[redigér | redigér wikikode]Ved en reform af linjenettet i 1979 indførtes særlige linjer der kun kørte i dagtimerne mandag-fredag. Som den ene af to nye linjer oprettedes linje Cc mellem Ballerup og Holte. På Frederikssundsbanen kørtes uden stop mellem Herlev og Vanløse og mellem Vanløse og Valby som en hurtig supplering af linje C. Tilsvarende kørtes på Nordbanen uden stop mellem Hellerup og Lyngby som en hurtig supplering af linje A. Ved en ny reform af linjenettet i 1989 nedlagdes linje Cc og erstattedes af en omlagt linje H på Frederikssundsbanen og en ny linje L på Nordbanen.
Cx[redigér | redigér wikikode]![]() 2. generations S-tog på linje Cx på Hillerød Station i 1975. Da S-banen blev forlænget til Ballerup i 1949 nøjedes man i første omgang med enkeltspor mellem Herlev og Ballerup. Det var derfor kun muligt at forstærke driften frem til Herlev hvilket skete med linje A i myldretiden fra 1952.[1] I 1966 blev der imidlertid etableret dobbeltspor mellem Skovlunde og Ballerup og i 1970 desuden mellem Herlev og Skovlunde. Det udnyttede man 5. december 1966 til at oprette en ny myldretidslinje på Frederikssundsbanen, linje Cx, der kørte mellem Ballerup og Østerport og uden stop mellem Herlev og København H samt mellem Østerport og Hellerup.[6][2] To år efter, 26. maj 1968, tilsvarende en ny linje Ex, der kørte mellem København H og Hillerød og uden stop mellem Østerport og Birkerød. Mellem København H og Østerport blev den lagt i samme minuttal som linje Cx, hvilket medførte at visse tog fra Ballerup fortsatte til Hillerød som linje Ex og omvendt. De gennemgående tog var skiltet Ex i begge retninger og stoppede ikke i Hellerup i modsætning til de øvrige Cx-tog, der stadig endte der.[2] Ved en reform af linjenettet i 1972 tog man konsekvensen af sammenfaldet mellem de to linjer og sammenlagde dem til en linje Cx mellem Herlev og Hillerød. Samtidig ændredes standsningsmønstret, så der nu kørtes uden stop mellem Jyllingevej og København H samt mellem Østerport og Holte. Det betød at linjen primært betjente stationer i forstæderne men ikke de store skiftestationer Valby, Vanløse og Hellerup. Allerede året i 1973 forlængedes linje Cx atter til Ballerup. I 1977 fik linjen et ekstra stop i Lyngby til erstatning for linje Bx, der var blevet omlagt til Farum i forbindelse med omstillingen af Hareskovbanen til S-bane. Derudover fortsatte linje Cx dog uændret. En ny reform af linjenettet i 1989 betød imidlertid en kraftig amputation af linje Cx. Kørslen til Hillerød forsvandt til fordel for linje A og E og i stedet endtes nu på København H. Videre kørsel til f.eks. Hellerup var ikke muligt, da der var fyldt op med linjer ad den centrale Boulevardbanen. I den anden retning ændredes stopmønstret desuden, så der nu kørtes uden stop mellem Valby og Jyllingevej. Som sådan fortsatte linjen til 1993, hvor den nedlagdes og erstattedes af en ny linje H+ mellem Ballerup og Farum.
Nattog C[redigér | redigér wikikode]20. november 2009 indførtes forsøg med nattog fredag og lørdag nat, hvilket for linje C's vedkommende betød tog en gang i timen mellem Frederikssund og Klampenborg og stop ved alle stationer undervejs. Forsøget skulle oprindelig have varet til udgangen af 2010 men blev i praksis permanent og blev i 2012 udvidet til to gange i timen, idet linje C's natdrift dog blev afkortet til kun at køre mellem Frederikssund og København H. Et tilsvarende koncept (med kørsel til Klampenborg) havde allerede i en årrække været benyttet nat efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, dog med 20-minuttersdrift. Ved køreplansskiftet 10. december 2018 blev natkørslen udvidet, så der atter køres hele vejen mellem Frederikssund og Klampenborg. Til gengæld stoppes der ikke længere på Kildedal om natten.[7] Vinge der åbnede 13. december 2020 bliver heller ikke betjent om natten.[8] Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]Kilder[redigér | redigér wikikode]
Noter[redigér | redigér wikikode]
|