Erhard Jakobsen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
infoboks leder
sprogret
Tag: Tilbagerullet
Linje 48: Linje 48:
}}
}}


'''Erhard Villiam Jakobsen''' (født [[25. februar]] [[1917]] i [[Grene]], [[Billund]], død [[11. marts]] [[2002]] i [[Bagsværd]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|erhardjakobsen}}</ref>) var en dansk politiker, borgmester i [[Gladsaxe Kommune]], minister og stifter af partiet [[Centrum-Demokraterne]]. Medstifter og aktiv i lang række foreninger. Udløste i 1973 det såkaldte [[jordskredsvalget|jordskredsvalg]].
'''Erhard Villiam Jakobsen''' (født [[25. februar]] [[1917]] i [[Grene]] ved [[Billund]], død [[11. marts]] [[2002]] i [[Bagsværd]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|erhardjakobsen}}</ref>) var en dansk politiker, borgmester i [[Gladsaxe Kommune]], minister og stifter af partiet [[Centrum-Demokraterne]]. Medstifter og aktiv i lang række foreninger. Han udløste [[jordskredsvalget|jordskredsvalg]]et i 1973.


== Liv og karriere ==
== Liv og karriere ==
=== Opvækst ===
=== Opvækst ===
Han var født i [[Grene]] sogn ved [[Billund]] som søn af det ugifte par fodermester Hans Peter Højer og Bentine Camille Jakobsen<ref>Grene sogn kirkebog 1903-1919, side 45, opslag på [[Arkivalieronline.dk|arkivalieronline]] 48</ref>. Han voksede op i [[Egtved]] hos sine bedsteforældre, da moderen måtte rejse væk for at tage arbejde i huset. Moren blev i 1923 gift med murersvend Knud Christian Knudsen, men først efter sin konfirmation i 1931 kom Erhard tilbage til moderen.
Han var født i [[Grene]] sogn ved [[Billund]] som søn af fodermester Hans Peter Højer og Bentine Camille Jakobsen<ref>Grene sogn kirkebog 1903-1919, side 45, opslag på [[Arkivalieronline.dk|arkivalieronline]] 48</ref>. Han voksede op i [[Egtved]] hos sine bedsteforældre, da moderen måtte rejse væk for at tage arbejde i huset. Moren blev i 1923 gift med murersvend Knud Christian Knudsen. Først efter sin konfirmation i 1931 kom Erhard tilbage til moderen.


Han var navngivet Jakobsen med K, men ønskede selv, at hans efternavn blev stavet med C<ref>Hvidtfeldt, Jette (2002). "Erhards sofa - politiske erindringer." København: Aschehoug. Side 8</ref>. Han blev student [[1936]] fra [[Lyngby Statsskole]] og [[cand.polit.]] i [[1946]].
Han var navngivet Jakobsen med K, men ønskede selv at hans efternavn blev stavet med C<ref>Hvidtfeldt, Jette (2002). "Erhards sofa - politiske erindringer." København: Aschehoug. Side 8</ref>. Han blev student [[1936]] fra [[Lyngby Statsskole]] og [[cand.polit.]] i [[1946]].


=== Politiske karriere ===
=== Politiske karriere ===
Han startede sit politiske liv i [[Danmarks socialdemokratiske Ungdom]] (DSU), hvor han sad i hovedbestyrelsen [[1938]]-[[1943]]. I 1943 var han medstifter af [[Frit Forum|Frit Forum København]], som han var formand for til [[1951]]. Han blev valgt ind i [[Folketinget]] 1953. Han fik ingen fremtrædende poster i den socialdemokratiske [[folketingsgruppe]], dels på grund af personlige modsætninger til de [[socialdemokratisk]]e formænd [[H. C. Hansen]] og [[Jens Otto Krag]]{{kilde mangler|dato=Uge 15, 2010}}, dels fordi han var engageret i lokalpolitik. Fra [[1958]] til [[1974]] var han [[borgmester]] i [[Gladsaxe Kommune|Gladsaxe]], som han ønskede at gøre til en mønster[[kommune]] i den fremvoksende [[velfærdsstat]].
Han begyndte sit politiske liv i [[Danmarks socialdemokratiske Ungdom]] (DSU), hvor han sad i hovedbestyrelsen [[1938]]-[[1943]]. I 1943 var han medstifter af [[Frit Forum|Frit Forum København]], som han var formand for til [[1951]]. Han blev valgt ind i [[Folketinget]] 1953. Han fik ingen fremtrædende poster i den socialdemokratiske [[folketingsgruppe]], dels på grund af personlige modsætninger til de [[socialdemokratisk]]e formænd [[H. C. Hansen]] og [[Jens Otto Krag]]{{kilde mangler|dato=Uge 15, 2010}}, dels fordi han var engageret i lokalpolitik. Fra [[1958]] til [[1974]] var han [[borgmester]] i [[Gladsaxe Kommune|Gladsaxe]], som han ønskede at gøre til en mønster[[kommune]] i den voksende [[velfærdsstat]].


Som indædt forkæmper for privatbilismen var han i en årrække medlem af styrelsen for [[FDM]] og blev valgt til præsident i 1971, men der viste sig hurtigt interessekonflikter med hans folketingsarbejde, og han måtte gå af efter kun 10 måneder på posten.
Som indædt forkæmper for privatbilismen var han i en årrække medlem af styrelsen for [[FDM]] og blev valgt til præsident i 1971, men der viste sig hurtigt interessekonflikter med hans folketingsarbejde, og han måtte gå af efter kun 10 måneder.


=== Jordskredsvalg og partiformand ===
=== Jordskredsvalg og partiformand ===
Linje 67: Linje 67:
En sur Erhard Jakobsen svarer på spørgsmål om, hvorfor han kom for sent og bragte regeringen i mindretal. 1973}}
En sur Erhard Jakobsen svarer på spørgsmål om, hvorfor han kom for sent og bragte regeringen i mindretal. 1973}}


Den 7. november 1973, stiftede han partiet ''[[Centrum-Demokraterne]]'', som han var formand for fra [[1974]] til [[1989]]. Han var medstifter af [[Aktive Lyttere og Seere]] i [[1976]]. Han var i en lang periode medlem af Folketinget, først for Socialdemokratiet fra [[1953]]. [[1973]]-[[1995]] som medlem for partiet [[Centrum-Demokraterne]].
Den 7. november 1973 stiftede han partiet ''[[Centrum-Demokraterne]]'', som han var formand for fra [[1974]] til [[1989]]. Han var medstifter af [[Aktive Lyttere og Seere]] i [[1976]]. Han var i 42 år medlem af Folketinget, først for Socialdemokratiet fra [[1953]]. I [[1973]]-[[1995]] som medlem for partiet [[Centrum-Demokraterne]].


Han var uortodoks og kontroversiel i metoderne og blev af politiske modstandere og konkurrenter beskyldt for [[populisme]] og [[opportunisme]]{{kilde mangler|dato=Uge 15, 2010}}. Han optrådte i ugeblade sammen med [[pigegarde]]r og indsang uden meget sangtalent singlen '[[Dybbøl Mølle maler stadig!]]' som svar på [[John Mogensen]]s ''Der er noget galt i Danmark'', der forsatte i første linje med "[[Dybbøl Mølle]] maler helt ad helvede til" <ref>[http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/ugens_hit/uge_50_John_Mogensen.html Det Kgl. Bibliotek - Fut i fejemøget - John Mogensen]</ref>.
Han var uortodoks og kontroversiel og blev af politiske modstandere og konkurrenter beskyldt for [[populisme]] og [[opportunisme]]{{kilde mangler|dato=Uge 15, 2010}}. Han optrådte i ugeblade sammen med [[pigegarde]]r og indsang uden meget talent singlen '[[Dybbøl Mølle maler stadig!]]' som svar på [[John Mogensen]]s ''Der er noget galt i Danmark'', der forsatte i første linje med "[[Dybbøl Mølle]] maler helt ad helvede til" <ref>[http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/ugens_hit/uge_50_John_Mogensen.html Det Kgl. Bibliotek - Fut i fejemøget - John Mogensen]</ref>.


Han var paneldeltager i [[DR]]s faste program '[[Spørg bare]]', hvor han svarede på lytterspørgsmål med [[Bakkens Hvile|bakkesangerinde]]n [[Cleo]], [[rejsekonge]]n [[Simon Spies]] og [[skuespiller]]en [[John Price]]. Det gjorde ham landskendt og gav ham en popularitet, som han forstod at organisere imod Socialdemokratiets ledelse. Han grundlagde i oktober 1973 foreningen '[[Socialdemokratisk Centrum]]' sammen med blandt andre [[Arne Melchior]] som en reaktion på en venstredrejning af [[Socialdemokratiet]] efter formandsskiftet fra [[Jens Otto Krag]] til [[Anker Jørgensen]] efter Danmarks tilslutning til [[Den Europæiske Unions historie|EF]] i 1972<ref>Jacobsen, Erhard (1975). "Et opgør." Danmark: Stig Vendelkærs Forlag. Side 62-66.</ref>.
Han var paneldeltager i [[DR]]s faste program '[[Spørg bare]]' og besvarede lytterspørgsmål sammen med [[Bakkens Hvile|bakkesangerinde]]n [[Cleo]], [[rejsekonge]]n [[Simon Spies]] og [[skuespiller]]en [[John Price]]. Det gjorde ham landskendt og gav ham en popularitet, som han forstod at bruge mod Socialdemokratiets ledelse. Han grundlagde i oktober 1973 foreningen '[[Socialdemokratisk Centrum]]' sammen med blandt andre [[Arne Melchior]] som en reaktion på en venstredrejning af [[Socialdemokratiet]] efter formandsskiftet fra [[Jens Otto Krag]] til [[Anker Jørgensen]] efter Danmarks tilslutning til [[Den Europæiske Unions historie|EF]] i 1972<ref>Jacobsen, Erhard (1975). "Et opgør." Danmark: Stig Vendelkærs Forlag. Side 62-66.</ref>.


Han var med til at stifte Aktiv Lytterkomité i 1972, der i 1976 blev en egentlig lytterkomité under navnet [[Aktive Lyttere og Seere]]. Foreningen virkede mod socialistisk indoktrinering i Danmarks Radios sendeflade. Aktive Lyttere og Seere mente, at der var grupper af journalister, der misbrugte deres stilling hos DR til at sprede egne politiske holdninger. De blev i folkemunde kaldt [[røde lejesvende]].<ref>Villaume, Poul (2011). "Aktiv Lytterkomité/Aktive Lyttere og Seere." i ''Den kolde krig og Danmark'' red. John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume. København: Gads Forlag. Side 71-73.</ref>
Han var med til at stifte Aktiv Lytterkomité i 1972, der i 1976 blev til [[Aktive Lyttere og Seere]]. Foreningen virkede mod socialistisk indoktrinering i Danmarks Radios sendeflade. Aktive Lyttere og Seere mente, at der var grupper af journalister, der misbrugte deres stilling hos DR til at sprede egne politiske holdninger. De blev i folkemunde kaldt [[røde lejesvende]].<ref>Villaume, Poul (2011). "Aktiv Lytterkomité/Aktive Lyttere og Seere." i ''Den kolde krig og Danmark'' red. John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume. København: Gads Forlag. Side 71-73.</ref>


=== Apartheidstøtte ===
=== Apartheidstøtte ===
Erhard Jacobsen var en stor og aktiv modstander af Nelson Mandela, af ANC, African National Congress, den afrikanske modstandsbevægelse mod apartheid og frihedskampen for et demokratisk/1 man-1 vote Sydafrika, og han støttede aktivt Apartheid-styret.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erhard-jacobsen-1917-2002/?no_cache=1 Danmarkshistorien.dk – ERHARD JACOBSEN, 1917-2002]</ref>
Erhard Jacobsen var en stor og aktiv modstander af Nelson Mandela, af ANC, African National Congress, den afrikanske modstandsbevægelse mod apartheid og frihedskampen for et demokratisk/1 man-1 vote Sydafrika, og han støttede aktivt Apartheid-styret.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erhard-jacobsen-1917-2002/?no_cache=1 Danmarkshistorien.dk – ERHARD JACOBSEN, 1917-2002]</ref>


Erhard Jacobsen besøgte i 80'erne [[Apartheid]]-regimet på invitation af [[South Africa's National Party]], det højre-ekstreme og racistiske regeringsparti. Han var modstander af boykot af Apartheid-regimet i Sydafrika, lige som han modsatte sig [[Nelson Mandela]]s besøg i Danmark. Han mente i lighed med Apartheid-regimet, at Mandela var en [[kommunisme|kommunistisk]] sponseret terrorist og at [[African National Congress]], det senere regeringsparti, som Mandela repræsenterede, var en terrororganisation. Hans synspunkter byggede på en frygt for, at kommunismen skulle sprede sig i Sydafrika og få betydning i den kolde krig.{{kilde mangler|dato=april 2017}}
Erhard Jacobsen besøgte i 80'erne [[Apartheid]]-regimet efter invitation af [[South Africa's National Party]], det ekstreme og racistiske regeringsparti. Han var modstander af boykot af Apartheid-regimet i Sydafrika, lige som han modsatte sig [[Nelson Mandela]]s besøg i Danmark. Han mente som Apartheid-regimet, at Mandela var en [[kommunisme|kommunistisk]] sponseret terrorist og at [[African National Congress]], det senere regeringsparti, som Mandela repræsenterede, var en terrororganisation. Hans synspunkter byggede på frygt for, at kommunismen skulle sprede sig i Sydafrika og få betydning i den kolde krig.{{kilde mangler|dato=april 2017}}


== Privat ==
== Privat ==


Erhard Jakobsen var gift med Kate Jakobsen ([[4. januar]] [[1919]] – [[7. maj]] [[2003]]), og de fik datteren [[Mimi Jakobsen]], som senere afløste sin far på posten som Centrum-Demokraternes formand. De fik derudover døtrene Elsebet og Annelise.
Erhard Jakobsen var gift med Kate Jakobsen ([[4. januar]] [[1919]] – [[7. maj]] [[2003]]), og de fik døtrene Elsebet, Annelise og [[Mimi Jakobsen]]. Mimi afløste sin far som Centrum-Demokraternes formand.


== Politisk hverv ==
== Politisk hverv ==

Versionen fra 15. sep. 2020, 08:22

Erhard Jakobsen
Erhard Jakobsen (nr. 2 fra venstre) med en Europafane i Bonn, 1969
Borgmester i Gladsaxe Kommune
Embedsperiode
1958 – 31. marts 1974
Foregående Aage Baaring Hansen (S)
Efterfulgt af Tove Smidth (S)
Personlige detaljer
Født 25. februar 1917
Grene, Billund
Død 11. marts 2002 (85 år)
Bagsværd
Gravsted Gladsaxe Kirkegård
Fulde navn Erhard Villiam Jakobsen
Politisk parti Socialdemokratiet (til 1973)
Andre politiske
tilhørsforhold		 Centrum-Demokraterne (efter 1973)
Ægtefælle(r) Kate Jakobsen
Børn Mimi Jakobsen
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Erhard Villiam Jakobsen (født 25. februar 1917 i Grene ved Billund, død 11. marts 2002 i Bagsværd[1]) var en dansk politiker, borgmester i Gladsaxe Kommune, minister og stifter af partiet Centrum-Demokraterne. Medstifter og aktiv i lang række foreninger. Han udløste jordskredsvalget i 1973.

Liv og karriere

Opvækst

Han var født i Grene sogn ved Billund som søn af fodermester Hans Peter Højer og Bentine Camille Jakobsen[2]. Han voksede op i Egtved hos sine bedsteforældre, da moderen måtte rejse væk for at tage arbejde i huset. Moren blev i 1923 gift med murersvend Knud Christian Knudsen. Først efter sin konfirmation i 1931 kom Erhard tilbage til moderen.

Han var navngivet Jakobsen med K, men ønskede selv at hans efternavn blev stavet med C[3]. Han blev student 1936 fra Lyngby Statsskole og cand.polit. i 1946.

Politiske karriere

Han begyndte sit politiske liv i Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor han sad i hovedbestyrelsen 1938-1943. I 1943 var han medstifter af Frit Forum København, som han var formand for til 1951. Han blev valgt ind i Folketinget 1953. Han fik ingen fremtrædende poster i den socialdemokratiske folketingsgruppe, dels på grund af personlige modsætninger til de socialdemokratiske formænd H. C. Hansen og Jens Otto Krag[kilde mangler], dels fordi han var engageret i lokalpolitik. Fra 1958 til 1974 var han borgmester i Gladsaxe, som han ønskede at gøre til en mønsterkommune i den voksende velfærdsstat.

Som indædt forkæmper for privatbilismen var han i en årrække medlem af styrelsen for FDM og blev valgt til præsident i 1971, men der viste sig hurtigt interessekonflikter med hans folketingsarbejde, og han måtte gå af efter kun 10 måneder.

Jordskredsvalg og partiformand

Han udløste jordskredsvalget i 1973 ved at udeblive fra afstemningen om ligningsloven 8. november 1973. Ifølge hans egen forklaring fordi han ikke havde benzin på bilen. Resultatet blev, at den socialdemokratiske regering gik af. [4] [5]

Citat Denne regering går af på et grundlag, som er fuldstændig uværdigt. Hvis man ville have fat i mig, kunne man få fat i mig. Når man siger man har ringet hjem hele formiddagen, hvorfor sender man så ikke en bil, det ta'r tolv minutter, at få fat i mig. (...) Det er jeg da ligeglad med. Når de siger at de har prøvet af ringe til mig hele dagen, hvorfor sender de så ikke en bil ud? (...) Jamen hvis det er så vigtigt; hvis regeringen ikke er mere værd, at man ikke kan sende en bil ud, all right; så er det ikke min vurdering. Man har intet gjort for at få fat i mig, det er sandheden. Det vidste de godt. Jeg sad ude i min bil hele dagen, fordi der ikke var mere benzin på bilen. (...) Jeg har siddet hjemme i mit hus hele formiddagen. På rådhuset; de kunne bare have ringet til rådhuset, så ville de have fået fat på mig. (...) Det kommer slet ikke sagen ved. Det skal bare ikke hedde sig, at jeg i ligegyldighed sidder derhjemme. Man har ikke forsøgt at få fat i mig, for så kunne man have fået det. (...) Det kommer slet ikke sagen ved, om jeg var ked af det! (...) Om jeg var?! Jeg ville have stemt ja for dette forslag uden videre. Det er slet ikke et forslag, der interesserer mig. Jeg har ikke fået besked. Citat
En sur Erhard Jakobsen svarer på spørgsmål om, hvorfor han kom for sent og bragte regeringen i mindretal. 1973

Den 7. november 1973 stiftede han partiet Centrum-Demokraterne, som han var formand for fra 1974 til 1989. Han var medstifter af Aktive Lyttere og Seere i 1976. Han var i 42 år medlem af Folketinget, først for Socialdemokratiet fra 1953. I 1973-1995 som medlem for partiet Centrum-Demokraterne.

Han var uortodoks og kontroversiel og blev af politiske modstandere og konkurrenter beskyldt for populisme og opportunisme[kilde mangler]. Han optrådte i ugeblade sammen med pigegarder og indsang uden meget talent singlen 'Dybbøl Mølle maler stadig!' som svar på John Mogensens Der er noget galt i Danmark, der forsatte i første linje med "Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til" [6].

Han var paneldeltager i DRs faste program 'Spørg bare' og besvarede lytterspørgsmål sammen med bakkesangerinden Cleo, rejsekongen Simon Spies og skuespilleren John Price. Det gjorde ham landskendt og gav ham en popularitet, som han forstod at bruge mod Socialdemokratiets ledelse. Han grundlagde i oktober 1973 foreningen 'Socialdemokratisk Centrum' sammen med blandt andre Arne Melchior som en reaktion på en venstredrejning af Socialdemokratiet efter formandsskiftet fra Jens Otto Krag til Anker Jørgensen efter Danmarks tilslutning til EF i 1972[7].

Han var med til at stifte Aktiv Lytterkomité i 1972, der i 1976 blev til Aktive Lyttere og Seere. Foreningen virkede mod socialistisk indoktrinering i Danmarks Radios sendeflade. Aktive Lyttere og Seere mente, at der var grupper af journalister, der misbrugte deres stilling hos DR til at sprede egne politiske holdninger. De blev i folkemunde kaldt røde lejesvende.[8]

Apartheidstøtte

Erhard Jacobsen var en stor og aktiv modstander af Nelson Mandela, af ANC, African National Congress, den afrikanske modstandsbevægelse mod apartheid og frihedskampen for et demokratisk/1 man-1 vote Sydafrika, og han støttede aktivt Apartheid-styret.[9]

Erhard Jacobsen besøgte i 80'erne Apartheid-regimet efter invitation af South Africa's National Party, det ekstreme og racistiske regeringsparti. Han var modstander af boykot af Apartheid-regimet i Sydafrika, lige som han modsatte sig Nelson Mandelas besøg i Danmark. Han mente som Apartheid-regimet, at Mandela var en kommunistisk sponseret terrorist og at African National Congress, det senere regeringsparti, som Mandela repræsenterede, var en terrororganisation. Hans synspunkter byggede på frygt for, at kommunismen skulle sprede sig i Sydafrika og få betydning i den kolde krig.[kilde mangler]

Privat

Erhard Jakobsen var gift med Kate Jakobsen (4. januar 1919 – 7. maj 2003), og de fik døtrene Elsebet, Annelise og Mimi Jakobsen. Mimi afløste sin far som Centrum-Demokraternes formand.

Politisk hverv

Referencer

  1. ^ Erhard Jakobsen på gravsted.dk
  2. ^ Grene sogn kirkebog 1903-1919, side 45, opslag på arkivalieronline 48
  3. ^ Hvidtfeldt, Jette (2002). "Erhards sofa - politiske erindringer." København: Aschehoug. Side 8
  4. ^ DR bonanza Erhard Jakobsen kom for sent til afstemning
  5. ^ DR skole Erhard Jakobsen kom for sent til afstemning - 7. okt. 2010
  6. ^ Det Kgl. Bibliotek - Fut i fejemøget - John Mogensen
  7. ^ Jacobsen, Erhard (1975). "Et opgør." Danmark: Stig Vendelkærs Forlag. Side 62-66.
  8. ^ Villaume, Poul (2011). "Aktiv Lytterkomité/Aktive Lyttere og Seere." i Den kolde krig og Danmark red. John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume. København: Gads Forlag. Side 71-73.
  9. ^ Danmarkshistorien.dk – ERHARD JACOBSEN, 1917-2002

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Erhard_Jakobsen&oldid=10462438"