Mesterskabet blev vundet af de forsvarende mestreRusland (egentlig var Sovjetunionen forsvarende mestre) foran værtslandet Bulgarien og Sydkorea. Det var Sovjetunionen/Ruslands ottende junior-VM-guld (og ottende titel i træk), men for første gang i syv junior-VM-slutrunder tabte holdet en kamp undervejs. I finalen vandt Rusland med 24-17 over Bulgarien, som dermed opnåede holdets bedste resultat ved junior-VM indtil da. Bronzekampen endte med sydkoreansk sejr på 28-27 over Danmark.
De 16 hold spillede i den indledende runde i fire grupper med fire hold. Hver gruppe spillede en enkelturnering alle-mod-alle, og de tre bedst placerede hold i hver gruppe gik videre til hovedrunden om placeringerne 1-12, mens firerne gik videre placeringsrunden om 13.- til 16.-pladsen.
I placeringsrunden spillede firerne fra de indledende grupper om placeringerne 13-16. De fire hold blev samlet i én gruppe, som spillede en enkeltturnering alle-mod-alle.
I hovedrunden spillede vinderne, toerne og treerne fra de indledende grupper om placeringerne 1-12. De tolv hold blev inddelt i to nye grupper, som hver spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, bortset fra at hold fra samme indledende gruppe ikke mødtes igen – i stedet blev resultaterne af holdenes indbyrdes opgør i den indledende runde ført med over til placeringsrunden.
Vinderne af de to grupper gik videre til VM-finalen, toerne gik videre til bronzekampen, treerne til kampen om 5.-pladsen, firerne til kampen om 7.-pladsen, femmerne til kampen om 9.-pladsen, mens sekserne måtte tage til takke med at spille om 7.-pladsen.
^Efter to gange forlænget spilletid (2 × (2 × 5 min.)). Stillingen efter ordinær spilletid var 28-28. Stillingen efter 1 × forlænget spilletid var 30-30.
^Efter forlænget spilletid (2 × 5 min.). Stillingen efter ordinær spilletid var 22-22.