Linje Bx

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bx
S-train service Bx.svg
Line Bx on København H.jpg
Overblik
Type S-togs-linje
System S-tog
Lokalitet Storkøbenhavn
Endestationer Farum
Høje Taastrup
Antal stationer 26
Drift
Åbnet 4. oktober 1953
Ejer(e) Banedanmark
Operatør(er) DSB
Karakter Pendlertog
Rullende materiel Litra SA og SE
Teknisk
Strækningslængde 46,8 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Ja
Strækningshastighed 120 km/t

Linje Bx er en s-togs-linje, som kører mellem Farum og Høje Taastrup via København H. Linjen kører kun i myldretiderne på hverdage. Der køres uden stop mellem Danshøj og Glostrup.

Linjen startede som ekstrakørsel i myldretiden for linje B i 1953 men fik først en egentlig linjebetegnelse i 1963, da man begyndte at kendetegne myldretidslinjer med et efterstillet x for eXtra. Siden 2007 er linje Bx imidlertid den eneste myldretidslinje.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Linje Bx har følgende stationer på linjen, taget i rækkefølgen fra Farum til Høje Taastrup. Der køres uden stop mellem Danshøj og Glostrup.

  1. Farum Station (Endestation)
  2. Værløse Station
  3. Hareskov Station
  4. Skovbrynet Station
  5. Bagsværd Station
  6. Stengården Station
  7. Buddinge Station
  8. Kildebakke Station
  9. Vangede Station
  10. Dyssegård Station
  11. Emdrup Station
  12. Ryparken Station
  13. Svanemøllen Station
  14. Nordhavn Station
  15. Østerport Station
  16. Nørreport Station
  17. Vesterport Station
  18. København H
  19. Dybbølsbro Station
  20. Carlsberg Station
  21. Valby Station
  22. Danshøj Station
  23. Glostrup Station
  24. Albertslund Station
  25. Taastrup Station
  26. Høje Taastrup Station

Historie[redigér | redigér wikikode]

1. generations S-tog på linje Bx på Østerport Station i 1975.

Linjen blev oprettet 4. oktober 1953[1] som den første myldretidslinje og supplerede som sådan linje B ad Boulevardbanen og Nordbanen mellem København H og Lyngby. Oprindelig havde linjen ingen særlig betegnelse men omtaltes i køreplanerne som ekstrakørsel. I 1960 etableredes yderligere ekstrakørsel på Høje Taastrup-banen i form af tre morgenafgange fra Hvidovre til Hellerup, der kørte uden stop mellem Hvidovre og København H. Mellem København H og Hellerup kørtes i samme minuttal som den eksisterende ekstrakørsel og den første afgang fra Hvidovre fortsatte til Lyngby.[2] Den nye ekstrakørsel supplerede også linje B. Denne udgik ganske vist fra Glostrup, men da der kun var enkeltspor mellem Hvidovre og Glostrup, var det ikke muligt også at lade ekstrakørslen udgå derfra.

I 1963 blev der etableret dobbeltspor mellem Hvidovre og Glostrup og samtidig forlængedes S-banen og dermed linje B til Taastrup. Ved samme lejlighed blev de to ekstrakørsler lagt sammen til en egentlig linje mellem Taastrup og Lyngby med linjebetegnelsen Bx, hvor x står for eXtra. En anden ændring var, at der kørtes uden stop både Hvidovre - København H og Østerport - Bernstorffsvej. Det betød at linjen især betjente stationerne i forstæderne men ikke de store skiftestationer Valby og Hellerup. Med forskellige variationer har linjen siden fortsat med at springe visse stationer over.

I 1977 blev Hareskovbanen en del af S-banen, og i den forbindelse omlagdes linje Bx ad denne til Farum, idet der også her blev sprunget stationer over. De første par år supplerede linjen den første linje H her, men i 1979 nedlagdes den, og i stedet blev det også her linje B, der skulle suppleres.

31. maj 1986 blev S-banen forlænget fra Taastrup til den ny Høje Taastrup Station, og linje B og den i 1979 oprettede linje Bb forlængedes tilsvarende. Også linje Bx skulle have været forlænget tilsvarende, men uventede begivenheder få dage før kom på tværs. 27. maj udbrændte kommandoposten og det tilhørende relæhus på Taastrup Station, med det resultat at S-togsdriften måtte indstilles mellem Glostrup og Taastrup nogle timer, før der sidst på aftenen kunne indsættes en pendulstamme. Fra 29. maj kunne linje B og Bb dog atter køre til Taastrup, og den efterfølgende indvielse af Høje Taastrup Station fandt sted som planlagt. Linje Bx blev derimod afkortet til København H, og man skønnede, at det ville vare til efter sommerferien, før den også kom til Høje Taastrup.[3] I praksis kom der dog til at vare til 9. marts 1987, før linjen atter begyndte at komme på vest på og da kun i begrænset omfang. I første omgang forlængedes linjen således på enkelte afgange til Glostrup og med stop ved alle stationer mellem Valby og Glostrup.[4]

Små tre måneder senere, 31. maj 1987, betød forskellige ændringer af linjenettet, at linje B måtte sige farvel til Farum, mens linje Bb blev nedlagt til fordel for en ny linje H. Også linje Bx forsvandt fra Farum, idet den blev omlagt til Hellerup, mens linje Ax, der hidtil havde endt på Østerport forlængedes til Farum i stedet.[5] I den modsatte ende kunne linje Bx til gengæld omsider køre til Høje Taastrup i fuldt omfang fra 3. august 1987, efter at kommandoposten i Tasstrup var blevet genopbygget.[6] Som et kuriosum kan i øvrigt nævnes, at publikumskøreplanerne i hele perioden angav, at linjen kørte til Høje Taastrup og uden stop København H - Valby - Glostrup, til trods for at det reelt kom til at vare over et år, før det blev aktuelt i praksis.

Mod nord betød en reform af linjenettet i 1989 at linje Ax og Bx atter byttede plads idet førstnævnte atter afkortedes til Østerport mens sidstnævnte på ny kom til Farum. I 1993 blev den supplerende kørsel på Hareskovbanen imidlertid overtaget af den nye linje H+, og linje Bx blev samtidig afkortet til København H. I 1994 blev driften yderligere indskrænket til kun tre afgange om morgenen fra Høje Taastrup til København H og ingen retur. I 2001 blev de forlænget til Hellerup, og i 2002 kom returløbene til København H også med i køreplanen.

2005 bragte en radikal ændring med sig, da linjen både kom til at køre i dagtimerne og samtidig blev forlænget til Klampenborg. Glæden var dog kort, for allerede året efter måtte linjen indstilles på grund af infrastrukturarbejder på Boulevardbanen. I 2007 vendte linjen dog tilbage, nu som ren myldretidslinje mellem Høje Taastrup og Farum. Allerede i 2009 afkortedes linjen imidlertid til Østerport og blev samtidig indskrænket til kun at køre i morgenmyldretiden. I en periode i 2011 forsvandt linjen igen til fordel for forsøg på linje B med 9 afgange i myldretiden mellem Høje Taastrup og København H.[7] Efterfølgende vendte linje Bx dog tilbage igen.

Ved køreplansskiftet 30. januar 2017 kom linje Bx atter til at køre i eftermiddagsmyldretiden, og vendte samtidig tilbage på Hareskovbanen til erstatning for linje H, der til gengæld afkortedes til Østerport i hele driftstiden. Desuden fik linjen samme stopmønster på Hareskovbanen, som den havde fra 2007 til 2009, dvs. uden stop på Emdrup, Dyssegård, Kildebakke og Skovbrynet stationer. På Høje Taastrup-banen kom linjen til gengæld til at standse ved alle stationer mellem Valby og Høje Taastrup. Samtidig justeredes køreplanen for linje B i myldretiden, så hvert andet tog i myldretiden kom til at køre to minutter senere end ellers mellem Dybbølsbro og Høje Taastrup og tilsvarende to minutter tidligere den modsatte vej. Sammen med ændringerne på linje Bx betød det, at der kom ni afgange i timen jævnt fordelt mellem København H og Høje Taastrup i stil med det ovennævnte forsøg.[8][9]

Ved køreplansskiftet 10. december 2018 blev standsningsmønstret ændret på ny. På Hareskovbanen fik linjen således stop ved alle stationer. Til gengæld kom den igen til at køre uden stop mellem Glostrup og Danshøj på Høje Taastrup-banen, idet den jævnt fordelte kørsel med linje B samtidig ophørte.[10][11]

Kronologisk oversigt[redigér | redigér wikikode]

Med mindre andet er angivet kørte linjen i myldretiderne morgen og eftermiddag.

Dato Linjeføring Bemærkninger
04-10-1953[1] København H - Lyngby
04-01-1960[2] (Hvidovre Station -) København H - Lyngby Kun tre afgange fra Hvidovre om morgenen. Uden stop Hvidovre - København H.
26-05-1963 Taastrup - København H - Lyngby Uden stop Hvidovre-København H og Østerport-Bernstorffsvej.
01-10-1972 Taastrup - København H - Lyngby Uden stop Glostrup-Valby-København H og Østerport-Bernstorffsvej.
25-09-1977 Taastrup - København H - Farum Uden stop Glostrup-Valby-København H, Østerport-Kildebakke og Bagsværd-Værløse.
28-05-1986[3] København H - Farum Uden stop Østerport-Kildebakke og Bagsværd-Værløse.
09-03-1987[4] Glostrup - København H - Farum Uden stop Valby-København H, Østerport-Kildebakke og Bagsværd-Værløse.
31-05-1987[5] Glostrup - København H - Hellerup Uden stop Valby-København H.
03-08-1987[6] Høje Taastrup - København H - Hellerup Uden stop Glostrup-Valby-København H.
28-05-1989 Høje Taastrup - København H - Farum Uden stop Glostrup-Valby, Østerport-Vangede og Bagsværd-Vanløse.
26-09-1993 Høje Taastrup - København H Uden stop Valby-København H.
22-08-1994 Høje Taastrup - København H Kun tre afgange om morgenen fra Høje Taastrup og ingen modsat. Uden stop Valby-København H.
24-09-1995 Høje Taastrup - København H Kun tre afgange om morgenen fra Høje Taastrup og ingen modsat. Uden stop Glostrup-Valby-København H.
17-06-2001 Høje Taastrup - København H - Hellerup Kun tre afgange om morgenen fra Høje Taastrup og ingen modsat. Uden stop Glostrup-Valby-København H og Østerport-Hellerup.
15-09-2002[12] Høje Taastrup - København H - Hellerup Kun tre afgange om morgenen fra Høje Taastrup, retur til København H. Uden stop Glostrup-Valby-København H.
08-01-2005 Høje Taastrup - København H - Klampenborg Kørsel i dagtimerne mandag-fredag. Uden stop Glostrup-Danshøj.
08-01-2006 Indstillet på grund af infrastrukturarbejder.
23-09-2007 Høje Taastrup - København H - Farum Uden stop Glostrup-Danshøj, Ryparken-Vangede-Buddinge og Bagsværd-Hareskov.
13-12-2009 Høje Taastrup - København H - Østerport Kun i morgenmyldretiden. Uden stop Glostrup-Danshøj.
30-01-2017[9] Høje Taastrup - København H - Farum Uden stop Ryparken-Vangede-Buddinge og Bagsværd-Hareskov.
10-12-2018[10][11] Høje Taastrup - København H - Farum Uden stop Glostrup-Danshøj.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Københavns S-bane 1934 - 1984 af John Poulsen. Bane bøger, 1984. ISBN 87-88632-01-6
  • S-banen 1934-2009 af Morten Flindt Larsen og John Poulsen. Bane bøger, 2009. ISBN 978-87-91434-20-4
  • Køreplaner fra DSB.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Danmarks rejseforbindelser - Gyldig fra 4. oktober 1953 til 22. maj 1954, s. 2. Danske Statsbaner.
  2. ^ a b Danmarks rejseforbindelser - Gyldig fra 2. oktober 1960 til 27. maj 1961, s. 139. Danske Statsbaner.
  3. ^ a b Hovedstadsområdet/DSB, notits i BYtrafik 3/1986, s. 133-134.
  4. ^ a b Hovedstadsområdet/DSB, notits i BYtrafik 2/1987, s. 77.
  5. ^ a b Hovedstadsområdet/DSB, notits i BYtrafik 1/1987, s. 27-28.
  6. ^ a b Hovedstadsområdet/DSB', notits i BYtrafik 5/1987, s. 216.
  7. ^ S-tog tester køreplan uden faste minuttal på linje B – Pressemeddelelse fra DSB, 28. september 2011.
  8. ^ http://www.dsb.dk/globalassets/pdf/koereplaner/s-tog/2017/s-tog-30jan17.pdf. Tilgået 26. december 2016.
  9. ^ a b Boganmeldelse: S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 29. november 2016.
  10. ^ a b Se, om der kommer ændringer på din rejse med den nye køreplan, dsb.dk. Besøgt 5. december 2018.
  11. ^ a b Ændrede S-togslinjer og farvel til publikumskøreplanen af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 4. december 2018.
  12. ^ Jernbanen 3/2002.