Fiat Panda (2012)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fiat Panda (2012)
2012 Fiat Panda III 1.2.JPG
Fiat Panda (2012−)
Produktion
Producent Fiat Automobiles
Koncern Fiat
Model Panda
Produktionsår 2012
Produktionssted Pomigliano d’Arco, Italien
Karrosseri og platform
Type Mikrobil
Karrosseriformer 5-dørs hatchback
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Fiat 500 (2007)
Fiat Panda (2003)
Ford Ka
Lancia Ypsilon
Drivlinje
Motorer Benzin:
0,9−1,2 liter (48−63 kW)
Diesel:
1,3 liter (55 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2305 mm
Længde 3650 mm
Bredde 1640 mm
Højde 1550 mm
Kronologi
Forgænger Fiat Panda (2003)
Bagfra

Fiat Panda er en bilmodel fra Fiat. Tredje generation (type 319) blev præsenteret på Frankfurt Motor Show 2011.

Selv om salget først startede officielt den 3. marts 2012[1], kom de første biler ud til forhandlerne allerede den 30. januar 2012.

Modellen findes i øjeblikket med fire forskellige motorer.

Karakteristik[redigér | redigér wikikode]

Selv om tredje generation af Fiat Panda ser fuldstændig ny ud i forhold til forgængeren, er den baseret på samme platform.

I tidens løb er denne platform blevet aktualiseret til brug for nye bilmodeller: I 2007 for Fiat 500/Ford Ka, og i 2011 for Lancia Ypsilon og den nye Fiat Uno på det brasilianske marked. Den nye Panda deler også visse æstetiske detaljer med disse bilmodeller. I modsætning til den i efteråret 2003 introducerede forgænger er bilen vokset nogle centimeter, og chassiets og kabinens passive sikkerhed er øget[2].

Koncept[redigér | redigér wikikode]

Den nye Fiat Pandas koncept afviger ikke ret meget fra forgængerens. Baseret på forgængerens succes, er bilens mission forblevet uforandret. Bilen er et rationelt produkt, frem for alt praktisk med fokus på komfort og rummelighed. Bilen er koncepteret som en blanding af begge forgængerne. Nogle markante elementer fra modellen fra 1980'erne er ført med over til tredje generation, selv om de af tekniske eller landespecifikke grunde gik tabt ved modelskiftet i 2003. En af disse løsninger er instrumentbrættet i den første models karakteristik med åbent handskerum, som i anden generation måtte vige pladsen for passagerairbagen. Ser man derimod på første generation udefra, ser tredje generations koncept helt nyt ud.

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Produktionen finder sted i Pomigliano d’Arco, hvor der kan bygges op til 1.000 enheder i døgnet[3]. Det var nødvendigt at flytte produktionen fra Tychy i Polen, da denne fabrik var fuldt belastet som følge af produktionen af Fiat 500. Flytningen til den nye fabrik er også en del af en nyt nationalt projekt, hvor Fiat vil fordoble sin personbilsproduktion i Italien. Til dette blev fabrikken i Pomigliano d’Arco, Italien (tidligere Alfa Romeo) ombygget[4].

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Modellen er i 2011 blevet kollsionstestet af Euro NCAP med et resultat på fire stjerner ud af fem mulige[5].

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
0.9 TwinAir 2 8 964 48 (65) 88 / 3500 15,7 160 2012 −
0.9 TwinAir Turbo 2 8 875 63 (85) / 55001 145 / 19001 11,2 177 2012 −
1.2 4 8 1242 51 (69) / 5500 102 / 3000 14,2 164 2012 −
Dieselmotorer
1.3 Multijet II 4 16 1248 55 (75) / 4000 190 / 1500 12,8 168 2012 −

1 Med aktiveret Eco-tast: 57 kW (78 hk), 100 Nm ved 2900 omdr./min.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]