Paulus' Brev til Galaterne
Paulus' Brev til Galaterne, ofte blot kaldet Galaterbrevet eller forkortet Gal., er den niende bog i Det Nye Testamentes kanon og det fjerde af apostlen Paulus' breve. Brevet er formentlig skrevet mellem ca. 50 og ca. 57 e.Kr. og er stilet til den kristne menighed i Galatien. Ligesom resten af Det Nye Testamente er blevet skrevet på datidens internationale fællessprog, græsk.
Galaterbrevets hovedtema er spørgsmålet om, hvorvidt den jødiske Moselov er gældende for kristne. Der var i galatermenigheden en gruppe såkaldte judaiserede kristne, som mente, at det var nødvendigt, for hedningekristne (kristne med ikke-jødisk baggrund) såvel som jøder, at overholde Moseloven og f.eks. lade sig omskære. Paulus går imod denne opfattelse og hævder, at mennesket kun kan få frelse og tilgivelse for sin synd i kraft af Jesu død og opstandelse – ikke i kraft af egne lovgerninger. I kapitel 2, vers 16 skriver Paulus:
Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt.
 | Spire Denne artikel om et emne fra Det Nye Testamente er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |