H.C. Andersen

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra H. C. Andersen)
Hans Christian Andersen
Dansk litteratur
19. århundrede
H.C. Andersen, København, 1869.
Fotograf: Thora Hallager.
Kilde: Odense Bys Museer
Personlig information
Født Hans Christian Andersen Rediger på Wikidata
2. april 1805
Odense, Danmark
Død 4. august 1875 (70 år)
Rolighed, København, Danmark
Dødsårsag Leverkræft Rediger på Wikidata
Gravsted Hans Christian Andersens grav, Assistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Bopæl H.C. Andersens Barndomshjem, Kong Hans' Vingård, Helsingør, Rolighed, Slagelse, Danmark Rediger på Wikidata
Far Hans Andersen Rediger på Wikidata
Mor Anne Marie Andersdatter Rediger på Wikidata
Søskende Karen Marie Andersen Rediger på Wikidata
Ægtefælle Blev aldrig gift Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Slagelse Gymnasium og HF-kursus (1822-1826),
Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Selvbiograf, journalist, dramatiker, rejsende, skribent, børnebogsforfatter, digter, romanforfatter, papirklipper Rediger på Wikidata
Fagområde Eventyr Rediger på Wikidata
Arbejdssted København Rediger på Wikidata
Kendte værker Fyrtøjet, Den lille Havfrue, Prindsessen paa Ærten, Kejserens nye klæder, Den grimme ælling med flere Rediger på Wikidata
Genre Eventyr
Litterær bevægelse Romantismen
Påvirket af Romantikken
Har påvirket Romantikken
Nomineringer og priser
Udmærkelser Titulær professor (1851),
Roter Adlerorden af tredje klasse,
Prometheus Award - Hall of Fame,
Kommandør af 1. grad af Dannebrog (1875),
Gouden Penseel (1976) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Der er flere personer med dette navn, se H.C. Andersen (flertydig).

Hans Christian Andersen (født 2. april 1805 i Odense, død 4. august 1875 på Rolighed i København) var en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine eventyr. Han var kendt for sine buketter og papirklip, og menes at have opfundet det flettede danske julehjerte[1]. Han er en af den danske guldalders hovedpersoner. Han var desuden opfinderen af Tingseventyr, der er en undergenre af kunsteventyr.

Fødsel og liv

Fødsel og dåb

H.C. Andersen blev døbt umiddelbart efter fødslen som mange andre pga. den store børnedødelighed. I kirkebogen til Sankt Hans Kirke i Odense[2][3] er skrevet, at fødslen fandt sted kl. 2 om natten den 2. april 1805, og at den stedfortrædende præst forrettede dåben.

Den 15. april blev dåben bekræftet ved en fremstilling i kirken, og barnet blev her indskrevet med navnet: Hans Christian.

H.C. Andersens Hus i Odense.

En dåbsattest blev først fremstillet i november 1823, måske i forbindelse med en arvesag (farfarens død), men er senere forsynet med en randbemærkning, hvoraf det fremgik, at fødestedet var Hjørnehuset, Hans Jensens Stræde 43, en del af det nuværende museum H.C. Andersens Hus.

Efter sigende skyldes tilføjelsen, at H.C. Andersen i året 1867 skulle udnævnes til æresborger i Odense. At fødestedet skulle være hjørnehuset i Hans Jensens Stræde er derfor uden berigtigelse og H.C. Andersen skulle selv have benægtet det; han sagde "jeg er ikke født i sådan en rønne".[4]

Der var seks faddere ved dåbsfremstillingen: madam Sille Marie Breineberg f. Westphalen bar barnet; jomfru Friederiche Pommer; skomagermester Peder Waltersdorff; hattemager Jens Henrichsen Dorch; snedkersvend Anders Jørgensen; portneren ved Odense Gråbrødre Hospital, Nicolas Gomard.

Som forældre står i kirkebogen den 22-årige skomagersvend Hans Andersen (født 1782, død 1816, var også soldat)[5] og den 34-årige Anne Marie Andersdatter. Parret indgik giftermål i Skt. Knuds Kirke i Odense den 2. februar 1805, to måneder før fødslen.

Anne Marie havde allerede en datter ved navn Karen Marie, der imidlertid var anbragt hos Anne Maries mor.

H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde, hvor han boede fra 1807 til 1819.[6]

Ægteparret flyttede sammen første gang til Holsedore og i maj måned til Klaregade. I starten af 1807 fik de egen bolig i Klingenberg 664, nu Munkemøllestræde i Odense, huset der nu betegnes H.C. Andersens Barndomshjem.

I huset boede i alt 12 personer, og familiens bolig bestod af ét værelse med køkken. Ifølge H.C. Andersens egne levnedsbeskrivelser havde friskomageren selv sammentømret et skomagerværksted og en brudeseng af et træstillads: der kort forinden havde baaret Liigkisten med en afdød Grev Trampe.[7]

Barndom

En rekonstruktion af et fattigt hjem omkring 1800. H.C. Andersens museum, Odense.

Hvor han befandt sig de første leveår vides ikke, men som toårig flyttede H.C. Andersen i 1807 med skomagerfamilien ind i barndomshjemmet, en lejlighed med køkken i alt ca. 42 m² i ejendommen Klingenberg 646 nu Munkemøllestræde 3.

Som 6-årig kom H.C. Andersen i pogeskole, senere i en skole for især jødebørn og frekventerede efter sigende også en ”fattigskole”. I hjemmet var det faderen, der gav ham kendskab til Holbergs komedier og vakte hans interesse for teater og kultur.

Faderen lod sig i 1812 hverve som soldat i stedet for en indkaldt bondesøn, der til gengæld måtte udrede en større sum penge til friskomageren. Han kom hjem efter to års forløb, syg og nedbrudt, og fandt tillige, at alle pengene var tabt på grund af statsbankerotten i 1813. Han døde i 1816.

H.C. Andersen havde af og til besøgt Odense Teater og set skuespil og spillet rollerne hjemme.

Hjemmet var fattigt efter faderens død, og H.C. Andersen kom en kort tid i lære først på en klædefabrik og senere på en tobaksvirksomhed. Legemligt arbejde syntes at have været for hård for den følsomme H.C. Andersen, og igen anbragtes han på en fattigskole, hvor han fik undervisning i religion og regning.

Imidlertid blev moderen gift i 1818, igen med en skomagersvend. Familien havde måttet forlade barndomshjemmet i Klingenberg i april 1819 og flytte til et hus længere nede ad gaden. Begge forhold synes at have været medvirkende til, at H.C. Andersen i en tidlig alder besluttede sig for at forlade Odense.

Den 8. juli 1819 blev H.C. Andersen konfirmeret i Odense Domkirke af domprovsten, der ellers kun konfirmerede fine borgeres børn og ikke fattigfolks. Domprovsten skrev endda i konfirmationsprotokollen, at H.C. Andersen havde gode evner og gode religionskundskaber, omend hans flid ikke var rosværdig.

Forfatteren Jens Jørgensen har i sin bog H.C. Andersen − En sand Myte bemærket, at H.C. Andersen i modsætning til andre drengebørn i Odense fra lignende fattige hjem syntes at nyde en mere beskyttet og privilegeret barndom, og at familien, den ganske unge friskomager Hans Andersen og den betydelig ældre Anne Marie Andersdatter, aldrig syntes at lide egentlig nød.

H.C. Andersen havde også knyttet forskellige kontakter, og da han forlod Odense, var han i besiddelse af en introduktionsskrivelse fra avisudgiveren i Odense, bogtrykker Iversen.[8]

Ankomst til hovedstaden

Niels Larsen Stevns kunstneriske behandling af H.C. Andersens afsked med sin mor.
Jødefejden i september 1819 da H.C. Andersen ankom til København (skildret i en senere tegning).

Den 4. september 1819 rejste den 14-årige H.C. Andersen med 13 rigsdaler på lommen med Postvognen til København, hvor han if. ”Levnedsbogen” ankom den 5. september (i Mit Livs Eventyr den 6. september). Han ankom midt i Jødefejden i 1819, en voldelig opstand mod jøderne. H.C. Andersen var ikke overrasket over opstanden; han troede at det hørte med til en stor by som København.[9]

I København indlogerede han sig på et gæstgiveri i Gardergade, nu Vestergade. Det menes, at H.C. Andersen ankom til hovedstaden i følge med (eller samtidigt med) prins Ferdinands (tidligere) amme, en ”Madame Sophie Charlotte Hermansen”, som H.C. Andersen havde stiftet bekendtskab med på Odense Slot, (formodentlig var moderen vaskekone på slottet). Madam Hermansen hjalp H.C. Andersen med kost og logi og anviste ham samtidig arbejde hos en snedkermester. Dette varede dog kun en enkelt dag. Bekendtskabet synes tillige at have ført til foretræde hos direktøren for Det kgl. Teaters Syngeskole, hr. Siboni, der i selskab med C.E.F. Weyse, Jens Baggesen og andre notabiliteter formåede at samle en sum penge ind til den 14-årige H.C.A.

Samtidigt gav Siboni løfte om kost og sangundervisning. H.C. Andersen fik derefter et nyt logi i Ulkegade, nu Holmensgade, og af hensyn til Siboni tillige tyskundervisning. Siboni opgav dog hurtigt H.C. Andersens sangundervisning, og H.C. Andersen henvendte sig derefter til solodanser C. Dahlén og fik undervisning på Hofteatrets Danseskole i sæsonen 1821-22.

Til trods for en lidt uheldig optræden i en statistrolle på Det Kgl. Teater opnåede H.C. Andersen alligevel en stilling i koret dog uden fast løn, og skrev samtidig bønskrifter til forskellige forfattere og kunstnere og udvidede på den måde sin bekendtskabskreds.

I 1821 skrev H.C. Andersen sit første skuespil, Røverne i Vissenberg, til teatret. Stykket blev afvist, og kort efter skrev H.C. Andersen sin første bog, der blev udgivet, men ikke solgt i stort tal. En tidligere forbindelse fra Odense, oberst Christian Høegh-Guldberg, opfordrede H.C. Andersen til at henvende sig til den nyudnævnte teaterdirektør for Det kgl. Teater, Jonas Collin.

I 1822 skrev H.C. Andersen skuespillet Alfsol, der blev erklæret som uegnet til opførelse på scenen. Direktøren for teatret Knud Lyne Rahbek anså dog H.C. Andersen for at have skjulte talenter, som muligvis kunne fremelskes ved den rette uddannelse.[10] Som følge af dette blev den 13. september 1822 holdt et direktionsmøde med H.C. Andersen. Ved mødet blev det overdraget Collin at ansøge Frederik 6 om hjælp til yderligere uddannelse af H.C. Andersen. Kongen bevilgede, at fonden ad usus publicos skulle udbetale penge til H.C. Andersen med det formål, at han skulle "vorde en nyttig borger". Selv om Rahbek var hovedkraften bag støtten, var det Collin, der som formynder fik æren for det i eftertid, ikke mindst fordi H.C. Andersen selv beskriver det sådan i sin erindringsbog Mit livs eventyr

Efter godt tre års ophold i hovedstaden modtog den 17-årige H.C. Andersen en donation af kong Frederik 6. Den muliggjorde hans videre uddannelse på den velrenommerede latinskole i Slagelse. Collin skulle som hans formynder føre tilsyn.[8]

Uddannelse

H.C. Andersen ankom den 26. oktober 1822 til Slagelse og blev indlogeret hos herredsfogedens enke, madam Henneberg. I latinskolen blev han under henvisning til manglende kundskaber placeret i 2. klasse blandt 11-12-årige drenge af skolelederen Meisling. Forholdet mellem Meisling og H.C. Andersen udviklede sig iflg. forfatteren Johan de Mylius katastrofalt. Også fordi Mejsling og Collin pure nægtede H.C. Andersen at beskæftige sig med nogen form for digtning.

Selvportræt fra ca. 1830.

Hans digtning i denne periode er da også begrænset til et fastelavnsdigt og et mindedigt over en velgører. Samtidigt foretog H.C. Andersen adskillige ture til Sorø, hvor han stiftede bekendtskab med digteren B.S. Ingemann. Han rejste til København hos Collin i julen 1823 og til Odense i 1824, hvor han overdrog en del af arven efter farfaderen til sin mor.

I 1825 besøgte H.C. Andersen igen sin mor, der netop havde opnået plads på en fattigstiftelse. Samme år flyttede H.C. Andersen ind hos Meisling, og i 1826 med ham til Helsingør, hvor han blev rektor for latinskolen. I 1827 var forholdet til Meisling imidlertid på bristepunktet, og da boligforholdene tillige var yderst ringe, skrev H.C. Andersen et brev til Collin, der i april sendte H.C. Andersen til København til et logi i Vingårdstræde (i Kong Hans' Vingård, nu en del af Magasin du Nord).

Her blev han privat manuduceret til studentereksamen og blev som fattig student fast middagsgæst hos forskellige familier i København.

Efter at H.C. Andersen fik udgivet digtet Det døende Barn i Kjøbenhavnsposten den 25. september 1827, startede hans egentlige æra som forfatter, og som eventyrdigter indtog han førstepladsen blandt den danske guldalders mange kunstnere.

Han fik først sin studentereksamen den 22. september 1828.[8]

Digter

H.C. Andersen, 1835.

Efter endt skolegang debuterede han med Fodrejse fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i aarene 1828 og 1829[11] – en parodisk rejseskildring om en digters vandring i Københavns udkanter natten mellem nytårsaften og 1. nytårsdag 1829, hvor digteren kommer ud for de underligste oplevelser.

I 1831 udkom hans første egentlige digtsamling, og han var på sin første udlandsrejse, der gik til Tyskland, hvor han blandt andre mødte digteren Chamisso.[12]

I 1835 offentliggjorde H.C. Andersen sin første roman, Improvisatoren, og sine første to eventyrsamlinger. I de følgende år skrev han skuespil og de to romaner, O. T. og Kun en Spillemand. Efter en rejse (1840-41) til bl.a. Italien, Malta, Grækenland og Tyrkiet udsendte han i 1842 rejseskildringen En Digters Bazar. I 1857 var H.C. Andersen på besøg hos den engelske forfatter Charles Dickens i England, og i 1862-63 rejste han i bl.a. Spanien og Marokko, skildret i I Spanien.

Det var med eventyrene, at H.C. Andersen fik den største succes, som vennen H.C. Ørsted havde spået.[kilde mangler] De er oversat til mere end 100 sprog. Blandt de mest berømte er Fyrtøjet, Prindsessen paa Ærten (1835), Den lille Havfrue, Kejserens nye klæder (1837), Den grimme ælling (1843), Sneedronningen (1844) og Den lille Pige med Svovlstikkerne (1848). De første eventyr blev udgivet den 8. maj 1835 af universitetsboghandler C.A. Reitzel under titlen Eventyr, fortalte for Børn.[13]

Blandt H.C. Andersens kendte digte er I Danmark er jeg født og Hist hvor Veien slaaer en Bugt. Med revisionen i 2003 fik H.C. Andersen to sange optaget i Den Danske Salmebog: julesangen Barn Jesus i en krybbe lå og Jeg har en Angst.

Herregårdsophold

Andersen var en yndet gæst på talrige danske og udenlandske herregårde, herunder navnlig Holsteinborg Gods ved Skælskør, hvor flere af digterens eventyr blev til. H.C. Andersens stuer står endnu urørte på Holsteinborg. Andersen var også gæst på Glorup på Fyn, Frijsenborg i Jylland og Basnæs, Bregentved og Gisselfeld på Sjælland.

På disse ophold betalte Andersen ikke for kost og logi, men stod for underholdning og litterære indslag ved fester og sammenkomster. Det kunne være oplæsning, små komedier, papirklip, sange, lotterier, udsmykninger, bordpynt etc. Særligt børnene fik gavn af Andersens besøg, der ofte gav sig udslag i papirklip og samtale omkring hans selvfremstillede billedbøger.

H.C. Andersen og Norge

Andersen opfattede nordmænd som ubehagelige, uopdragne som de "norske Børn" han iblandt traf hjemme hos Collins, arrogante som J.S. Welhaven, højrøstede og brovtende. Henrik Wergeland tog han sig ikke ulejligheden med at læse, og da Bjørnstjerne Bjørnson vakte opsigt i København fra 1856 af, bekræftede det kun Andersens opfatninger. Byen Silkeborg beskrev han som "kedelig og bevidst som en Nordmand".[14]

Men 28. april 1861 mødte Andersen omsider Bjørnson, mens de begge var i Rom, og det gik over al forventning. Bjørnson skrev til Clemens Petersen: "Ham selv blev jeg naturligvis ganske mageløst forelsket i, og jeg tror det var gjensidigt." Andersen skrev, at Bjørnson "kom mig så hjertelig imøde, jeg synes særdeles godt om ham".[15]

På den tid havde Andersen et udkast til eventyret Laserne [16] liggende. I dette udkast er den norske las særdeles pralende ("Jeg er norsk, og når jeg siger, jeg er norsk, så tror jeg at have sagt nok!"). 14. maj 1861 inviterede Andersen Jonas Collin og Bjørnson på køretur i Rom, og da Bjørnson fortalte om sin trilogi Sigurd Slembe, fortalte Andersen ham om Laserne. Samme aften fandt han udkastet frem og begyndte at omarbejde det, så det norske indslag fremstår adskillig mere sympatisk. Ironisk nok sad Bjørnson selv som tilhører til et eventyr, hvor han intetanende havde medvirket til udkastet - og så igen til den endelige tekst.[17]

Fotografier

Fotografi af H.C. Andersen fra 1869.

H.C. Andersen var glad for at blive fotograferet, og digteren var tidens mest fotograferede dansker. Der findes mere end 100 forskellige optagelser af Andersen. Han sad primært model for professionelle fotografer som brødrene Georg E. Hansen og N.C. Hansen, Clemens Weller, Budtz Müller, Georg Rosenkilde, Rudolph Striegler og Thora Hallager samt Franz Hanfstaengl i München, men bekendte tog fotos af Andersen: amatørfotograferne Henrik Tilemann på Frijsenborg og Israel B. Melchior på Rolighed.

Fotografierne af Andersen blev ofte foræret væk, som regel til kvindelige bekendte og til vennen Edvard Collin. Desuden bestilte digteren visitkortfotografier. Andersen har i sine dagbøger og breve beskrevet de mange besøg og omstændigheder ved fotograferingerne. De fleste fotografier er taget udendørs, idet interiørfoto først blev en mulighed i Danmark i 1874, hvor Andersen blev fotograferet i sit hjem i Nyhavn som en af de første.[18][19]

Den amerikanske globetrotter J. Ross Brownes mødte med Andersen i 1862:[20]

«Foran meg sto en høy, skinnmager mann, litt over sin beste alder, men ennu ikke gammel, med et par spillende grå øyne i et smalt ansikt, kryende fullt av furer og rynker og muskler. Et lang ansikt med en sterkt fremspringende, stor og litt skjev nese flankert av et par veldige kinnben med store fordypninger under. Utallige furer og rynker strakte seg halvsirkelformig nedover rundt vikene på en diger munn, en bred revne tvers over ansiktet, som man feilaktig kunne ha tatt for gapet på et barneslukende troll, om det ikke hadde vært for de solstreif av hjertens godhet som lå på lur rundt lebene, og den milde menneskelighet som som glimtet frem fra alle krinker og kroker.»

Død og gravsted

H.C. Andersens gravsted på Assistens Kirkegård i København.

H.C. Andersen døde ugift og barnløs. Han sov stille ind i familien Melchiors hus, Rolighed den 4. august 1875. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. P-513.

Spekulationer

Den svenske operasangerinde Jenny Lind var en af de kvinder, Andersen forelskede sig i.

Biologiske forældre

Det er blevet fremført, at Nicolas Gomard, der stod fadder til H.C. Andersen, kunne være biologisk fader til H.C. Andersen.[21] Denne påstand kommer gennem en overlevering i familien Gomard.[22]

Historikeren Erik Kjersgaard skriver i sin bogserie om Danmarks historie, at H.C. Andersen var en "illegitim søn af en officer i Odense", dog uden nærmere forklaring og kilde.[23]

Jens Jørgensen, tidligere rektor for Slagelse Gymnasium, har uden held forsøgt at bevise, at kronprins Christian og lensgrevedatteren Elise Ahlefeldt-Laurvig var forældre til H.C. Andersen. Jørgensen har fremført teorien dels i sin bog H.C. Andersen — en sand myte fra 1987[24] , dels i sit forord og efterskrift til den kommenterede udgave af H.C. Andersens Levnedsbogen.[25] Fyens Stiftstidendes kulturredaktør Rolf Dorset har støttet teorien i sin bog Paradisbarnet — en bog om H.C. Andersens herkomst fra 2004.[26] Teorien er ikke godtaget af sagkyndige. Bl.a. har forhenværende overarkivar ved Rigsarkivet Vello Helk kaldt Jørgensens første bog for en "spekulation" og nævner, at arkivstudier ikke synes at være Dorsets "stærke side",[27] mens H.C. Andersen-forskeren Johan de Mylius har angivet, at teorien bygger på en "helt charlatan-agtig omgang med kilderne".[21] I en anmeldelse i tidsskriftet Anderseniana udgivet af H.C. Andersen Centret i Odense i 1989, har redaktøren Niels Oxenvad ligeledes undret sig over Jørgensens manglende evne til at fravriste kirkebøgerne deres sanddruhed.[28]

Men allerede i 1800-tallet gik rygterne i det københavnske borgerskab om, at prins Christian var far til H.C. Andersen, netop på grund af Andersens lette adgang til kongehuset og de bedre kredse i hovedstaden. Der gik også talrige rygter om, at prinsesse Charlotte Frederikke og prins Christian var ophav til den bortgivne og synske jomfru Fanny, og at prins Christian var far til Elise Ahlefeldts datter Adolphine Laurberg, født i 1807 og ved dåbshandlingen givet andre forældre.[29][30]

Seksualitet

Eigil Nyborg har i bogen Den indre linje i H.C. Andersens eventyr analyseret H.C. Andersen og dennes digtning ud fra C.G. Jungs teorier.[31] Han konkluderer, at "uanset om man kan sige, at H.C. Andersen ”var til begge sider”, var hans seksualitet, hvis man da vil benævne det ved dette navn, næppe engang nået i nærheden af overgangsalderen.

H.C. Andersen var vel ”En fremmed fugl i reden” og udstyret med lødige gener og tillige ganske givet udrustet med, hvad C.G. Jung benævner ”et animus” kompleks. Men netop i tilfælde af en moderbinding kan selve anima suppleres og komplimenteres med et animus kompleks. Et tilført kompleks, der sandsynligvis indebærer seksuelle afvigelser, som kan implicere et liv med angst og hypokondri. Dog kan iflg. Jung nævnte animus i visse tilfælde tillige positivt indeholde uanede ubevidste kræfter af aktiv kunstnerisk skaberkraft..."

H.C. Andersen sværmede for flere kvinder i sit liv. Riborg Voigt var H.C. Andersens første store kærlighed. Hun var dog allerede forlovet. En anden var Jonas Collins datter Louise, der blev gift med juristen W. Lind, hvilket var et stort slag for H.C. Andersen. Den mest berømte er den svenske operasanger Jenny Lind.[32] Det har været fremme, at den foregivne forelskelse i kvinder skulle dække over, at det i virkeligheden var mænd.[33]

Eftermæle

Skulpturer

August Saabyes statue (1877) af H.C. Andersen i Kongens Have
Fortælleren

I Danmark er der flere statuer af H.C. Andersen, bl.a. Henry Luckow-Nielsens statue ved Rådhuspladsen i København (april 1965). På pladsen ved Odense Banegård står Bjørn Nørgaards otte meter høje H.C. Andersen skulptur i granit og patineret bronze Skyggen, rejsekammeraten og improvisatoren – et treenigt portræt af H.C. Andersen fra 2002–2005.[34][35] I Central Park i New York står en skulptur af den siddende forfatter med en bog som viser de første linjer af Den grimme ælling. En fritstående ælling kigger på forfatteren. Skulpturen er formet af Georg John Lober i bronze med bænken i granit. Den er doneret af Danish-American Women's Association og danske og amerikanske skolebørn i anledning af forfatterens 150-års fødselsdag.[36]

En af Danmarks meste kendte skulpturer Den lille Havfrue ved Langelinie i København er inspireret af H.C. Andersens eventyr.

Priser

I sit testamente af 18. februar 1860 indstiftede H.C. Andersen et legat, der uddeles til "den flittigste Dreng" fra en fattigskole i Odense. Legatet er siden 1877 uddelt på forfatterens fødselsdag som H.C. Andersens Hjælp.[37]

Nyt Nordisk Forlag uddelte mellem 1931 og 1955 H.C. Andersen Mindemedaillen.

Dansk Forfatterforening har hvert år siden 1955 uddelt H.C. Andersen-legatet.

H.C. Andersen-medaljen er en international børnebogspris, der er blevet uddelt af International Board on Books for Young People (IBBY), inden for skrivning siden 1956 og inden for illustration siden 1966.

H.C. Andersen æresprisen er blevet uddelt siden 1996. Vinderen modtager en bronzestatuette udformet som bogen Mit Livs Eventyr, udført af den fynske kunstner Jens Galschiøt. Prisen bliver uddelt til tre personer hvert år den 2. april.[38][39]

H.C. Andersens Litteraturpris hylder "H.C. Andersens indflydelse på forfattere i hele verden". Prisen blev indstiftet i 2007 af den private H.C. Andersen Litteraturpriskomité og er på 500.000 kroner indsamlet af private donorer.

200-året

200-året for H.C. Andersens fødsel blev fejret med en række kunst-, kultur-, uddannelses- og turismeprojekter støttet af HCA2005 Fonden, der havde et budget på 231 millioner kroner. 80 millioner var kommet fra Bikubenfonden, resten var offentlige midler.[40] Blandt de støttede projekter fik Rumle Hammerichs tv-serie Unge Andersen fem millioner kroner.[41] Hvad der især tiltrak mediernes opmærksomhed, var den fire millioner kroner store støtte til et "filmforberedelsesprojekt" for en international spillefilm af Bille August og producenten Lars Kolvig. Denne spillefilm blev aldrig til noget, og H.C. Andersen 2005 Fonden nægtede at betale sidste rate på 700.000 kroner til Kolvig og August.[42]

H.C. Andersens Boulevard

Den tidligere Vester Boulevard i København [43] er opkaldt efter H.C. Andersen. H.C. Andersens Boulevard mellem Gyldenløvesgade og Langebro, er måske både Københavns og Skandinaviens største og vigtigste gade. Den passerer Rådhuspladsen, Tivoli, Ny Carlsberg Glyptotek og meget mere, på vejen mellem Frederiksberg og Amager og også Vesterbrogade fører frem til boulevarden.

Værker

Uddybende Uddybende artikel: H.C. Andersens breve og manuskripter

H.C. Andersen fik udgivet sin første bog Ungdoms-Forsøg i 1822 (link til digital udgave), da han kun var 17 år gammel. Bogen blev udgivet under pseudonymet Villiam Christian Walter. Navnet var sammensat af Villiam efter William Shakespeare, Christian efter sig selv og Walter efter Walter Scott.[44] Ungdoms-Forsøg blev genudgivet i 1827 med titlen Gjenfærdet ved Palnatokes Grav (link til digital udgave).

Dramaer

Eventyr

Uddybende Uddybende artikel: Eventyr af H.C. Andersen

Eventyrsamlinger

Vilhelm Pedersens illustration til Tommelise
Den flyvende Kuffert af Vilhelm Pedersen

Romaner

Rejseskildringer

  • En Digters Bazar | info
  • Et Besøg i Portugal 1866 | info
  • I Spanien | info
  • I Sverrig | info
  • Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831 | info

Selvbiografier

Digte

Se også

Referencer

  1. ^ Kristeligt Dagblad: Julehjertet (artikel fra den 24.11.2012)
  2. ^ Kirkebogen, Sct. Hans Kirke i Odense, Odense Herred, Odense Amt, 1757–1814, Opslag 269.
  3. ^ Kirkebogsoplysninger for fødsel og dåb indtastet hos Danish Family Search
  4. ^ "H.C. Andersens hus i 100år, Odense Bys Museer". Arkiveret fra originalen 8. november 2010. Hentet 13. april 2010.
  5. ^ http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=559 H.C.Andersens fader: Hans Andersen (1782-1816)
  6. ^ H.C. Andersens Barndomshjem Arkiveret 4. januar 2012 hos Wayback Machine, Odense bymuseer.
  7. ^ H.C. Andersen, Levnedsbog, I. Min Fødsel.
  8. ^ a b c Johan de Mylius: ”H.C. Andersens Liv – Dag for Dag”
  9. ^ Mit Livs Eventyr, side 54
  10. ^ Anne E. Jensen, Rahbek og de danske digtere, i:Frederiksberg gennem tiderne VIII, 1960, s. 92.
  11. ^ Torben Wendelboes anmeldelse
  12. ^ In Andersens Stammbuch – Adelbert von Chamisso – Kalliope
  13. ^ Erik Koed Westergaard (8. maj 1985), Omkring H.C. Andersens første eventyr, Hans Reitzels Forlag, ISBN 87-412-3831-1, Wikidata Q122974640
  14. ^ Francis Bull: "H.C. Andersen og Bjørnson", Essays (s. 135), Gyldendal forlag, Oslo 1964
  15. ^ Francis Bull: "H.C. Andersen og Bjørnson", Essays (s. 137)
  16. ^ Eventyret Laserne
  17. ^ Francis Bull: "H.C. Andersen og Bjørnson», Essays (s. 140)
  18. ^ "Portrætsamling i Det Kongelige Bibliotek". Arkiveret fra originalen 14. maj 2011. Hentet 17. juli 2010.
  19. ^ "Billedgalleri – Odens Bys Museer". Arkiveret fra originalen 5. maj 2010. Hentet 17. juli 2010.
  20. ^ Browne, J. Ross (1969): Med hest og karjol. Gjennom Norge og Island for 100 år siden. Cappelens forlag, Oslo (første udgave 1867 i New York), s.87.
  21. ^ a b Johan de Mylius (2003). "H.C. Andersens far". H.C. Andersen Centret.
  22. ^ Johan de Mylius (1993). H.C. Andersen. Liv og værk. Tidstavle 1805–1875. Aschehoug. ISBN 87-1111-005-8.
  23. ^ Erik Kjersgaard (1983). Kjersgaards Danmarks historie 2. Forlaget Danmark. ISBN 87-15-08350-0. side 97.
  24. ^ Jens Jørgensen (1987). H.C. Andersen — en sand myte. ISBN 8777390172.
  25. ^ H.C. Andersen, Jens Jørgensen (2001). H.C. Andersen: Erindringer (Levnedsbogen). Hovedland. ISBN 87-7739-211-6.
  26. ^ Rolf Dorset (2004). Paradisbarnet — en bog om H.C. Andersens herkomst. Forlaget Tiderne Skifter.
  27. ^ Vello Helk. "H.C. Andersen og Christian 8. – endnu en gang". Udkast til anmeldelse i Personalhistorisk Tidsskrift 2005.
  28. ^ Niels Oxenvad (1989). "H.C. Andersen - en sand myte". Anderseniana: 75-78.
  29. ^ Ahlefeldt-Laurvig, Frits: Elise Ahlefeldt's Historie
  30. ^ Nielsen, Kay: Danmarks Konger og Dronninger
  31. ^ Eigil Nyborg (1962). Den indre linje i H.C. Andersens eventyr. Gyldendal.
  32. ^ "H.C. Andersen og Jenny Lind". altomhistorie.dk. 2. juli 2014. Hentet 3. august 2016.
  33. ^ H.C. Andersen: Den kyske bøsse. I: Michael Rütz: Berømte bøsser. Forlaget Falkenlöwe 1998. ISBN 87-984393-2-4.
  34. ^ "H.C. Andersen i 3D - Skitser, skulpturer og buster". Odense Bys Museer. 2009. Arkiveret fra originalen 4. januar 2012. Hentet 27. november 2010.
  35. ^ "Skyggen, rejsekammeraten og improvisatoren". Bjørn Nørgaard. Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 27. november 2010.
  36. ^ "Hans Christian Andersen (The Official Website of Central Park)". Central Park Conservancy. Arkiveret fra originalen 28. januar 2012. Hentet 27. november 2010.
  37. ^ "H.C. Andersens Fond". Arkiveret fra originalen 4. januar 2012. Hentet 27. november 2010.
  38. ^ HANS CHRISTIAN ANDERSEN PRISEN 2004
  39. ^ http://www.hans-christian-andersen-priskomite.dk/ , priskomitens website
  40. ^ "Budget HCA2005". Arkiveret fra originalen 13. november 2007. Hentet 12. april 2008.
  41. ^ over uddelinger 120106_2006011309371700.pdf (Webside ikke længere tilgængelig)
  42. ^ Jonathan Bjerg Møller (11. juni 2007). "Bille August skylder millionregnskab".
  43. ^ ifølge et Københaverkort, fremstillet af "Bibliographiske Institution i Leipzig", brugt i den svenske encyklopædi "Nordisk Familjebok, 2.edition, vol 15, artikel "Köpenhamn", trykt 1911, men selve kortet er sandsynligvis lidt ældre. En betydende ombygning af især området rundt omkring Københavns hovedbanegård og af Gyldenløvesgade er ikke med på kortet
  44. ^ "Om H.C. Andersen". Odense Bys Museer. Arkiveret fra originalen 29. august 2012. Hentet 2012-11-13.

Litteratur

  • Ahlefeldt-Laurvig, Frits: Elise Ahlefeldt's Historie. København (1923)
  • Niels Kofoed (1967): Studier i H.C. Andersens fortællekunst, doktordisputats, Aarhus Universitet, Munksgaard, 344 sider
  • Johannes Møllehave (1985): H.C. Andersens salt – Om humoren i H.C. Andersens eventyr. Lindhardt og Ringhof,Gyldendals Tranebøger, 265 sider, ISBN 87-7560-997-5
  • Erling Nielsen (1963): H.C. Andersen. Gyldendal, 106 sider
  • Nielsen, Kay: Danmarks Konger og Dronninger. Askholms Forlag (1978). ISBN 87-7321-037-4

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:

Film

Værk


Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=H.C._Andersen&oldid=11611766"