Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Europaparlamentsvalg 2019
Danmark
2014 ←
26. maj 2019








  Jeppe Kofod (cropped).jpg
Leder Peter Kofod Jeppe Kofod Morten Løkkegaard
Parti Dansk Folkeparti Socialdemokraterne Venstre
Alliance ECR S&D ALDE
Seneste valg 4 mandater,
26,6%
3 mandater,
19,1%
2 mandater,
16,7%

  Auken, Margrete-2393.jpg Rina Ronja Kari Book Interview.jpg
Leder Margrete Auken Pernille Weiss Rina Ronja Kari
Parti Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Folkebevægelsen mod EU
Alliance G-EFA EPP GUE-NGL
Seneste valg 1 mandat,
10,9%
1 mandat,
9,2%
1 mandat,
8,1%

  Morten Helveg Petersen.jpg Mette Bock, Frihedsmuseet, 2017-05-04.jpg Rasmus Nordquist.png
Leder Morten Helveg Petersen Mette Bock Rasmus Nordqvist
Parti Radikale Venstre Liberal Alliance Alternativet
Alliance ALDE Ingen Ingen
Seneste valg 1 mandat,
6,5%
0 mandater,
2,9%
Ikke opstillingsberettiget

  Nikolaj Villumsen 2013.jpg
Leder Nikolaj Villumsen
Parti Enhedslisten
Alliance Ingen
Seneste valg Ikke opstillet

Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark er den danske del af Europa-Parlamentsvalget 2019. Valget foregår i Danmark 26. maj 2019, og der vælges 13 eller 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet.[1] 13 medlemmer vil tiltræde med det samme, og mandat nr. 14 vil indtræde i parlamentet når Storbritannien udtræder af EU. Når det sker vil det samlede antal Europa-Parlamentsmedllemer blive reduceret fra 751 til 705.[2]

Stemmeret[redigér | redigér wikikode]

Man kan stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, hvis man er EU-borger, og enten bor i Danmark eller har dansk statborgerskab. Valgretsalderen er 18 år.[2] Danskere som bor et andet EU-land end Danmark, kan vælge om de vil stemme i Danmark eller i bopælslandet, men de kan ikke stemme i begge lande. Tilsvarende kan EU-borgere som bor i Danmark, men ikke er danskere vælge mellem at stemme i hjemlandet eller i Danmark.[3] EU-borgere, der bor i Grønland eller på Færøerne, kan ikke stemme til Europa-Parlamentet.[2]

Kandidater[redigér | redigér wikikode]

Alle personer med stemmeret er også valgbare. Man kan kun stille op til valget på partilister, opstilling uden for partierne er ikke mulig. Partier som seks uger før valget var repræsenterede i enten Europa-Parlamentet eller Folketinget, er opstillingsberettigede. Det er også partier som otte uger før valget havde indsamlet vælgererklæringer fra et antal vælgere som svarer til 2 % af de gyldige stemmer afgivet ved det sidst afholdte folketingsvalg.[2] Det er 70.380 vælgererklæringer.[4]

De opstillingsberettigede partier er:[5]

Alle 10 opstillingsberettigede partier har valgt at stille op.[6]

Partierne kan indgå i valgforbund, og der er lavet fire valgforbund:[6]

  • Socialdemokratiet og SF – Socialistisk Folkeparti
  • Radikale Venstre og Alternativet
  • Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre, Danmarks Liberale Parti
  • Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten – De Rød-Grønne

Enhedslisten stiller til Europa-Parlamentet for første gang. Ved tidligere valg har de i stedet anbefalet at stemme på Folkebevægelsen mod EU. Det er også første gang at Alternativet stiller til Europa-Parlamentet. De øvrige 8 partier deltog også ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.[7]

Referencer[redigér | redigér wikikode]