Forskel mellem versioner af "Sjøforsvaret"

Spring til navigation Spring til søgning
4 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
→‎Nyere historie: indsat intern henvisning
m (Fil:Generic-Navy-O11.svg erstatter Fil:UK-Navy-OF9.svg, som er blevet omdøbt af Morgankevinj med begrundelsen: File renamed: As this is a rank insignia used by many countries in ...)
m (→‎Nyere historie: indsat intern henvisning)
I [[1277]] var der i Norge 270 skipreider. Skipsreien skulle sendes ud når det var allmenning. Allmenning skulle sendes ud når det var fjendtlige styrker i landet. Ved [[1000-tallet]] var [[jarl (titel)|jarler]] nævnt som [[høvding]]e i leidangen. Ved [[1100-tallet]] var [[biskop]]perne chefer for leidangsflåden.
 
De fleste træfninger fra [[vikingetiden]] og op igennem [[middelalderen]] foregik lige så meget til søs som på landjorden. Den norske leidangsflåde viste sig ved sammenstødene med tyske vitalinere i [[1400-tallet]] at være fuldstændig underlegne og med forældet konstruktion. [[Kravelbygning|Kravelbyggede]] skibe med høje kasteller overtog rollen for de [[Klinkbygning|klinkbyggede]] [[langskib]]e. Under krigene i 16- og 1700-tallet blev det med vekslende held forsøgt at etablere flådeafdelinger, både af [[skærgård]]sbåde (rofartøjer) som under den [[Anden Karl Gustav-krig]], samt såkaldte defensionsskibe[[defensionsskib]]e, som var [[handelsskib]]e bygget af handelsfolk, som i tilfælde af krig kunne udrustes til krigsbrug. Specielt under den [[skånske krig]] i [[1670'erne]] og frem til [[1720]] havde disse fartøjer en vis betydning.
 
Da Norge igen gik i krig i [[1807]], efter [[Københavns bombardement]], var flådens styrke på et lavmål. Kysten havde i realiteten været åben for fransk [[kaper]]krig mod [[England]] helt siden [[Revolutionskrigene]]. Imidlertid var den norske marine godt forberedt på fremtiden. hele tre flådekommissioner afgav i [[1790]] anbefalinger om valg af skibe, kystbatterier og opsætning af norske mandskaber. Disse anbefalinger blev taget til følge ved den første krigsvinter da [[Lorens Henrik Fisker]], den danske marines mest erfarne søofficer, efter eget forslag rejste til Norge og organiserede den norske Kystdefension ([[2. november]] 1807). Det var i realiteten starten på den selvstændige norske marine, og var hele det grundlag hvorpå den norske marine havde at bygge på i [[1814]]. I de syv år frem til 1814 fortsatte krigen hovedsageligt til søs, mens krigen til lands kun drejede sig om nogle måneder i 1808-09 i [[Østlandet]], dog blev et nyt svensk angreb begrænset til [[Østfold]]en i foråret 1814. Imens blokerede [[Royal Navy|britiske skibe]] Norge igennem flere år, med nød, sult med faldende indbyggertal til følge. [[Henrik Ibsen]]s [[episk]]e [[digt]] ''Terje Vigen'' omhandler disse krisetider i norsk historie. Norske skibe blev opbragt og tusindvis af norske søfolk tilbragte årelange ophold i britisk [[krigsfange]]nskab hvis de nægtede at indgå i engelsk tjeneste. Af og til kunne skærgårdsbåde med lette kanoner gøre modstand mod overmagten. Lorens Fisker satsede på at bygge kanonbåde i to klasser: [[Chalup]]per op til 60-70 fod med et mandskab på 60-70 mand samt en klasse på op til 45 fod med en besætning på 20-25 mand. Frem til 1814 blev der bygget over halvtreds af hver type samtidigt med at kystbatterierne blev udbedret eller nyanlagt.
93.383

redigeringer

Navigationsmenu