Spring til indhold

Knud Heinesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Knud Rasmussen Heinesen (født 26. september 1932 i Kerteminde) er en dansk socialdemokratisk politiker og erhvervsmand.

Knud Heinesen er uddannet cand.polit. fra 1959 og blev samme år lærer ved Roskilde Højskole. I mange år arbejdede han inden for arbejderbevægelsen, bl.a. som sekretær i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fra 1962 til 1967 som forstander for Roskilde Højskole. Han var formand for Radiorådet fra 1967 til 1971, og lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i København fra 1968 til 1979.

Han var medlem af Folketinget fra 1971 til 1985, og havde forskellige ministerposter. Han var undervisningsminister i Regeringen Jens Otto Krag III 1971-1972, budgetminister i Regeringen Anker Jørgensen I 1972-1973, finansminister i regeringerne Anker Jørgensen II, III og V (13. februar 197526. oktober 1979 og 30. december 198110. september 1982).

I 1985 forlod han det politiske arbejde og blev direktør for Københavns Lufthavnsvæsen. I 1989 blev han koncernchef for Spies/Tjærborg, og fra 1991 til 1995 var han administrerende direktør for BRFkredit. Siden har han beklædt en række bestyrelsesposter, herunder formand for Birch & Krogboe-fonden og for Finansieringsfonden af 1992 og bestyrelsesformand i Tele Danmark, samt formand for Forsvarskommissionen af 1997.


DanskSpire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker