Talmud: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 26. feb. 2020, 17:14

Talmud (hebraisk תַּלְמוּד) er den store samling af citater og udtalelser af rabbinere. Talmud blev færdigstillet i løbet af 500-tallet i Israel, og er en sammenstilling af jødernes mundtlige overleveringer. Det hebraiske ord talmud betyder "studium", og Talmuds formål er studiet af Toraen. Talmud behandler emner som religion, teologi, etik, moral, lover, ritualer, bibelfortælling, prædiken, legender, anekdoter om rabbinerne, historie, geografi, naturvidenskab, astronomi, astrologi, medicin, magi, handel, håndværk, politiske og sociale problemer, alvor og humor.

Talmud består af to dele: Mishna og Gemara.

Mishna er en systematisering af den mundtlige Tora (lov). Mishna kommer ifølge ortodoks jødedom fra Guds ord, som Moses mundtligt modtog.
Derefter opstod yderligere materiale ved diskussioner omkring Mishna. En god del af det materiale udgør Gemara, som er en kommentar til og analyse af Mishna. Gemara blev efterhånden slået sammen med Mishna til Talmud.

Det finnes to Talmuder. Den ene opstod i Israel omkring år 400 e.Kr., ofte kaldet Jerusalem Talmud (Talmud Yerushalmi). Den anden opstod i Babylonien og blev samlet i 500-tallet, kaldet den babylonske Talmud (Talmud Bavli). Den indeholder færre traktater end Jerusalem Talmud, men er likevel næsten fire gange så lang. Når man taler om Talmud, er der som regel tale om den. babylonske.

Talmudstudiet blev i århundrede anset som den sikre vej til evigt liv. Den tager stærkt afstand fra kristendommen. Jesus kaldes Marias uægte søn, en falsk profet, der i Egypten havde lært at øve trolddom, og hans opstandelse forklares med, at disciplene havde fjernet hans lig fra graven.^[1]

Noter

^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 43), forlaget Haase, København 1973

[1] Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 43), forlaget Haase, København 1973

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+[[Fil:Talmud study.JPG|thumb|En [[jøde]] i [[kippa]] studerer Talmud. {{byline|2007}}]]
-'''Talmud''' er kommentarer til [[Tora]]. Talmud består af diskussioner og historier, hvor lærde rabbinere diskuterer og argumenterer sig frem til, hvordan [[jødedom]]men skal praktiseres. Talmud består af [[Mishna]] og [[Gemara]]. Mishna kommer ifølge ortodoks jødedom fra Guds ord, som [[Moses]] mundtligt modtog fra Herren. [[Gemara]] er rabbineres kommentarer og fortolkning, mens det en gang i mellem bliver suppleret med historier om moral og etik.
+'''Talmud''' ([[hebraisk]] תַּלְמוּד) er den store samling af [[citat]]er og udtalelser af [[rabbiner]]e. Talmud blev færdigstillet i løbet af 500-tallet i [[Israel]], og  er en sammenstilling af [[jøder]]nes mundtlige overleveringer. Det hebraiske ord ''talmud'' betyder "[[studium]]", og Talmuds formål er studiet af [[Tora|Toraen]]. Talmud behandler emner som [[religion]], [[teologi]], [[etik]], moral, lover, [[ritual]]er, bibelfortælling, [[prædiken]], [[legende]]r, [[anekdote]]r om rabbinerne, [[historie]], [[geografi]], [[naturvidenskab]], [[astronomi]], [[astrologi]], [[medicin]], [[magi]], [[handel]], [[håndværk]], politiske og sociale problemer, alvor og [[humor]].
-Der findes to forskellige talmud'er. En hedder [[jerushalmi]] og den anden hedder [[bavli]]. De er forskellige, fordi den ene blev nedskrevet i [[Israel]] og den anden i [[Babylonien]]. Den i Babylonien anses i dag for at være den mest indholdsrige, og derfor baserer [[jødedom]]men sig på [[Bavli]].
-{{Commonskat|Babylonian Talmud}}
+Talmud består af to dele: [[Mishna]] og [[Gemara]].
+#Mishna er en systematisering af den mundtlige Tora (lov). Mishna kommer ifølge ortodoks jødedom fra [[Gud]]s ord, som [[Moses]] mundtligt modtog.
+#Derefter opstod yderligere materiale ved diskussioner omkring Mishna. En god del af det materiale udgør Gemara, som er en [[kommentar]] til og [[analyse]] af Mishna. Gemara blev efterhånden slået sammen med Mishna til Talmud.
+Det finnes to Talmuder. Den ene opstod i Israel omkring år [[400]] e.Kr., ofte kaldet Jerusalem Talmud (''Talmud Yerushalmi''). Den anden opstod i [[Babylonien]] og blev samlet i 500-tallet, kaldet den babylonske Talmud (''Talmud Bavli''). Den indeholder færre traktater end Jerusalem Talmud, men er likevel næsten fire gange så lang. Når man taler om Talmud, er der som regel tale om den. babylonske.
+Talmudstudiet blev i århundrede anset som den sikre vej til evigt liv. Den tager stærkt afstand fra [[kristendom]]men. [[Jesus]] kaldes [[jomfru Maria|Marias]] uægte søn, en falsk [[profet]], der i [[Egypten]] havde lært at øve [[trolddom]], og hans [[opstandelse]] forklares med, at [[discipel|disciplene]] havde fjernet hans lig fra graven.<ref>[[Lorenz Bergmann]]: ''Kirkehistorie'', bind 1 (s. 43), forlaget Haase, København 1973</ref>
+== Noter ==
+<References />
+{{Commonskat|Babylonian Talmud}}
 {{navboks jødedom}}

v d r Jødedom
Skrifter	Tora Tanakh Mishna Talmud Jerushalmi Bavli Mishné Tora Moré Nevukhim Shulchan Arukh Mappa Sefer Jetzira Bahir Zohar Haggada Siddur
Mærkedage	det jødiske år pesach shavuot tisha beav selichot rosh hashaná yom kippur sukkot sheminí atzeret simchat Tora chanukka tu bishvat purim
Livscyklus	brit milah pidjon habbén zeved habbát bar mitzva bat mitzva
Gudstjeneste og bøn	Templet i Jerusalem synagoge minjan Modé ani Shemá Jisrael toralæsning Kaddish Amida præstesigningen Kiddush Birkat hammazon
Rituelle hverv	Rabbiner Chazzan Dajan Gabbaj Sofer Sjochet
Dagligt liv	halakha bet din mad kashrut schæchtning mikvé tevila sabbat tallit tefillin
Teologiske retninger	samaritansk ortodoks haredisk kabbala chasidisk konservativ reform rekonstruktionistisk renewal
Geografiske inddelinger	sefardisk Yemenitisk jødedom ashkenazisk mizrahisk jødedom Beta Esrael (etiopisk) Bene Israel (indisk) Jøder i Danmark
Abrahamitiske religioner