Christine Antorini

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Christine Antorini
Christine Antorini 2017.jpg
Ordfører­skaber Fmd Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, gruppesekretær.
Børne- og undervisningsminister
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 9. august 2013
Del af Helle Thorning-Schmidt I
Foregående Troels Lund Poulsen (V) (undervisnings­minister)
Efterfulgt af Annette Vilhelmsen (SF) (børne­minister)
Undervisningsminister
Embedsperiode
9. august 2013 – 28. juni 2015
Del af Helle Thorning-Schmidt I og II
Efterfulgt af Ellen Trane Nørby (V)
Folketingsmedlem (SF)
Embedsperiode
18. marts 1998 – 30. november 1999
Efterfulgt af Thorstein Theilgaard
Valgkreds Østre Storkreds
Folketingsmedlem (S)
Embedsperiode
8. februar 2005 – 5. september 2018
Efterfulgt af Malou Lunderød
Valgkreds Søndre Storkreds (2005-2007), Københavns Storkreds (2007-2011), Nordsjællands Storkreds (2011-2018)
Personlige detaljer
Født 23. maj 1965 (56 år)
Jyllinge
Politisk parti Socialistisk Folkeparti (1981-2001), Socialdemokratiet (2002-)
Ægtefælle Henrik Dahl (2003-2008)
Uddannelse cand.comm.
Uddannelses­sted Roskilde Universitet
Aarhus Universitet
Religion Ateisme
Links
antorini.dk
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Christine Antorini og Kåre JohannessenMiddelaldercentret.

Christine Edda Antorini (født 23. maj 1965 i Jyllinge[1]) er en dansk politiker og tidligere undervisningsminister fra Socialdemokraterne.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Christine Antorini blev født i Jyllinge som datter af mejerist Keld Jørgensen og lærer Myriam Antorini Jørgensen.[1] Hun blev samfundssproglig student fra Himmelev Gymnasium i 1984.

Antorini er bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet (1985-1987) og kandidat i kommunikation og offentlig forvaltning fra Roskilde Universitet (1989-1994).[2]

Politik[redigér | rediger kildetekst]

Socialistisk Folkeparti[redigér | rediger kildetekst]

Antorini meldte sig ind Socialistisk Folkepartis Ungdom da hun startede i gymnasiet i 1981.[3]

Hun var medlem af Socialistisk Folkepartis hovedbestyrelse fra 1988 og næstformand i partiet 1991-1998. Hun blev folketingskandidat i 1992 og valgt til Folketinget for SF ved Folketingsvalget 1998, men forlod Folketinget igen allerede 30. november 1999[1] for at blive sekretariatschef i institutionen Forbrugerinformationen.[4] I oktober 2001 meldte hun sig ud af SF.[5]

Socialdemokraterne[redigér | rediger kildetekst]

Antorini blev socialdemokrat i 2002[3] Hun var opstillet til Folketinget for Socialdemokratiet fra 2004 og var Socialdemokratisk folketingsmedlem fra 2005 til 2018.[1] Hun forlod Foketinget i september 2018 for at blive direktør for læringscenret LIFE ved Novo Nordisk

Undervisningsminister[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 2011 blev Antorini børne- og undervisningsminister i regeringen Helle Thorning-Schmidt I. Ved en regeringsrokade i august 2013 blev børneområdet overflyttet til social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen, hvorefter Antorini fortsatte som undervisningsminister. Hun beholdt posten i Regeringen Helle Thorning-Schmidt II efter SF forlod regeringen i 2014.

Som undervisningsminister stod hun bag folkeskolereformen i 2014.[2]

Da Socialdemokraterne mistede regeringsmagten i 2015, blev Antorini formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg til hun forlod politik i 2018.[2]

Studievært for Deadline[redigér | rediger kildetekst]

Fra 2003 til 2004 var Antorini studievært på DR2-programmet Deadline.[2]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Hun er medlem af VL-gruppe 13.

Gift med Henrik Dahl (2003-2008)[6] og Jan Krøyer (2020-)

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Mærkesager[redigér | rediger kildetekst]

  • Uddannelse i bredden og forskning i dybden
  • Et sammenhængende arbejds- og familieliv med livslang læring
  • Grønt og socialt Europa

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Lars Goldschmidt, Christine Antorini, Henrik Dahl, Jens Reiermann og Signe Wenneberg, Borgelige ord efter revolutionen, Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-38388-0.
  • Henrik Dahl, Christine Antorini og Lars Goldschmidt, Det ny systemskifte, Gyldendal, 2001. ISBN 87-02-00504-2.
  • Christine Antorini og Henrik Dahl (red.), Epostler : En politisk debatbog, Gyldendal, 2003. ISBN 87-02-02430-6.
  • Adam Holm og Peter Scharff Smith (red.), Idealisme eller fanatisme : opgøret om venstrefløjen under den kolde krig, Forum 2004. ISBN 87-553-3400-8.
  • Christine Antorini, Fremtidens partier, Gyldendal, 2008. ISBN 9788702066029.
  • Lene Johansen: Min mor er død. Samtalebog med Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet. Gyldendal 2010
  • Gitte Løkkegaard. Livsmodig. Samtaler om kvindeliv, kærlighed og kunsten at leve til allersidste suk. Med Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet. Politikens Forlag 2017.
  • Gitte Andersen og Christine Antorini: Kloge kvadratmeter. Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer. Forlaget Praxis, 2017.
  • Lene Johansen: Mødre og Døtre. Santaler om kærlighed og tab. Med Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet. Politikens Forlag, 2018

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d Christine AntoriniFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata. Hentet: 2015-07-10.
  2. ^ a b c d "S-profilen Christine Antorini stopper i politik". Berlingske. 1. september 2018. Hentet 15. august 2021. 
  3. ^ a b "Christine Antorini - den samarbejdsorienterede". DR. 3. oktober 2011. Hentet 15. august 2021. 
  4. ^ "Antorini forlader Folketinget". DR. 27. oktober 1999. Hentet 15. august 2021. 
  5. ^ "Christine Antorini forlader SF". Berlingske. 22. august 2001. Hentet 15. august 2021. 
  6. ^ "Henrik Dahl: Jeg har brugt alle mine penge på mine ægteskaber". B.T. 29. august 2017. Hentet 15. august 2021. 
  7. ^ Direktør i Novo Nordisk Fonden: http://novonordiskfonden.dk/da/content/christine-antorini-bliver-direktoer-novo-nordisk-fondens-naturvidenskabelige-life

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]