Bernie Sanders

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bernie Sanders
Bernie Sanders in March 2020.jpg
Sanders i marts 2020
Senator for Vermont
Nuværende
Overtaget embede
3. januar, 2007
Sammen med Patrick Leahy
Foregående Jim Jeffords
Medlem af Repræsentanternes Hus for Vermonts at-large kongresdistrikt
Embedsperiode
3. januar, 1991 – 3. januar, 2007
Foregående Patrick Plymton Smith
Efterfulgt af Peter Welch
Borgmester i Burlington, Vermont
Embedsperiode
6. april, 1981 – April 1989
Foregående Gordon Paquette
Efterfulgt af Peter Clavelle
Personlige detaljer
Født 8. september 1941 (78 år)
Brooklyn, New York, USA
Fulde navn Bernard Sanders
Nationalitet USA Amerikaner
Politisk parti
  • Demokratiske Parti (2015-2016; 2019-nu)
  • Uafhængig (indtil 1969; 1978-nu)
  • Liberty Union Party (1970–1977)
  • Vermont Progressive Party (tilknyttet ikke-medlem 1981-nu)
Højde 1,83 m
Ægtefælle(r)
  • Deborah Shiling (gift 1964; skilt 1966)
  • Jane O'Meara (gift 1988)
Uddannelses­sted
Religion Jøde (ikke-praktiserende)[1]
Underskrift Bernie Sanders signature.svg
Links
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Bernard "Bernie" Sanders (født 8. september 1941 i Brooklyn, New York City, USA) er en amerikansk senator og tidligere Medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Vermont samt tidligere og præsidentkandidat, der i 2016 og 2020 var opstillet til Det Demokratiske Partis kandidatnominering til Præsidentvalget i november 2016 og Præsidentvalget i november 2020. Han er det længst siddende partiuafhængige medlem af den amerikanske Kongres i historien.[2]

Fra 1981 til 1989 var Sanders partiuafhængig borgmester i delstaten Vermonts største by, Burlington. I 1988 stillede han som partiuafhængig kandidat op ved valget til Repræsentanternes Hus i Vermonts eneste kongresdistrikt, dog uden at blive valgt. Det lykkedes ham derimod at blive valgt, da han igen forsøgte i 1990. Sanders sad som medlem af Repræsentanternes Hus i otte perioder, indtil januar 2007.[3] Sanders valgte at stille op som partiuafhængig kandidat til Senatet i 2006 og blev valgt med 65% af stemmerne,[4] og han er i øjeblikket i gang med sin tredje periode. Han er blevet genvalgt i både 2012 og 2018, med henvoldsvis 71,0%[5] og 64,4%[6] af stemmerne.

I 2016 var Sanders opstillet som kandidat til den Demokratiske kandidatnominering til præsidentvalget i 2016. Sanders vandt 23 primærvalg og caucuses, men tabte dog endeligt til tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, hvis kandidatur han officielt bakkede op om den 12. juli 2016.[7]

Den 19. februar 2019 annoncerede Sanders, at han stillede op til at blive den demokratiske kandidat ved præsidentvalget i 2020.[8] Han medddelte den 8. april 2020 i en tale fra sit hjem i Burlington, Vermont, at han ville trække sit kandidatur.[9]

Sanders er selverklæret demokratisk socialist og har de skandinaviske velfærdssamfund som forbilleder.[10] Han er fortaler for gennemgribende, strukturel samfundsreform, der inkluderer en national, statssponsoreret sundhedsordning, styrkning af arbejderes rettigheder, betalt barsel, statsbetalt videregående uddannelse samt adressering og bekæmpelse af klimaforandringerne.[11]

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Sanders som high school-studerende i 1959

Bernard Sanders blev født den 8. september 1941 i Brooklyn, New York City.[12] Han var familiens andet og yngste barn; han var lillebror til Larry Sanders (1935-), der senere, i 1960'erne, flyttede til England og blandt andet blev politiker for det britiske Green Party.[13][14] Han voksede op i en lejelejlighed i Midwood, Brooklyn i en jødisk arbejderfamilie.[15] Hans far, Elias Ben Yehuda Sanders, blev født i byen Słopnice i det daværende Østrig-Ungarn (i dag en del af Polen) i 1904, men emigrerede til USA i 1921 i en alder af 17, og blev senere farvehandler. Hans mor, Dorothy Sanders, blev født i New York City i 1912 og var datter af jødiske immigranter fra Polen og Rusland. Hun var i Sanders' barndom hjemmegående husmor, hvis største drøm, ifølge Sanders, var at eje et hus.[16][15]

Sanders blev interesseret i politik i en ung alder. Han fortalte i et interview i 2015, at da han som ung hørte om Adolf Hitlers demokratiske valg som Rigskansler som senere gav ham grundlag for at starte Nazi-Tyskland og udrydde 50 millioner mennesker, inklusiv 6 millioner jøder under 2. verdenskrig, lærte han, at poltik "rent faktisk" var "meget vigtigt."[a][1] Han erindrer også, at han som barn græd, når han kiggede i billedbøger om 2. verdenskrig og hørte om jødernes behandling i Nazi-Tyskland. Store dele af hans fars familie i Polen blev sendt i koncentrationslejre og senere dræbt under Holocaust.[17]

I sin barn- og ungdom var Sanders et stort sportstalent. Han spillede på sin folkeskoles basketballhold, som han blandt andet hjalp til en sejr ved det lokale borough-mesterskab.[18] Han var derudover senere kaptajn på sin high schools løbehold, hvor han blandt andet fik en tredjeplads ved New York Citys indendørs 1-milsløb.[19]

Sanders tabte sit første valg, da i sit sidste år på James Madison High School blev sidst blandt tre kandidater, der stillede op som elevrådsformand. Hans mor, Dorothy Sanders, døde i en alder af 46 kort efter han dimitterede fra high school i 1959.[18] Hans far, Elias Sanders, døde få år senere, den 4. august 1962, i en alder af 57.[20]

Sanders studerede på Brooklyn College i et år, fra 1959 til 1960, før han flyttede til Chicago og begyndte at studere på University of Chicago, hvorfra han i 1964 dimitterede med en Bachelor of Arts i statskundskab.[3] Sanders har senere beskrevet sig selv som en middelmådig studerende; han syntes, at klasseværelset var "kedeligt og irrelevant" mens samfundet og nærområdet var mere interessant for ham.[21]

Tidlig aktivisme[redigér | redigér wikikode]

Under sin tid på University of Chicago var Sanders en del af flere venstreorienterede og borgerrettighedsaktivistiske grupperinger. Han var blandt andet aktiv i Young People's Socialist League, Socialist Party of Americas ungdomsparti, Congress of Racial Equality (CORE) samt Stuedent Nonviolent Coordinating Committee (SNCC), de to sidstnævnte værende borgerrettighedsgrupperinger. I januar 1962 ledte Sanders CORE til et såkaldt sit-in - en besættelse og blokade - af gangen foran rektoren, George Beadles, kontor, som en protest mod universitetets raceopdelte lejligheder. De studerende besatte gangen i tretten døgn indtil en midlertidig aftale var på plads. Efter yderligere protester afskaffede universitetet raceadskillelse i skolens privatejede lejligheder helt i sommeren 1963.[22] Denne besættelse blev senere kendt som Chicagos første borgerrettigheds-sit-in.[23]

Sanders er senere blevet beskrevet af én af sine datidige med-aktivister, Joan Mahoney, som "en fantastisk fyr. En venlig, jødisk dreng fra Brooklyn, men ikke frygtelig karismatisk. En af hans styrker var dog hans evne til at arbejde med en bred gruppe af mennesker, endda dem, han ikke var enig med."[b][24] Sanders brugte på et tidspunkt en dag på at gå rundt i Chicago og hænge plakater op, der protesterede politivold, blot for at finde ud af, at en politibil havde fulgt efter ham og taget alle plakaterne, han havde sat op, ned.[23] I august 1963 deltog Sanders sammen med over 200.000 andre i The March on Washington for Jobs and Freedom hvor Martin Luther King, Jr. gav sin verdensberømte "I Have a Dream"-tale.[25]

Udover sin deltagelse i borgerrettighedsaktivisme var Sanders i 1960'erne og 1970'erne også meget aktiv i diverse antimilitaristiske og pacifistiske grupper, hvor han blandt andet blev medlem af Student Peace Union (SPU). Under Vietnamkrigen søgte han om at få fritagelse fra sin værnepligt. Hans ansøgning blev dog endeligt afvist, men på dette tidspunkt var Sanders for gammel til at blive hvervet alligevel.[26] Selvom Sanders har været højlydt kritiker af både Vietnamkrigen så vel som flere andre krige, og især den amerikanske stats rolle i disse,[27] har han aldrig kritiseret dem, der kæmpede i krigene, og han har gennem sin karriere i kongressen været stærk fortaler for veteraners goder.[28]

Borgmester i Burlington (1981-1989)[redigér | redigér wikikode]

Efter to mislykkede forsøg på at blive valgt som guvernør og to mislykkede forsøg på at blive valgt som senator for Vermont, fik Sanders' nære og politisk fortrolige ven, Richard Sugarman, ham i 1980 overtalt til at stille op ved borgmestervalget i Vermonts største by, Burlington.[29] Sanders stillede op som partiuafhængig mod den siddende Demokratiske borgmester gennem fem perioder, Gordon Paquette. Før hans tid som borgmester havde Paquette siddet 13 år i Burlingtons byråd, hvor han havde et ry for at arbejde tæt sammen med Republikanere på mange områder.[30] Sanders vandt med blot 10 stemmer ud af i alt 9.280 stemmer afgivet ved valget[31] over Paquette, hvilket blev hans første større politiske sejr.[32]

Sanders sad fire perioder som borgmester. Han blev genvalgt med 53% af stemmerne i 1983 og 55% af stemmerne i 1985[33] og med 56% i 1987.[c][34] blev genvalgt i alt tre gange, hvor han slog både Demokratiske og Republikanske modstandere.

Under sin tid som borgmester kaldte Sanders sig selv for socialist, hvilket også var, hvordan han blev beskrevet i pressen.[35] Under Sanders lederskab blev Burlington den første by i USA til at finansiere et intiativ til at skabe lokalejede, alemnyttige boliger til overkommelige priser.[36][37]

I 1980'erne var Sanders stor modstander af USA's udenrigspolitik i Latinamerika.[38] I 1985 holdt den amerikanske professor Noam Chomsky en tale om netop dette på Burlington Rådhus. Sanders introducerede Chomsky og kaldte ham "en meget vigtig stemme i det vildnis, der er det intellektuelle liv i USA" og sagde, at han var "begejstret over at byde velkommen til en person, jeg tror, vi alle kan være stolte af."[d][39][40]

Som borgmester ledte Sanders større byfornyelsesprojekter i Burlington. En af hans store bedrifter var at transformere havnefronten ved Lake Champlain fra at være industrielt område til i dag at være et offentligt tilgængeligt område med sejlsportscenter, bådhus, fiskemole, cykelsti, offentlige parker samt offentlig strand. Alt dette gjorde han efter først at have bremset den lokale indflydelsesrige forretningsmand Tony Pomerleau i at bygge et 18-etagers lejligheds-, hotel- og butikskompleks på området.[41] Sanders holdt sit kick-off-rally til sin præsidentkampagne i 2016 i Burlingtons Waterfront Park ved Lake Champlain den 26. april 2015.[42]

Sanders var i 1986-1988 vært og producer på et offentligt TV-program, Bernie Speaks with the Community (dansk: Bernie Taler med Lokalsamfundet.)[43] I 1987 samarbejdede han med 30 musikere fra Vermont om at optage et folk-album, We Shall Overcome.[44]

Sanders blev i 1987 kåret til at være én af USAs bedste borgmestre af det amerikanske medieselskab U.S. News & World Report.[45]

Medlem af Repræsentanternes Hus (1991-2007)[redigér | redigér wikikode]

Sanders i 1991 under sin tid som medlem af Repræsentanternes Hus

Valg[redigér | redigér wikikode]

I 1988 valgte det siddende medlem af Repræsentanternes Hus for Vermonts eneste kongresdistrikt, Republikaneren Jim Jeffords, at stille op til Senatet fremfor at søge genvalg. Sanders besluttede sig for at stille op som partiuafhængig kandidat for at overtage Jeffords' plads. Han tabte dog valget til Republikaneren Peter P. Smith, der vandt valget med med 41,2% af stemmerne. Sanders blev toer med 37,5% og Demokraten Paul N. Poirier blev treer med 18,9%.[46] To år senere stillede Sanders op igen. Denne gang vandt han med 56,0% af stemmerne og slog dermed Smith, der modtog blot 36,5% af stemmerne.[47]

Sanders var den første partiuafhængige, der blev valgt til USA's Kongres siden Frazier Reams, der blev genvalgt for Ohios 9. kongresdistrikt i 1952,[48] samt den første erklærede socialist, der var blevet valgt i flere årtier.[49] Han sad som medlem af Repræsentanternes Hus fra 1991 indtil han blev indsat som senator i januar 2007.

Lovgivning[redigér | redigér wikikode]

Under hans første år i Kongressen kritiserede Sanders ofte andre medlemmer af Kongressen og beskyldte medlemmer fra begge store partier[e] for primært at arbejde for de store selskaber. I 1991 var han medstifter af Congressional Progressive Caucus, en samling af progressive medlemmer af USA's Kongres. Han var formand for gruppen i otte år, mens han stadig nægtede at tilslutte sig Det Demokratiske Parti eller deres caucus.[50]

Sanders enten sponsorerede eller co-sponsorerede i Repræsentanternes Hus over 90 tilføjelser til og ændringer af lovforslag.[51] Resultaterne af disse tilføjelser og ændringer inkluderer et forbud mod at importere varer produceret af børnearbejdere[52] samt en tilføjelse på 100 millioner dollar til lokale sundhedscentre.[53]

I 2005 kaldte magasinet Rolling Stone Sanders "the amendment king" (dansk: kongen af lovændringer) for at have fået flere lovændringer stemt igennem ved navneopråbsafstemning end noget andet medlem af Kongressen fra 1995 frem til 2005, hvor Det Republikanske Parti havde flertal i begge kamre. I og med at Sanders var partiuafhængigt medlem havde han mulighed for at bygge bro og skabe koalitoner på tværs af partilinjer.[54]

Bankreform[redigér | redigér wikikode]

I 1999 talte og stemte Sanders imod tilbagerulningen af den såkaldte Glass-Stegall-lovgivning, der holdt investeringsbanker og forretningsbanker adskilt.[55] Han var stor kritiker af formanden for USA's Centralbank, Alan Greenspan; i 2003 under en spørgerunde fortalte Sanders Greenspan, at han var bekymret over, at Greenspan var "meget ude af føling med middelklassens og arbejderfamiliernes behov" og "at du ser den største funktion i din position som værende behovet for at repræsentere de rige og de store selskaber."[56]

Kræftregistre[redigér | redigér wikikode]

Drevet af bekymring over Vermonts høje rater af brystkræft, støttede Sanders den 7. februar 1992 Cancer Registries Amendment Act, der skulle oprette registre og indsamle data om kræft.[57] Senator Patrick Leahy introducerede en tilsvarende lovforslag i Senatet den 2. oktober 1992. Leahys lovforslag blev stemt igennem af Repræsentanternes Hus den 6. oktober 1992 og indskrevet som lov af den daværende præsident George H. W. Bush den 24. oktober 1992.[58]

Skydevåben og strafferet[redigér | redigér wikikode]

I 1993 stemte Sanders imod the Brady Bill der pålagde sælgere et føderalt baggrundstjek ved salg af skydevåben samt obligatorisk ventetid fra køb til udlevering af våbenet. Repræsentanternes Hus stemte lovforslaget igennem - 238 'ja' til 187 'nej'.[59][60] Han havde allerede stemt imod lovforslaget fire gange tre år tidligere, i 1990. Hans position er senere blevet forklaret med, at befolkningen i hans hjemstat, Vermont, som går meget på jagt men har en lav mordrate, så en ventetid mere som et statsligt end et føderalt anliggende samt mente, at det var føderalt magtfuldkommenhed og ikke ønskede dette.[59]

Sanders har dog stemt for andre skydevåbensreguleringslovforslag.[59] Han stemte for eksempel i 1994 for lovforslaget the Violent Crime Control and Law Enforcement Act "fordi det inkluderede the Violence Against Women Act og forbydelse af bestemte former for angrebsvåben." Han var dog samtidig enormt kritisk overfor andre dele af forslaget.[61][62] Selvom han anerkendte, at "der tydeligt er nogle folk i vores samfund, der er forfærdeligt voldelige, der er dybt syge og sociopatiske og det er klart, at disse mennesker skal sættes bag tremmer for at beskytte samfundet fra dem," fastholdt han, at visse af regeringens politikker spillede en stor rolle i at "destruere flere millioner af unge menneskers liv [og i stedet førte] til en fremtid fyldt med bitterhed, elendighed, håbløshed, stoffer, kriminalitet og vold" og argumenterede for, at politikkerne i dette lovforslag ikke ville addressere de faktiske årsager til vold.[f][63]

Opposition til Patriot Act[redigér | redigér wikikode]

Sanders var vedholdende kritiker af the Patriot Act.[64][65] Som medlem af Repræsentanternes Hus stemte han imod det oprindelige Patriot Act-lovforslag.[66] Efter lovforslaget blev stemt igennem Repræsentanternes Hus med 357 'ja'-stemmer mod 66 'nej'-stemmer[66] støttede og stemte Sanders for flere efterfølgende lovforslag, der skulle forsøge at indskrænke dets effekt.[67] samt stemt imod enhver forlængelse af loven.[68] I juni 2005 fremlagde han et forslag, der skulle forhindre Patriot Acts bestemmelser fra at lade staten skaffe individuelle borgeres bibliotek- og bogkøbsattester. Foreslaget blev stemt igennem Repræsentanternes Hus, men blev fjernet den 4. november samme år under diskussioner mellem Repræsentanternes Hus og Senatet og blev derved aldrig lov.[69]

Opposition til Irakkrigen[redigér | redigér wikikode]

Sanders stemte imod beslutningen om at tillade brugen af militær magt mod Irak i både 1991 og 2002. Han modsatte sig USA's invasion af Irak i 2003. Han stemte for Authorization for Use of Military Force of 2001 i 2001,[70] som siden er blevet set som den lovlige begrundelse for kontroversielle militæraktioner siden den 11. september 2001.[71]

Medlem af Senatet (2007-nu)[redigér | redigér wikikode]

Sanders indsættes som medlem af Senatet i 2007 af daværende vicepræsident Dick Cheney

Valg[redigér | redigér wikikode]

Sanders annoncerede sin opstilling til USA's Senat den 21. april 2005 efter den daværende Republikanske senator Jim Jeffords annoncerede, at han ikke ville genopstille til næste valg, der skulle afholdes i november 2006. Mens Sanders ikke officielt stillede op som Demokratisk kandidat, blev han støttet af nogle af de største navne i Det Demokratiske Parti, der inkluderede daværende formand for den Demokratiske Senatsvalgskomité Chuck Schumer, formand for Demokraternes Nationale Komité og guvernør i Vermont Howard Dean, samt senere præsident i USA, den daværende senator fra Illinois Barack Obama.[72][73] Sanders havde indgået en uofficiel aftale med Det Demokratiske Parti, som på mange måder mindede om én han havde med dem, da han var medlem af Repræsentanternes Hus. Den gik ud på, at han ville stille op som Demokratisk kandidat i partiets primærvalg, og hvis han vandt dette valg ville han afslå partiets nominering og derimod stille op som uafhængig kandidat uden nogen Demokratisk modkandidat.[74] Ifølge Howard Dean var denne uoficielle aftale indgået på baggrund af, at Sanders er en politiker, der "stemmer med [den Demokratiske partilinje] 98% af tiden" og derfor blev anset som en værdig allieret. Dean mente også, at grunden til, at Sanders ikke stillede op for Det Demokratiske Parti var, at han "ikke kan lide strukturen og pengene, der bliver involveret," og han påpegede samtidig, at det derfor også var vigtigt for partiet at splitte stemmerne ved at opstille deres egen kandidat og dermed potentielt risikere, at en Republikansk kandidat vandt posten.[75]

Sanders stillede op til valget i 2006 som uafhængig kandidat efter at have vundet det Demokratiske primærvalg og afvist deres kandidatnominering.[76] Han vandt med sine 65,4% over dobbelt så mange stemmer som andenpladsen, Republikaneren Richard "Rich" Tarrant, som fik blot 32,4% af stemmerne.[77] Han blev genvalgt i 2012 med 71,0% af stemmerne[5] og i 2018 med 67,4%.[78]

Lovgivning[redigér | redigér wikikode]

Sanders har gennem sin tid i Senatet har sponsoreret og co-sponsoreret over 400 tilføjelser til og ændringer af lovforslag,[51] hvoraf mange senere er blevet stemt igennem. Dette har blandt andet medført yderligere 10 millioner dollar til et program, der skal hjælpe veteraner, der lider af PTSD, traumatisk hjerneskade, depression og andre psykiske sygdomme,[79] en offentlig database over højststående embedsmænd fra USA's forsvarsministerium, der søger arbejde hos private forsvarsentreprenørselskaber[80] samt inklusionen af autismebehandling i militærets sundhedssystem.[81][82]

Finanspolitik[redigér | redigér wikikode]

Sanders talte mere i mere end 8 1⁄2 time imod en foreslået skattelov i december 2010

I 2008 og 2009 stemte Sanders imod The Troubled Asset Relief Program (TARP, også kendt i daglig tale som the Wall Street Bailout), et program der gik ud på at købe såkaldte "giftige" bankaktiver og give lån til banker i frit fald.[83] Den 4. februar 2009 sponsorerede han en tilføjelse til TARP, der skulle sikre, at TARP-midler ikke ville være skyld i fyringer af amerikanske arbejdere. Tilføjelsen blev stemt igennem og tilføjet til the American Recovery and Reinvestment Act of 2009.[84]

Blandt Sanders' foreslåede finansielle reformer er en revision af USA's Centralbank, hvilket ville reducere dens frihed i forbindelse med finanspolitiske overvejelser. Han stemte for et sådant lovforslag i januar 2016 – the Federal Reserve Transparency Act of 2015 introduceret i Senatet af Republikaneren Rand Paul – men blev ikke stemt igennem.[85][86][87]

Den 10. december 2010 holdt Sanders en 8 1⁄2–timers tale – en såkaldt filibuster – imod the Tax Relief, Unemployment Insurance Reauthorization, and Job Creation Act of 2010, som foreslog at forlænge skattelettelserne fra George W. Bush-æraen. Han argumenterede for, at lovgivningen ville være til fordel for de rigeste amerikanere. "Nok er nok! ... Hvor mange huse kan du eje?" spurgte han.[g][88][89] Alligevel blev loven vedtaget med et stort flertal, og den blev underskrevet af præsident Barack Obama og trådte i kraft en uge senere.[90]

Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Den 12. juni 2017 blev et flertal i Senatet enige om at pålægge Rusland, Iran og Nordkorea nye sanktioner. Kun Sanders og Republikaneren Rand Paul stemte imod.[91] Sanders støttede sanktionerne mod Rusland men stemte imod lovforslaget, da han mente, at sanktionerne kunne bringe Atomaftalen med Iran i fare.[92]

I 2018 sponsorerede Sanders, med opbakning fra blandt andet Demokraten Chris Murphy fra Connecticut og Republikaneren Mike Lee fra Utah, et lovforslag om at påberåbe sig the 1973 War Powers Resoulution for at ende den amerikanske støtte til den Saudiarabisk-ledede militære intervention i Yemen.[93] Efter mordet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi tiltrak hans lovforslag støtte på tværs af det politiske spektrum, og Senatet vedtog forslag med et flertal på 56-41.[94] Lovforslaget blev stemt igennem Repræsentanternes Hus i februar 2019 med et flertal på 247-175, men blev vetoet af præsident Donald Trump i marts med begrundelsen "Denne beslutning er et unødigt og farligt forsøg på at svække mine forfatningsmæssige autoriteter [og] bringer amerikanske borgere og modige værnepligtiges liv i fare, både nu og i fremtiden."[h][95]

Sundhedspleje[redigér | redigér wikikode]

Sanders taler for national en statssponsoreret sundhedsforsikring, Medicare for All

I december 2009 fik Sanders succesfuldt tilføjet en bestemmelse til the Affordable Care Act (Obamacare), der tilføjede 11 milliarder dollar i støtte til lokale sundhedscentre, særligt i landdistrikter.[96] Den 4. maj 2017 forudså Sanders som modsvar til afstemningen i Repræsentanternes Hus om at fjerne og ersatte the Affordable Care Act, at "tusindvis af amerikanere ville dø" af ikke længere at have adgang til sundhedspleje.[i][97] Faktatjeksiden PolitiFact vurderede hans udsagn som "Mostly true" (dansk: "mest sandt".)[98]

I september 2017 introducerede Sanders, med 15 senatorer inklusiv Elizabeth Warren fra Massachusetts, Kirsten Gillibrand fra New York og Cory Booker fra New Jersey som co-sponsorer, sit Medicare for All-lovforslag, en plan for statssponsoreret sundhedspleje.[99][100] Nogle Republikanere har nedladende kaldt Sanders' lovforslag "Berniecare" - et spin på Barack Obamas "Obamacare". Sanders svarede med, at det Republikanske Parti ikke har nogen troværdighed på sundhedsområdet efter at have stemt for lovgivning, der ville tage sundhedspleje væk fra 32 millioner amerikanere under the Affordable Care Act.[101]

Immigration[redigér | redigér wikikode]

I 2007 hjalp Sanders med at afvise et lovforslag, der introducerede gennemgribende immigrationsreform med argumentet, at forslagets gæstearbejder-program ville undertrykke lønninger for amerikanske arbejdere.[102] I 2010 støttede Sanders the DREAM Act, et lovforslag, der ville have forsynet udokumenterede immigranter, der var kommet til USA som mindreårige, med en vej til statsborgerskab.[102] I 2013 støttede han et lovforslag, der skulle skabe gennemgribende immigrationsreform efter at have sikret 1,5 milliarder dollar til et ungdomsjobprogram, hvilket han argumenterede for ville kompensere for skaden på arbejdsmarkedet forsaget af konkurrence med immigranter.[102]

Indtægt og formuefordeling[redigér | redigér wikikode]

Sanders introducerer et lovforslag til at hæve den føderale minimumsløn i april 2017

I juli 2015 introducerede Sanders et lovforslag, der skulle hæve den føderale minimumsløn til fra 7,25 til 15 dollar i timen.[103] I april 2017 introducerede han igen et lignende lovforslag om at hæve lønnen til 15 dollar i timen - en forhøjelse i forhold til et tidligere Demokratisk lovforslag, der lød på 12 dollar i timen.[104] Den 9. maj 2018 introducerede han the Workplace Democracy Act, et lovforslag der ville udbygge arbejderes rettigheder ved at gøre det nemmere for arbejdere at melde sig ind i en fagforening, forbyde "ret til at arbejde"-love og visse anti-fagforeningslove i Taft-Hartley-loven samt forbyde visse former for anti-fagforeningsaktivitet. Under annonceringen af lovforslaget sagde Sanders: "Hvis vi er seriøse omkring at reducere indkomst- og formueuligheden og om at genopbygge middelklassen har vi brug for væsentligt at forhøje antallet af fagforeningsjobs i dette land."[j][105]

Sanders var imod Det Amerikanske Føderale Budget for 2018 foreslået af Trump-regeringen. Han kaldte det "et budget for milliardærklassen, for Wall Street, for selskabs-CEOs og for de rigeste folk i dette land ... intet mindre end en massiv overflytning af penge fra arbejderfamilier, de ældre, børn, de syge og de fattige til den øverste ene procent [af befolkningen]."[k][106]

Efter afsløringen af Panama-papirerne i november 2017 samt et nyligt studium fra Institute for Policy Studies, der viste at tre personer - Jeff Bezos, Bill Gates og Warren Buffett - sammenlagt har en større formue end fattigste halvdel af USAs befolkning, udtalte Sanders, at "vi må gøre en ende på globalt oligarki."[l] og at "vi har brug for, både i USA og i resten af verden, [at have et] skattesystem, der er fair, progressivt og transparent."[m][107]

Den 8. september 2018 gik Sanders sammen med kongresmedlem Ro Khanna om at introducere the Stop Bad Employers by Zeroing Out Subsidies (Stop BEZOS Act), et lovforslag der ville kræve store selskaber at betale for de madkuponer og Medicaid-fordele, deres medarbejdere modtager, for at lette byrden for skatteborgere.[108]

Krigsveteraner[redigér | redigér wikikode]

I 2014 sponsorerede Sanders the Veterans' Access to Care through Choice, Accountability, and Transparency Act of 2014 i kølvandet på Veterans Health Administation-skandalen i 2014. Han arbejdede sammen med Republikaneren John McCain fra Arizona som co-sponsorerede lovforslaget.[109] Hans lovforslag blev inkorporeret i versionen fra Repræsentanternes Hus, og forslaget blev stemt igennem begge kamre den 31. juli 2014 og blev indskrevet af daværende præsident Barack Obama den 7. august 2014.[110]

Præsidentkampagne i 2016[redigér | redigér wikikode]

Sanders annoncerer sin præsidentkampagne i Burlington den 26. maj 2015
Bernie 2016 kampagnelogo

I 2013 foreslog Sanders, at hans kollega i Senatet, Elizabeth Warren fra Massachusetts kunne stille op til præsidentvalget i 2016 og at Sanders ville overveje at støtte op om hende, hvis hun valgte at stille op.[111] Han tilføjede, at hvis Warren ikke stillede op, ville han selv overveje det.[112] I december 2014 sagde Warren, at hun ikke ville stille op til præsidentvalget i 2016.[113]

Sanders annoncerede sin intention om at stille op til Det Demokratiske Partis kandidatnominering til præsidentvalget i 2016 den 30. april 2015.[114] Han udtalte i denne forbindelse, at "Jeg tror ikke, at de mænd og kvinder, der forsvarede amerikansk demokrati, kæmpede for at skabe et system, hvor milliardærene ejer den politiske process."[n][115][116] Han lancerede officielt sin kampagne den 26. maj 2015 i hans hjemby, Burlington.[117]

Elizabeth Warren var åbensindet overfor Sanders' præsidentkampagne. "Jeg er glad for at se ham komme derud og præsentere hans version af, hvad [han mener], lederskab i dette land skal være" sagde hun under et møde med college-studerende i Massachusetts i maj 2015.[o][118][119] Mange havde regnet med, at Warren officielt ville støtte Sanders til præsidentposten, men i stedet valgte hun at støtte Sanders' modkandidat, den tidligere udenrigsminister og vinder af Demokraternes kandidatnominering til præsidentvalget, Hillary Clinton.[120][121][122]

Selvom Sanders oprindeligt blev spået meget få chancer imod den etablerede kandidat Hillary Clinton, gik han hen og vandt 23 primærvalg og caucuses, og vandt samlet set lige over 13,2 millioner stemmer – 43,1% – mens hans modkandidat Clinton, der endte med at vinde kandidatnomineringen, fik omkring 16,9 millioner stemmer – 55,2%.[123][124] Hans kampagne blev bemærket for dens støtters entusiasme samt at afvise større donationer fra virksomheder, finanssektoren og associerede Super PACs, hvilket ellers hidtil havde været normen i amerikansk storpolitik.[125][126][127] Nogle af de emails fra Demokraternes Nationale Komité, der blev lækket til offentligheden i juni og juli 2016, viste, at komitéens ledelse havde favoriseret Clinton og havde aktivt arbejdet for, at hun skulle vinde partiets kandidatnominering over Sanders.[128]

Den 12. juli 2016, efter Hillary Clinton havde vundet flest stemmer ved primærvalgene i foråret og forsommeren og dermed var sikret den Demokratiske kandidatnominering, støttede Sanders officielt op om hendes præsidentkampagne imod Republikaneren Donald Trump, mens han opfordrede til, at hans støtter fortsatte den "politiske revolution", hans kampagne havde startet.[p][7][129]

Kampagnemetoder[redigér | redigér wikikode]

Bernie Sanders ved et rally i Portland, Oregon i august 2015

Modsat andre store kandidater, søgte Sanders ikke støtte fra rige donorer og store selskaber, i stedet fokuserede hans kampagne på mindre donationer fra privatpersoner.[130] På de første 24 timer efter Sanders' officielle udmelding om, at han stillede op, indsamlede hans kampagne 1,5 millioner dollar.[131] Ved udgangen af 2015 havde kampagnen indsamlet 73 millioner dollar fra over én million privatpersoner, der gav i alt 2,5 millioner donationer med et gennemsnit på 27,16 dollar per donation.[132] Dette var væsentligt mindre end modkandidaten Clintons indsamling; hun indsamlede i alt 112 millioner dollar i 2015.[133]

Sanders brugte sociale medier til at opnå udbredelse og visibilitet, blandt andet ved at dele indhold på platforme som Twitter og Facebook og ved at svare på spørgsmål på Reddit.[134][135] Han opnåede stor støtte og tilslutning på internettet, og den 29. juli 2015 mødte over 100.000 folk op til 3.500 samtidige begivenheder forskellige steder i USA, der var blevet organiseret online af Sanders-kampagnen.[136]

Til hans egen overraskelse tiltrak Sanders flere gange i løbet af kampangen en større menneskemængde, end hvad det pågældende område havde plads til.[137][138] Da Clinton og Sanders begge holdt vælgermøder med få dage imellem hinanden i Des Moines i delstaten Iowa i juni 2015, tiltrak Sanders en større folkemængde end Clinton. Dette var endda på trods af, at Sanders allerede flere gange tidligere samme måned havde holdt vælgermøder i staten, og at det derimod var Clintons første vælgermøde i Iowa i 2015.[139] Den 1. juli 2015 tiltrak Sanders den største menneskemængde af nogen præsidentkandidat i 2016 til dato, da han i Madison i delstaten Wisconsin tiltrak næsten 10.000 mennesker.[140] De følgende uger tiltrak han endnu større folkemængder: 11.000 i Phoenix, Arizona;[141] 15.000 i Seattle, Washington;[142] samt 28.000 i Portland, Oregon.[143]

Meningsmålinger og mediedækning[redigér | redigér wikikode]

Landsdækkende meningsmålinger for de Demokratiske primærvalg i 2016      Hillary Clinton      Bernie Sanders

Nogle støtter udtrykte bekymring for, at publikationer såsom The New York Times minimerede dækningen af Sanders til fordel for andre kandidater, specielt Trump og Clinton. New York Times' læserredaktør, Maragret Sullivan, gennemgik og vurdere hendes avis' dækning af Sanders, og kom i september 2015 frem til, at avisen "ikke har ignoreret Hr. Sanders' kampagne, men den har ikke altid taget den særligt seriøst. Tonen i nogle historier er desværre afvisende, endda til tider hånelig. Noget af det er fokuseret på kandidatens alder, fremtræden og stil mere end, hvad han har at sige." Hun konkluderede også, at New York Times' dækning af hans kampagne var meget mere sparsom end dens dækning af Donald Trumps kampagne, der også på dette tidspunkt var betraget som et skud i tågen, med 63 artikler om Trump-kampagnen og blot 14 om Sanders-kampagnen i august 2015.[q][144] En rapport fra december 2015 viste, at tre store, amerikanske TV-netværk — CBS, NBC og ABC — havde på deres store nyhedsprogrammer i hele 2015 brugt i alt 234 minutter på at dække historier om Donald Trump, sammenlignet med blot 10 minutter til Sanders, selvom begge kandidater lå nogenlunde på samme niveau i meningsmålingerne blandt deres partis vælgere — henholdsvis Trump hos Republikanerne og Sanders hos Demokraterne. For eksempel havde ABC World News Tonight, ABC's flagskibs nyhedsprogram, havde viet 81 minutter til Trumps kampagne, men mindre end et minut til Sanders' gennem hele året.[145][146]

Amy Goodman, journalist på Democracy Now!, bemærkede, at på primærvalgdagen den 15. marts 2016, hvor Demokraterne holdt afstemninger i 5 stater og Republikanerne i 6, fik Donald Trump, Marco Rubio, Ted Cruz og Hillary Clinton allesammen deres taler udsendt i fuld længde, direkte på TV. I midlertid blev Sanders tale fra Phoenix (Arizona), Arizona, holdt foran det største publikum af alle, men blev hverken nævnt eller vist.[147]

En meningsmåling fra NBC og Wall Street Journal fra maj 2016 viste Hillary Clinton og Donald Trump, som på dette tidspunkt var de formodede vindere af henholdsvis den Demokratiske og Republikanske kandidatnomination, i et "dødt løb", mens den samme meningsmåling viste, at hvis Sanders var den Demokraitske kandidat fremor Clinton, ville han modtage 54% af stemmerne mod Trump, der ville modtage 39%.[r][148] Clinton og Trump var de mindst populære formodede kandidatnominerede nogensinde målt, med henholdsvis 34% af vælgere, der havde et positivt og 54% af vælgere, der havde negativt syn på Clinton og tilsvarende 29% af vælgere med et positivt og 58% af vælgere med et negativt syn på Trump. 43% af vælgere havde et positivt syn og 36% havde i samme meningsmåling et negativt syn på Sanders.[149] En meningsmåling fra april 2016 viste, at klart de fleste vælgere, der var ældre end 50 år foretrak Clinton, mens de fleste vælgere under 50 år foretrak Sanders.[150] En analyse af præsidentvalget i 2016 i Newsweek fra august 2017, viste, at 12% af dem, der havde stemt på Sanders i de Demokratiske primærvalg havde stemt på Trump til præsidentvalget — nok til at svinge valget til Trumps fordel.[151]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "in fact, very important"
  2. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "a swell guy, a nice Jewish boy from Brooklyn, but he wasn't terribly charismatic. One of his strengths, though, was his ability to work with a wide group of people, even those he didn't agree with."
  3. ^ Uofficielle tal bragt i Spokane Chronicle (nu en del af The Spokesman-Review), 4. marts 1987.
  4. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "a very vocal and important voice in the wilderness of intellectual life in America" og "delighted to welcome a person who I think we're all very proud of."
  5. ^ De to store partier i USA er Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti
  6. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "dooming tens of millions of young people to a future of bitterness, misery, hopelessness, drugs, crime, and violence"
  7. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "Enough is enough!" "How many homes can you own?"
  8. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "This resolution is an unnecessary, dangerous attempt to weaken my constitutional authorities, endangering the lives of American citizens and brave service members, both today and in the future."
  9. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "thousands of Americans would die"
  10. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "If we are serious about reducing income and wealth inequality and rebuilding the middle class, we have got to substantially increase the number of union jobs in this country."
  11. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "a budget for the billionaire class, for Wall Street, for corporate CEOs, and for the wealthiest people in this country ... nothing less than a massive transfer of wealth from working families, the elderly, children, the sick and the poor to the top 1%."
  12. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "we must end global oligarchy"
  13. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "we need, in the United States and throughout the world, a tax system which is fair, progressive and transparent."
  14. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "I don't believe that the men and women who defended American democracy fought to create a situation where billionaires own the political process"
  15. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "I'm glad to see him get out there and give his version of what leadership in this country should be"
  16. ^ "politiske revolution" oversat fra engelsk: "political revolution"
  17. ^ Citat frit oversat fra engelsk: "The Times has not ignored Mr. Sanders’s campaign, but it hasn’t always taken it very seriously. The tone of some stories is regrettably dismissive, even mocking at times. Some of that is focused on the candidate’s age, appearance and style, rather than what he has to say."
  18. ^ "dødt løb" oversat fra engelsk: "dead heat"

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Feldmann, Linda (2015-06-11). "Bernie Sanders: 'I'm proud to be Jewish'". The Christian Science Monitor. Hentet 2020-02-22. 
  2. ^ Pak, Nataly; Palaniappan, Sruthi (2019-09-13). "Bernie Sanders: Everything you need to know about about the 2020 presidential candidate" (engelsk). ABC News. Hentet 2020-02-23. 
  3. ^ a b "Bernie Sanders Fast Facts" (engelsk). CNN. Hentet 2020-02-12. 
  4. ^ "Vermont's Bernie Sanders Becomes First Socialist Elected to U.S. Senate" (engelsk). Democracy Now!. Hentet 2020-02-12. 
  5. ^ a b "VT Elections Database » 2012 U.S. Senate General Election". Vermont Secretary of State. Hentet 2020-02-25. 
  6. ^ Vermont Secretary of State (November 2018). "Vermont electoral results, 2018" (PDF). State of Vermont. 
  7. ^ a b "Bernie Sanders endorses Hillary Clinton". CNN. Hentet 2020-02-11. 
  8. ^ "Bernie Sanders announces run for presidency in 2020: 'We're gonna win'". The Guardian. Hentet 2020-02-11. 
  9. ^ Andersen, Jens (2020-04-08). "Bernie Sanders trækker sig som præsidentkandidat". DR. Hentet 2020-04-08. 
  10. ^ Marisa Schultz (3. maj 2015). "Bernie Sanders: US should be more like socialist Scandinavia". New York Post. Hentet 4. maj 2015. 
  11. ^ "Bernie Sanders on the issues" (engelsk). berniesanders.com. Hentet 2020-02-23. 
  12. ^ "SANDERS, Bernard (1941-)" (engelsk). Biographical Directory of the United States Congress. Hentet 2020-02-22. 
  13. ^ Orbey, Eren (2020-02-10). "THE ORIGINAL BERNIE BRO DRUMS UP EXPAT VOTES". The New Yorker. Hentet 2020-02-22. 
  14. ^ Stangler, Cole (2020-02-10). "Bernie's Bro Tells Jacobin: It's Not About Bernie Bros". Jacobin. Hentet 2020-02-22. 
  15. ^ a b Dwilson, Stephanie Dube (2019-10-15). "Dorothy 'Dora' Sanders, Bernie Sanders' Mother: 5 Fast Facts You Need to Know". Heavy. Hentet 2020-02-22. 
  16. ^ "Bernie Sanders' ancestral town in Poland kvells over his Iowa performance" (engelsk). Jewish Telegraph Agency. 2016-02-02. Hentet 2020-02-22. 
  17. ^ Kampeas, Ron (2020-02-07). "Bernie Sanders: Being Jewish is one of two factors that shaped his outlook". The Times of Israel. Hentet 2020-02-22. 
  18. ^ a b Stone, Kurt F. (2011-01-01). The Jews of Capitol Hill: A Compendium of Jewish Congressional Members. Scarecrow Press. s. 483. ISBN 9780810857315. 
  19. ^ Bump, Philip (2016-01-29). "The untold story of Bernie Sanders, high school track star" (engelsk). Washington Post. Hentet 2020-02-22. 
  20. ^ "Elias Sanders". 
  21. ^ Talbot, Margaret (2015-10-05). "The Populist Prophet". The New Yorker. Hentet 2020-02-23. 
  22. ^ KAMPF-LASSIN, MILES (2019-03-03). "What Chicago Taught Bernie". Jacobin. Hentet 2020-02-23. 
  23. ^ a b FRIZELL, SAM (2015-05-26). "The Radical Education of Bernie Sanders" (engelsk). TIME. Hentet 2020-02-23. 
  24. ^ Booth, Hannah (2016-09-16). "'He wasn't terribly charismatic': Bernie Sanders leads a civil rights protest in 1962" (engelsk). The Guardian. Hentet 2020-02-23. 
  25. ^ "News August 25, 2013, Senator Bernie Sanders". sanders.senate.gov. 2013-08-25. Hentet 2020-02-23. 
  26. ^ PARKS, MARYALICE (2015-08-31). "Bernie Sanders Applied for 'Conscientious Objector' Status During Vietnam, Campaign Confirms". ABC News. Hentet 2020-02-23. 
  27. ^ Berman, Russell (2020-01-14). "The Vote That Bernie Sanders Keeps Talking About" (engelsk). The Atlantic. 
  28. ^ Vogel, Steve (2013-04-14). "Bernie Sanders on frontline for veterans" (engelsk). The Washington Post. Hentet 2020-02-23. 
  29. ^ Fisher, Marc (2019-06-13). "For Bernie Sanders, the path to power began in a public-housing laundry room" (engelsk). The Washington Post. Hentet 2020-02-23. 
  30. ^ Burcharth, Martin (2016-02-13). "Sanders' valgkamp bygger på hans borgmestertid". Information. Hentet 2020-02-23. 
  31. ^ "Burlington, VT Mayor, 1981 - Our Campaigns". Our Campaigns. Hentet 2020-02-23. 
  32. ^ "Bernie Sanders: Who is the Democratic White House hopeful?". British Broadcasting Corporation. 2020-02-12. Hentet 2020-02-23. 
  33. ^ HILLINGER, CHARLES (1985-04-28). "Two Politicians Who Broke Mold in Vermont" (engelsk). Los Angeles Times. Hentet 2020-02-23. 
  34. ^ "Re-election easy for Socialist mayor". Spokane Chronicle. 1987-03-04. Hentet 2020-02-23. 
  35. ^ Banks, Russell (1985). "Bernie Sanders, the Socialist Mayor" (engelsk). The Atlantic. Hentet 2020-02-23. 
  36. ^ Dreier, Peter; Clavel, Pierre (2015-06-04). "Bernie's Burlington: What Kind of Mayor Was Bernie Sanders?" (engelsk). HuffPost. Hentet 2020-02-23. 
  37. ^ BLUMGART, JAKE (2016-01-19). "How Bernie Sanders Made Burlington Affordable" (engelsk). Slate. Hentet 2020-02-23. 
  38. ^ "Third Political Parties in America". C-SPAN. 1989-02-03. 34:27 minutter i. Hentet 2020-02-23. 
  39. ^ Markus, Bethania Palma (2015-08-11). "The Bernie effect: Noam Chomsky says Sanders will push the Democratic Party to the left" (engelsk). Hentet 2020-02-23. 
  40. ^ "Bernie Sanders + Noam Chomsky: Deciphering Foreign Policy Jargon part 1/2". youtube.com. Peoples War via YouTube. 1985-05-02. Hentet 2020-02-23. 
  41. ^ Dreier, Peter; Clavel, Pierre (2015-06-02). "What Kind of Mayor Was Bernie Sanders?" (engelsk). The Nation. Hentet 2020-02-23. 
  42. ^ TOPAZ, JONATHAN (2015-05-26). "It's not your everyday Americans at Bernie Sanders' kickoff rally" (engelsk). Politico. Hentet 2020-02-23. 
  43. ^ Murphy, Tim (2015-11-10). "I Can't Stop Watching These Old Clips of Bernie Sanders' Cable-Access Show" (engelsk). Mother Jones. Hentet 2020-02-23. 
  44. ^ Kaczynski, Andrew (2015-06-25). "Watch This 1980s Bernie Sanders Public Access Show On Recording His Folk Album" (engelsk). BuzzFeed. Hentet 2020-02-23. 
  45. ^ McCarthy, Colman (1989-04-01). "BERNIE SANDERS' SOCIALISM" (engelsk). The Washington Post. Hentet 2020-02-23. 
  46. ^ "VT Elections Database - 1988 U.S. House Statewide General Election Results". Vermont Secretary of State. Hentet 2020-02-23. 
  47. ^ "VT Elections Database - 1990 U.S. House Statewide General Election Results". Vermont Secretary of State. Hentet 2020-02-23. 
  48. ^ Pertman, Adam (November 11, 1990). "'The Times Caught Up' To Vermont Socialist". Boston Globe. Arkiveret fra originalen 2013-11-12. Hentet 2020-02-23. 
  49. ^ Daly, Christopher B. (1990-11-11). "FOR VERMONT'S SANDERS, VICTORY FOLLOWED LONG PATH" (engelsk). The Washington Post. Hentet 2020-02-23. 
  50. ^ Qiu, Linda (2016-02-23). "Is Bernie Sanders a Democrat?" (engelsk). PolitiFact. Hentet 2020-02-23. 
  51. ^ a b "Legislative Search Results - Legislation Sponsored or Cosponsored by Bernard Sanders". Hentet 2020-02-25. 
  52. ^ "H.Amdt.238 to H.R.2590". United States Congress. Hentet 2020-02-25. 
  53. ^ "H.Amdt.404 to H.R.3338". United States Congress. Hentet 2020-02-25. 
  54. ^ Taibbi, Matt (2005-08-25). "Inside the Horror Show That Is Congress" (engelsk). Rolling Stone. Hentet 2020-02-23. 
  55. ^ "Who should pay?" (engelsk). Brattleboro Reformer. 2008-09-23. Hentet 2020-02-23. 
  56. ^ "Statement of Congressman Sanders on 7/16/2003 regarding: Congressman Sanders' Questioning of Federal Reserve Chairman Greenspan". July 16, 2003. Arkiveret fra originalen September 26, 2006. Hentet 2020-02-23 – via Web.archive.org. 
  57. ^ Reynolds, Tom (May 6, 1992). "Cancer Data Bases Expanding". Journal of the National Cancer Institute. 84 (9): 839-841. PMID 1593651. doi:10.1093/jnci/84.11.839. Hentet 2020-02-23. 
  58. ^ "Legislative Search Results". October 24, 1992. Hentet 2020-02-23. 
  59. ^ a b c Qiu, Linda (July 10, 2015). "Did Bernie Sanders vote against background checks and waiting periods for gun purchases?". Politifact. Hentet 2020-02-23. 
  60. ^ "Final Vote Results for Roll Call 614". US House of Representatives. Office of the Clerk of the U.S. House of Representatives. Hentet 2020-02-23. 
  61. ^ Capehart, Jonathan (2016-02-25). "Hillary Clinton on 'superpredator' remarks: 'I shouldn't have used those words'" (engelsk). The Washington Post. Hentet 2020-02-23. 
  62. ^ Cabaniss, Will (2015-09-02). "PolitiFact - Where do Hillary Clinton and Bernie Sanders stand on the death penalty?" (engelsk). PolitiFact. Hentet 2020-02-23. 
  63. ^ "Congressional Record, Volume 140 Issue 39 (Wednesday, April 13, 1994)". Congressional Record, Volume 140, Number 39. United States Government Publishing Office. April 13, 1994. Hentet 2020-02-23. 
  64. ^ Prokop, Andrew (2015-04-30). "What Bernie Sanders thinks about the issues: a comprehensive primer" (engelsk). Vox. Hentet 2020-02-23. 
  65. ^ Clark, Lesley (2015-10-09). "Faceoff: How Bernie Sanders and Hillary Clinton differ" (engelsk). Lexington Herald Leader. Hentet 2020-02-23. 
  66. ^ a b "Final Vote Results for Roll Call 398". Office of the Clerk of the U.S. House of Representatives. Hentet 2020-02-23. 
  67. ^ Hudson, David L., Jr. (May 25, 2004). "Patriot Act". Libraries and First Amendment. First Amendment Center. Hentet 2020-02-23. 
  68. ^ Sanders, Bernie (2015-05-07). "Bernie Sanders: It's Time To End Orwellian Surveillance of Every American" (engelsk). TIME. Hentet 2020-02-23. 
  69. ^ "Sanders' Freedom to Read Language Dropped from Spending Bill". American Library Association Washington Office Newsline. 14 (107). November 4, 2005. Arkiveret fra originalen June 4, 2006. Hentet 2020-02-23. 
  70. ^ "Final Vote Results for Roll Call 342". Office of the Clerk of the U.S. House of Representatives. Hentet 2020-02-23. 
  71. ^ Johnsen, Gregory D. (2014-01-17). "60 Words And A War Without End: The Untold Story Of The Most Dangerous Sentence In U.S. History" (engelsk). BuzzFeed. Hentet 2020-02-23. 
  72. ^ Smith, Ashley (2006-11-17). "A socialist in the Senate?" (engelsk). Socialist Worker. Hentet 2020-02-25. 
  73. ^ Krieg, Gregory (2015-07-09). "Watch Young Senator Barack Obama Campaign for Bernie Sanders in 2006" (engelsk). Mic. Hentet 2020-02-25. 
  74. ^ Taylor, Jessica (2015-06-24). "This Quirky New Hampshire Law Might Keep Bernie Sanders Off The Ballot" (engelsk). NPR. Hentet 2020-02-25. He did appear on the Democratic primary ballot in Vermont for the Senate in both 2006 and 2012, winning their primary, but he declined the nomination both times so he could run as an independent 
  75. ^ "NBC News' Meet The Press - Transcript for May 22 - Guest: Howard Dean, Chairman of the Democratic Party" (engelsk). NBC News. 2005-05-22. Hentet 2020-02-25. 
  76. ^ "VT Elections Database » 2006 U.S. Senate Democratic Primary". Vermont Secretary of State. Hentet 2020-02-25. 
  77. ^ "VT Elections Database » 2006 U.S. Senate General Election". Vermont Secretary of State. Hentet 2020-02-25. 
  78. ^ "VT Elections Database » 2016 U.S. Senate General Election". Vermont Secretary of State. Hentet 2020-02-25. 
  79. ^ "S.Amdt.3130 to H.R.3222". United States Congress. Hentet 2020-02-25. 
  80. ^ "S.Amdt.3183 to S.3254". United States Congress. Hentet 2020-02-25. 
  81. ^ "S.Amdt.3058 to S.3254". United States Congress. Hentet 2020-02-25. 
  82. ^ Levitz, Eric (2020-01-21). "Hillary Clinton Won't Commit to Endorsing Sanders If He Wins Nomination" (engelsk). New York Magazine. Hentet 2020-02-25. 
  83. ^ Carroll, Lauren (2016-03-07). "In Michigan, Hillary Clinton says Bernie Sanders 'was against the auto bailout'" (engelsk). PolitiFact. Hentet 2020-03-07. 
  84. ^ "S.Amdt.306 to S.Amdt.98 to H.R.1 - 111th Congress (2009-2010)". United States Congress - Library of Congress. 2009-02-06. Hentet 2020-03-07. 
  85. ^ Robb, Greg (2016-01-12). "'Audit the Fed' bill fails despite support from Paul, Sanders". MarketWatch. Hentet 2020-03-07. 
  86. ^ Nelson, Steven (2016-01-12). "Democrats Kill Rand Paul's Audit the Fed Bill, Though Sanders Votes Yes". U.S. News & World Report. Hentet 2020-03-07. 
  87. ^ "Roll Call Vote 114th Congress - 2nd Session". United States Senate. 2016-01-12. Hentet 2020-03-07. 
  88. ^ Burleigh, Nina (2011-10-25). "Bernie Sanders' war on the banks" (engelsk). Salon. Hentet 2020-03-08. 
  89. ^ Condon, Stephanie (2010-12-10). "Bernie Sanders Holds Old-School Filibuster Against Obama-GOP Tax Cut Deal" (engelsk). CBS News. Hentet 2020-03-08. 
  90. ^ "Obama signs tax deal into law" (engelsk). CNN. 2010-12-18. Hentet 2020-03-08. 
  91. ^ Adibl, Ida (2017-07-30). "Bernie's Vote On Sanctions Was About Protecting The Iran Deal From Trump" (engelsk). HuffPost. 
  92. ^ "Sanders Statement on Iran and Russia Sanctions" (engelsk). The Office of Senator Bernie Sanders. 2017-06-15. Hentet 2020-03-08. 
  93. ^ Detrow, Scott (2018-12-12). "Senate Votes To End U.S. Support For War In Yemen, Rebuking Trump And Saudi Arabia" (engelsk). NPR. Hentet 2020-03-08. 
  94. ^ Hirschfeld Davis, Julie; Schmitt, Eric (2018-12-13). "Senate Votes to End Aid for Yemen Fight Over Khashoggi Killing and Saudis' War Aims" (engelsk). The New York Times. Hentet 2020-03-08. 
  95. ^ Sonmez, Felicia; Dawsey, Josh; Demirjian, Karoun (2019-04-17). "Trump vetoes resolution to end U.S. participation in Yemen's civil war" (engelsk). The Washington Post. Hentet 2020-03-11. 
  96. ^ Jacobson, Louis (2016-01-18). "Bernie Sanders exaggerates with claim that he helped write Obamacare" (engelsk). PolitiFact. Hentet 2020-03-11. Sanders successfully pushed for the inclusion of $11 billion in funding for community health centers, especially in rural areas. 
  97. ^ Vales, Leinz (2015-05-05). "Thousands will die if House bill becomes law, Bernie Sanders says" (engelsk). CNN. Hentet 2020-03-12. 
  98. ^ Jacobson, Louis (2017-06-27). "Bernie Sanders' projection of 'thousands' of deaths from lost health coverage is well-supported" (engelsk). PolitiFact. Hentet 2020-03-12. 
  99. ^ Foran, Clare (2017-09-13). "Bernie Sanders Makes His Pitch for Single Payer" (engelsk). The Atlantic. Hentet 2020-03-12. 
  100. ^ "Gillibrand Announces Support For Medicare-For-All Legislation" (engelsk). The Office of U.S. Senator Kirsten Gillibrand of New York. 2017-09-12. Hentet 2020-03-12. 
  101. ^ Kurtzleben, Danielle (2017-09-14). "Here's What's In Bernie Sanders' 'Medicare For All' Bill" (engelsk). NPR. Hentet 2020-03-18. 
  102. ^ a b c Kim, Seung Min (2015-06-19). "Sanders and immigration? It's complicated" (engelsk). POLITICO. Hentet 2020-03-18. 
  103. ^ "Sanders Introduces Bill for $15-an-Hour Minimum Wage" (engelsk). The Office of U.S. Senator Bernie Sanders of Vermont. 2015-07-22. Hentet 2020-03-18. 
  104. ^ Lachman, Samantha (2015-07-22). "Bernie Sanders Introduces $15 Minimum Wage Bill As Federal Contract Workers Strike". HuffPost. Hentet 2020-03-18. 
  105. ^ Kampf-Lassin, Miles (2018-05-09). "Bernie Sanders Has a Sweeping Plan to Expand Union Rights and Workplace Democracy" (engelsk). In These Times. Hentet 2020-03-18. 
  106. ^ Sanders, Bernie (2017-05-24). "Bernie Sanders: Trump's budget is immoral" (engelsk). CNN. Hentet 2020-03-18. 
  107. ^ Sanders, Bernie (2017-11-13). "Bernie Sanders: We must end global oligarchy" (engelsk). CNN. Hentet 2020-03-18. 
  108. ^ Stewart, Emily (2018-09-05). "Bernie Sanders's BEZOS bill takes aim at how Amazon pays workers" (engelsk). Vox. Hentet 2020-03-18. 
  109. ^ Herb, Jeremy (2015-06-05). "Sanders, McCain strike VA deal" (engelsk). POLITICO. Hentet 2020-03-18. 
  110. ^ "Actions - H.R.3230 - 113th Congress (2013-2014): Veterans Access, Choice, and Accountability Act of 2014 - Congress.gov - Library of Congress" (engelsk). Library of Congress. Hentet 2020-03-18. 
  111. ^ Joseph, Cameron (2013-11-18). "Bernie Sanders won't rule out presidential bid, touts Elizabeth Warren" (engelsk). The Hill. Hentet 2020-02-28. 
  112. ^ Eidelson, Josh (2013-11-27). "Bernie Sanders: Why I might run in 2016" (engelsk). Salon. Hentet 2020-02-28. 
  113. ^ Inskeep, Steve (2014-12-15). "'Warning Shot': Sen. Warren On Fighting Banks, And Her Political Future" (engelsk). NPR via WBUR 90.9. Hentet 2020-02-28. 
  114. ^ Kane, Paul; Rucker, Philip (2015-04-30). "An unlikely contender, Sanders takes on 'billionaire class' in 2016 bid" (engelsk). The Washington Post. Hentet 2020-02-28. 
  115. ^ Daunt, Tina (2015-06-20). "Bernie Sanders Wows Hollywood Progressives at Two L.A. Fundraisers". Hentet 2020-02-28. 
  116. ^ Lawrence, Jill (2015-07-02). "How Bernie Sanders Fought for Our Veterans" (engelsk). POLITICO Magazine. Hentet 2020-02-28. When he announced his White House bid outside the Capitol in April, Sanders summoned veterans in an argument against the Supreme Court’s Citizens United decision allowing individuals to contribute as much as they want to campaigns. “I’m the former chairman of the Senate Veterans Committee,” he said that day. “And I can tell you I don’t believe that the men and women who defended American democracy fought to create a situation where billionaires own the political process.” 
  117. ^ Berman, Russell (2015-05-26). "Bernie Sanders Launches His Vermonster Campaign" (engelsk). The Atlantic. Hentet 2020-02-28. 
  118. ^ Pointdujour, Prisca (2015-05-02). "Elizabeth Warren praises Bernie Sanders' prez bid" (engelsk). Boston Herald. Hentet 2020-02-28. “I’m glad to see him get out there and give his version of what leadership in this country should be,” Warren said while at Middlesex Community College in Lowell yesterday 
  119. ^ Feathers, Todd (2015-05-02). "Warren chats up MCC students on costs, impact" (engelsk). The Lowell Sun. Hentet 2020-02-28. Sen. Elizabeth Warren praised the backgrounds and accomplishments of Middlesex Community College students she met with on Friday, while criticizing government and Republican policies she said were preventing more students from taking advantage of similar opportunities. 
  120. ^ Carrie Dann (2016-06-09). "Elizabeth Warren Endorses Hillary Clinton on Rachel Maddow Show". NBC News. Hentet 2020-02-28. 
  121. ^ Nelson, Libby (2016-06-09). "Elizabeth Warren is endorsing Hillary Clinton. Her progressive fans say she's betrayed them." (engelsk). Vox. Hentet 2020-02-28. 
  122. ^ Wallace-Wells, Benjamin (2016-07-26). "ELIZABETH WARREN VERSUS THE REVOLUTION" (engelsk). The New Yorker. Hentet 2020-02-28. 
  123. ^ M. Daley, William; Cowan, Jonathan; Erickson Hatalsky, Lanae (2016-12-08). "Why Bernie Sanders Can't Win" (engelsk). POLITICO Magazine. Hentet 2020-03-06. 
  124. ^ "The Green Papers 2016 Presidential Primaries, Caucuses, and Conventions - Democratic Convention 2016". The Green Papers. Hentet 2020-03-06. 
  125. ^ Foran, Clare (2016-03-01). "Bernie Sanders's Big Money - How Bernie Sanders Raised Millions and Set Records - The Atlantic" (engelsk). The Atlantic. Hentet 2020-03-06. The Vermont senator is the first high-profile Democratic presidential candidate to loudly insist he doesn’t have or want a super PAC 
  126. ^ Kroll, Andy (2013-01-28). "In the Future, Everyone Will Have a Super-PAC" (engelsk). Mother Jones. Hentet 2020-03-06. 
  127. ^ Krieg J., Gregory (2012-08-08). "What Is a Super PAC? A Short History" (engelsk). ABC News. Hentet 2020-03-06. 
  128. ^ Blake, Aaron (2016-07-25). "Here are the latest, most damaging things in the DNC's leaked emails" (engelsk). The Washington Post. Hentet 2020-03-06. Many of the most damaging emails suggest the committee was actively trying to undermine Bernie Sanders's presidential campaign 
  129. ^ Buncombe, Andrew (2016-07-26). "DNC 2016: Bernie Sanders pleads with his supporters to vote for Hillary Clinton" (engelsk). The Independent. Hentet 2020-03-06. “We have begun a political revolution to transform America and that revolution – our revolution – continues. Election days come and go,” he said. 
  130. ^ Bradner, Eric (2015-04-30). "Sanders doesn't want billionaires' backing" (engelsk). CNN. Hentet 2020-03-07. 
  131. ^ Kamisar, Ben (2015-05-01). "Sanders raises $1.5M in one day" (engelsk). The Hill. Hentet 2020-03-07. 
  132. ^ POLITICO Staff (2016-01-02). "Sanders raises $33M in final quarter, $73M total for 2015" (engelsk). POLITICO. Hentet 2020-03-07. 
  133. ^ Karni, Annie (2016-01-01). "Clinton campaign raises $55M in final quarter, $112M total in 2015" (engelsk). POLITICO. Hentet 2020-03-07. 
  134. ^ Corasaniti, Nick (2015-05-18). "Seeking the Presidency, Bernie Sanders Becomes Facebook Royalty Through Quirky Sharing" (engelsk). The New York Times. Hentet 2020-03-07. 
  135. ^ Bufkin, Sarah (2015-05-20). "Bernie Sanders Did A Reddit AMA And He Really Did Answer Anything" (engelsk). Bustle. Hentet 2020-03-07. 
  136. ^ Lerer, Lisa (2015-07-30). "More than 100,000 people participated in a mega-grassroots Bernie Sanders event" (engelsk). AP. Hentet 2020-03-07 – via Business Insider. 
  137. ^ Keith, Tamara (2015-06-15). "Bernie Sanders 'Stunned' By Large Crowds Showing Up For Him" (engelsk). NPR. Hentet 2020-03-07. 
  138. ^ Tesfaye, Sophia (2015-06-16). "America is feeling the Bern: Bernie Sanders draws overflow crowds -- and surges in the polls" (engelsk). Salon. Hentet 2020-03-07. 
  139. ^ Jacobs, Ben (2015-06-25). "Bernie Sanders closes on Hillary Clinton in New Hampshire Democrats poll" (engelsk). The Guardian. Hentet 2020-03-07. 
  140. ^ Seitz-Wald, Alex (2015-07-01). "Bernie Sanders draws biggest crowd of any 2016 candidate yet" (engelsk). MSNBC. Hentet 2020-03-07. 
  141. ^ Wagner, John (2015-07-19). "Bernie Sanders draws his biggest crowd yet — in Arizona of all places" (engelsk). The Washington Post. Hentet 2020-03-07. 
  142. ^ Elkin, Ali (2015-08-09). "Bernie Sanders Draws Crowd of 15,000 in Seattle Following Black Lives Matter Protest" (engelsk). Bloomberg. Hentet 2020-03-07. 
  143. ^ Merica, Dan (2015-08-10). "Bernie Sanders draws biggest crowd at Portland rally" (engelsk). CNN. Hentet 2020-03-07. 
  144. ^ Sullivan, Margaret (2015-09-09). "Has The Times Dismissed Bernie Sanders?" (engelsk). The New York Times' Public Editor's Journal. Hentet 2020-03-07. 
  145. ^ "Report: Top News Shows Give Trump 234 Minutes, Sanders 10 Minutes". Democracy Now!. 2015-12-15. Hentet 2020-03-07. 
  146. ^ "Campaign 2016 Coverage: Annual Totals for 2015". Tyndall Report. 2015-12-20. Hentet 2020-03-07. 
  147. ^ Goodman, Amy (2016-11-29). "Bernie Sanders: "I Was Stunned" by Corporate Media Blackout During Democratic Primary" (engelsk). Democracy Now!. 
  148. ^ Murray, Mark (2016-05-22). "Clinton's Lead Over Trump Shrinks to 3 Points: New NBC News/WSJ Poll" (engelsk). NBC News. Hentet 2020-03-07. 
  149. ^ Todd, Chuck; Murray, Mark; Dann, Carrie (2016-05-23). "First Read: Clinton's Challenge Is Winning Over Sanders Voters" (engelsk). NBC News. Hentet 2020-03-07. 
  150. ^ Decker, Cathleen (2016-05-19). "Why young voters are flocking to Sanders and older ones to Clinton". Los Angeles Times. Hentet 2020-03-07. 
  151. ^ Le Miere, Jason (2017-08-23). "Bernie Sanders Voters Helped Trump Win and Here's Proof". Newsweek. Hentet 2020-03-07. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

USAStub
Denne artikel om en amerikansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker