Ædelkoral

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ædelkoral (Rød koral)
Corallium rubrum (Linnaeus, 1758) 11.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Cnidaria (nældecelledyr)
Klasse Anthozoa
Orden Alcyonacea
Familie Coralliidae
Slægt Corallium
Art Corallium X. (31 arter, se liste)(Ædelkoral)

Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
Rødkoral-eksemplar (Linnaeus, 1758) udstillet efter døden
Koral-busk bevaret som dekoration, med fossile hajtænder som vedhæng. Teutonisk Korsridderordens Skattekammer i Wien.
Hjorte-statuette af forgyldt sølv med naturformet koralbusk som gevir. Teutonisk Korsridderordens Skattekammer i Wien.
Koral-halskæde lavet af Navajo-folket.

Ædelkoral eller Rød Koral er betegnelsen for arterne af de stærkt rødfarvede koraldyr af slægten Corallium[1], mest kendt for deres rødfarvede skelet, brugt til smykkefremstilling siden antikken, især Middelhavsarten Corallium rubrum. Ædelkoralernes fremkomster er blevet så udplyndret og overhøstet, at koral trues af udryddelse i Middelhavet men også rovplyndring i Asien[2]) samt forurening. Rødkoral høstes stadig og indsamles til smykkefremstilling, til dekoration, til akvarier hvor den kan holdes levende, samt ulovligt som kalkholdigt byggemateriale og til brug i folkemedicin.[3]

I 1722 opdagede havforskeren Peysonnel, at rødkoral hørte til i dyreriget - før i tiden troede man fejlagtigt, at rødkoral var en plante, der blev forstenet i kontakt med luft, når taget op af vandet. Derfor var et gammel videnskabeligt navn for rødkoral også Litodendrum, stentræ på latin.[4] På grund af den røde farve troede grækerne i antikken, at rødkoral var forstenet blod af Medusa-Gorgonen med det forstenende blik, dengang Perseus halshuggede hende, hvor hendes blod rendte ned i havet og størknede i nogle alger.[5] På grund af denne græske myte hed ædekoral-arten også Gorgonia nobilis i optegnelser af Linnaeus 1789. I hedenske religioner var koral meget værdsat og brugt ikke kun som smykker, men også amuletter mod "det onde øje", mens kristne lånte koralets blodsymbolik fra oldgrækerne og mente, at rødkoral symboliserede Jesu-blod. Derfor brugtes koral i den kristne Middelalder meget gerne til kirkelig dekoration, smykker, krucifikser, og blev afbildet som koralsmykker på Madonna-billeder i italienske renæssance.[6]

Vækst, formering og forekomster[redigér | redigér wikikode]

Ligesom andre koraldyr af ordenen Alcyonacea, vokser ædelkoral i kolonier på op til 1 meter i diameter, som små, forgrenede buske fra 5 til 20-30 cm, uden blade, bestående af calciumcarbonat-holdig skelet-struktur. Hos levende ædelkoral er skelettet dækket med et lag af et rødtfarvet hudsystem, hvorpå der vokser hvide, sammentrækkelige polypper med nældeceller, der lammer byttet (plankton), som rødkoral spiser. Hudsystemet er elastisk og består af synlige, aflange porer, som koraldyret suger og filterer vandet med.
Rødkoral er meget krævende og har brug for meget bestemt havmiljø for at kunne leve: undervandsskygge uden direkte sollys, saltindhold af konstant 40% salt samt så stillestående vand som muligt (ikke i store strømninger). Derfor gror rødkoral helst i undervandsgrotter, hvor det vokser nedad, eller i sprækker. [7] Koraldyret formerer sig både aseksuelt og seksuelt ved at udskille de bittesmå befrugtede eller ubefrugtede larveæg (planuler) fra hun-polypperne. Larverne lever i planktonfasen i cirka en måned, hvor de flyder rundt i vandet indtil de finder passende undergrund at hæfte sig fast på; derefter udvikles skelettet og hudsystemet for at vokse op som fastgroede koraldyr.[8]

Det mest kendte ædelkoral Corallium Rubrum kommer fra Middelhavet og Atlanterhavet helt ned til Cape Verde og Canarie-øerne, og rødkoralarter forekommer også i andre have, især tropiske, såsom i Koraltrekanten i Stillehavet, ud for Japans kyst, Malediverne, koralrev i Caribien og andre.[7]

Billeder af ædelkoraldyr[redigér | redigér wikikode]

Underarter[redigér | redigér wikikode]

Følgende arter er kendte i Corallium slægten:[1]

Koralfarve[redigér | redigér wikikode]

Naturlig farve hos ædelkoraller stammer fra karoten-pigmenterne i skelettet og i hudlaget. Farven er typisk rød eller orange-rød, nogle gange også pink, og den karakteriske afskygning af orange-rødt kaldes "koralrødt" eller "koralfarvet". Der findes også hvide albino-forekomster. På engelsk brugtes betegnelsen coral som farve indikator siden år 1513.[9]
Farveværdierne for koralrødt er som følger: HEX=FF7F50, RGB: r255,g127,b80 og CMYK: C0,M50,Y69,K0.[10]

Koralsmykker[redigér | redigér wikikode]

Udskåret rødkoral fra Alghero, Sardinien

Som smykkesten er de små koralgrene naturligt halvmatte, og kan let poleres til højglans efter at man fjerner koral-hudlaget. Ædelkoral har en relativ vægtfylde på 3.86 og hårdhed på 3,5 på Mohs skalaen (samme hårdhed som kobbermønter), som gør koral netop hård nok til at den ikke kan ridses eller skrabes med fingernegle, men blød nok til nemt at kunne files med metal, bores i og bearbejdes til perler og andre smykker.[11] Ofte bevarer man den karakteristiske, aflange koral-gren-form ved blot at tilskære de små grene og polere dem uden at udskære eller dreje dem til andre former. De aflange afklip kan der bare bores hul i, så får man nemt de karakteristiske koral-halskæder og aflange koral-perler. Ofte vil man også bevare hele koral-busken på grund af dens dekorative form og blot inbefatte busken i ædelmetaller, træ og andet. Takket den bestandig røde farve og stor pynteværdi, har ædelkoral været høstet til smykkefremstilling siden antikken og man har fundet koral-smykker i grave fra det gamle Ægypten, samt i forhistoriske grave i Europa.[7][12]

Billeder af koralsmykker[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b WoRMS - World Register of Marine Species - Corallium Cuvier, 1798. Marinespecies.org. 2004-12-21. Hentet 2013-10-09. 
  2. ^ Abe Takes Coral Poaching Complaint Directly to Chinese President. 
  3. ^ CORAL REEF MINING, HARVESTING AND TRADE. 
  4. ^ van Ofwegen, L., red. (2015). Corallium rubrum World Register of Marine Species. 
  5. ^ Perseo e l'origine del corallo. Iconografia e Iconologia, Dipartimento di Storia dell'Arte, Facoltà di Scienze Umanistiche dell'Università di Roma "La Sapienza".
  6. ^ AA.VV. I Grandi Musei del Mondo: Galleria degli Uffizi. 
  7. ^ a b c "Red Coral". Marenostrum. Hentet 2007-02-15. 
  8. ^ MArtinez-Quintana A, Bramanti L, Viladrich N, Rossi S, Guizien K, Quantification of larval traits driving connectivity: the case of Corallium rubrum (L. 1758) Marine Biology. 
  9. ^ Maerz, Aloys John; Paul, Morris Rea (1930). A Dictionary of Color. New York: McGraw-Hill Book Company. s. 193 ; color sample of coral: Page 27, Plate 2, Color Sample J10.
  10. ^ W3C TR CSS3 Color Module, HTML4 color keywords. W3C. (May 2003). Retrieved on 21 September 2008.
  11. ^ Gemstones: Coral. 
  12. ^ Anderson, Katharine (2008). "Coral Jewellery". Victorian Review. 34 (1): 47–52. JSTOR 41220397.