Jernalder

Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca. år 500 f.Kr. til år 800 e.Kr. Perioden før jernalderen var bronzealderen, og perioden før bronzealderen var stenalderen. Stenalderen, bronzealderen og jernalderen udgør tilsammen oldtiden i Danmark. Jernalderen bliver efterfulgt af vikingetiden og den tidlige middelalder.

Fra bronzealderen til ældre romersk jernalder

Man kender afrundede hegn omkring landsbyerne og imellem husene. Husene var bygget over en række uregelmæssige stolpepar, som strakte sig i næsten hele husets længde. Uden om disse stod en lerklinet væg med runde hjørner, og uden for væggen stod en ekstra række stolper, som bar tagskægget. På den måde var væggene ikke bærende og kunne opbygges i fag imellem to rækker af stolper.

Der blev stadig begravet folk i gravhøjene men de fleste grave var brandgrave, dvs. at begravelsen er sket ved nedsættelse af en urne efter ligbrænding.

Jernalderens perioder

Jernalderen er den sidste af de tre perioder af oldtiden, som i sin tid blev defineret af den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen ud fra det primære redskabsmateriale. Jernalderen er opdelt i tre dele (førromersk, romersk og germansk) på grundlag af daterbare importvarer. Disse perioder er yderligere underopdelt i en ældre og en yngre fase.

Førromersk jernalder (Keltisk jernalder 500 f.Kr. – 1 e.Kr.)

Fund fra denne periode kan tidsfæstes ud fra de keltiske motiver eller den keltisk inspirerede ornamentik på genstandene. Fra ældre til yngre førromersk jernalder sker der en ændring i keramikken, og man begynder at finde de første landsbyer i yngre førromersk jernalder.

Romersk jernalder 1 e.Kr. – 400 e.Kr.

Fund af romerske handelsvarer har lagt navn til denne periode. I yngre romersk jernalder 200 e.Kr. – 400 e.Kr. finder man de ældste runeindskrifter.

Germansk jernalder 400 e.Kr. – 793 e.Kr.

Et kulturskifte finder sted, og den slyngede dyreornametik erstatter de tidligere stilarter og motivverdener. Ældre germansk jernalder 400 – 550 e.Kr kaldes også for Folkevandringstiden.

Ved overgangen fra yngre romersk jernalder til vikingetid blev væggene bærende og helt lige og med retvinklede hjørner. Nogle gårde havde en firkantet, indhegnet gårdsplads, som kunne have en form for halvtag på indersiden. Husene var bygget i den treskibede stil: Regelmæssige parvise stolper bar et fem-seks meter bredt strå- eller spåntag. Man regner med, at der har været sovepladser mellem væggen og de indvendige stolper. Midt i beboelsesafdelingen kunne der være et hævet rektangulært – og ofte dekoreret – ildsted. Landbruget udvikles med drejekværn, tamkat og høns.

Midt det syvende århundrede afløstes lind som dominerende træ af bøg i hele landet og også i Sydnorge. I samme århundrede påbegyndtes bygningen af Dannevirke, og man gik over til at bruge det såkaldte "yngre" runealfabet.

Vikingetiden 793 e.Kr. – 1050 e. Kr.

Perioden er rent genstandsmæssigt en fortsættelse af yngre germansk jernalder, men den er blevet defineret som en selvstændig periode, som begynder ved den ældste skriftlige beretning om plyndrende vikinger i udlandet (det engelske kloster Lindisfarne), og som slutter ved kristendommens indførelse i Sverige.

Forskelle på jernalderens perioder

Hus fra overgangen mellem yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder

Hvis man ser på den materielle kultur, kan jernalderen deles i to perioder, som skiller omtrent ved år 200, hvor muldfjælsploven blev indført. Det betød at markerne kunne give større udbytte, og dermed at befolkningstallet steg.

Man kender enlige gårde, men især hele landsbyer fra jernalderen. Fælles for de enligt beliggende huse og dem i landsbyer er, at de var orienteret i retningen øst-vest eller nordvest-sydøst med beboelse i vestenden og stald i østenden. Staldenden kunne indeholde båse til 3-10 stykker kvæg, geder, får og sjældnere en hest eller to. Midt i huset var loen med dør i begge sider. Møddingen lå ved norddøren. Alle landsbyer som ender på -ing, -um, -lev, -løse og -sted menes at være grundlagt i jernalderen eller tidligere.

Våbenofre

Man kender våbenofre fra flere perioder. De er nedlagt i søer, som i dag er moser (bl.a Illerup Ådal). Man kender ikke årsagen til, at det skete, men der findes flere teorier.

At de nedlagte våben stammer fra en totalt overvundet hær.
At våbnene er erobret i krig og hjembragt som bytte med tanke på at ofre det.
At våbnene er ofret i forbindelse med en begravelse.

Grave

Ved jernalderens afslutning og ind i vikingetid kendes både jordfæstegrave og brandgrave.

Jernalderens jern

Uddybende artikel: Jernets historie

De tidligste tegn på jernudvinding i Danmark stammer fra ca. 500-200 f.Kr. Råmaterialerne til den indenlandske jernudvinding var trækul og myremalm. Ovntypen der blev anvendt er ukendt. Fra ca. 200 f.Kr. til ca. 200 e.Kr. benyttedes ovntyper som Espevej-ovnen og Skovmark-ovnen, der består af et ca. 1 m højt lerrør (vi kender ikke den nøjagtige højde, da der ikke er gjort komplette ovnfund), og som har et separat slaggerum under selve ovnskakten. Når smeden, bonden eller smelte-mesteren havde udvundet en jernklode af malmen, skulle den porøse jernklump smedes sammen til en massiv barre, der egnede sig bedre til smedning af våben og redskaber. Den færdige jernbar kunne enten udsmedes med det samme, gemmes eller sælges på et marked. Hvis jernbarrerne var beregnet på salg, gav smeden dem ofte en bestemt form, der fortalte noget om jernets eller stålets kvalitet og anvendelsesmuligheder.

Samfundsorden

I de få totalt udgravede landsbyer fra jernalderen har ærkæologerne fundet en gård, som var dobbelt så stor som de andre. Man formoder derfor, at der har været en høvding(efamilie) i hver landsby. De moselig, som stammer fra den ældre del af jernalderen, har været forholdsvis små. Derimod er de skeletter, som man har fundet fra den senere del af jernalderen, ret store. Man kan enten antage, at den sene jernalders mennesker levede sundt, dømt ud fra deres gennemsnitshøjde, eller det kan også have været særligt rige mennesker, som brugte den nye skik med at begrave folk ubrændt.

Kvinder og mænd

Kvinder og mænd havde forskellige roller i samfundet. Det ses af gravfund, at de fik deres værktøj med til rejsen hinsides. At dømme fra gravgavernes værdi har der ikke været forskel på de to køns status. Enkelte gravfund viser, at kvinder arvede deres formødres ejendele og mænd deres forfædres. Kvinders og mænds klædedragter er meget forskellige. Kvindedragten består af en lang indersærk af hør med en lang ulden kjole over, der bliver holdt sammen af smukt ornamenterede, parvise dragtspænder på skulderen eller på brystet. Mænds klædedragt var en knælang ulden skjorte som samledes om livet af et bælte og hoser eller broge på benene. Mænd var altid bevæbnede.

De uldne tekstiler er ofte smukt kipervævede og har næsten altid brikvævede bånd i kanterne til dekoration og forstærkning. Tøjfremstilling var kvindearbejde: kvinderne fik deres håndtene med i graven.

Danerne

Uddybende artikel: Danerne

Danerne nævnes første gang i det 5. århundrede, og de skal da have bestået af flere mindre stammer, fordelt på områderne Sjælland, Skåne, Halland, egnen omkring nutidens Göteborg og i Bohuslän.

Berømte jernalderfund

Skriftlige kilder til dansk jernalder

Anonym: Beowulf
Anonym: Widsith
Beda: Historia Ecclesiastica
Eugippius: Viti sanctus Severini
Gregor af Tours: Historiae Francorum
Jordanes: De origine actibusque getarum
Paulus Diaconus: Historia langobardorum
Procopius: De bello gottorum
Saxo: Gesta danorum
Snorri Sturluson: Edda
Snorri Sturluson: Heimskringla

Litteratur efter 1990

Arrhenius, Birgit m.fl.: Kingdoms and Regionality, 2001 ISBN 91-89338-07-3
Birgisson, Einar Gunnar.: Egyptian influence and sacred geometry in ancient and medieval Scandinavia, 2004 ISBN 9979-60-757-2
Brandt, Troels: Danernes Sagnhistorie, 2004 ISBN 87-89318-27-7
Burenholt, Göran: Arkeologi i Norden 1-2, 1999-2000 ISBN 91-27-07823-X
Christensen, Arne Søby: Cassiodorus Jordanes And The History Of The Goths, 2002 ISBN 87-7289-710-4
Christensen, Tom: Lejre – syn og sagn, 1991 ISBN 87-88563-15-4
Duczko, Władysław (red.): Arkeologi och miljögeologi i Gamla Uppsala. Studier och rapporter, bd.2, 1996 ISBN 91-89020-23-5
Evans, Angela Care: The Sutton Hoo ship burial, 1994 ISBN 0-7141-0544-9
Fabech, Charlotte: Offerfundene fra Sösdala, Fulltofta og Vennebo i Nordisk Hedendom – Et symposium, 1991 ISBN 87-7492-773-6
Gaimster, Marit: Vendel period brachteats on Gotland, 1998 ISBN 91-22-01790-9
Gannholm, Tore: Gotland: Östersjöns pärla ; centrum för handel och kultur i Östersjöomradet under 2000 år, 1994 ISBN 91-972306-5-0
Gannholm, Tore: The Origin of Svear, 1996 ISBN 91-972306-8-5
Hansen, Ulla Lund: Himlingøje – Seeland – Europa, Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, 1995 ISBN 87-87483-29-7
Hedeager, Lotte m.fl.: Det europæiske hus – Romerne og germanerne, 1991 ISBN 87-01-33904-4
Hedeager, Lotte: Skygger af en anden virkelighed, 1997 ISBN 87-568-1424-0
Hines, John: A New Corpus of Anglo-Saxon great square-headed Brooches, 1997 ISBN 0-85115-679-7
van Houts, Elisabeth M.C.: The Gesta Normannorum Ducum of William of Jumièges, 1992 ISBN 0-19-822271-8
Ilkjær, Jørgen: Illerup Aadal: et arkæologisk tryllespejl, 2000 ISBN 87-87334-40-2
Jørgensen, Anne Nørgaard (ed.): Military aspects of Scandinavian society in a european perspective, AD 1-1300, 1997 ISBN 87-89384-54-7
Jørgensen, Anne Nørgaard: Waffen & Gräber. Typologische und chronologische Studien zu skandinavischen Waffengräbern 520/30 bis 900 n.Chr., 1999 ISBN 87-87483-43-2
Jørgensen, Lars (ed.) : Chronological studies of Anglo-Saxon England, Lombard Italy and Vendel Period Sweden, 1992 ISBN 87-89500-02-4
Jørgensen, Lars: Sejrens Triumf, 2003 ISBN 87-7602-005-3
Klaeber, F.: Beowulf and the Fight at Finnsburgh, 1998 ISBN 0-669-21212-1
Lund, Niels: Lid, leding og landeværn, 1996 ISBN 87-85180-28-9
Menghin, Wilfried: Frühgeschichte Bayerns : Römer und Germanen – Baiern und Schwaben – Franken und Slawen, 1990 ISBN 3-8062-0598-1
Nordgren, Ingemar: Goterkällan, 1999 ISBN 91-973891-0-2
Norr, Svante: To Rede and to Rown, 1998 ISBN 91-506-1277-8
Tejral/Fischer/Precht: Germanen beiderseits des spätantiken Limes, 1999 ISBN 80-86023-15-X
Ulriksen, Jens: Anløbspladser. Besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e.Kr., 1998 ISBN 87-85180-35-1
Wolfram, Herwig: Das Reich und die Germanen, 2000 ISBN 3-442-75518-2

Se også

Tidsnavigation:

Geologisk periode:	← Kvartær
Epoke:	Holocæn
Istid:	← Flandern-mellemistid (den aktuelle mellemistid)
Kronozone:	Subboreal tid		Subatlantisk tid →
Kulturhistorisk periode:	Yngre stenalder	Bronzealder	Jernalder	Vikingetid	Middelalder

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jernalder

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nordisk jernalder