Olsen-banden går i krig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Olsen-banden går i krig
Overblik
Dansk titel Olsen-banden går i krigRediger på Wikidata
Genre Komedie
Instrueret af Erik Balling
Produceret af Bo Christensen
Manuskript af Henning Bahs
Erik Balling
Medvirkende Ove Sprogøe
Morten Grunwald
Poul Bundgaard
Kirsten Walther
Axel Strøbye
Ole Ernst
Musik af Bent Fabricius-Bjerre
Fotografering Jeppe Jeppesen
Klip Ole Steen Nielsen
Distributør Nordisk Film
Udgivelsesdato 6. oktober 1978
Censur Alle Tilladt for alle[1]
Længde 106 min.
Oprindelsesland Danmark
Sprog Dansk
Efterfulgte Olsen-banden deruda'
Fortsættes i Olsen-banden overgiver sig aldrig
DVD Ja
VHS Ja
Blu-ray Ja
Links
på IMDb
på scope.dkRediger på Wikidata
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Olsen-banden går i krig er en dansk film fra 1978 og den tiende i rækken af Olsen-bandenfilm. Manuskriptet er skrevet af Henning Bahs og filmens instruktør Erik Balling.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Egon kommer denne gang ud af fængslet uden plan fordi han er kommet for tidligt ud. Han bliver nemlig løsladt på grund af dronningens fødselsdag, noget som han er meget sur over, fordi han skulle have et møde med en landsretssagfører. Mens Egon har været i fængsel, har Yvonne fået arbejde. Egon har altså ingen plan, hvorfor de må bruge Bennys plan – noget som Kjeld ikke er særlig tryg ved da han er sikker på at det går galt. Det går da også galt idet Egon spolerer Bennys kup med vilje for så at komme tilbage i fængslet og få førnævnte møde med landsretssagføreren. Da Egon kommer ud af fængslet, er Benny naturligvis sur på Egon, men denne gang kommer Egon ud med en stor plan. Han har fundet ud af at EF vil gøre Danmark til en ferieregion i Fællesmarkedet. Planerne er tophemmelige, og den tyske ferieindustri vil betale formuer for at få fingre i dem. Derfor lægger Egon en snedig plan der skal bringe banden i besiddelse af de mikrofilmede planer, som ligger i en boks i det højhus hvor den såkaldte Rigsregistrator holder til. Tingene begynder imidlertid at gå skævt. Direktør Bang-Johansen (Bjørn Watt-Boolsen) opdager hvad banden har for. Han sender sin skånselsløse dræber "Bøffen" (Ove Verner Hansen) afsted for at gøre det af med Egon. Egon bindes bl.a. fast til Rådhusuret i København. Snart vil den store viser skubbe Egon ned i afgrunden – med mindre Kjeld (Poul Bundgaard) og Benny (Morten Grunwald) når frem i tide, hvilket de med nød og næppe gør.

En scene med en person der klatrer rundt på et urtårn forekom forøvrigt i den britiske film De 39 trin fra samme år.

Om filmen[redigér | redigér wikikode]

Herlev Hospital, som i filmen benyttes som udvendig kulisse for Rigsregistraturen.

Titlen Olsen-banden går i krig betyder, at banden går i krig mod nogen eller noget. I filmen er banden ved at sælge filmen om operation Daisy-land, hvor Danmark skal blive et ferieland, til tyske entreprenørfirmaer. Dette er nærmest en 'krigserklæring' til landet, som de alligevel er meget utilfredse med. Det kommer til udtryk ved, at Kjelds kone Yvonne klager over, at 50% af hendes løn bliver taget af regeringen, samt Egon generelt påpeger, at Danmark ikke har gjort noget godt for dem. Overfor står så EF, som Danmark var blevet medlem af i 1973. Der fremvises et komisk syn på Danmarks fremtid i EF i filmen, da der var mange der så det som, at EF ville bruge Danmark som den rene feriepark, og som Egon Olsen selv kalder det, ville Danmark blive det rene "Daisy-land".

En af lokaliteterne i filmen er Rigsregistraturen i Lundtofte, idet den benyttede bygning dog i virkeligheden er Herlev Sygehus. I bygningen findes mikrofilmen om projekt ‘’Daisyland’’. Rigsregistraturen, nu det centrale kriminalregister eller bare kriminalregistret, indeholder oplysninger om straffeafgørelser i kriminalsager og andre relevante oplysninger om borgere. En anden karakteristisk lokalitet er Københavns Rådhus, hvor banden klatrer rundt på tårnurets visere. Også her blev der dog snydt idet man opbyggede en kopi af tårnuret hos Nordisk Film. Urskiven på denne er en halv gange større end den rigtige.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Trivia[redigér | redigér wikikode]

  • Ove Sprogøes søn Henning arbejdede som produktionsassistent på filmen og havde en statistrolle som buspassager. Senere blev han selv skuespiller.
  • Fængselsbandet i slutningen af filmen var Papa Bues Viking Jazzband, som i 1968 lavede den første udgave af titelmelodien til Olsen-banden.[2]
  • Den 27. august 2008 udgav Post Danmark et frimærke til ære for Erik Balling, hvorpå der ud over et portræt af instruktøren også var en scene fra filmen med Yvonne og Egon.[3]
  • Filmen blev i 1979 genindspillet i Norge under titlen Olsenbanden og Dynamitt-Harry mot nye høyder som den tiende fortsættelse af Olsenbanden.[4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Olsen-banden går i krigMedierådet for Børn og Unge
  2. ^ Morten Grunwald: Meine Tage in gelben Socken, Schwarzkopf & Schwarzkopf 2014, ISBN 978-3-86265-374-4, S. 151ff (på tysk).
  3. ^ Briefmarke von Erik Balling erschienen. olsenbandenfanclub.de. 27. august 2008. Hentet 31. oktober 2016. 
  4. ^ Hauke Lange-Fuchs: „Ich habe einen Plaan!“, side 147−149 og side 8−9; Lübeck 1997, ISBN 3924214484 (på tysk).

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]


DanskStub
Denne artikel om en dansk film er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Film