JuniBevægelsen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Mathiaskh (diskussion | bidrag)
m kat
→‎Kilder: Rettede link til junibevægelsens arkivsider.
Linje 77: Linje 77:


== Kilder ==
== Kilder ==
{{reflist|refs=<ref name="JuniBevægelsen opløses">http://j.dk/nyheder/kommentar/junibevaegelsen_er_nedlagt/</ref>}}
{{reflist|refs=<ref name="JuniBevægelsen opløses">http://j.dk/j.dk/nyheder/kommentar/junibevaegelsen_er_nedlagt/</ref>}}


{{Danske politiske partier}}
{{Danske politiske partier}}

Versionen fra 3. jun. 2011, 10:37

JuniBevægelsen  
 
Partileder Kollektiv ledelse
 
Grundlagt 23. august 1992
Hovedkontor Nordkystvejen 2 F
8961 Allingåbro
 
Europæisk samarbejdsorgan EUDemokraterne
Partigruppe i Europaparlamentet Gruppen for Selvstændighed/Demokrati
Partibogstav J
 
Website j.dk

JuniBevægelsen var en tværpolitisk bevægelse, som modsatte sig, at flere beføjelser overlades til EU. Bevægelsen blev stiftet 23. august 1992. Junibevægelsen deltog i valg til EU-Parlamentet, hvor den i den sidste valgperiode var repræsenteret ved europaparlamentsmedlem Hanne Dahl. Bevægelsen var tildelt partibogstavet J på stemmesedlen.

Junibevægelsens logo var det røde jordbær. I perioder havde man desuden benyttet sig af en bi som logo.

Junibevægelsens historie

Junibevægelsen blev stiftet på en konference på Christiansborg den 23. august 1992. Dens umiddelbare forgængere var Danmark 92 samt en gruppe, der kom fra Folkebevægelsen mod EF.

Bevægelsens tre oprindelige talspersoner var Drude Dahlerup og Niels I. Meyer, der begge kom fra Danmark ‘92 samt Jens-Peter Bonde, der kom fra Folkebevægelsen.

Ved årsskiftet 1992/1993 besluttede tre af Folkebevægelsens medlemmer af EU-Parlamentet (Jens-Peter Bonde, Birgit Bjørnvig og Ulla Sandbæk ), at de ville repræsentere Junibevægelsen i resten af valgperioden. Det fjerde medlem Ib Christensen repræsenterede Folkebevægelsen i hele valgperioden.

Udover folk fra Danmark 92 og Folkebevægelsen mod EF tiltrak bevægelsen sig også ganske mange medlemmer og aktive der ikke tidligere havde været engageret andre steder, eller som kom fra de traditionelle partier. Derudover tiltrak bevægelsen en del yngre politikere og aktivister fra den nu hedengangne EU-politiske ungdomsorganisation Unge Mod Unionen, her i blandt både tidligere kandidater til Europa Parlamentet og ledelsesmedlemmer.

Junibevægelsen anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EU i 1993, 1998 og 2000. Ligeledes anbefalede bevægelsen at EU-forfatningen skulle afvises, da den blev anset for at være for udemokratisk og for centralistisk.

Junibevægelsens medlemmer af EU-parlamentet

Ved valgene til EU-Parlamentet hvert femte år har Junibevægelsen fået valgt følgende parlamentarikere:

Inden slutningen på valgperioden 1999-2004 måtte Jens Okking dog trække sig fra Parlamentet, hvorfor det tidligere medlem af Folketinget Bent Hindrup Andersen i stedet måtte indtræde.

Jens-Peter Bonde udtrådte af Europa-parlamentet i 2008 for at overlade mandatet til tidligere formand for Junibevægelsen Hanne Dahl.

Junibevægelsen i dag

Fra starten i 1992 havde Junibevægelsen en kollektiv ledelse, hvor talspersonerne var bevægelsens primære repræsentanter udadtil. Udover medlem(merne) af Europa Parlamentet udgøres ledelsen i dag af 10 personer, der alle vælges hvert år på bevægelsens landsmøde. Der opereres med kønskvoteringen, således at forholdet mellem kvinder og mænd i bevægelsens ledelse ikke må være skævere end 8-6. I JuniBevægelsens ledelse sidder blandt andet Keld Albrechtsen (tidl. MF) & musikeren Pia Raug.

På et ekstraordinært landsmøde den 5. september 2009 blev det besluttet, at JuniBevægelsen opløses.[1]

Prisuddelinger

På JuniBevægelsens landsmøde bliver der hvert år uddelt følgende priser:

Anne Mette Jensen prisen tildeles aktivister, som fremmer unionsmodstanden i Danmark uden for JuniBevægelsens rækker.

Frode Jakobsen prisen tildeles en eller flere personer for mod i den politiske debat.

Eksterne henvisninger

Kilder