Tigerøje

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tigerøje (kvarts)
Tigerøje, rå sten og tromlepoleret.
Generelt
Kategori Mineral
Formel SiO2+FeOOH+(Al, Mg, Na)
Krystalsystem trigonal
Identifikation
Farve guldbrun til guldgul
Udseende tæt uden synlige krystaller med en fiberagtig opbygning med fedt- eller silkeglans
Spaltning ingen
Hårdhed 6 - 7
Mohs' skala-hårdhed 6 - 7
Smeltepunkt 1650 (±75) °C
Opløselighed Uopløseligt i H2O
Transparens svagt gennemskinnelig

Tigerøje er et mineral med gul og brun farve i farvede bånd og med en tydelig fiberøs opbygning, der giver stenen en egen glans (chatoyering), hvor lyset spiller i fibrene og kan give lysstriber på overfladen. Fibrene er opstået da det oprindelige mineral blå asbest eller tilsvarende mineraler gradvist er blevet erstattet med kisel men har beholdt asbestens struktur. Striberne giver mindelser om et katteøje, men på grund af farven betegnes mineralet tigerøje. Et tilsvarende blågrønt mineral benævnes falkeøje.

Forekomst[redigér | rediger kildetekst]

Tigerøje findes i Sydafrika, Vestaustralien, Kina, Indien, Canada, Myanmar, Namibia, Ukraine og USA.

Anvendelse og overtro[redigér | rediger kildetekst]

Tigerøje anvendes især som smykkesten slebet i cabochon og som perler, men kan også skæres til figurer.

Stenen er blevet tilskrevet helbredende evner over for hovedpine, iskias og sygdomme i testiklerne.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Ædelstene i farver. – København 1972 / Ove Dragsted. (Side 260)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]