Spring til indhold

Marie Krøyer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marie Krøyer
Marie Krøyer, selvportræt o. 1900
Personlig information
FødtMarie Martha Mathilde Triepcke Rediger på Wikidata
11. juni 1867 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død25. maj 1940 (72 år) Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
GravstedLeksands kyrkogård Rediger på Wikidata
ÆgtefællerHugo Alfvén (1912-1936),
P.S. Krøyer (1889-1905) Rediger på Wikidata
BørnMargita Alfvén,
Vibeke Krøyer Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afCarl Thomsen, Gustave Courtois, Alfred Roll Rediger på Wikidata
Medlem afSkagensmalerne Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, arkitekt Rediger på Wikidata
PeriodeImpressionismen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Dobbeltportræt af Marie og P.S. Krøyer, 1890, Skagens Museum[1]
Interiør med Marie Krøyer af P.S. Krøyer, 1889.

Marie Triepcke Krøyer Alfvén (født Maria Martha Mathilde Triepcke 11. juni 1867 på Frederiksberg, død 25. maj 1940 i Stockholm) var en dansk maler.

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]

Marie Triepcke var datter af ingeniør og væveridirektør Wilhelm August Eduard Max Triepcke (1834-91) og Minna Augusta Kindler (1840-1909). Forældrene var tyske indvandrere. Da kvindelige elever først kunne optages på Kunstakademiet i 1888, blev Marie privatuddannet som maler i København, hvor hendes første lærer var maleren Carl Thomsen, hvis tegneskole hun gik på i 1880'erne. Marie Triepcke overvejede selv at åbne en malerskole, men rejste sammen med Anna Ancher i 1888 til Paris, hvor hun fik undervisning hos Gustave Courtois, Alfred Roll og Pierre Puvis de Chavannes.[2]

Ægteskab med P. S. Krøyer

[redigér | rediger kildetekst]

Under dette ophold mødte hun P.S. Krøyer, og parret giftede sig den 23. juli 1889 i Augsburg, hvor Maries forældre nu boede.

Hun debuterede på Charlottenborg i 1888 og hjalp til med at grundlægge den Den Frie Udstilling i 1891.

Marie blev også venner med Harald Slott-Møller, hans kone Agnes Rambusch (Agnes Slott-Møller), kritikeren Georg Brandes og digteren Sophus Schandorph.

Ægteskabet med Krøyer blev dramatisk. De rejste i nogle år rundt i Tyskland, Italien og Frankrig, før de slog sig ned i Skagen. Marie malede ikke meget i denne periode, men indrettede hjemmet med stor kunstnerisk kreativitet. Ægteparret fik datteren Karen Vibeke "Vipsen" Krøyer (5. januar 1895 - 29. april 1985), som har efterkommere. Hun ligger begravet ved siden af sin mor og sin halvsøster på Leksand kirkegård. Ved århundredskiftet fik P.S. Krøyer alvorlige helbredsproblemer og var indlagt i flere perioder.

Ægteskab med Hugo Alfvén

[redigér | rediger kildetekst]

På en rejse til Taormina på Sicilien i 1902 traf Marie Krøyer den svenske komponist Hugo Alfvén, der skulle blive hendes anden ægtemand efter mange alvorlige skærmydsler. Parret mødtes i Skagen med Krøyers vidende, men han ville ikke indvillige i en skilsmisse. Først da Marie blev gravid og fødte en datter, den senere skuespiller Margita Alfvén (16. november 1905 - 11. marts 1962), blev Marie skilt fra Krøyer i 1905. Pga. denne skandale kunne Alfvén af hensyn til sin karriere ikke straks gifte sig med Marie. Det skete først i 1912 efter Krøyers død.

Parret boede sammen i Tällberg, Leksand i Sverige i en helt ny bolig Alfvénsgaard, som Marie prægede med møbelindretning og dekorationer. Hun malede også pasteller og oliemalerier i denne periode, der var meget stormfuld. I 1928 søgte Alfvén om skilsmisse, hvilket Marie nægtede at gå med til, og først i 1936 blev de skilt. Skilsmissens største stridspunkt var Alfvénsgaarden, der i høj grad havde været Marie Krøyers værk. Ved skilsmissen tilfaldt den Margita Alfvén. Efter hendes død arvede halvsøsteren Vibeke Krøyer gården, men hun fandt den for stor, hvorfor hun solgte den og købte et mindre hus i nærheden. Sidst i 1960erne flyttede hun til Sverige.

Marie levede sine sidste år i stor ensomhed i Stockholm , hvor hun døde i 1940. Den 11. juni 1967 - på 100-årsdagen for Marie Krøyers fødsel - fik Vibeke Krøyer foranlediget, at Marie Krøyers og datteren Margita Alfvéns urner blev begravet i samme gravsted på kirkegården i Leksand. I dette gravsted blev også Vibeke Krøyers urne gravsat ved hendes død i 1985.

Malerier

[redigér | rediger kildetekst]

Mens hun var gift med Krøyer, malede Marie kun lidt; hun betragtede sit talent som værende underlegen, led af stor selvkritik og følte sig frustreret over, at hun ikke kunne forpligte sig fuldt ud til kunst, fordi hun havde accepteret, at hendes rolle var at være en husmor og mor.[3] Hun sagde blandt andet:

Jeg tror nogle gange, at hele indsatsen er forgæves, vi har alt for meget at overvinde ... hvilken betydning har det egentlig, hvis jeg maler, jeg vil aldrig, aldrig opnå noget virkelig stort ... Jeg ønsker at tro på vores sag, selvom det til tider kan være frygteligt svært.[4][5]

Derimod havde hendes veninde Anna Ancher et mere positivt forhold til sin egen mand; hun var ikke berørt af huslige pligter, og deres kunstneriske stilarter og motiver var så forskellige, at direkte sammenligning aldrig var et problem.[2]

Kun et lille antal af Maries malerier overlevede, de fleste på små lærreder. I hendes impressionistiske billede af sig selv Selvportræt (1889), formidler hun et temmelig dyster billede af sig selv, understreget af de tykke penselstrøg og skyggen kastet over det meste af hendes ansigt. Hendes sidst kendte maleri Markedsplads i en fransk by fra 1898 er der eneste billede som bryder den dystre malestil.[6]

Selvom Marie Krøyer blev anerkendt for sin personlige skønhed i løbet af sit liv, var det ikke før hendes død, at hendes datter Vibeke i 1985 sørgede for, at hendes talent som kunstner blev afsløret. Malerierne efterladt af Vibeke, nu i Skagens Museum, viste hendes mor som en fin maler, som besad et urealiseret potentiale.[4] Dette blev yderligere dokumenteret i 2002, i forbindelse med offentliggørelsen af Tonni Arnold bog Kunsten i Marie Krøyers liv. Da en udstilling med nogle af hendes hidtil ukendte værker, 40 malerier og 20 tegninger, blev afholdt i Københavns Kunstforening, efter ophavsmanden havde opsporet dem i Sverige, kommenterede Arnold: ". Det er helt klart, at hun forsøgte at få succes som maler, men omstændighederne var imod hende. Efter Krøyer blev ramt af psykisk sygdom - gav hun op ... Men nu ved vi, at for lange perioder, forsøgte hun for alvor at være en maler, at hun rejste enehændigt og at noget kom ud af det hele."[7]

De fleste værker af Marie Krøyer er i samlingen på Skagens Museum.[8]

Børn

[redigér | rediger kildetekst]

Med P.S. Krøyer:

  • Karen Vibeke Krøyer (5. januar 1895 – 29. april 1985), skuespiller og journalist. Var først gift med prokurist Otto Bocdal Christensen ? -?. Gift (i Birkerød) med journalist, cand. jur., proprietær Kai Rudolf Dahl (født 14. juni 1890) 3. juni 1922 - 13. marts 1930. Fik børn. Har efterkommere.

Med Hugo Alfvén:

  • Margita Alfvén (16. november 1905 – 11. marts 1962), skuespiller, i starten af 1920'erne forlovet med Evert Taube. Gift i 1924 med Henrik Conrad Bohlin, parret blev skilt i 1927. Fik ingen børn.

Billeder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Værker af Marie Krøyer
  • Ung dreng i profil, 1886
    Ung dreng i profil, 1886
  • Nøgen dreng, april 1887[10]
    Nøgen dreng, april 1887[10]
  • Interiør med læsende kvinde, ca. 1888
    Interiør med læsende kvinde, ca. 1888
  • Portræt af lille italiensk pige, 1890
    Portræt af lille italiensk pige, 1890
  • Rødligt interiør med støbejernsovn og et snurrehjul i rummet ved siden, ca. 1890
    Rødligt interiør med støbejernsovn og et snurrehjul i rummet ved siden, ca. 1890
  • Ved væven, 1890'erne[11]
    Ved væven, 1890'erne[11]
  • Rygvendt model, ca. 1895
    Rygvendt model, ca. 1895
  • Stilleben, ca. 1900
    Stilleben, ca. 1900
  • Interiør med syende kvinde, uden dato
    Interiør med syende kvinde, uden dato

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Om dobbeltportrættet hos Skagenskunstmuseer.dk : "... i Ravello ... hvor de hver især har portrætteret hinanden. ..."
  2. ^ a b Lise Svanholm: "Marie Krøyer" i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
  3. ^ Svanholm 2004, p. 142-3
  4. ^ a b Raphael Fitzgerald. "Skagen artist Marie Triepcke Krøyer: Part 2 of 2". Strokes. Arkiveret fra originalen 21. august 2014. Hentet 10. september 2014.
  5. ^ Thage, Jacob; Holtegaard, Gl. (1997). Portraits of a Marriage: Marie and P.S. Krøyer. Skagens Museum. ISBN 978-87-88499-34-6.
  6. ^ Svanholm 2004, p. 144
  7. ^ Eva Pohl (1. maj 2002). "Se Marie Krøyers ukendte billeder" [See Marie Krøyer's Unknown Pictures]. Berlingske. Hentet 9. september 2014.
  8. ^ "Marie Krøyer: Værker af kunstneren på danske museer" [Marie Krøyer: Works of the artist in Danish Museums]. Kulturstyrelsen. Hentet 9. september 2014.
  9. ^ Interiør. Marie Krøyer maler hos Kulturarv.dk med signaturbetegnelse: F.n.t.h.: S.K. / Ravello -90 (dvs. Ravello i den italienske provins Salerno)
  10. ^ Malet på “Atelierskolen” for kvinder i København, hvor Marie Krøyer studerede 1886-87, inden hun tog til Paris (kommentar, Commons)
  11. ^ Om "Ved væven" hos Skagenskunstmuseer.dk

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Bertha Wegmann/ Publikation i anledning af udstillingerne på Den Hirschsprungske Samling og Skovgaard Museet. Fagredaktion Gertrud Oelsner og Lene Bøgh Rønberg. Kapitel af Ernst Jonas Bencard: "Pussy Power - En analyse af Bertha Wegmanns En ung Pige". Maleriet kendt også som "Portræt af kunstneren Marie Tripcke". Strandberg Publishing 2022. ISBN 978 87 94102 40 7
  • Marie Krøyer - der skal mod til at have talent, Mette Bøgh Jensen, Skagens Museum, 2013, ISBN 9788791048302
  • Marie Krøyer Alfvén : malerier, tegninger, design / Martin Olin, Mette Bøgh Jensen, Iben Overgaard Laursen og Lise Svanholm (red.). – Leksands Kunstmuseum, 2004. ISBN 91-631-5691-1
  • Marie Krøyer (1867-1940) "Kone ved væven"/ Ingeborg Bugge: billedtekst i katalog til udstillingen Kvindens rum - kvindens rammer - Kvindelige kunstnere i Danmark 1870-1920, på KØN - Gender Museum Denmark. 2001. ISBN 87 88923 19 3
  • Balladen om Marie : en biografi om Marie Krøyer / Tonni/Anastassia Arnold. – Lindhardt og Ringhof, 1999. ISBN 87-595-1149-4
  • Portrætter fra et ægteskab : Marie og P.S. Krøyer / red. af Jacob Thage. – Gl. Holtegaard, 1997. – ISBN 87-88499-28-6
  • Den frie Udstilling i 100 år/ Bente Scavenius. Registrant fra s. 457 af Teresa Nielsen og Hanne Rimer. Om Marie Krøyer s. 7, 9, 35, 46, 47, 70, 72, 468. Borgens Forlag 1991. ISBN 87 418 6082 9
  • Agnes og Marie : breve mellem Agnes Slott-Møller og Marie Krøyer 1885-1937 / red. af Lise Svanholm. – Gyldendal, 1991. – ISBN 87-01-18530-6

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Marie_Krøyer&oldid=11853273"