Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Europaparlamentsvalg 2019
Danmark
2014 ←
26. maj 2019








  Image of none.svg Jeppe Kofod (cropped).jpg Auken, Margrete-2393.jpg
Leder Morten Løkkegaard Jeppe Kofod Margrete Auken
Parti Venstre Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti
Gruppe ALDE S&D G-EFA
Seneste valg 2 mandater,
16,7%
3 mandater,
19,1%
1 mandat,
10,9%
Mandater vundet 3 (+14. mandat) 3 2

  Image of none.svg Morten Helveg Petersen.jpg Image of none.svg
Leder Peter Kofod Morten Helveg Petersen Pernille Weiss
Parti Dansk Folkeparti Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti
Gruppe ECR ALDE EPP
Seneste valg 4 mandater,
26,6%
1 mandat,
6,5%
1 mandat,
9,2%
Mandater vundet 1 2 1

  Nikolaj Villumsen 2013.jpg Rina Ronja Kari Book Interview.jpg Rasmus Nordquist.png
Leder Nikolaj Villumsen Rina Ronja Kari Rasmus Nordqvist
Parti Enhedslisten Folkebevægelsen mod EU Alternativet
Gruppe GUE-NGL GUE-NGL Ingen
Seneste valg Ikke opstillet 1 mandat,
8,1%
Ikke opstillingsberettiget
Mandater vundet 1 0 0

  Mette Bock, Frihedsmuseet, 2017-05-04.jpg
Leder Mette Bock
Parti Liberal Alliance
Gruppe Ingen
Seneste valg 0 mandater,
2,9%
Mandater vundet 0

Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark fandt sted 26. maj 2019 som del af Europa-Parlamentsvalget i hele EU. Der skulle vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet,[1] samt et fjortende mandat, som vil indtræde i parlamentet når Storbritannien udtræder af EU, hvor det samlede antal parlamentsmedlemmer bliver reduceret fra 751 til 705, og antallet for de enkelte lande reguleres.[2]

Stemmeret[redigér | redigér wikikode]

Ved Europa-Parlamentsvalg har ikke kun danske statsborgere valgret, men også EU-borgere i Danmark og – efter anmodning – danskere i andre EU-lande. Valgretsalderen er 18 år.[2] Danskere i et andet EU-land kan vælge om de vil stemme i Danmark eller i bopælslandet, men ikke i begge lande. Tilsvarende kan udenlandske EU-borgere som bor i Danmark, vælge mellem at stemme i Danmark eller i hjemlandet.[3] EU-borgere, der boede i Grønland eller på Færøerne, kunne ikke stemme til Europa-Parlamentet.[2]

Kandidater[redigér | redigér wikikode]

Kun partier kan deltage i Europa-Parlamentsvalg; opstilling uden for partierne er ikke mulig. Partier var opstillingsberettigede hvis de seks uger før valget er repræsenteret i enten Europa-Parlamentet eller Folketinget, eller hvis de senest otte uger før valget havde indsamlet 70.380 vælgererklæringer, svarende til 2 % af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg.[2][4]

Opstillede partier[redigér | redigér wikikode]

De opstillingsberettigede partier var:[5]

Alle 10 opstillingsberettigede partier havde valgt at stille op.[6]

Valgforbund[redigér | redigér wikikode]

Følgende valgforbund blev indgået:[6]

  • Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
  • Radikale Venstre og Alternativet
  • Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre
  • Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten

Enhedslisten stillede op til Europa-Parlamentet for første gang. Ved tidligere valg havde partiet i stedet anbefalet at stemme på Folkebevægelsen mod EU som Enhedslisten deltager i som kollektivt medlem. En del medlemmer af Enhedslisten, herunder folketingsmedlem Christian Juhl, valgte dog ligesom tidligere at stille op for Folkebevægelsen mod EU.

Også Alternativet opstillede for første gang. De øvrige otte partier deltog også ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.[7]

Resultat[redigér | redigér wikikode]

Liste Parti Valget i 2014[8] Valget i 2019[9][10] Ændring
Stemmer Pct. Mand. Stemmer Pct. Mand. Pct. Mand.
A Socialdemokratiet 435.245 19,1 % 3 592.645 21,5 % 3 Stigning +2,4 % Uændret 0
B Radikale Venstre 148.949 6,5 % 1 277.929 10,1 % 2 Stigning +3,6 % Stigning +1
C Det Konservative Folkeparti 208.262 9,1 % 1 170.544 6,2 % 1 Fald -2,9 % Uændret 0
F Socialistisk Folkeparti 249.305 11,0 % 1 364.895 13,2 % 2 Stigning +2,2 % Stigning +1
I Liberal Alliance 65.480 2,9 % 0 60.693 2,2 % 0 Fald -0,7 % Uændret 0
N Folkebevægelsen mod EU 183.724 8,1 % 1 102.101 3,7 % 0 Fald -4,4 % Fald -1
O Dansk Folkeparti 605.889 26,6 % 4 296.978 10,7 % 1 Fald -15,9 % Fald -3
V Venstre 379.840 16,7 % 2 648.203 23,5 % 3 (4) Stigning +6,8 % Stigning +1 (+2)
Ø Enhedslisten 151.903 5,5 % 1 Stigning +5,5 % Stigning +1
Å Alternativet 92.964 3,4 % 0 Stigning +3,4 % Uændret 0
I alt gyldige stemmer 2.276.694 100 % 13 2.758.855 100 % 13 (14)
Blanke stemmer 47.594 32.516
Andre ugyldige stemmer 7.929 8.658
I alt ugyldige stemmer 55.523 41.174
I alt afgivne stemmer 2.332.217 2.800.029

Valgdeltagelsen var 66,08 % ud af de 4.237.550 stemmeberettigede vælgere.[10] Det var den højeste stemmeprocent ved et europaparlamentsvalg i Danmark nogensinde. Den tidligere rekord var 59,5 % ved valget i 2009, hvor valgdeltagelsen blev fremmet af afholdelsen samtidig en folkeafstemning om tronfølgeloven.[11]

Valgforbundenes betydning[redigér | redigér wikikode]

Radikale Venstre fik to mandater med 10,1 % af stemmerne, mens Dansk Folkeparti med 10,7 % af stemmerne fik ét mandat. Det skyldtes at de Radikale var i valgforbund med Alternativet, så valgforbundet samlet opnåede stemmer til to mandater. Dansk Folkeparti indgik som det eneste parti ikke i valgforbund.[12][13]

Valgte medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Følgende kandidater blev valgt til EU-parlamentet med antal personlige stemmer i parentes:[14][10][15]

Venstre
Socialdemokratiet
SF
Radikale Venstre
Dansk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
Enhedslisten

Personlige stemmer på andre kandidater[redigér | redigér wikikode]

Følgende kandidater fik mindst 10.000 personlige stemmer uden at blive valgt:[18]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hun træder ind i parlamentet, når Brexit er trådt i kraft
  2. ^ Ved regeringsdannelsen d. 27. juni 2019 blev Jeppe Kofod udnævnt til udenrigsminister, hvorfor Socialdemokratiets første stedfortræder Marianne Vind, som fik 27.396 personlige stemmer samme dag overtog posten som medlem af Europa-parlamentet.[16]
  3. ^ Efter valget meddelte Karsten Hønge at han ikke ville indtræde i Europa-Parlamentet, da han søgte genvalg ved folketingsvalget den 5. juni 2019. Hans mandat gik videre til SF's første stedfortræder Kira Marie Peter-Hansen, som fik 15.765 personlige stemmer.[17]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Valg til Europa-Parlamentet. Folketingets EU-Oplysning. Hentet 18. maj 2019. 
  2. ^ a b c d Du skal stemme søndag den 26. maj. Folketingets EU-Oplysning. Hentet 18. maj 2019. 
  3. ^ 28 svar, der klæder dig på til valget til Europa-Parlamentet. DR. 10. maj 2019. Hentet 20. maj 2019. 
  4. ^ Digitale vælgererklæringer. Økonomi- og Indenrigsministeriet. 6. maj 2019. Hentet 20. maj 2019. 
  5. ^ Opstillingsberettigede partier til Europa-Parlamentsvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 20.maj 2019. 
  6. ^ a b Fortegnelse over opstillede kandidatlister (partier) og opstillede kandidater til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019. Økonomi- og Indenrigsministeriet. 29. april 2019. Hentet 20. maj 2019. 
  7. ^ OVERBLIK Her er partiernes EU-spidskandidater: Der er kun uvished om DF. DR. 27. oktober 2018. Hentet 20. maj 2019. 
  8. ^ Europa-Parlamentsvalg søndag 25. maj 2014. Resultater - hele landet. Danmarks Statistik. 12. juni 2014. Hentet 26. maj 2019. 
  9. ^ Resultater EP-valg. Danmark. DR. 27. maj 00.56. Hentet 27. maj 2019. 
  10. ^ a b c "Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019". Danmarks Statistik. 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019. 
  11. ^ Danskerne stemmer som aldrig før - valgdeltagelse slår alle rekorder. TV 2. 26. maj 2019. Hentet 28. maj 2019. 
  12. ^ Forstå valgforbundene: Derfor kan din stemme hjælpe et andet parti. DR. 26. maj. Hentet 29. maj 2019. 
  13. ^ "Manglende valgforbund sender mandat fra DF til De Radikale". Jyllands-Posten. 26. maj 2019. Hentet 29. maj 2019. 
  14. ^ Nu er det afgjort: Her er de 14 danske kandidater, der er valgt til Europa-Parlamentet - og deres personlige stemmer. Jydske Vestkysten. 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019. 
  15. ^ Boier, Peter (27 May 2019). "Alle stemmer talt op: Her er de 14, der skal repræsentere Danmark i EU" (på danish). DR. 
  16. ^ Jensen, Thomas Klose (27. juni 2019). "Overrasket Kofod-afløser: Jeg havde ikke forestillet mig andet, end han skulle fortsætte det vigtige arbejde i EU". Danmarks Radio. 
  17. ^ Christensen, Maiken Brusgaard (27. maj 2019). "Karsten Hønge stemt ind, men takker nej til Europa-Parlamentet". TV2. 
  18. ^ Valgte kandidater og stedfortrædere - Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019. Danmarks Statistik. 28. maj 2019. Hentet 28. maj 2019.