Heðin Brú

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Heðin Brú
Faroe stamp 165 hedin bru.jpg
Frimærke med motiv af Heðin Brú
Personlig information
Født Heðin Brú
17. august 1901 Rediger på Wikidata
Færøerne Skálavík, Færøerne
Død 18. maj 1987 (85 år) Rediger på Wikidata
Færøerne Torshavn, Færøerne
Barn Bárður Jákupsson Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forfatter
Nomineringer og priser
Udmærkelser M. A. Jacobsens kulturpris (1964),
Holbergmedaljen (1982),
Tórshavns byråds børnekulturpris (1980) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.


En serie frimærker fra 2007 med motiver fra hans roman Fattigmandsære
Buste over Heðin Brú i Skálavík

Heðin Brú, egentlig Hans Jacob Jacobsen (født 17. august 1901 i Skálavík, død 18. maj 1987 i Tórshavn) var en færøsk forfatter.

Han regnes for én af de mest betydningsfulde romanforfattere på færøsk i sin generation. Hans Feðgar á ferð (Fattigmandsære[1] er Færøernes bog for 20. århundrede, og han er den mest læste færøske forfatter på Færøerne.

Han blev født i Skálavík på Sandoy i 1901, som søn af kongsbonden Poul Johannes Jacobsen og Karoline Christine Jacobsen. Gennem opvæksten lyttede han intenst til historier som folk kunne fortælle ham. Han gik i folkeskolen i bygden, men han lærte også meget gennem aktiv og praktisk deltagelse i det lille bygdesamfund. Efter konfirmationen, tog han til søs som fisker ved Island i to år. Han fandt imidlertid ud af at livet til søs ikke var noget for ham, og tog på Føroya Fólkaháskúli vinteren 1919/1920. Han vendte derefter tilbage til Færøerne som landbrugsrådgiver. I denne funktion kom han i kontakt med det jævne folk, og det har sat sit præg på hans værker.

Derefter flyttede han til Danmark og fik en landbrugsuddannelse på landbrugsskolen i Lyngby, og arbejdede bagefter på forskellige gårde i Danmark. 1925 begyndte han som student ved Landbohøjskolen i København, hvor han blev agronom i 1928. Han skrev fortællinger og digt allerede i ung alder, men det var som student i København at han skrev sin første roman.

Tilbage på Færøerne var han først assistent hos landbrugsrådgiveren i Tórshavn. I 1937 blev han rådgiver for Færøernes landbrugsråd, og han var selv landbrugsrådgiver på Færøerne 19421968. Han var desudten medlem af tilsynsrådet for Færø Amts Sparekasse fra 1960. Han fortsatte med at skrive i fritiden, også efter at han blev pensioneret i 1968. Vennen og forfatterkollegaen Christian Matras skrev i et brev til ham i 1962: «Pennen din fikk aldri være tørr!» (Pennur tín átti ongantíð at verið turrur!)

Han var gift med Kathrine Malene Dalsgaard fra Velbastaður, som han fik sønnen Bárður Jákupsson med. Bárður Jákupsson er i dag en kendt færøsk kunstner og kunstkritiker.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Han debuterede som forfatter i 1930 med romanen Lognbrá («Luftspejling»), som skildrer en drengs opvækst i den fiktive bygd Hórisvik på Færøerne. Anden del af romanen hedder Fastatøkur (1935). Begge udkom 1946 under titlen Høgni på dansk. I Høgni følger drømmeren Høgni, den yngste søn af en kongsbonde. Høgnis forældre har et dårligt ægteskab, og Høgnis barndom bliver alt andet end lykkelig. Drengen fantaserer om en verden fyldt med blonde og blåøjede piger, langt væk fra den brutale virkelighed. Fastatøkur handler om Høgnis tid som fisker. Her skildrer Brú hovedpersonens gode og dårlige oplevelser på havet, på hjemvejen og hjemme i Hórisvík.

Feðgar á ferð er Heðin Brús mest betydningsfulde værk og udkom 1940 på færøsk. Den er senere oversat til flere sprog, bl.a. 1962 til dansk (Fattigmandsære), 1966 til tysk (Des armen Mannes Ehre) og 1970 i USA til engelsk (The Old Man and his Sons). Det var den første roman, som blev oversat fra færøsk til engelsk. Romanen handler om Færøernes forandring fra et bondesamfund til en moderne fiskerination og de deraf følgende generationskonflikter.

Leikum fagurt fra 1962 er en satire om færøsk politik mellem første og anden verdenskrig. Handlingen i Men livið lær (1970) udspiller sig i en færøsk bygd i året 1800, og Tað stóra takið (1972) i en bygd omkring 1900. Ved siden af disse romaner udgav han tre novellesamlinger, to Shakespeare-oversættelser og flere andre oversættelser af verdenslitteratur til færøsk. Eventyrsamlingen Ævintýr I – VI (1959-1974) med illustrationer af Elinborg Lützen er et færøsk standardværk.

Ved en lejlighed – på sine gamle dage – sagde han i en tale til danske tilhørere om Færøerne de berømte ord:

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Lognbrá (roman). 1930
  • Fastatøkur (roman). 1935
  • Fjallaskuggin (noveller). 1936
    • Fjallaskuggin; illustrationer ved Bárður Jákupsson. Tórshavn: eget forlag, 1967 – 135 s.
  • (Grái táttur (satirisk vise). I: Sosialurin, 1938 (på internettet)) (også trykt i hans: Endurminningar, 1980)
  • Feðgar á ferð (roman). Tórshavn: Varðin, 1940 – 160 s.
  • Flókatrøll (noveller). København: Bókadeild Føroyingafelags, 1948 – 128 s.
  • Leikum fagurt (roman). Tórshavn: Eget forlag, 1963 – 195 s.
  • Purkhús (noveller). Tórshavn, 1966.
  • Men lívið lær (roman). Tórshavn: Varðin, 1970 – 321 s. (sidste udgave fra 2001, ISBN 99918-0-267-3)
  • Búravnurin (noveller). Tórshavn: Emil Thomsen, 1971 – 128 s.
  • Tað stóra takið (roman). Tórshavn: Bókagarður, Emil Thomsen, 1972 – 251 s.
  • Endurminningar (erindringer). Tórshavn: Bókagarður, Emil Thomsen, 1980 – 389 s. (Også som hørbog 2001)

Oversættelser af Heðin Brús værker til andre sprog[redigér | redigér wikikode]

  • Berättelsen om Högni (Lognbrá og Fastatøkur); på svensk ved Niels Edberg og Sigfrid Lindström. Lund: Gleerups Förlag, 1939 – 440 s.
  • Högni. Romanzo delle Faer-Öer (Lognbrá og Fastatøkur); på italiensk ved Piero Monaci. Milano: A Mondadori, 1942
  • Högni (Lognbrá og Fastatøkur); på spansk ved Angel Giménez Ortiz. Barcelona: Hispano Americana de Ediciones, 1946 – 325 s.
  • Fjeldskyggen , noveller og skitser (Fjallaskuggin); på dansk ved Gunnvá und Povl Skårup. København: Gyldendal, 1963 – 140 s.
  • Fjällskuggan och andra noveller från Färöarna; udvalg og oversættelse til svensk ved Birgitta Hylin; titelbillede ved Bárður Jákupsson. Stockholm: P.A. Norstedt & Söners förlag, 1981 – 169 s.
  • Feðgar á ferð (Feðgar á ferð); på islandsk ved Aðalsteinn Sigmundsson. Reykjavík: Víkingsútgáfan, 1941 – 208 s.
  • Fattigmandsære (Feðgar á ferð); på dansk ved Gunnvá og Povl Skårup; forord ved William Heinesen. København: Gyldendal, 1962 – 146 s.
  • Fattigfolk på ferde (Feðgar á ferð); på norsk ved Ivar Eskeland; forord ved William Heinesen. Oslo: Det Norske Samlaget, 1964 – 152 s.
  • Des armen Mannes Ehre (Feðgar á ferð); på tysk ved Alfred Anderau. Zürich: Flamberg, 1966 – 223 s.
  • nîsarnarsuíngôk / nugterissok (Feðgar á ferð); på grønlandsk ved Jørgen Fleischer. Godthåb: Det Grønlandske Forlag, 1967 – 128 s.
  • The old man and his sons (Feðgar á ferð); på engelsk ved John F. West; tegninger ved Bárður Jákupsson. New York: Paul S. Eriksson, 1970 – 203 s. ISBN 0-8397-8412-0
  • Honor biedaka (Feðgar á ferð); på polsk ved Henryk Anders og Maria Krysztofiak. Poznań: Wydawnictwo Poznańskie, 1970 – 154 s.
  • Ketil und die Wale (Feðgar á ferð); anden tyske oversættelse ved Ernst Walter. Rostock: Hinstorff, 1971 – 192 s.
  • Fattigmans heder (Feðgar á ferð); på svensk ved Birgitta Hylin. Stockholm: Bokförlaget Pan/Norstedts, 1977 – 137 s.
  • Vieremä; udvalgte noveller; oversat til finsk af Sirkku Koivu. Otalampi: Sahlgrenin, 1989 - 128 s.
  • Vater und Sohn unterwegs (Feðgar á ferð); tredje tyske oversættelse ved Richard Kölbl; efterord af Klaus Böldl. Berlin: Guggolz, 2015 – 205 s.

Enkelte noveller:

  • Niklas Niklái (fra Flókatrøll) (Esperanto 1949, 4 s.) på nettet
  • The White Church (fra Fjallaskuggin) i: Sven H. Rossel (red.): Christmas in Scandinavia. University of Nebraska Press, 1996 – 182 s. ISBN 0-8032-3907-6 (flere forfattere)

Oversættelser[redigér | redigér wikikode]

Heðin Brú har oversat følgende værker til færøsk.

Priser[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hedin Brønner: "Heðin Brú: Faroese Novelist". I: The American-Scandinavian Review, LIX, 1971, s. 351-59.
  • Hedin Brønner: Three Faroese Novelists: An Appreciation of Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen and Hedin Bru. New York: Twayne, 1973 (140 s.)
  • Finnbogi Arge: "Feðgar á ferð. Ein lysing av einum samfelagi í broyting". I: Varðin, XLV, (Tórshavn) 1978, s. 104-21.
  • W. Glyn Jones: "Types of Determinism in the Work of Heðin Brú and Martin Joensen". I: Skandinavistik, XIV, (Kiel) 1984, s. 21-35.
  • Jógvan Isaksen: "'Det er umuligt at skrive i et lille samfund'. Heðin Brú 100 år/It is impossible to write in a small community. Heðin Brú´s 100th anniversary". I: Nordisk Litteratur/Nordic Literature, 2003, s. 50-53.
  • "Eitt hundrað ára minni um Heðin Brú". I: Varðin, 68, (Tórshavn) 2001.
  • William Heinesen: Jacobsen, Hans Jacob. I: Dansk Biografisk Leksikon, bind 7, Kbh. 1981, S. 175.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]