Fiat Fiorino

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Fiat Fiorino
Produktion
Producent Fiat Automobiles
Koncern Fiat
Model Fiorino
Produktionsår 1977−
Karrosseri og platform
Karrosseriformer Leisure activity vehicle
Kassevogn
Pickup
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Kronologi
Forgænger Fiat 900
Efterfølger Fiat Doblò (kassevogn)
Fiat Strada (pickup)

Fiat Fiorino er en bilmodel fra den italienske bilfabrikant Fiat Automobiles, som har været i produktion siden 1977. De to første generationer fandtes som kassevogn og pickup. Den tredje generation er siden 2008 blevet produceret som kassevogn og leisure activity vehicle sammen med de identiske modeller Peugeot Bipper og Citroën Nemo fra PSA Peugeot Citroën hos Tofaş i Bursa, Tyrkiet og blev i 2009[1] valgt til Van of the Year.

I 2013 tilkom med Fiat Fiorino Furgao en yderligere model som kassevogn i Brasilien.


Fiorino (type 127/147, 1977−1987)[redigér | redigér wikikode]

Den første generation af Fiorino, som blev bygget mellem oktober 1977 og december 1987, var baseret på Fiat 147, den brasilianske version af Fiat 127, med en bagtil påmonteret varekasse. Fiorino blev fremstillet på fabrikken i Betim, Brasilien. Motoren var de første år på 0,9 liter med 33 kW (45 hk) og gav bilen en topfart på 125 km/t. Nyttelasten var ca. 360 kg.

I januar 1980 fik modellen nogle mindre modifikationer. Motoren var nu på 1,0 liter med 37 kW (50 hk), og kofangerne var nu fremstillet af kunststof.

Samtidig med et yderligere sideløbende med 127 gennemført facelift i foråret 1982 tilkom en dieselversion med 33 kW (45 hk).

Firmaet Weinsberg lavede en autocamperudgave af Fiorino.

Fiorino (type 146, 1988−2013)[redigér | redigér wikikode]

Den anden generation af Fiorino, som kom på markedet i januar 1988,[2] var bygget på platformen fra den brasilianske Fiat Uno, og fandtes i tre teknisk set meget forskellige underserier:

Frontpartiet på den mellem starten af 1988 og foråret 1992 byggede første serie var frem til B-søjlen optisk identisk med Uno, ligesom kabineudstyret. Teknikken var derimod stort set uændret i forhold til første generation. Det tekniske forbillede var den brasilianske udgave af Uno (Uno CS) med bagakslen fra Fiat 127, som kunne kendes på den høje motorhjelm hvorunder reservehjulet lå. Ligesom før var hele undervognen og drivlinien overtaget direkte fra forgængeren. Dermed var fjederben, foraksel samt den tværliggende bladfjeder og de trapezformede tværled magen til Fiat 147.

Til den mellem foråret 1992 og slutningen af 1993 byggede anden serie blev den gamle teknik igen genbrugt. Karrosseriet havde fået et facelift med front og optiske træk fra Uno II. Forlygter, forskærme, motorhjelm, kølergrill og andet kunne dog i Europa kun findes på Fiorino, og var dermed ikke identisk med den europæiske Uno. Disse dele stammede fra Uno CS, som i denne form kun blev bygget i Brasilien. Kabinen beholdt designet fra Uno I.

Den tredje serie, bygget mellem 1994 og 2013, havde såvel teknik fra type 147 som designmæssige træk fra Uno I. Akselafstanden og bilens længde voksede en smule, undervognen og akselgeometrien fortil havde nu teknik fra Uno mens bagakslen stadigvæk var stiv og ophængt på to langsliggende bladfjedre, hvilket bidrog til forbedring af køreegenskaberne. Den udvendige form var stort set uændret i forhold til anden serie; disse senere modeller kan ofte kendes på det forhøjede tag og den let modificerede kassepåbygning. De glaserede hhv. gennemsigtige dele på siden af bilen havde nu kun to flader pr. side i stedet for fire. Sene eksemplarer af tredje serie fik en ny kølergrill med kun én tværstribe. Kabinen i tredje serie fik udstyr fra Uno II.

Opbygningsvarianterne omfattede en lukket varekasse, en varekasse med vinduer og en pickup. Sidstnævnte er relativt sjælden og efterspurgt. Der blev også bygget autocampere på basis af Fiorino.

Motorprogrammet omfattede ud over en 1,7-liters dieselmotor forskellige benzinmotorer på mellem 1,1 og 1,6 liter. Da Fiorino primært var en håndværkerbil, var dieselversionen, som i de sidste modelår også kunne fås med turbo og 46 kW (63 hk), den mest solgte.

I december 2001[2] ophørte produktionen af Fiorino-serien i Europa, hvor den blev afløst af Fiat Doblò (kassevogn) hhv. Fiat Strada (pickup).

I Brasilien blev Fiorino i modificeret form fortsat produceret til Sydamerika frem til 2013 og herefter afløst af Fiorino Furgao.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

Model Cylindre Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
1.1 4 1108 40 (55) / 5600 78 / 3500 146A9000 132 1988 − 1992
1.3 4 1301 49 (67) / 5500 101 / 2500 146A5000 140 1988 − 1993
1.4 4 1372 49 (67) / 5500 108 / 3000 146D5000 22,5 142 1994 − 2001
1.6 4 1581 55 (75) / 5750 123 / 3250 146C6000 14,0 150 1994 − 2001
Dieselmotorer
1.7 DS 4 1697 44 (60) / 4500 101 / 3000 149B3000 1988 − 1993
1.7 DS 4 1697 42 (57) / 4600 98 / 2900 146B2000 24,0 128 1994 − 2001
1.7 TD 4 1697 46 (63) / 4500 118 / 3000 146D7000 140 1997 − 2001


Fiorino/Qubo (type 225, 2008−)[redigér | redigér wikikode]

Fiat Fiorino III
Fiat Fiorino Kombi.JPG
Fiat Fiorino Kombi (2008−2016)
Produktion
Andre navne Fiat Qubo
Citroën Nemo
Peugeot Bipper
Produktionsår 2008−
Produktionssted Bursa, Tyrkiet Tyrkiet
Karrosseri og platform
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
Crashtest-Stern 3.svg (2010)[3]
Beslægtede Alfa Romeo MiTo
Fiat Punto
Fiat Linea
Opel Corsa D
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,4 liter (54−57 kW)
Diesel:
1,3−1,4 liter (50−70 kW)
Naturgas:
1,4 liter (51 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2513 mm
Længde 3864 mm
Bredde 1716 mm
Højde 1721 mm
Egenvægt 1145−1165 kg

Siden februar 2008 har Fiat under navnet Fiorino fremstillet et nyt leisure activity vehicle, som er mindre end Fiat Doblò. Bilen bygges i Bursa, Tyrkiet af firmaet Tofaş og sælges også som Citroën Nemo og Peugeot Bipper.

Den nye Fiat Fiorino tilhører uden påsat kasse nu klassen af leisure activity vehicle's. I øjeblikket findes den i tre varianter: Som kassevogn (uden sideruder fra B-søjlen), kombi (med sideruder fra B-søjlen) og som personbil (med sideruder bag B- og i C-søjlen). Personbilsversionen sælges af Fiat under navnet Fiat Qubo, hos Citroën hedder den Nemo Multispace og hos Peugeot Bipper Tepee.

Kassevogn og kombi findes i udstyrsvarianterne Basis og SX. Den i oktober 2008 introducerede personbil (Fiat Qubo) findes i udstyrsvarianterne Active, Dynamic og Trekking.

Alle kassevogns- og kombiversioner kan mod merpris leveres i offroad-look "Adventure". Standardudstyr i samtlige versioner er ABS med elektronisk bremsekraftfordeling (EBD), førerairbag, servostyring, automatisk lyslængderegulering, sidelister, integrerede hjulkapsler, forberedelse for montering af bilradio (kabler, højttalere og antenne) samt tæppebeklædt varerumsgulv. SX-modellen har derudover el-justerbare og -opvarmelige sidespejle, skydedøre bagi, separat aflåseligt lastrum, fjernbetjent centrallåsesystem og automatisk dørlåsning under kørslen (fra 5 km/t), fralægningsrum i dørene, el-ruder, førersæde med armlæn, højdejusterbart sæde med lændehvirvelstøtte, højdejusterbart rat, udetemperatursensor og aftagelig indvendig lastrumsbelysning.

Til ekstraudstyret og tilbehøret hører: Passagerairbag og sideairbags, parkeringssensorer, bilradio med mp3-afspiller, Bluetooth®-system med stemmestyring, opvarmeligt førersæde, tagræling, drejeligt beskyttelsesgitter og meget mere.

Noget ekstraudstyr leveres kun i pakker, som f.eks. manuelt klimaanlæg som kun fås i en såkaldt Audio-klima-pakke sammen med cd-afspiller. Last-pakken indeholder tågeforlygter, bagagerumsnet, parkeringshjælp bagpå og tagræling. Kun farven Polarhvid fås uden merpris.

I slutningen af 2009 tilkom en naturgasversion af Qubo med den fra CNG-versionerne af Panda Classic og Punto kendte 1,4-litersmotor og naturgastank på 13 kg.

I juli 2016 fik modellen et optisk facelift.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

1.4 1.4 Natural Power 1.3 Multijet/HDi 1.3 Multijet/HDi 1.4 HDi
Byggeperiode 2008−2015 2015− 2009− 2008−2015 2015− 2010− 2008−2010
Motordata
Motorfabrikat PSA Fiat PSA
Motortype R4-benzinmotor R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2 4 2
Ventilstyring OHC, tandrem DOHC, kæde OHC, tandrem
Fødesystem Multipoint Commonrail
Trykladning Turbolader, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 75,0 × 77,0 mm 72,0 × 84,0 mm 69,6 × 82,0 mm 73,7 × 82,0 mm
Slagvolume 1360 cm³ 1368 cm³ 1248 cm³ 1398 cm³
Kompressionsforhold 10,5:1 11,1:1 16,8:1 17,9:1
Maks. effekt ved omdr./min. 54 kW
(73 hk)
5200
57 kW
(77 hk)
6000
57[a]/51[b] kW
(77[a]/69[b] hk)
6000
55 kW
(75 hk)
4000
59 kW
(80 hk)
4000
70 kW
(95 hk)
4000
50 kW
(68 hk)
4000
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 118 Nm
2600
115 Nm
3000
115[a]/104[b] Nm
3000
190 Nm
1500
200 Nm
1500
160 Nm
1750
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 5-trins
automatiseret manuel
Præstationer
Topfart 155 km/t 156[a]/149[b] km/t 155 km/t 161 km/t 170 km/t 152 km/t
Acceleration 0-100 km/t 15,2 sek. 16,0[a]/17,7[b] sek. 15,2 sek. 13,9 sek. 11,9 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel
6,6 liter
Blyfri 95
6,9 liter
Blyfri 95
6,8 liter[a]
Blyfri 95

4,4 kg[b]
Naturgas
4,3/4,2[c] liter
Diesel
4,0/3,8[c] liter
Diesel
4,3 liter
Diesel
4,5 liter
Diesel[4]
CO2-udslip
ved blandet kørsel
152 g/km 161 g/km 158[a]/119[b] g/km 113/112[c] g/km 106/100[c] g/km 106 g/km 116 g/km[4]
  1. ^ a b c d e f g I benzindrift
  2. ^ a b c d e f g I naturgasdrift
  3. ^ a b c d Med automatiseret gearkasse

Lastrum[redigér | redigér wikikode]

Lastrummet har en længde på 1,52 m (2,49 m med fremklappet passagersæde) og en bredde på 1,47 m. Afstanden mellem hjulkasserne er 1,04 m. Lastrummet har en højde på 1,18 m og en lastvolume på 2,5 m³. Med passagersædet klappet frem kan det øges til 2,8 m³. Bagpå er bilen udstyret med to asymmetisk delte (i forholdet 40:60), blændede fløjdøre, som kan åbnes op til 90° hhv. 180° hvilket letter af- og pålæsning. Den bageste åbning har en bredde på op til 1,14 m og en højde på op til 1,06 m. Derudover har Fiat Fiorino en kun 527 mm høj lastekant, som er den laveste i segmentet. Nyttelasten ligger på 610 kg, og anhængervægten på 600 kg med hhv. 400 kg uden bremser.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Til sikkerhedsudstyret hører ABS med elektronisk bremsekraftfordeling (EBD), hydraulisk servostyring, skivebremser fortil, trepunktssikkerhedsseler med selestrammere og selekraftbegrænsere, førerairbag samt Deadlock-system (en tyverisikring som låser alle døre så de hverken kan åbnes indefra eller udefra). Passagerairbag, sideairbags og parkeringssensorer afrunder sikkerhedspakken.

Både ved af- og pålæsning og under kørslen øger den separate låsning af for- og bagdørene sikkerheden. Dermed er det muligt at have lastrummet åbent og førerkabinen aflåst samtidig, eller omvendt.

I modsætning til søstermodellerne fra Peugeot og Citroën har Qubo i udstyrsvarianten "Trekking" som standard ESP med bremseassistent, ASR, MSR og bjergigangsætningsassistent.

Ved en elgtest udført af det tyske ADAC i slutningen af april 2010 væltede Citroën Nemo, hvorfor PSA gav dieselmodellerne ESP-system som standardudstyr.[5]

Fiorino (type 327, 2013−)[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Fiat Fiorino (type 327)

Siden 2013 er der i Brasilien en ny model på basis af den nye Fiat Uno på markedet.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Winners. International Van of the Year award. Hentet 28. januar 2018 (på engelsk).
  2. ^ a b Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  3. ^ Crashtest af Citroën Nemo, 2010 euroncap.com. Hentet 28. januar 2018 (på engelsk).
  4. ^ a b Citroën Nemo van 1.4 HDI 70 | FDM, hentet 28. januar 2018
  5. ^ Focus-Online: Citroen Nemo-Kombi kippt bei ADAC-Fahrtest um, 26. april 2010 (hentet 28. januar 2018, på tysk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Fiat Fiorino Betriebsanleitung. Fiat Automóveis S.A., september 1989. B.500.435 (på tysk).
  • Fiat Fiorino Betriebsanleitung. Fiat Automóveis S.A., juli 1999. 60350100 (på tysk).
  • Automobil Revue. Katalog 2012 og 2017 (på tysk og fransk).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]