Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Europa-Parlamentetsvalg 2009 i Danmark var et valg til Europa-Parlamentet, som fandt sted den 7. juni 2009. Antallet af danske parlamentsmedlemmer var 13 (tidligere var det 14). Valget blev afholdt samtidig med en folkeafstemning om at ændre den danske tronfølgelov.

Opstillingskrav[redigér | redigér wikikode]

For at stille op ved EU-Parlamentsvalget skulle et parti opfylde et af disse krav:[1]

  • være indvalgt i Folketinget ved sidste valg og fortsat være repræsenteret i dette, eller
  • være indvalgt i Europa-Parlamentet ved sidste valg og fortsat være repræsenteret i dette, eller
  • have samlet et antal underskrifter svarende til 2 procent af de gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg.

Enhedslisten var opstillingsberettiget ifølge den første af disse regler, men partiet deltog ikke i Europa-Parlamentsvalget. Derimod var nogle medlemmer af Enhedslisten opstillet hos Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.

I modsætning til folketingsvalg var det ikke muligt at opstille uden for partierne. Partiernes kandidatlister og evt. valgforbund skulle være anmeldt fire uger før valget, det vil sige søndag den 10. maj.

Partier[redigér | redigér wikikode]

17 stk. valgplakater på Vesterbro i København.

Følgende partier og bevægelser deltog i valget:

Kandidater[redigér | redigér wikikode]

Hvert parti kunne opstille indtil 20 kandidater. Liberal Alliance opstillede færrest, tre kandidater, og Folkebevægelsen mod EU flest, 20 kandidater. I alt var der 102 kandidater.

Valgforbund[redigér | redigér wikikode]

Der var indgået følgende valgforbund:

  1. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF
  2. Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre
  3. Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU

Dansk Folkeparti var ikke i valgforbund.

Afstemning og optælling[redigér | redigér wikikode]

Valgstederne var åbne søndag den 7. juni mellem kl. 9 og 20. Der kunne brevstemmes indtil to hverdage før valget, dvs. senest grundlovsdag, fredag den 5. juni, hvor kommunernes folkeregistre holdt ekstraordinært åbent.[2]

Optælling af stemmer begyndte da valgstederne lukkede. I henhold til en EU-regel[3] må resultatet først offentliggøres når det sidste valgsted i EU er lukket.[4] Det skete formentlig kl. 22, hvor valgstederne i Italien forventedes at lukke.[kilde mangler]

Resultat[redigér | redigér wikikode]

Parti Stemmer Mandater Valgte kandidater
Antal Procent[5] Ændring i procentpoint[6] Antal Ændring[6]
Socialdemokratiet (A) 503.439
021,50
− 11,10 4 −1 Dan Jørgensen, Christel Schaldemose, Britta Thomsen, Ole Christensen
Det Radikale Venstre (B) 100.094
4,30
− 2,1 0 −1
Konservative Folkeparti (C) 297.199
12,70
+ 1,4 1 0 Bendt Bendtsen
Socialistisk Folkeparti (F) 371.603
15,90
+ 7,9 2 +1 Margrete Auken, Emilie Turunen
Liberal Alliance (I) 013.796
0,60
+ 0,6 0 0
JuniBevægelsen (J) 055.459
2,40
− 6,7 0 −1
Folkebevægelsen mod EU (N) 168.555
7,20
+ 2,0 1 0 Søren Søndergaard
Dansk Folkeparti (O) 357.942
15,30
+ 8,5 2 +1 Morten Messerschmidt, Anna Rosbach Andersen
Venstre (V) 474.041
20,20
+ 0,8 3 0 Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen
Gyldige stemmer 2.342.128 13 −1
Blanke stemmer 067.219 2,78
Ugyldige stemmer 005.854 0,26
Afgivne stemmer 2.415.568 59,50 +11,8
Stemmeberettigede 4.057.100

Kilde: Fintællingsresultat fra Danmarks Statistik[7]

Valgte Europa-Parlamentsmedlemmer[redigér | redigér wikikode]

Den endelige liste over de valgte, blev bestemt ved en optælling af stemmer på de enkelte politikere:[8]

Referencer[redigér | redigér wikikode]