Kopal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kopal fra Madagaskar.

Kopal er en fælles betegnelse for adskillige sorter harpiks, der bruges i farve- og lakfabrikation. Kopaler bruges også i visse former for røgelse bl.a. kongerøgelse. De inddeles i bløde og hårde kopaler (hårdheden sammenlignes med stensalts). Nogle af kopalerne er fossile og nærmer sig rav.

Nogle bløde kopaler[redigér | redigér wikikode]

Kuglekopal eller vestindisk kopal er bløde kopaler fra Vestafrika og Vestindien.

Kaurikopal er en fossil kopal, der findes i Australien. Den findes i klare klumper, der kan være fra lysegule til brune i farven. Den har en behagelig lugt. Den anvendes en del i lakfabrikationen.

Manilakopal ligner i udseende kaurikopal, men har et lidt lavere smeltepunkt.

Borneokopal er lysegul og har som regel drypstensform.

Nogle hårde kopaler[redigér | redigér wikikode]

Zanzibarkopal er fossil og opgraves på Afrikas østkyst. Klumperne har ofte en overflade, der minder om gåsehud. Den kan være fra bleggul til rødlig i farven. Det er den hårdeste og værdifuldeste af kopalerne med et højt smeltepunkt.

Sierra Leone-kopal eller kiselkopal findes som kugle- eller dråbeformede stykker. Udvendigt er de mørke og uklare, indeni er de glasklare og kan være bleggyle, rødlige eller grønlige.

Angolakopal findes i uregelmæssige klumper med en tyk, rødgul skorpe. Indeni er de farveløse eller lysegule. Smeltepunktet er højt.

Benguelakopal findes i nævestore klumper, der indvendigt er lysegule.

Anvendelse og egenskaber[redigér | redigér wikikode]

De forskellige kopaler kan ikke opløses i de samme opløsningsmidler. Borneo-, Angola-, Benguela- og Manilakopal kan opløses i absolut alkohol. I iltet terpentinolie kan Manila-, Kauri- og Sierra Leonekopal opløses, hvis de forinden er pulveriseret fint. Borneo- og Benguelakopal kan også opløses i iltet terpentinolie. Kauri- og Manilakopal kan opløses i rosmarinolie og kajeputolie.

For at kopal kan bruges til fremstilling af fede olielakker, skal de ophedes i en retort, ved tørdestillation. Herved mister de et indhold af vand og forskellige olier.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Kemi og Materiallære for Malere. – København 1910 / C.V. Jørgensen & J. Briegel Høm.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]