Erhvervspartiet (1918-24)
For det senere parti med samme navn, se Erhvervspartiet (1978-79)
Erhvervspartiet var et dansk politisk parti, der eksisterede fra 1918 til 1924.[1] Partier repræsenterede små næringsdrivende og arbejdede for disses interesser, særligt over for de større erhvervsdrivende.[2] Dette udtrykte sig ved, at de gik ind for fri ret til at drive erhvervsvirksomhed, og afskaffelse af monopoler, truster og karteldannelser som kunne begrænse konkurrencen.[3] Partiet startede i København i 1918 og opbyggede en landsorganisation i 1919.[2]
Valghistorie
[redigér | rediger kildetekst]Partiet stillede op til folketingsvalget 1918 i Hovedstaden[4] og fik et enkelt mandat (Laurits Jensen) valgt.[5]
Ved folketingsvalget 26. april 1920 stillede de op i 16 ud af 22 stor- og amtskredse på landsplan[6] og opnåede 4 mandater i Folketinget.[7] I juli 1920 stillede de op i samtlige valgkredse,[8] men både ved dette valg[9] og valget i september 1920[10] faldt deres procentvise tilslutning, og ved septembervalget mistede de et mandat, så de kun havde 3 mandater i et Folketing hvor det samlede antal mandater ellers var forøget med 9 på grund af genforeningen i 1920.
Erhvervspartiet oplevede en splittelse i 1922. To af dets tre folketingsmedlemmer (Ludvig Emil Boa og H.O. Hansen) skiftede til det nyoprettede Det frisindede Folkeparti,[11] og kun Olaf Kayser fortsatte med at repræsentere erhvervspartiet i Folketinget.
Partiet fik efterfølgende et katastrofevalg i 1924 med blot 0,2 % af stemmerne og røg ud af Folketinget.[12] De blev derefter opløst.
Dato | Stemmer | Procent | Mandater | Ændring | Kilde |
---|---|---|---|---|---|
1918 | 11.934 | 1 / 140 |
1 | [5] | |
april 1920 | 29.464 | 2,93 % | 4 / 140 |
3 | [7] |
juli 1920 | 25.627 | 2,69 % | 4 / 140 |
[9] | |
september 1920 | 27.403 | 2,26 % | 3 / 149 |
1 | [10] |
1924 | 2.102 | 0,16 % | 0 / 149 |
3 | [12] |
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Kategori:Folketingsmedlemmer fra Erhvervspartiet (1918-1924) (samtlige folketingsmedlemmer for partiet)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Niels Finn Christiansen (30. januar 2009), "Erhvervspartiet", Den Store Danske – via Lex.dk
- ^ a b Christian Egander Skov (15. august 2011), "Erhvervspartiet 1918-1924", danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund
- ^ "Erhvervspartiet: Partiprogram, 1918", danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, 17. november 2014
- ^ Danmarks Statistik: Rigdagsvalgene April–Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915–18, Statistiske Meddelelser 4. Række, 57. Bind, 1. Hæfte, København 1918, side 46
- ^ a b Danmarks Statistik: Rigdagsvalgene April–Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915–18, Statistiske Meddelelser 4. Række, 57. Bind, 1. Hæfte, København 1918, side 53
- ^ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 26. April 1920, Statistiske Meddelelser 4. Række, 60. Bind, 3. Hæfte, København 1920, side 76
- ^ a b Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 26. April 1920, Statistiske Meddelelser 4. Række, 60. Bind, 3. Hæfte, København 1920, side 67 (stemmetal) og 73 (mandater)
- ^ Danmarks Statistik: Rigsdagsvalgene Juli–August 1920, Statistiske Meddelelser 4. Række, 61. Bind, 1. Hæfte, København 1920, side 84
- ^ a b Danmarks Statistik: Rigsdagsvalgene Juli–August 1920, Statistiske Meddelelser 4. Række, 61. Bind, 1. Hæfte, København 1920, side 75 (stemmetal) og 80 (mandater)
- ^ a b Danmarks Statistik: Rigsdagsvalgene September–Oktober 1920, Statistiske Meddelelser 4. Række, 62. Bind, 1. Hæfte, København 1921, side 85 (stemmetal) og 90 (mandater)
- ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 19 og 73
- ^ a b Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 11. April 1924, Statistiske Meddelelser 4. Række, 71. Bind, 1. Hæfte, København 1924, side 87 (stemmetal) og 92-93 (mandater)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Erhvervspartiet i Den Store Danske på Lex.dk
- Erhvervspartiet: Partiprogram, 1918 på danmarkshistorien.dk