Spring til indhold

Pernille Rosenkrantz-Theil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pernille Rosenkrantz-Theil
Rosenkrantz-Theil i 2019
Social- og boligminister
Embedsperiode
15. december 2022  29. august 2024
Del afRegeringen Mette Frederiksen II
ForegåendeAstrid Krag (social)
Christian Rabjerg Madsen (bolig)
Efterfulgt afSophie Hæstorp Andersen
Børne- og undervisningsminister
Embedsperiode
27. juni 2019  15. december 2022
ForegåendeMai Mercado (børn)
Merete Riisager (undervisning)
Efterfulgt afMattias Tesfaye
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
15. september 2011  19. maj 2025
ValgkredsFyns Storkreds (2011-2015)
Sjællands Storkreds (2015-2019)
Københavns Storkreds (2019-2025)
Embedsperiode
20. november 2001  13. november 2007
ValgkredsFyns Amtskreds (2001-2005)
Østre Storkreds (2005-2007)
Personlige detaljer
Født17. januar 1977 (49 år)
Skælskør
Politisk parti Socialdemokratiet (siden 2008)
Enhedslisten (til 2008)
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Pernille Rosenkrantz-Theil (født 17. januar 1977 i Skælskør) er en tidligere dansk minister og dansk politiker, der 2001-2007 og igen fra 2011 var medlem af Folketinget; frem til 2007 for Enhedslisten og 2011-2025 for Socialdemokratiet.

Pernille Rosenkrantz-Theil har været minister ad to omgange; først børne- og undervisningsminister 2019-2022[1] dernæst social- og boligminister 2022-2024.

Pernille Rosenkrantz-Theil er initiativtager til Folkemøde Møn, som blev afholdt første gang i 2014 i hendes baghave i Askeby på Møn. Folkemødet er blevet afholdt hvert år siden og tæller typisk omkring 20.000 deltagere.[2]

Pernille Rosenkrantz-Theil har været formand for Folketingets Undervisningsudvalg (2015-2019)[3] og Folketingets Beskæftigelsesudvalg (2013-15)[4]. Og har desuden været ordfører for klima- og energi, erhverv, skat, finans, uddannelse, forskning, social, ligestilling og kirke.

Ved kommunalvalget 2025 var hun Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i Københavns Kommune.[5] Få dage efter at have lidt nederlag ved valget meddelte Rosenkrantz-Theil, at hun helt forlod politik.[6]

Pernille Rosenkrantz-Theil er datter af skoleleder Jørgen Rosenkrantz-Theil og psykoterapeut Linda Rosenkrantz-Theil.[7]

Hun blev student fra Vestre Borgerdyd Gymnasium i 1995. I 1998 påbegyndte hun studier i statskundskab ved Københavns Universitet og studerede ved University of London i 1999. Hun fik sin bachelorgrad i 2004.[7]

Hun har arbejdet som vejleder ved den fri ungdomsuddannelseDet Frie Gymnasium i 1996-97 samt kampagneleder for Operation Dagsværk i 1998-99 under foreningens kampagne: Palæstina 98.[kilde mangler] I 2001 arbejdede hun for Folkekirkens Nødhjælp, og i 2008 var hun kommunikations- og strategikonsulent for Fag og Arbejde,[7]og i 2008-2011 var hun ledelseskonsulent i fagforbundet 3Fs formandssekretariat [8]. Desuden har hun undervist på Krogerup Højskole, hvor hun også har siddet i bestyrelsen som næstformand fra 2014-2015.[9]

Som minister ledede Pernille Rosenkrantz-Theil Børne- og Undervisningsområdet ledede uddannelses- og børnepolitikken gennem det meste af coronapandemien – inkl. beslutninger om skolelukninger, genåbninger, afstandsregler og tilpasning af undervisningen til pandemisituationen. Dette i tæt samarbejde med områdets interessenter og foreninger.[10]

Det mest markante resultat for Pernille Rosenkrantz-Theil var initiativet "Sammen om Skolen". Det blev etableret efter mange år med konflikt mellem skolens parter. Ikke mindst Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Sammen om Skolen blev således en fælles national indsats for at skabe en ny samarbejdende æra for folkeskolen. Initiativet blev sat i gang, mens Pernille Rosenkrantz-Theil var børne- og undervisningsminister, og bygger på en grundidé om, at folkeskolens udfordringer kun kan løses i fællesskab – ikke gennem flere enkeltstående reformer eller detailstyring. Forfatteren Sigge Winther har skrevet et kapitel om Sammen om Skolen i sin bog "Vilde problemer". [11]

I hvert år som minister gennemførte Pernille Rosenkrantz-Theil en ordblindepakke [12]. En tradition, som hendes efterfølger Mathias Tesfaye har videreført. Desuden landede hun en trepartsaftale om lærlingeområdet med henblik på at løse det årtier lange problem med manglende lærepladser.[13]

Som socialminister gennemførte Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet "Barnets Lov"[14] og en reform af hjemløseområdet, samt det specialiserede socialområde[15]. Desuden tog hun initiativ til en "værdighedsreform" for samfundets mest udsatte og ledede et tværministerielt arbejde med det[16]. Hendes efterfølger Sophie Hæstorp-Andersen landede en politisk aftale herom i 2026.

I sin tid som boligminister ændrede Pernille Rosenkrantz-Theil sammen med et bredt flertal af Folketingets partier kravene til byggeriet i Danmark. Den såkaldte LCA-aftale, som stiller skrappe krav til reduktion af udledningen af CO2 i byggeriet.[17]

DGS og aktionerne

[redigér | rediger kildetekst]

Det politiske engagement begyndte i gymnasietiden, hvor hun var bestyrelsesmedlem i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (1992–1995). I 1994 deltog hun i en protestaktion mod nedskæringer på uddannelsesområdet, hvor hun, sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer, kastede levende dværghøns ned i folketingssalen fra tilhørerlogen. Hun blev dømt efter straffeloven for aktionen.[18]

Fra 1996 var hun medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og arbejdsudvalg. Hun blev opstillet som folketingskandidat i Østre Storkreds 1996–2001. Ved valget i 1998 blev hun 1. suppleant, og 20. april – 31. juli 1999 var hun midlertidigt folketingsmedlem. I 2001 blev hun valgt i Fyns Amtskreds, og hun sad i Folketinget fra 2001 til 13. november 2007,[7] efter at hun i marts samme år havde annonceret, at hun ikke ville genopstille til det følgende valg.[19]

I årene 2001 til hun forlod partiet var hun partiets leder, finansordfører og bestred en række andre ordførerskaber. I 2005 blev hun dog sygemeldt med stress.[kilde mangler][20]

Efter malingangrebet på Christiansborg i 2003, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) blev overfaldet og overhældt med rød maling som protest mod regeringens deltagelse i Irakkrigen, sagde hun, at hun lige så godt kunne have udført aktionen,[21] en udtalelse, hun undskyldte for i 2013.[22]

Ved folketingsvalg 2011 var hun opstillet i Fyns Storkreds og blev indvalgt i Folketinget for Socialdemokraterne med et stemmetal på 32.337, heraf 16.919 personlige stemmer.

I 2013 skiftede Pernille Rosenkrantz-Theil valgkreds til Vordingborgkredsen. Ved valget i 2019 og 2022 var hun opstillet i København.

Fra Enhedslisten til Socialdemokratiet

[redigér | rediger kildetekst]

I april 2008 meldte Pernille Rosenkrantz-Theil sig ud af Enhedslisten i protest mod partiets håndtering af opstillingen af den kontroversielle muslimske folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid.[23][24] Hun afviste at være på vej over i et nyt parti, men 3. december samme år kom det frem, at hun havde meldt sig ind i Socialdemokratiet.[25] Herefter blev hun kandidat til Folketinget på Fyn.

Rosenkrantz-Theil med Mette Frederiksen ved en markering af Krystalnatten den 9. november 2025

Ved kommunalvalget 2025 var Rosenkrantz-Theil Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i Københavns Kommune. Efter valget, hvor Socialdemokratiet tabte overborgmesterposten efter at have holdt den i mere end hundrede år uafbrudt, meddelte Rosenkrantz-Theil, at hun helt trak sig fra dansk politik.[26]

Pernille Rosenkrantz-Theil blev i december 2024 udnævnt til Kommandør af Dannebrog.[27]

Populærkultur

[redigér | rediger kildetekst]

Pernille Rosenkrantz-Theil var paneldeltager i det populære radioprogram Mads og Monopolet på DR's P3, hvor hun startede i februar 2004.[28][29][30]

  • En dollar om dagen (bidrag, 2001)
  • Fra kamp til kultur (bidrag, 2004)
  • Det betaler sig at investere i mennesker (sammen med medforfatter Ane Halsboe-Jørgensen, 2018)
  • Hvilket velfærdssamfund? (2019)
  • København, København, Grønningen1, (2025)
  1. Müller, Thea Deleuran (27. juni 2019), Danmarks nye regering er nu på plads: Se hele Mette Frederiksens ministerhold her, DR, hentet 28. juni 2019
  2. Egeberg, Lene (2024-05-12). "Folkemøde fejrer jubilæum og stifter ny pris". Sjællandske Nyheder. Hentet 2026-02-01.
  3. "Pernille Rosenkrantz-Theil". Folketinget. Hentet 2026-02-01.
  4. "Pernille Rosenkrantz-Theil". Folketinget. Hentet 2026-02-01.
  5. Gjerlev, Line (11. september 2024). "Så udløb fristen: Pernille Rosenkrantz-Theil er eneste S-kandidat til overborgmesterposten". DR. Hentet 14. september 2024.
  6. https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-11-22-pernille-rosenkrantz-theil-traekker-sig-fra-politik
  7. 1 2 3 4 Pernille Rosenkrantz-TheilFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
  8. "Pernille Rosenkrantz-Theil". Folketinget. Hentet 2026-02-01.
  9. "Pernille Rosenkrantz-Theil". Folketinget. Hentet 2026-02-01.
  10. "Regeringen Mette Frederiksen I". stm.dk. Hentet 2026-02-01.
  11. Vilde Problemer, Sigge Winther Nielsen, Nordic Academic
  12. "Bredt flertal indgår aftale om Ordblindepakke III". uvm.dk. 2021-11-10. Hentet 2026-02-01.
  13. 201121-trepartsaftale-om-flere-laerepladser-og-entydigt-ansvar.pdf
  14. "Om Børnene Først og barnets lov". www.sbst.dk. Hentet 2026-02-01.
  15. "Ny aftale slår fast: Socialpædagogisk faglighed er kernen i sociale tilbud". Socialpædagogerne. Hentet 2026-02-01.
  16. "Regeringsgrundlag 2022". stm.dk. 2022-12-14. Hentet 2026-02-01.
  17. "Ny aftale stiller ambitiøse klimakrav til nyt byggeri". www.sm.dk. Hentet 2026-02-01.
  18. "Pernille Rosenkrantz-Theil er tilbage; reference til dom sidst i artiklen".
  19. "Rosenkrantz-Theil genopstiller ikke". Berlingske. 5. marts 2007.
  20. "Ned og op med stress". www.gyldendal.dk. Hentet 2026-02-01.
  21. "MFer støtter maling mod Fogh".
  22. Sokoler, Alexander (18. marts 2013). "Nu undskylder Rosenkrantz maling-aktion på Fogh". Jyllands-Posten. Hentet 17. juli 2022.
  23. Stemmesluger melder sig ud af Enhedslisten – dr.dk/Nyheder/Politik
  24. Udmeldelse af Enhedslisten – Pernille Rosenkrantz-Theils weblog
  25. Ritzau-telegram (3. december 2008). "Rosenkrantz-Theil er blevet socialdemokrat" via Berlingske.
  26. Pernille Rosenkrantz-Theil trækker sig helt fra politik
  27. "Rosenkrantz-Theil får kongelig orden". Altinget.dk. 7. december 2024. Hentet 7. december 2024.
  28. "'Mads & Monopolet'-kolleger giver Pind gode karriereråd". nyheder.tv2.dk. 2. maj 2018. Hentet 21. juli 2022.
  29. "Pernille Rosenkrantz-Theil debuterede i Monopolet i slutningen af februar 2004. Lige siden har hun været fast spiller på vores A-hold. Modig, kontant, sjov, lynende begavet, omfavnet af de andre og altid godt selskab. I dag udnævnt til Børne- og undervisningsminister…stort tillykke Pernille💪🔥⭐️ Ses i radioen! //Mads". Facebook-opslag.
  30. Lho Hansen, Helle (16. april 2021). "Nu har monopolisterne valgt side". B.T. Hentet 21. juli 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]