Billie Jean King Cup
Fed Cup er den højst rangerende turnering for kvindelige landshold i tennis. Turneringen blev oprettet i 1963 i anledningen af International Tennis Federations 50 års jubilæum og er afviklet hver år siden da. Indtil 1995 hed turneringen Federation Cup. Fed Cup virker som det direkte modstykke til mændenes Davis Cup.
Historie
Turneringens oprindelse kan spores tilbage til 1919, hvor Hazel Hotchkiss Wightman foreslog et koncept for en international holdturnering for kvinder. Eftersom dette blev afslået, oprettede hun i stedet i 1923 en årlig holdkamp mellem USA og Storbritannien, som på det tidspunkt var de stærkeste tennisnationer. Denne årlige kamp blev kendt som Wightman Cup.
I 1962 offentliggjorde Mary Hardwick Hare, en brite bosat i USA, at støtten til en international turnering for kvindelige landshold var overvældende, og ITF blev overbevist om at det var en 'god ide' med et holdmesterskab for kvinder afviklet over en uge i forskellige værtsbyer hver år. I 1963 lancerede ITF endelig Federation Cup i anledning af forbundets 50 års jubilæum. Turneringen var åben for alle nationer, og den meget imødesete turnering blev hurtigt en stor succes. Men det havde altså taget over 40 år, før Wightmans forslag om en kvindelig Davis Cup blev realiseret.
Den første udgave af Federation Cup tiltrak deltagelse af 16 nationer og blev fra starten støttet af sportens topspillere. Den første kamp mellem Australien og USA i Queen's Club i London slog tonen an med deltagelse af de fire grand slam-vindere Darlene Hard, Billie Jean King, Margaret Smith og Lesley Turner. USA vandt turneringen og har siden domineret med (pr. 2015) 17 Fed Cup-titler gennem årene.
De 16 tilmeldte hold ved den første Federation Cup-turnering var et respektabelt antal i betragtning af at der ingen præmiepenge var og at holdene selv skulle afholde sine udgifter i forbindelse med deltagelse i turneringen. Senere muliggjorde sponsorater at deltagerantallet steg dramatisk. Turneringens første sponsor var Colgate-gruppen i 1976. Fra 1981 til 1994 var det japanske kommunikations- og computerfirma NEC turneringens hovedsponsor. Og i 1994 var antallet af deltagende nationer steget til 73, og værtsnationen for Federation Cup-ugen blev nu pålagt at bygge et særligt tenniskompleks til begivenheden, hvilket blev kendt som Federation Cup-arven.
Stigningen i deltagerantallet medførte, at man i 1992 var nødt til at indføre regionale kvalifikationsturneringer, og i 1995 blev formatet for turneringen helt ændret og navnet blev forkortet til Fed Cup. Det nye format lagde sig tæt op ad Davis Cup-formatet, hvor kampene i de øverste niveauer blev afviklet på det ene holds hjemmebane i stedet for på neutral bane i et forudbestemt værtsland.
Formatet er blevet justeret flere gange siden 1995, og det nuværende format (indført i 2005) omfatter en World Group med otte hold og en World Group II med otte hold, der spiller sine kampe over tre weekender i løbet af kalenderåret.
Format
Turneringsstruktur
| Niveau | |||
|---|---|---|---|
| 1 | World Group 8 hold | ||
| World Group playoff 4 hold fra World Group + 4 hold fra World Group II | |||
| 2 | World Group II 8 hold | ||
| World Group II playoff 4 hold fra World Group II + 2 hold fra Gruppe I (Europa/Afrika) + 1 hold fra Gruppe I (Amerika) + 1 hold fra Gruppe I (Asien/Oceanien) | |||
| 3 | Gruppe I (Amerika) ca. 6 hold[1] |
Gruppe I (Europa/Afrika) ca. 15 hold[1] |
Gruppe I (Asien/Oceanien) ca. 8 hold[1] |
| 4 | Gruppe II (Amerika) ca. 12 hold[2] |
Gruppe II (Europa/Afrika) 8 hold |
Gruppe II (Asien/Oceanien) ca. 11 hold[2] |
| 5 | Gruppe III (Europa/Afrika) ca. 15 hold[2] |
||
Fed Cup er opdelt i fem niveauer. De to øverste niveauer (World Group og World Group II) har hver deltagelse af otte hold.
World Group består af de fire semifinalister fra året før, samt de fire hold, der vandt sine kampe i World Group playoff. De otte hold seedes i henhold til deres placering på Fed Cup-ranglisten og mødes i fire 1. runde-kampe. De fire vindere går videre til semifinalerne og kvalificerer sig dermed til den efterfølgende sæson i World Group. De fire tabere i 1. runde spiller videre i World Group playoff mod de fire vindere fra World Group II om op- og nedrykning mellem de to niveauer. De fire vindere fra playoff-kampene spiller året efter i World Group, mens de fire tabere må tage til takke med at spille i World Group II.
World Group II består af de fire hold, der tabte sine kampe World Group playoff i turneringen året før, samt de fire hold, der vandt sine kampe i World Group II playoff det foregående år. De otte hold seedes i henhold til deres placering på Fed Cup-ranglisten og mødes i fire kampe. De fire vindere går videre til World Group playoff, hvor de spiller om oprykning til World Group mod de fire tabere fra World Groups 1. runde. De fire tabere spiller til gengæld videre i World Group II playoff mod fire hold fra Gruppe I om op- og nedrykning mellem de to niveauer. De fire vindere fra playoff-kampene spiller året efter i World Group II, mens de fire tabere må tage til takke med at spille i Gruppe I det efterfølgende år.
I niveauerne under World Group og World Group II, konkurrerer holdene i tre zone-opdelte turneringer: Amerika, Europa/Afrika og Asien/Oceanien. I hver zone er der to niveauer: Gruppe I og Gruppe II, bortset fra Europa/Afrika-zonen, som tillige har en Gruppe III. I hver gruppe i hver zone bliver holdene inddelt i puljer, hvor de spiller mod hinanden i et alle-mod-alle-format, og hver delturnering afvikles i løbet af en uge i en forudbestemt værtsby. Det præcise format og antallet af op- og nedrykkere for hver delturnering varierer fra år til år afhængigt af deltagerantallet. Det eneste som ligger fast er, at fire hold fra Gruppe I kvalificerer sig til World Group II playoff – to fra Europa/Afrika, ét fra Amerika og ét fra Asien/Oceanien.
Holdkampe
I World Group og World Group II samt playoff-kampene til de to grupper spilles holdkampene bedst af fem kampe, der afvikles over to dage. Den første dag spilles to singlekampe, og den følgende dag spilles yderligere to singler og en doublekamp. I disse holdkampe har ét af holdene hjemmebane og bestemmer dermed værtsby, arena, underlag m.v.
I Gruppe I, II og III spilles alle holkampene bedst af tre kampe (to singler og en double), som alle afvikles samme dag.
Finaler
Femten forskellige hold[3] har deltaget i en Fed Cup-finale siden den første turnering i 1963. USA har rekorden med flest optrædender i en en finale: 27. Fire byer har indtil nu været værtsby for finalen tre gange: Melbourne, Frankfurt am Main, Madrid og Moskva.
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
Statistik og rekorder
Hold
Vindere og finalister[3]
| Land | Sejre | Tabte finaler | Vinderår | Finalistår |
|---|---|---|---|---|
 USA
|
17 | 11 | 1963, 1966, 1967, 1969, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1981, 1982, 1986, 1989, 1990, 1996, 1999, 2000 | 1964, 1965, 1974, 1985, 1987, 1991, 1994, 1995, 2003, 2009, 2010 |
 Tjekkiet
|
8 | 1 | 1975, 1983, 1984, 1985, 1988, 2011, 2012, 2014 | 1986 |
 Australien
|
7 | 10 | 1964, 1965, 1968, 1970, 1971, 1973, 1974 | 1963, 1969, 1975, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1984, 1993 |
 Spanien
|
5 | 6 | 1991, 1993, 1994, 1995, 1998 | 1989, 1992, 1996, 2000, 2002, 2008 |
 Rusland
|
4 | 6 | 2004, 2005, 2007, 2008 | 1988, 1990, 1999, 2001, 2011, 2013 |
 Italien
|
4 | 1 | 2006, 2009, 2010, 2013 | 2007 |
 Tyskland
|
2 | 5 | 1987, 1992 | 1966, 1970, 1982, 1983, 2014 |
 Frankrig
|
2 | 2 | 1997, 2003 | 2004, 2005 |
 Sydafrika
|
1 | 1 | 1972 | 1973 |
 Belgien
|
1 | 1 | 2001 | 2006 |
 Slovakiet
|
1 | - | 2002 | |
 Storbritannien
|
- | 4 | 1967, 1971, 1972, 1981 | |
 Holland
|
- | 2 | 1968, 1997 | |
 Schweiz
|
- | 1 | 1998 | |
 Serbien
|
- | 1 | 2012 |
Øvrige holdrekorder
| Rekord | Antal | Hold | Periode |
|---|---|---|---|
| Flest titler i træk | 7 | USA
|
1976 – 1982 |
| Finalist flest år i træk | 8 | Australien
|
1973 – 1980 |
Individuelle rekorder
| Rekord | Alder | Spiller | Dato | Holdkamp |
|---|---|---|---|---|
| Yngste spiller[5] | 12 år 360 dage |  Denise Panagopoulou
|
13. juni 1977 | Grækenland – Portugal 3-0 (1. runde) |
| Ældste spiller | 52 år 162 dage |  Gill Butterfield
|
10. maj 1996 | Jamaica – Bermuda 3-0 (Amerika Gruppe II, gruppekamp) |
| Rekord | Antal | Spiller | Periode |
|---|---|---|---|
| Flest holdkampe | 61 |  Anna Smashnova
|
|
| Tzipora Obziler
|
|||
| Flest enkeltkampe | 100 | Arantxa Sánchez Vicario
|
|
| Flest sejre enkeltkampe (total) | 72 | Arantxa Sánchez Vicario
|
|
| Flest sejre enkeltkampe (single) | 50 | Arantxa Sánchez Vicario
|
|
| Flest sejre enkeltkampe (double) | 38 |   Larisa Neiland
|
Holdkampe
| Rekord | Antal | Holdkamp | Kamptype |
|---|---|---|---|
| Højeste antal partier i en holdkamp | 172 | Frankrig - Japan 4-1 | Fed Cup 1997, World Group, 1. runde |
Eksterne kilder/henvisninger
- Fed Cup (engelsk)
Noter
- ^ a b c Det præcise antal af hold fra år til år afhænger af antallet af nedrykkere fra World Group II.
- ^ a b c Det præcise antal af hold afhænger fra år til år af hvor mange lande, som vælger at tilmelde et hold.
- ^ a b Fed Cup anset i statistikøjemed følgende lande og disses efterfølgere som ét og samme land:
- Tjekkoslovakiet og Tjekkiet.
- Sovjetunionen og Rusland.
- Vesttyskland og Tyskland.
- ^ (G): Græs, (C): Grus, (H): Hardcourt, (Cp): Tæppe, (I): Indendørs
- ^ Der er nu en nedre aldersgrænse på 14 år for spillere i Fed Cup.