Lars Nørholt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lars Nørholt

Lars Nørholt.jpg

Personlig information
Født Lars ChristensenRediger på Wikidata
15. juli 1971Rediger på Wikidata
Bopæl RoskildeRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Copenhagen Business SchoolRediger på Wikidata
Beskæftigelse ForretningspersonRediger på Wikidata
Kendt for Hesalight
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Lars Nørholt

Lars Nørholt (født 15. juli 1971) stiftede lampevirksomheden Hesalight, der efter Dagbladet Børsens afsløringer i marts 2016 viste sig at være en af de værste erhvervsskandaler i nyere tid, hvor Danske Bank, PenSam, PensionDanmark og IKEA tilsammen har tabt op til 750 millioner kroner på et obligationslån. Undervejs kom det frem at Nørholt tidligere har stået bag adskillige konkurser og han havde købt luksusboliger på Mallorca for over 100 millioner kroner[1]. Sagen endte med at Erhvervsstyrelsen forkastede regnskaberne, Hesalight blev erklæret konkurs og Lars Nørholt blev sigtet af Bagmandspolitiet[2]. Lars Nørholt blev den 10. februar 2017 erklæret personlig konkurs ved skifteretten i Roskilde, hvilket blev anket til Østre Landsret, der den 16. maj 2017 stadfæstede afgørelsen fra skifteretten. Den 7. juli 2017 blev hustruen Sanne Nørholt også taget under konkursbehandling efter en begæring indgivet den 12. juni 2017 af Henrik Selchau Poulsen.

I forbindelse med Hesalights konkurs oplyste kurator at de samlede tab blev opgjort til 807 millioner kroner og at årsagen til konkursen bl.a. skyldtes uretmæssige dispositioner foretaget af Lars Nørholt til egen fordel, herunder overførsler af betydelige millionbeløb fra selskabet til Lars Nørholt og hustruen Sanne Nørholt.[3] Efter Hesalights konkurs blev det afdækket af Børsen, at Lars og Sanne Nørholt havde købt ejendomme på Mallorca for over 100 millioner kroner ved hjælp af lån hos det danske realkreditinstitut Nykredit.[4] Derudover kom det frem at Lars Nørholt ulovligt havde brugt selskabets midler til bl.a. at betale en fest på Sørup Herregaard i Ringsted, en Mercedes A250 samt en Louis Vuitton-kjole til Sanne Nørholt.[5]

Af redegørelsen i forbindelse med konkursen blev det oplyst, at Lars Nørholt i væsentligt omfang vurderedes at have overtrådt selskabsloven, bogføringsloven, årsregnskabsloven, momsloven mv., hvilket var baggrunden for at der blev anlagt en erstatningsansvarssag. Som følge af de mulige straffelovsovertrædelser og grove overtrædelser af speciallovgivningen, herunder bogføringsloven og skatte- og afgiftslovgivningen, blev der indledt sag om konkurskarantæne mod Lars Nørholt. [3]

Ved konkursen blev sosu-assistenternes og politibetjentenes pensionskasse, PenSam, påført et tab på omkring 200 millioner kroner og i en artikel fra Berlingske udtalte bestyrelsesformand for PenSam og FOAs formand, Dennis Kristensen, at "på almindeligt portørdansk hedder det rent svindel" omkring det forhold at Lars Nørholt havde forsøgt at ændre sin direktørkontrakt med nye rettigheder og derefter tilbagedateret den.[6][7]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Nørholt oplyste i Hesalights prospekt, at han havde en bachelorgrad i regnskab og finansiering fra Copenhagen Business School (CBS), der skulle være bestået i 1998. Det viste sig dog at være usandt da han i 1995 kun havde bestået 1. del af diplomuddannelsen HD.[8]

Kriminalitet[redigér | redigér wikikode]

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) rejste den 10. april 2018 tiltale[9] mod Lars Nørholt for, som den daværende direktør i Hesalight, at have begået omfattende økonomisk kriminalitet for 562 millioner kroner i forbindelse med følgende forhold:

Lars Nørholt nægtede sig skyldig.[10] Sagen kommer til at køre i Retten i Roskilde fra 29. august 2018 og er berammet til 25 retsdage. Strafferammen er op til 8 års fængsel. Foruden fængselsstraf og tillægsbøde beder SØIK retten tage stilling til konfiskation af værdier for 61 millioner kroner – herunder tre luksusejendomme på Mallorca – samt frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Med den omfattende tiltale mente Per Nikolaj Bukh, professor i økonomi og ledelse på Aarhus Universitet, at Hesalight-sagen ville skrive sig ind blandt de helt store danske erhvervsskandaler som PFA-sagen, Nordisk Fjer og IT Factory.[11]

Kilder[redigér | redigér wikikode]